Baggrund
Læsetid: 3 min.

Fyret forsker skaber debat om universitets bånd til industrien

Den belgiske forsker Barbara Van Dyck blev fyret fra universitetet, fordi hun havde deltaget i en aktion mod genmodificerede planter. Fyringen har skabt debat om forskeres ytringsfrihed og universiteternes tætte samarbejde med industrien i Belgien
Udland
13. juni 2012

Barbara Van Dyck var blandt de 500 demonstranter, der en søndag i maj 2011 protesterede imod udviklingen af genmodificerede planter i Wetteren i Belgien. Demonstrationens mål var et lille stykke jord, hvor en gruppe forskere eksperimenterede med at gensplejse kartofler. En håndfuld demonstranter nåede at hive nogle af kartoflerne op af jorden, før politiet greb ind og stoppede aktionen.

Barbara Van Dyck nåede ikke frem til kartoffelmarken, men bare tre dage senere blev hun uden varsel fyret og bedt om omgående at forlade Det Katolske Universitet Leuwen, hvor hun var ansat som forsker i social innovation.

Anklagen lød på, at hun via sin opbakning til aktionen i Wetteren havde brudt ledelsens tillid, idet hun derved demonstrerede, at hun gik ind for ødelæggelse af forskning. Men fyringen satte gang i en helt anden diskussion end spørgsmålet om gensplejsning og civil ulydighed. Den 33-årige post.doc. blev i stedet centrum for spørgsmålet om akademisk frihed og ytringsfrihed, fordi universitetet besluttede at fyre hende uden om de normale procedurer og høringsfrister. Og Barbara Van Dyck først hørte om ledelsens beslutning igennem pressen.

»Universitetet agerer dommer i det her. Det er op til retten at vurdere, om det er ulovligt at deltage. Jeg deltog i min fritid en søndag eftermiddag, men ved at fyre mig har min arbejdsgiver på en måde tiltaget sig retten til også at bestemme, hvad jeg laver i min fritid,« siger Barbara Van Dyck.

Massiv protest mod fyring

Fyringen af Barbara Van Dyck har nu resulteret i, at mere end 4.000 personer har skrevet under på en protest, der er blevet afleveret til Leuwen Universitets rektor. I protestskrivelsen står der blandt andet:

»Vi sætter spørgsmål ved årsagerne til universitetets fyring. Med denne disproportionelle sanktion, der kan koges ned til berufsverbot bryder universitetet med en af dets grundværdier (...): Akademisk frihed. Vi vil gerne minde myndighederne om, at akademisk frihed ikke kun indebærer muligheden for at udføre uafhængig forskning, men også individuel frihed for akademikeren til at indtage et kritisk standpunkt mod visse tendenser i dele af vort samfund. Denne individuelle frihed er hjørnestenen i vores akademiske identitet.« Retssagen mod gmo-aktivisterne er endnu ikke afsluttet, men når der senere på året bliver afsagt dom, går Barbara Van Dycks sag mod universitetet for alvor i gang. Hun mener, at universitetets fyring af hende er problematisk også for nuværende og kommende universitetsforskere.

»Fyringen skaber en kulde blandt forskerne. For den er en del af udviklingen imod en mere kommercialiseret forskning, som betyder, at universitet bliver mere som en privat virksomhed. Hvis man ser universiteterne som et sted, hvor vi skaber kritisk tænkning, så er episoder som denne et tegn til forskerne om, at de skal være mere forsigtige med, hvad de gør og siger i offentligheden, fordi universitetet er begyndt at agere og tænke som et privat selskab, der vil beskytte sine interesser,« siger Barbara Van Dyck.

De belgiske universiteter er i de seneste årtier blevet stadigt mere afhængige af penge fra det private erhvervsliv. Kommercialisering af de belgiske universiteter betyder desuden, at en del af tilskuddet fra staten er afhængigt af antallet af patenterede opdagelser, og her ligger Leuwen Universitet i top.

»Det giver bonus at lave den type forskning, som man er i stand til at kommercialisere hurtigst muligt, derfor er det også vigtigt for universitetet at bevare sit image over for potentielle investorer, og det er vigtigere end at bevare universitetets rolle som skaber af kritisk tænkning,« siger Barbara Van Dyck.

Hvis universitetet havde sammensat et etisk udvalg til at vurdere spørgsmålet om hendes deltagelse i aktionen før fyringen, mener hun, at det havde været en anden sag. Den hurtige fyring uden om officielle kanaler handler for Barbara Van Dyck at se om, at universitetet må statuere et eksempel.

»Det er et tegn til potentielle investorer fra det private om, at her er vi ikke interesseret i ballademagere,« siger Barbara Van Dyck.

Selv om de færreste i den belgiske offentlighed gik ind for aktionen, så har fyringen af Van Dyck skabt stor polemik i Belgien om, hvad det egentlig er for en udvikling universiteterne er inde i. Og den debat er det bedste, der er kommet ud af fyringen, mener Barbara Van Dyck:

»Normalt går vi ud fra, at universiteterne arbejder i offentlighedens interesse, men det her har sat spørgsmålstegn ved den antagelse, og det er stort at se, at parlamentet og befolkningen begynder at interessere sig for den her udvikling,« siger Barbara Van Dyck.

 

Læs mere på: http://threerottenpotatoes.wordpress.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne Albinus

Kan anbefale Isabelle Stengers artikel, hvor hun bla. taler om Barbara Van Dyck

“Another science is possible!” A plea for slow science

Stengers underviser i videnskabsfilosofi på ULB, Det frie Universitet i Bruxelles. Hun har bl.a. skrevet bøger med Ilya Prigogyne.

.............
Fondation Sciences Citoyennes bad 8.6.2011 om at Universitet trak opsigelsen tilbage.
Rektorens svar er på engelsk nederst på den side, jeg linker til her.

Steffen Gliese

Universiteterne kan ikke samarbejde med industrien og bevare deres troværdighed.