Læsetid 4 min.

Grønlandsk varsomhed over for Kina

Kinas enorme interesse for den grønlandske undergrund giver Grønland nye udfordringer – og samtidig et større ansvar for at tale de oprindelige folkeslags sag, siger to grønlandske medlemmer af Folketinget
Den kinesiske interesse for Grønland er voksende, og det skyldes i høj grad de mange mineraler og råstoffer i den grønlandske undergrund. Billedet her er fra prøveboringer på Kvanefjeldet.

Den kinesiske interesse for Grønland er voksende, og det skyldes i høj grad de mange mineraler og råstoffer i den grønlandske undergrund. Billedet her er fra prøveboringer på Kvanefjeldet.

Narsaq Foto
25. juni 2012

»Vi skal sørge for ikke at blive en minoritet i vores eget land.« Sætningen kunne være blevet sagt af en tibetaner, frygtsom over det stadig stigende antal kinesere, der flytter til de traditionelle tibetanske områder inden for Kinas grænser. Men i stedet er den sagt af Doris Jakobsen, grønlandsk medlem af det danske Folketing fra partiet Siumut.

Ligesom tibetanerne er det dog også kineserne, hun er varsom overfor. Det er på grund af det forventede rykind af tusindvis af kinesiske arbejdere i Grønland i takt med voksende kinesisk interesse for den grønlandske undergrund.

Kina og Grønland har muligheden for et stort partnerskab, hvor den ene side kan tilbyde kapital og den anden råstoffer.

»Kina er jo blevet en magnet på grund af den økonomiske vækst, og samtidig har Grønland fået international opmærksomhed på grund af vores naturressourcer,« siger Doris Jakobsen, som dog samtidig udtrykker nervøsitet for, at det mulige tætte samarbejde kan skabe for stor kinesisk indflydelse i Grønland: »Det vigtigste for os er, at vi ikke mister vores styrelse af Grønland,« siger hun.

For Kina er Grønland interessant, da det ligger inde med mange af de mineraler og råstoffer, der er nødvendige for Kinas fortsatte vækst. Og Kina lader til at være klar til at investere kæmpesummer i Grønland inden for minedrift og udvindingen af sjældne jordarter, der er af afgørende betydning for elektronisk produktion og udviklingen af grøn miljøteknologi. Grønlands forekomster af disse værdifulde mineraler er de største udenfor Kina.

Social dumping

I sidste uge fik Doris Jakobsen mulighed for at få et indtryk af, hvordan Kina behandler et andet folkeslag, der ligesom grønlænderne også bebor områder med store naturressourcer, nemlig tibetanerne. Sammen med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn var hun i Beijing og også i den nordlige del af det tibetanske plateau i Qinghai-provinsen. Med var også et andet grønlandsk medlem af Folketinget, Sara Olsvig, fra partiet Inuit Ataqatigiit.

»Fordi kinesere på højt niveau er så interesserede i Grønland, har det været interessant for os at få en indsigt i, hvordan det kinesiske styre og system fungerer,« siger Sara Olsvig.

Kinas råstofeventyr forventes at blive skudt i gang ved Isua-jernminen nordøst for Nuuk. Hvis projektet får grønt lys, så vurderes det, at den kinesiske stat her vil investere 13 mia. kr. i anlægsudgifter, bl.a. til en havn, en vej og en fabrik oppe ved minen. Og i så fald vil mindst 2.000 kinesiske gæstearbejdere tage til Grønland, når anlægsarbejdet går i gang.

Og det skaber en hidtil uset udfordring for Grønland. De to grønlandske folketingsmedlemmer frygter, at flere tusinde kinesiske arbejdere, der forventes indkvarteret i store lejre tæt på indlandsisen, kan føre til social dumping i Grønland.

»Vi skal undgå, at vores egne arbejdere ender med at arbejde for lavere lønninger for at konkurrere med den udefrakommende arbejdskraft,« siger Sara Olsvig.

Doris Jakobsen tilføjer: »Det betyder, at vi skal være meget opmærksomme på at forbedre vores lovgivning, så det ikke fører til social dumping i Grønland. Vi skal ikke tiltrække kinesiske arbejdere på grund af deres elendige løn her i Kina.«

Grønlandsk ansvar

Men samtidig må Grønland også erkende, at det for tiden stort set kun er Kina, der kan tilbyde de nødvendige investeringer for få udnyttet de grønlandske ressourcer.

»Jeg tror simpelthen bare, der er mere kapital at gøre godt med i Kina,« siger Sara Olsvig. »I Danmark og EU mangler der jo den nødvendige kapital for at kunne komme med de betydelige summer, der er brug for, hvis vi skal i gang med forundersøgelser og egentlig udvinding i Grønland.«

Med udsigten til den kinesiske kapital mener Sara Olsvig dog samtidig, at det giver Grønland et større ansvar i forhold til at kritisere Kinas menneskerettighedsbrud overfor etniske grupper, specielt tibetanerne, som klager over udbredt økonomisk, politisk, religiøs og kulturel undertrykkelse.

»Dels på baggrund af, hvad vi grønlændere selv har oplevet,« siger Sara Olsvig, »og fordi den kinesiske interesse for Grønland giver os nogle stærke kort på hånden.«

»Selv om vi er en lille nation, der har brug for at opbygge en økonomi, så har vi også et ansvar for at gå ind i en menneskerettighedsdialog,« siger Sara Olsvig, der føler sig »meget trist« over tibetanernes forhold. »Det her er en situation, hvor vi ikke kun skal tænke på, hvilke investorer vi kan tiltrække, men også hvad vi kan bibringe i forhold til menneskerettigheder. Vi har jo sammen med Danmark været nogle af dem, der har kæmpet allerhårdest for oprindelige folks rettigheder. Og det vil være fuldstændig selvmodsigende, hvis vi laver aftaler med nationer, som i den grad har et andet syn på menneskerettigheder, uden at vi påpeger det over for dem.«

Sara Olsvig og Doris Jakobsen føler, at de på deres tur fik startet en grønlandsk menneskerettighedsdialog med Kina. I byen Yushu, hvor hovedparten af indbyggerne er tibetanere, siger de, der var stor interesse for de to grønlandske gæster.

»Vi fik lov til at fortælle om Grønlands selvstyre til medlemmer af lokalregeringen og kommunistpartiet, og der var stor interesse fra folkene i Yushu,« siger Doris Jakobsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

Klogt. Ressourcer skal høstes i den hastighed den lokale økonomi kan følge med til, og ikke for at imødekomme markedets og investorernes forventninger - sådan skulle Syddanmark også have tænkt.

Brugerbillede for Maya Nielsen
Maya Nielsen

godt kære Grønlandske folk, I har langt mere til fælles med Tibetanerne end I har med den kinesiske mentalitet....Pas rigtigt godt på jeres land, som alle vil have fingre i i fremtiden.....

Brugerbillede for ellen nielsen
ellen nielsen

Der skal absolut
'gås med både livrem og seler'
fra dag 1
fra Grønlands side over for supermagten Kina!
Kontrakter bør læses med lup af de bedste jurister, før der skrives under på noget som helst!

Og hvad skal 2.000 kinesere lave,
når minen ligger tæt på Nuuk, hvor der er arbejdsløshed?

Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Kineserne bruger altid deres egne folk, se blot på Afrika, og det vil de naturligvis også gøre i Grønland med den overvældende kapital de kan stille i udsigt. Det bliver svært for Grænland hvis de kommer til at stå alene her overfor en økonomisk overmagt

Brugerbillede for Stig Rasmussen
Stig Rasmussen

Så kom Kinas snabel til Grønland... - fuldstændig idiotisk hvis grønlænderne laver den aftale, som minimum bør det være grønlandske arbejdere der arbejder i minerne...

Brugerbillede for Nic Pedersen
Nic Pedersen

Hvorfor skulle grønlænderne dog knokle nede i en mine?
Saudierne gider da heller ikke at grise sig til med olie.
De nøjes med at score kassen.
Hvis grønlænderne er smarte, gør de det samme.

Brugerbillede for Nic Pedersen
Nic Pedersen

Stig,

hvorfor skulle det dog være sarkastisk?

Man må bare håbe, at grønlænderne formår at forvalte og fordele deres værdier godt. Og at de ikke lader kineserne eller andre snyde dem.

Brugerbillede for Per Torbensen
Per Torbensen

Det der er på tegnebrædtet er verden største aluminiums fabrik med ca 7000-10000 kinesere som arbejskraft på Grønland,hvis befolkning udgør ca 55000 indbyggere.
Grønlands hjemmestyre bør tænke sig rigtigt godt om før denne græshoppe nation(Kina) lukkes ind.
Den menige grønlanske befolkning skal naturligvis høres ved oplysning etc-hvilket ikke helt er tilfældet.

Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Det ville svare til at 1 mill kinesere arbejdede i DK og i Grønland 10.000 på et relativt afgrænset geografisk område. Det kan ikke undgå at medføre uoverstigelige problemer for lokalbefolkningen

Brugerbillede for Stig Rasmussen
Stig Rasmussen

Nic Pedersen: Og hvad er chancen for det? - har du set hvordan det går i Afrika? -
Grønland er desuden uden nogen som helst kontrol over dets naturressourcer, hvis både mine og arbejdskraft er styret af Kina De vil tværtimod gøre sig dybt afhængige af kineserne hvis også arbejdskraften er kinesisk kontrolleret,.
En mine med grønlandske arbejdere vel derimod give grønlænderne en unik chance for at bekæmpe arbejdsløsheden samt give uddannelse og kvalifikationer til borgerne.

Brugerbillede for Nic Pedersen
Nic Pedersen

Stig,

det går aldeles glimrende for olielandene i Golfen f.eks.
Der BEHØVER de ikke arbejde. Og slet med sådan noget snavset noget som miner og olierigge. Det har de folk til.
Grønlænderne skulle nok hyre nogle konsulenter derfra!?
Danskere er for dumme. De plejer at blive snydt, når det handler om råstoffer.

Brugerbillede for Stig Rasmussen
Stig Rasmussen

Nic Pedersen: Nej, det går ad h til for disse lande, bortset fra UAE og Qatar, så fosser pengene ud af Saudiarabien og de resterende uden at de har lagt planer for hvad de gør når olien slipper op om <50 år. Gæstearbejdere kan hjemsendes, men hvad gør man med en uvidende og uuddannet befolkning der så skal leve af sand?

Brugerbillede for John Vedsegaard
John Vedsegaard

Nogle ting bør vores politikere gøre Kina helt klart.
Skal Kinesere arbejde i Grønland, bliver det under Danske regler om sikkerhed, arbejdstid, mindsteløn, miljø, opførsel af ordentlige boliger til arbejderne, mod betaling af Dansk skat og så videre.

På den måde vil det ikke specielt kunne betale sig at hyre Kinesisk arbejdskraft, men de vil heller ikke være udelukket helt, hvis de ellers kan få en opholdstilladelse.

Brugerbillede for Peter Günther
Peter Günther

jeg kan kun håbe at grønlænderne passer godt på, hvordan og med hvem de indgår aftaler. Historien har vist at odds for at få smadret sit område er massiv. OG kineserne har ikke patent på denne fremgangsmåde....

Brugerbillede for Anonym

Kære Grønland i må få det halve af min kontanthjælp hvis I siger nej. Og forvent ingen hjælp og fornuftig vejledning fra DK. Villy ville forære mormors kolonihavehuse til kineserne af bare benovelse.

Brugerbillede for Robert  Kroll
Robert Kroll

Det grønlandske landsstyre er såmænd kvikt nok til at kunne håndtere hvordan den grønlandske undergrund udnyttes bedst og i grønlandsk intresse.

Gad vide om man har overvejet selv at lave et kommercielt råstofselskkab ( med begrænset ansvar) , der kunne generere den nødvendige kapital gennem f eks obligationsudstedelse - penge er jo billige p t..

Obligationskøberne vil i dagens situation såmænd gerne vente både 10 , 15 og 20 år på forrentning, bare de ikke sætter noget til.

Brugerbillede for Nic Pedersen
Nic Pedersen

Stig Rasmussen,

UAE og Qatar er nok netop også de lande, som Grønland bør sammenligne sig med!

Der er rigeligt deroppe til at gøre de 50-60.000 mennesker til grever og baroner i adskillige generationer.

Og glem det med, at "Danmark" har mere at skulle have sagt over Grønlands ressourcer. Det HAR Anders Fogh og vort snotdumme folketing afskrevet os.
Jeg håber blot, at grønlænderne får noget ud af dem.

Brugerbillede for Stig Rasmussen
Stig Rasmussen

Nic: Hvorfor det? - hvad har Grønland udover fiskeri det har udviklet? - de lande er netop på størrelse med Amager og har udviklet turisme og banking faciliteter, forestiller du dig samme indtog i Nuuk? :)
Og hvad hjælper penge på lang sigt? - sidst da en grønlandsk bygd fik erstatning for det amerikanske a-våben uheld drak de pengene op på 6 måneder.
Jeg håber også at grønlænderne får noget ud af det, derfor er jeg stærk modstander af at kineserne skal lave et mini Tibet/Zimbabwe deroppe.

Brugerbillede for Nic Pedersen
Nic Pedersen

Stig,

jeg håber ikke, du er økonomisk rådgiver for nogen. ;-)

Hvis grønlænderne håndterer salget af deres ressourcer bare nogenlunde fornuftigt behøver de ikke at udvikle noget som helst.
Om de så vil drikke fortjenesten op er jo deres valg.
(alternativt kunne de jo købe Grækenland på tvangsauktion)

På langt sigt skal de ihvertfald anstrenge sig for at blive værre stillet end resten af Rigsfællesskabet!

Brugerbillede for Søren John

Nu har Grønland på ingen måde den kvalificerede arbejdskraft til andet end at gøre rent og lave mad i minen. Så nogen ude fra er der nød til at komme i de mange miner der er planlagt heroppe.

Danmark har stadig det sikkerhedspolitiske ansvar for Grønladønd. Da olie og sjældne jordarter (REE) er strategisk vigtige resoucer har stadig "veto" på hvordan og hvem der skal udvinde disse råstoffer.

At Grønland for en bedre aftale end nordsøolieen er der ingen tvivl om. Tilgengæld er den sociale ulighed lig steder som Mexico og Brazil, og med så få indbyggere betyder det at 100-200 mennesker kommer til at sidde på det HELE. Her i Grønland er det socialt accepteret at nogen har det 1000 gange bedre end andre. I fanger kulturen er der ingen jante.

En nationalt udvindings konsortium lavet sammen med DK, med tyske og svenske mine arbejdere er mit bedste bud for at sikre ordentlige arbejdsforhold, ingen overdrevet uran forurening og andre miljø problemer. Danmark er for dumme hvis de lader denne sidste chance for at tjene penge på andet end container tranport og svineproduktion gå fra sig, men som dansker i Grønland kan jeg vel være ligeglad. Det er
min i forvejen flade skat der bliver lettet.

Ses DK

Brugerbillede for Niklas Monrad
Niklas Monrad

Med tanke på adskillige grønlandske toppolitikeres habitus og opførsel hidtil, synes jeg mange af reaktionerne er noget optimistisk forhåbningsfulde.

Brugerbillede for Anonym

Grønlændere skal selvfølgelig ikke leve fremover som alibi-hvalfangere og turist-kustodere, men have et velfungerende erhvervsliv, job og uddannelse.

Et rigtigt godt bud kunne være @Søren John' - håber der er nogne med indflydelse der læser det. Godt at høre fra en dansker som rent faktisk befinder sig deroppe.

Søren - blander du dig i debatten deroppe?

Brugerbillede for Per Torbensen
Per Torbensen

Søren John

Er det stadig de samme 8-10 familier som sidder på,den økonomiske og politiske magt som i 8oerne???

Er det lykkedes inuit attaragit(forkert stavet) at bryde,koncensus????

Boede på Grønland i 80erne,hvor klasseforskellene var markante.

Brugerbillede for Søren John

Det kan være svært at være med i debatten når det meste foregår på grøndlandsk, også de lokale nyheder. Men jeg prøver at sætte Grønland på kortet i den danske debat. Danmark har stadig enorm indflydelse, eftersom at 50% af budgettet heroppe er bloktilskudet. Jeg er ked af at de danske politikere ikke stiller nogen krav til selvstyret om hvordan disse penge skal bruges. Der er mange, som de siger, tunge sociale problemer her i Grønland, og mange mennesker i nød. Rigtig nød. Som fryser og er sultne når de går i seng. Meget af bloktilskudet Selvstyret får, går til goder til de rige. Billig benzin, flad skat, billige huslån osv. Mens de fattige må bo i blok 1-15 som ikke er blevet renoveret en eneste gang siden deres opførelse i 80'erne (sne og kulde tærer!).

Jeg skal ikke kunne sige om det er de samme som i 80'erne der sidder på magten. Det er dog sikkert at magten er fordelt på få familier, som har politisk indflydelse på hvem der får gode stillinger i Royal Greenland og Tele Post.

Jeg håber at vi danskere får øjnene op for hvilken enorm indflydelse og forpligtigelse vi har til det 13. største land i verden. Mulighederne er uendelige, men de sociale problemer er også kæmpe store. Vold, druk, selvmord og skydevåben er en del af mange (rigtig mange) grønlænderes hverdag.

Verdens smukkeste skal ikke blive en miljø katastrofe for at vi skal tjene penge. Fx er en open pit mine med uran ved siden af en by, Narsaq, det billigste men også dummeste forslag. Her er vi nød til at hjælpe med investere så udvindingen kan foregå på ordentlige vilkår for lokal befolkningen.

Mvh

Brugerbillede for Nic Pedersen
Nic Pedersen

Stig,

jeg håber sandelig også, grønlænderne geninvesterer deres forhåbentlig gode fortjeneste fornuftigt, men det behøver de STADIG ikke at kravle rundt i minegange for!

Søren John er inde på noget af det rigtige, men Danmark HAR bare ikke noget veto længere.

Brugerbillede for Søren John

Danmark har ansvaret for sikkerheden (Forsvaret) og det udenrigspolitske i Grønland.

Olie og REE er meget vigtige råstoffer. Hvis, når, der bliver fundet 1 milliard tønder olie i Grønlandsk farvand, så vil du mene at det ikke har et sikkerhedspolitisk perspektiv?
Kina står for udvindingen af 95% af verdens REE, som de har valgt ikke at ekspotere. De bliver brugt i alt der har computer chips i (groft sagt). Missiler, radarer osv. Grønland har de største kendte fjelde med REE uden for Kina.
Det har heller ikke et sikkerhedspolitisk perspektiv?

Hvis man spørger Forsvars akademiet er svaret
klart..

http://www.hod.dk/index.dsp?page=2824

Brugerbillede for Nic Pedersen
Nic Pedersen

Selvfølgelig har det et sikkethedspolitisk perspektiv!

Bl.a derfor er det så hårrejsende stupidt, at Danmark har afskrevet sig indflydelse på udnyttelsen af Grønlands undergrund.

Man kan ikke med nogen mening have "ansvaret" for det ene uden det andet!

Brugerbillede for Nic Pedersen
Nic Pedersen

De hænger ihvertfald sammen og hvis man glemmer det, har man et problem!

(og det har Danmark/Grønland så gjort)