Læsetid: 6 min.

I hælene på den danske delegation

Det kinesiske styre vil med glæde vise rundt i de tibetanske områder – men kun der, hvor der ikke er protester. På tur i Kina forsøger folketingets Udenrigspolitiske Nævn at ’præge’ Kinas Tibet-politik. Imens bruger den kinesiske regering besøget til propaganda. Information har inviteret sig selv med på turen, hvor pressen ikke var inviteret
Jeppe Kofod, Ellen Trane Nørby, Søren Pind og resten af Det Udenrigspolitiske Nævn er i disse dage på tur med kineserne i de tibetanske områder. En tur hvor pressen ikke var inviteret med, og hvor alt var under det kinesiske styres kontrol. Information købte en billet og fulgte med på turen.

Jeppe Kofod, Ellen Trane Nørby, Søren Pind og resten af Det Udenrigspolitiske Nævn er i disse dage på tur med kineserne i de tibetanske områder. En tur hvor pressen ikke var inviteret med, og hvor alt var under det kinesiske styres kontrol. Information købte en billet og fulgte med på turen.

Martin Gøttske

21. juni 2012

»Nu vil vi altså tale med en munk,« insisterer Ellen Trane Nørby (V) overfor turistguiden. Sammen med de andre medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn er hun på sightseeing i det tibetanske Kumbum-kloster. Guiden har ellers underholdt om klosterets historie. Men efter flere opfordringer finder han en tibetansk munk til danskerne. Han omringes hurtigt af nævnets otte medlemmer. De er sultne efter at vide, hvordan han har det. Hvordan er livet som munk? Har du oplevet problemer som munk? Er der begrænsninger på din religionsfrihed?

Munken smiler beklemt ved den danske spørgelyst. Tidligere har andre munke fortalt Information, at de kun tør tale om det pres, de er udsat for fra det kinesiske styre, hvis ingen andre er inden for hørevidde. Selv andre munke stoler de ikke på, da de er ganske klar over, at der er mange stikkere blandt deres egne. Få minutter før nævnsmedlemmerne ankommer står en munk i en gyde i klosterkomplekset og fortæller med forsigtig stemme om tibetanernes klager over undertrykkelse af deres kultur og religion, og hvordan de er blevet til andenrangsborgere i deres egne traditionelle områder. Det har ført til stadig større vrede blandt tibetanerne, og et hastigt voksende antal har sat ild til sig selv i protest. »Hvis vores forhold fortsætter på denne måde, så vil der komme mange flere selvbrændinger,« siger han.

Men nu beder de danske folketingspolitikere deres munk om at stå frem og svare åbent på politisk farlige spørgsmål. Han behøver dog ikke bekymre sig. Den politisk veltrænede turguide besværer sig ikke engang med at oversætte mange af spørgsmålene. I stedet svarer han beredvilligt på munkens vegne. Munken er glad, kan guiden berette. Han har ingen problemer.

Politisk ufarligt

Så meget klogere fortsætter politikerne rundt i Kumbum-klosteret i fodsporet på talrige kinesiske turistgrupper. Ved hovedindgangen bliver de mødt af en orange gravko. Den er i gang med at opgradere det 500 år gamle kloster. En ny parkeringsplads og nye toiletfaciliteter. Det skal være med til at løfte klosterets status fra firstjernet til femstjernet turistattraktion, proklamerer en plakat. Og samtidig cementere klosterets position som Qinghai-provinsens største turistattraktion.

Her tør det kinesiske styre godt lade den danske delegation komme på sightseeing. Udenrigspolitisk Nævn ville gerne til provinsen Tibet, men det har de kinesiske myndigheder forhindret. I stedet må danskerne stille sig tilfreds med Qinghai, der ligger i den nordlige del af det tibetanske plateau. Her får de danske politikere lige præcis lov til at se det, som kineserne tillader.

Men blot 100 km fra folketingspolitikernes turistdestination er situationen en helt anden. Her er adgang forbudt for udlændinge, da der her fortælles historien om voksende desperation blandt tibetanerne. Klokken 6.20 om morgenen sidste fredag i byen Jianzha hældte den 54-årige tibetaner Tamdin Thar benzin over sin krop og satte ild til sig selv foran byens politihovedkvarter. Dermed blev han den foreløbigt seneste i en lang række af tibetanere, der har sat ild til sig selv i protest mod det kinesiske styre.

Siden februar 2009 har der været mindst 39 selvbrændinger.

»Han gjorde det, fordi presset mod vores folk er blevet for stort,« siger en ung lokal tibetaner, mens han sidder på hug langs vejen med udsigt over Jianzha på den anden side af en flod. »Efter selvbrændingen demonstrerede mange i byen. De krævede, at politiet gav hans lig tilbage til hans familie.«

Lukket for journalister

Information vil gerne besøge byen. Men det er myndighederne ikke interesseret i. Allerede i provinshovedstaden Xining advares en chauffør af politiet mod at køre udenlandske journalister til området.

Og da det lykkes at komme til Jianzhas byport, har politiet oprettet en vejspærring.

»I har ikke tilladelse til at komme ind i byen. Kør tilbage, til hvor I kom fra,« siger en betjent, efter han har tjekket pas og utallige gange talt i telefon med sin overordnede. Presset til at forklare, hvorfor Jianzha er forbudt område, svarer han: »Samfundsstabiliteten er ikke god. Det er for jeres egen sikkerheds skyld.«

Da vi kører væk fra Jianzha forfølges vi små 40 km. Myndighederne vil være sikre på, at vi forlader området.

Men det er tilsyneladende ikke kun de kinesiske myndigheder, der vil holde medier på afstand. Mens de danske nævnsmedlemmer siger, de er kommet til Kina for at opfordre styret til at åbne op, så har også den danske side svært ved at være begejstret for pressedækning af besøget.

»Der vil ikke være mulighed for at deltage på rejsen til Qinghai,« lyder det i en e-mail fra den danske ambassade i Beijing.

Efter e-mailen er ambassaden kun drypvis villig til at tilbyde informationer om turen efter utallige forespørgsler. Først efter turen er godt i gang tilbyder ambassaden et program.

Ambassadens repræsentanter, som følger med folketingspolitikerne, har da også svært ved at skjule deres misfornøjelse over at se et par danske journalister trodse forbuddet og stå og vente på gruppen i Kumbum-klosteret.

I Qinghai skubber den danske ambassadør Friis Arne Pedersen ansvaret for den manglende villighed til at få dansk presse med på turen over på politikerne.

»Vi har kun gjort, hvad nævnsmedlemmerne har besluttet,« siger han.

Formanden for Det Udenrigspolitiske Nævn, Jeppe Kofod (S) afviser dog, at det er en politisk beslutning ikke at ønske dansk presses dækning af turen: »Vi ønsker størst mulig åbenhed omkring vores besøg. Vi synes, det er vigtigt, det bliver dækket,« siger han.

Propaganda

Hvorom alting er, så har de kinesiske statsstyrede medier fin adgang til den danske delegations møder med kinesiske politiske ledere. Medierne rapporterer om danskernes møde med Qinghai-provinsens politiske leder, kommunistpartiets partisekretær Qiang Wei.

Han citeres for at fortælle om den flotte udvikling i Qinghai til de udenlandske besøgende, og hvordan der er harmoni og en følelse af national solidaritet blandt provinsens etniske grupper. Samtidig citeres Jeppe Kofod for at takke partisekretæren og sige, at der er »enormt« potentiale for forholdet mellem Danmark og Qinghai. Udenrigspolitisk Nævns kritik af forholdene i de tibetanske områder nævnes ikke i den kinesiske pressedækning.

Jeppe Kofod ser dog ikke sig selv som et propagandaværktøj for styret. »Myndighederne fører jo al den propaganda de vil med eller uden et dansk udenrigspolitisk nævns besøg. Sådan er det i Kina,« siger han. »Man får den sandhed, som magthaverne vil præsentere.«

Nummer 40 og 41

Og nævnet er også klar over, at det ikke kun gælder for den kinesiske befolkning, men også dem selv på denne tur. »Vi er jo gæster inviteret af det udenrigspolitiske udvalg for folkekongressen i Kina. Det er dem, der har lavet programmet, så det er selvfølgelig begrænset, hvad vi får lov at se,« siger Jeppe Kofod.

Søren Pind (V) siger om forholdene for turen: »Hvad er alternativet Vi gør, hvad vi kan. Vi ved jo godt, at vi ikke får den fulde sandhed.« Han siger, at det er vigtigt, at folketingspolitikerne »holder fast i vores position« over for kineserne på menneskerettighedsområdet, da det for Danmark og Vesten »også er en udfordring, hvis lande som har et noget mere uafklaret forhold til menneskerettigheder fylder mere og mere.«

Jeppe Kofod begrunder besøget med, at det giver mulighed for at få en kritisk dialog med de kinesiske myndigheder. »Jeg føler, de lytter til vores kritik, men om de så tager det til sig, det kan vi jo ikke vurdere,« siger han. »Det kan godt være, de ikke er enige med os, sådan er det jo nogle gange, men jeg tror, man får meget ud af tale med dem, man er uenige med – på længere sigt, så præger man altså deres holdninger.«

Det, som Jeppe Kofod betragter som den bedste strategi, valgte hans partifælle, Helle Thorning-Schmidt, dog at fravælge, da den kinesiske præsident Hu Jintao sidste uge var på besøg i Danmark. Hun ville ikke stille kritiske spørgsmål om Tibet og dermed forsøge at præge Kinas øverste leder. Spurgt ind til det, skifter Kofod argument: »Jeg tror, man undervurderer kineserne, hvis man tror, de ikke ved præcis, hvad statsministeren og vores regering og skiftende regeringer mener om Tibet-spørgsmålet,« siger han.

Og dermed tager han med de andre nævnsmedlemmer videre til Yushu længere vestpå i Qinghai-provinsen. Der ankommer de samtidig med, at eksilgrupper rapporterer, at også blot 100 km derfra, satte yderligere to tibetanere i går ild til sig selv i protest. De blev nummer 40 og 41.

Video: TV-Avisens reportage fra Udenrigspolitisk Nævns rejse til Kina (TVA 21:00, 20.juni 2012)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Wendt

"All that is necessary for the triumph of evil is that good men do nothing." (Edmund Burke)

En stor tak til de forgående udenrigsministre for at gøre mig medskyldig i afbrænding af zen munke.

Maya Nielsen

Hvor er de dog naive , de smukke unge politikkere, de er brikker i en stor gang lortepropaganda...vi ender alle med at leve i Kinesisk diktatur og overherredømme ,for allerede nu er vi i den vestlige verden helt afhængige af handlen med Kina, dumt bøv og dumt ,tænk Apple censurerer allerede på kinesisk, de danske jubelidiotiske politikkere sammen med vores erhvervsliv har lagt sig fladt ned for at tækkes Kina. ...

Flot at Information tog medx, god beskrivelse af deres BLØ-ØJETHED, er danske politikkere blevet så magelige at al idealisme og frihedsbestyttelse er solgt til fanden i østen....når man blir en forlænget arm for Kina fortjener man næsten at kaldes en junta, men det vil jeg foreløbigt afholde mig fra, men idioter I ved ikke hvad I sælger ud af....

Hvem fanden skal undertrykte folk nu håbe på vil hjælpe dem ?
HVEM ?

Selv USA er jo også totalt i lommen på Kina .... De kan bare endnu ikke selv se det, deres fejl startede da de forgældede sig ubegrænset til Kina... sleepimg with the enemy....

OG NEJ KINA ER IKKE KUN. Dårligt, men det er dårligt når de der har opnået en større grad af frihed og individuel menneskelig værdighed kaster det overbord for at tækkes en part, der er mindre udviklet, det hedder at snoppe nedad på de forkerte områder.

I Stedet skal Kina roses for det gode de rent faktisk gør, men i fremtiden må I mødes i Kina hvis det skal være på bekostning af det danske folks ret til frit at demonstrere over for politikkere ude fra... HVIS DER STILLES DEN SLAGS KRAV KAN DE FANDME SELV AFHOLDE DERES TEATERFORESTILLINGER OG CEREMONIER OM UNDERSKRIFTER OG ANDRE PRO FORMAND ! Hyklerier ... Fy for fanden !

Stakkels Tibetanere...

Anders H. Andersen

Kofod: »Vi ønsker størst mulig åbenhed omkring vores besøg."

Det er en stor, fed løgn. Jeg forsøgte for lang tid siden på vegne af Støttekomiteen for Tibet at få indblik i Nævnets program for turen fra Kofod, men fik intet at vide. Ikke engang formålet med turen kunne jeg få oplyst. Pressen har som Gøttske skriver heller ikke kunnet få oplysninger ad officielle kanaler.
Forud for Nævnets forrige tur til Tibet i 1998 havde de daværende Nævnsmedlemmer en aftale med de kinesiske myndigheder om, at hverken den danske eller den kinesiske presse kunne dække rejsen. Denne gang har kinesisk presse tilsyneladende god adgang, mens den danske ikke er inviteret. Hvad i alverden tænker politikerne på? Kina bruger disse besøg til at legitimere sit styre overfor lokalbefolkningen. Nu med danske politikere som frivillige gidsler.
Det værste er, at rejseprogrammet for Nævnets tur i høj grad er præget af turistdestinationer, og at man fra dansk side tilsyneladende ikke har gjort sig nogen anstrengelser for at rejsen skulle få et meningsfuldt indhold. Bundlinien for Danmark er jo for alt i verden at bevare det gode forhold til Kina - hvilket Kina så kan udnytte til at opnå indrømmelser.
Nævnet har ikke nogen planer om at besøge politiske fanger eller fængsler. Qinghai er ellers berygtet for sine mange fængsler og arbejdslejre og huser, hvad man kalder Kinas "Gulag".
Det bliver spændende at høre, hvad politikerne har at berette, når de kommer hjem. Mon ikke nogle af dem vil bruge rejsen til at argumentere, at den nye politiske linie, som Danmark lagde i Tibetspørgsmålet i december 2009 (hvor regeringen forrådte det tibetanske folk ved at anerkende det besatte Tibet som en del af Kina og dermed ensidigt støtte den krænkende part i en uløst konflikt) er korrekt?

Ordene vi bruger har betydning.
Til Maya vil jeg sige, jeg sagtens kan forstå det du skriver, alligevel synes jeg (til Maya) at du skulle have undladt det sidste: "Stakkels tibetanere".
Der er forskel på medfølelse, som aldrig beskriver den anden som "stakkels" og medlidenhed, der faktisk ringeagter den anden. Når du skriver stakkels anvender du et ord der gør tibetaneren "lille". Sådan virker sproget, derfor kan jeg i min pedantiske indre tro på det alligevel stærkeste allevegne, d.v.s. respekten for medmennesket, - aldrig beskrive mit medmenneske som "stakkels". Især ikke tibetaneren, der har de allerstærkeste indre værktøjer til at forstå sammenhængskræfterne, og selvfølgelig har gennemskuet den narrehatforsamling der nu skal rejse til deres land og se på deres bjerge. Til gengæld har jeg en særdeles klar forestilling om hvem der i den sammenhæng virkelig er de stakkels.

Niels-Holger Nielsen

Nydelig skabelon. Måtte den også blive brugt når udenrigspolitisk nævn er på besøg i EU-kommissionen, USA eller Libyen (og en masse andre steder).

Mette Hansen

De danske politikere har kun en meget meget overfladisk fornemmelse af, hvorfor det er vigtigt at passe på tibetanerne....og her ligger den virkelige "tragedie" !!
Som Eva Kjeldsen skriver har mange tibetanere indre værktøjer til at tackle deres situation.....værktøjer som kan gavne hele menneskeheden. !

Maya Nielsen

Men trist dog at så mange ender i døden som levende ildsøjler, for også Tibetanerne burde livsvilkårene ændres ,så de er værd at leve i ... Og Kina trædder Tibetanerne under fode ved ikke at ville anerkende dem som et værdigt,uafhængigt og helt unikt folk,

og nej jeg gider ikke det ordkløveri, når det er indlysende at det var medfølelse jeg udtrykte ...

Måske kan man se lidt dybere ind i sjælene og forsøge at forstå hvad der kan få et Kinesisk styre til at ødelægge og udrydde en helt fantastisk tibetansk kultur.

Noget så primært som skamfølelse.

Skam.

Kineserne skammer sig over at der findes en så ældgammel og uendelig alternativ kultur som den tibetanske. Derfor "moderniseres" der med bulldozeres kraft i Tibet og tvangsaborteres og tortureres til døde.

Men at tale om skam og de udryddelser af menneskeheden dette har medført, er kun noget Desmond Tutu ,- via hans enestående arbejde efter flere fuldstændige bemærkelsesværdige men strengt nødvendige konsultationer med de forskellige retninger i Sydafrika, efter deres interne krige m.m., er i stand til.
Med andre ord; slet, slet ikke noget den flok danske politikere på mindste måde er i stand til at udføre.

Det eneste Danmark kunne have gjort for forbedring af forholdene i Tibet var selvfølgelig at sige nej tak til at være Kinas underlegne penge- samarbejdspartnere.

Ikke engang det kunne dette riges repræsentanter finde ud af.

Hvad er forskellen på at Kineserne gemmer det virkelige Tibet, med en guided tur udenom alle problemerne, OG den danske stats nedskæring af en lille flok munkes og tilhængeres banner og flag i en lovlig varslet demonstration - bag 4 store politi-lastbiler?

I virkeligheden burde man stiller boder og udkigsposter op inde og uden for Tibet, således turister med egne øjne kunne få nogle flotte ferie-billeder af den vestlige verdens totale dobbeltmoral.

I den verden vi lever i - når du et stykke hen af vejen med moralske overvejelser - med dobbelt moral når du dobbelt så langt - og uden empati når du hele vejen.

Da den kinesiske fremmarch i verdens økonomien foregår uden empati, som Karen Helgved Petersen også beskriver Kinas succes i Afrika, vil den have perfekte forhold global succes.

Men tiden vil vise, at den også vil være årsag til hurtigere global økonomisk kollaps.

Derfor sidder Dalai Lama stille ( tror jeg) og mediterer.

Han har prøvet med væbnet oprør uden mindste succes - tiden er på hans side med næsten umenneskeligt tålmod - og med "undersåtter" der dirrende af frustration og mangel på tålmod begynder at brænde sig selv af.

"Bundvendingen" trækker ud, i kraft af magthaverne forgæves men ihærdige kamp med at smide mickey-Mouse dollars på den efterhånden altædende "Firewall"

Ulf Timmermann

Egentlig er det mig uforståeligt, at den kinesiske regering gider at arrangere sightseeing for og holde möder med en sådan lille forsamling af danske yankee-pudler, fra det lille permanent krigsförende miniput land, Danmark, som der her er tilfäldet. Og, så oveniköbet i fölgeskab af deres watchdogs, altså danske journalister, hvis hvid-mands/kvindes-byrde syndrom som hovedregel er endnu mere udviklet end de selvsamme politikeres – og da ikke mindst, når det relaterer sig til Tibet, denne byrdes Kronjuvel.

Ulrik Bertelsen

I svingninger mellem terror og x-faktor, alt i medens kinesiske vagter guider rundt i fup.

39 selvantændelser siden feb. 2009; det tælle op og tale for sig selv. I dag råder terror, det er blevet en føljeton; kan du tage det?

Med Søren Kirkegaard og Enten-Eller i hånd kan gerninger sorteres; se for dig selv.

Tjek Youtube-trilogien: »Utøya, Ground Zero og tibetansk Selvantændelse: en eksistentiel Bestemmelse«

http://youtu.be/AvkbXGQrYP4

Le Berthélaine - Dansk kunstner, forfatter og kritiker