Læsetid: 3 min.

Hollandes europæiske realitetstjek

Under præsidentvalgkampen i Frankrig lovede François Hollande et opgør med den tyske nøjsomhedspolitik, men inden EU’s ministerrådsmøde i Bruxelles er den franske præsident blevet tvunget til at revidere sine ambitioner
Under den franske valgkamp talte François Hollande om omfattende vækstinitiativer og om at genforhandle finanspagten. Siden er tonen blevet mere afdæmpet.

Under den franske valgkamp talte François Hollande om omfattende vækstinitiativer og om at genforhandle finanspagten. Siden er tonen blevet mere afdæmpet.

Gonzalo Fuentes

28. juni 2012

Et af François Hollandes centrale valgløfter var at genforhandle finanspagten. Ved forberedelsesmødet i Rom i sidste uge inden ministerrådet i Bruxelles, som starter i dag, blev lederne fra de fire største lande i eurozonen, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien, enige om en vækstpakke på 130 mia. euro for at afbøde finanspagtens konsekvenser i de kriseramte europæiske økonomier.

Det er dog slet ikke nok, vurderer den gruppe af franske universitetsøkonomer, der under valgkampen støttede Hollandes kandidatur på baggrund af en kritik af finanspagten. Økonomerne er mere end skeptiske over for den nyvalgte præsidents første europapolitiske bestræbelser:

»Finanspagten vil få så massivt depressive konsekvenser, at de ikke vil kunne opvejes af simple korrigerende manøvrer,« skriver økonomerne og tilføjer, at »en c-vitamintablet ikke vil kunne redde en patient i den terminale fase, som tilmed får en dødbringende indsprøjtning. Der findes ikke noget alternativ til at søge efter et reelt alternativ«.

Ifølge de fleste eksperter kan euroen ikke overleve uden en finanspolitisk overbygning, der vil kræve suverænitetsafgivelser fra medlemslandene:

»EU-Kommissionen må blive til en egentlig regering,« udtaler Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble.

Men det er den langsigtede løsning, som for øjeblikket savner folkelig opbakning. På kort sigt handler det om at komme de forgældede lande i Sydeuropa til undsætning. EU-Kommissionen har derfor inden topmødet fremlagt en handlingsplan, som vil medføre skridt i retning af en bank- og finansunion. Og for at nedbringe renten på de sydeuropæiske landes statsobligationer skal en del af landenes statsgæld gøres til et fælles anliggende:

»Berlin bør foretage denne solidariske gestus. Men Paris begår en fejl ved at vise så stor modvilje mod det, som nødvendigvis må være en modydelse for solidaritet: Fælles budgetkontrol,« skriver Le Monde.

Føderalt tigerspring

Inden topmødet forbereder de franske politikere sig således på at sluge kameler og tilnærme sig den tyske regerings position:

»Det er nødvendigt, at Frankrig og Tyskland forstår hinanden,« udtaler den franske budgetminister, Jérôme Cahuzac:

»Det er nødvendigt, at Tyskland holder op med at se inflationsspøgelser. Og så er det nødvendigt, at Frankrig indser, at det måske også kan være i vores lands interesse at gå videre med suverænitetsdeling.«

Spørgsmålet om suverænitetsafgivelse har altid været ømtåleligt i fransk politik. To nøglemedlemmer af den nuværende regering, udenrigsminister Laurent Fabius og EU-minister Bernard Cazeneuve, tilhørte i 2005 den fløj i socialistpartiet, som anbefalede et nej ved afstemningen om Lissabon-traktaten.

Men ifølge Marlene Wind, professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, er uenigheden om EU’s udvikling blandt de franske socialister blevet overhalet af bekymringerne for konsekvenserne af et europæisk sammenbrud:

»Tidligere var suverænitetsafgivelser en hovedbekymring for de EU-skeptiske ministre, men i dag handler det om Frankrigs overlevelse, og det er de udmærket klar over,« siger Marlene Wind til Information og tilføjer:

»Franskmanden Jean-Claude Piris, som i en menneskealder var juridisk rådgiver for EU, har påpeget, at det med at afgive suverænitet til EU generelt har været et problem for franskmændene, men at de nu ikke ser nogen anden udvej. Der er ingen alternativer til et føderalt tigerspring, så de er mere optagede af at få tyskerne overtalt til at gå med, end de bekymrer sig om deres egne forbehold. Hvis Frankrig skal klare sig, er der ikke noget alternativ. Så de er på linje med de øvrige sydeuropæiske lande i bestræbelserne på at få tyskerne til at yde mere, end tyskerne vil yde.«

Tysk overlegenhed

Tænketanken European Council on Foreign Relations har efter præsidentvalget i Frankrig udsendt en rapport om de fransk-tyske relationers betydning for EU. En af rapportens hovedpointer er, at Tysklands økonomiske overlegenhed gør det vanskeligere for de to største eurolande at agere som en slags uformel EU-regering:

»Den politiske udfordring for Berlin og Paris går ud på at indkredse områder, hvor Frankrig og Tyskland kan begrænse betydningen af de indbyrdes forskelle ved at finde konkrete projekter, som er gavnlige for dem begge og stabiliteten i eurozonen generelt. Europa er på sin vis nødt til at genskrive den sociale kontrakt – altså forholdet mellem stat og marked og mellem arbejde og kapital. Og kun en ny syntese mellem Frankrigs og Tysklands sociale og økonomiske kulturer kan muliggøre det,« konkluderer forskerne Ulrike Guérot og Thomas Klau.

I valgkampen talte Hollande om omfattende vækstinitiativer, men siden er præsidenten blevet nødt til at besinde sig på de reelle magtforhold i Europa:

»Hollande er faldet ned som et lam,« vurderer Marlene Wind og fortsætter:

»Selv om der selvfølgelig er tydelige uoverensstemmelser med Tysklands position, er Hollandes vækstprogram forkølet i forhold til valgløfterne. Det er de samme gamle forslag om projektobligationer og anvendelse af EU’s strukturfonde. Så i forhold til udmeldingerne om, at han ville noget helt andet og genforhandle finanspagten, er den franske position nu nærmest tilforladelig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Forleden dag forsøgte Information ellers at bilde os ind at

'Efter parlamentsvalget er Frankrigs præsident, François Hollande, blevet Europas mægtigste mand.'

Anne Albinus

a href="http://www.euractiv.fr/veille-scrutin-hollande-joue-apaisement-berlin-ar..." target="_blank">Euractiv.fr skrev allerede 4.5., at det Hollande foreslog, faktisk bare var copy-paste af det, EU-Kommissionen har foreslået.

Hollande sagde, han ville genforhandle finanspagten, der blev underskrevet i Bruxelles den 2. marts 2012. Det han ønsker – for at fremme vækst og beskæftigelse – var bare, at der tilføjes et memorandum til finanspagten. Det skal indeholde fire anmodninger:

- Oprettelsen af “Projektobligationer” for at finansiere store infrastrukturprojekter eller industrielle projekter i Europa.

- Rekapitalisering af Den Europæiske Investeringsbank. Give den mulighed for at låne penge til små og mellemstore virksomheder i EU.

- Oprettelsen af ​​en skat på finansielle transaktioner.

- Mobilisering af alle ubrugte penge i strukturfondene – 600 mia kroner – til at støtte nationale projekter, der kan hjælpe virksomheder og skabe arbejdspladser.