Nyhed
Læsetid: 2 min.

Hollandes mandat er styrket

Efter første runde ved parlamentsvalget i Frankrig har Socialistpartiet udsigt til at opnå absolut flertal i Nationalforsamlingen. Men valgdeltagelsen var historisk lav
Udland
12. juni 2012

»Vælgerne vil tilsyneladende give François Hollande midlerne til at handle,« konkluderer avisen Libération efter første runde af det franske parlamentsvalg. Socialistpartiet har ikke haft flertal i Nationalforsamlingen siden 1981 under François Mitterands første præsidentperiode, og de seneste ti år har det borgerlige UMP domineret det parlamentariske liv i Frankrig. Men resultaterne ved den første valgrunde giver socialisterne forhåbninger om at opnå absolut flertal, og ellers kan regeringen få flertal med stemmer fra De Grønne og venstrefløjsalliancen, der fik henholdsvis 6,9 pct. og 5,7 pct. af stemmerne i første valgrunde. Med 34,4 pct. af stemmerne opnåede socialisterne deres bedste resultat siden 1988. Dermed står François Hollandes parti til at erobre over halvdelen af de 577 pladser i Nationalforsamlingen: »Franskmændene har tilkendegivet deres tillid til Hollande og de forandringer, han allerede har iværksat med sin regering,« udtaler socialisternes forkvinde, Marine Aubry.

Det næststørste parti blev UMP med 34,1 pct. af stemmerne, mens Front National og andre partier på den yderste højrefløj opnåede 13,7 pct. og dermed gik omkring fire pct. tilbage i forhold til første runde ved præsidentvalget i slutningen af april. UMP’s formand, Jean-François Copé, vil ikke indgå en alliance med Front National, selv om to tredjedele af partiets vælgere ønsker et samarbejde på højrefløjen. Men Copé afviser også socialisternes opfordring til en national alliance mod Marine Le Pens parti: »Franskmændene vil ikke lægge alle æg i én kurv. Valgresultatet er slet ikke så entydigt.«

Tillidskrise

Indtil 2002 blev parlamentsvalgene afholdt inden præsidentvalget, men i forbindelse med en valgreform, som også reducerede præsidentens embedsperiode fra syv til fem år, blev der byttet om på rækkefølgen. Det reducerer risikoen for cohabitation (samliv) mellem en præsident og en regering fra forskellige partier, men har også negativ indvirkning på valgdeltagelsen, som med blot 57 pct. aldrig har været lavere under den femte republik. Ifølge Erik Izraelewicz, chefredaktør ved Le Monde, er den lave valgdeltagelse udtryk for en »tillidskrise« i forholdet mellem franskmændene og deres politiske system: »Navnlig blandt unge og fattige, hvor man finder det største antal sofavælgere, hersker der tvivl om de folkevalgtes evne til at gøre noget ved deres bekymringer,« skriver Izraelewicz.

Hvis ingen kandidater får mere end 50 pct. af stemmerne, går alle kandidater med mere end 12,5 pct. i den pågældende valgkreds videre til anden valgrunde. Premierminister Jean-Marc Ayraults regering er allerede begyndt at opfylde præsident Hollandes valgløfter, f.eks. nedsættelse af pensionsalderen og tilbagetrækning af de franske tropper fra Afghanistan, men først efter anden valgrunde næste søndag kan lovgivningsarbejdet for alvor begynde: »Set i et institutionelt perspektiv er Hollande og socialisterne godt på vej til at få en magt, som venstrefløjen aldrig før har haft under den femte republik: præsidentposten, regeringsmagten, flertal i Nationalforsamlingen og Senatet, næsten alle regioner, to tredjedele af de store byer og langt de fleste departementer,« skriver François Bonnet, chefredaktør for webavisen Mediapart, og tilføjer: »Set i et politisk perspektiv har de ikke følgeskab af stærke alliancepartnere, som kan give næring til en mangfoldighed af ideer, organisere debatmøder, stille modforslag og navnlig vedligeholde forbindelsen til græsrodsbevægelser.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her