Læsetid: 5 min.

Hu Jintao står for ’ekstremt forfejlet’ Tibet-politik

De, der tror, at tibetanerne har fået det bedre under Hu Jintao, kan tro om. Tibetansk forfatter fortæller om den nye kinesiske jernnæve
Den 45-årige tibetanske forfatter Tsering Woeser skrev i 2003 en bog, hvor hun bl.a. hyldede Dalai Lama og beskrev, hvor højt tibetanerne respekterer deres religiøse leder. Ifølge myndighederne indeholdt bogen ’alvorlige politiske fejl’, og forfatteren blev fyret fra det statsejede forlag, hvor hun arbejdede.

Den 45-årige tibetanske forfatter Tsering Woeser skrev i 2003 en bog, hvor hun bl.a. hyldede Dalai Lama og beskrev, hvor højt tibetanerne respekterer deres religiøse leder. Ifølge myndighederne indeholdt bogen ’alvorlige politiske fejl’, og forfatteren blev fyret fra det statsejede forlag, hvor hun arbejdede.

Martin Gøttske

8. juni 2012

»Det er ekstremt smertefuldt og uhyrligt at bevidne. Jeg håber, at den danske statsminister også er dybt berørt og vil udtrykke sin bekymring over for Kinas præsident,« siger Tsering Woeser, tibetansk forfatter og fortaler for det tibetanske folks sag. Hun taler om det hastigt voksende antal tibetanere, som sætter ild til sig selv i protest mod det kinesiske styre. Ifølge International Campaign for Tibet har der siden 2009 været hele 38 selvbrændinger på det tibetanske plateau. Alene siden nytår har 25 tibetanere, mange af dem buddhistiske munke, gennemført den gruopvækkende gerning. De fleste har mistet livet. Den danske regering har sagt, at den agter at tale om situationen i Tibet med Kinas præsident, Hu Jintao, som besøger Danmark i næste uge.

Woeser anser chancen for, at Hu Jintao vil være lydhør over for dansk kritik af situationen i Tibet, for at være ekstremt lille: »Den kinesiske regering har hidtil vist sig urokkelig i sin hårde fremfærd over for tibetanere, men den danske statsminister skal alligevel bringe emnet på banen og vise, at omverdenen ikke ignorerer tibetanernes skæbne.«

Og hvis statsminister Helle Thorning-Schmidt vil diskutere Tibet med den kinesiske præsident, skal hun, understreger Woeser, være opmærksom på, at Hu Jintao tidligere i sin politiske karriere har vist, at han selv står for en hård linje over for tibetanerne – en hårdhed, som har befordret hans politiske karriere, og lader til at have været stærkt medvirkende til, at han senere blev udset til at blive Kinas præsident og kommunistpartiets formand. Mellem 1988 og 1990 var han kommunistpartiets øverstkommanderende i provinsen Tibet og dermed den politisk ansvarlige leder, da militæret i 1989 voldeligt undertrykte tibetanske protester i Lhasa. Hans »modige og beslutsomme handling« indbragte ham stor ros fra Deng Xiaoping, Kinas daværende leder, der kort efter – i 1992 – udvalgte Hu Jintao til partiets og landets fremtidige leder – en stilling han tiltrådte i 2002. Tibet har tidligere været et ømtåleligt emne i relationerne mellem København og Beijing, specielt efter daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2009 mødte tibetanernes åndelige overhoved Dalai Lama, som den kinesiske regering opfatter som en separatist.

Kina blev rasende og lagde forholdet til Danmark på is i et halvt år. Den diplomatiske krise endte først, efter et bredt flertal i Folketinget erklærede, at Danmark aktivt skal modarbejde selvstændighed for Tibet, som blev invaderet af Kina i 1950.

En anden version

Som præsident har Hu Jintao, mener Woeser, været hovedansvarlig for en »ekstremt forfejlet« Tibet-politik. I modsætning til langt de fleste tibetanske dissidenter, som opholder sig i eksil, så er Woeser en af de ganske få stemmer, der taler tibetanernes sag inden for Kinas grænser.

Det kinesiske styre har afspærret store dele af det tibetanske plateau og arresteret tusindvis af tibetanere, men fra sin lejlighed på 20. sal i udkanten af Beijing er Woeser i stand til at fortælle tibetanernes historie. Hun er dagligt i kontakt med tibetanere fra hele plateauet, og hun videregiver deres oplysninger til omverdenen via essays, blogs og tweets.

»Jeg vil fortælle den sande version af historien og ikke den falske fra regeringen om, at den har befriet tibetanerne, skabt velstand og lykke,« siger den 45-årige kvinde. Selv indretningen i hendes hjem viser hendes trodsighed. Et illegalt foto af Dalai Lama hænger på væggen ved siden af et gammelt kort over Asien, hvor tykt optrukne landegrænser markerer et selvstændigt Tibet. Woeser blev i 2003 fyret fra sit arbejde hos et statsejet forlag i Tibets hovedstad, Lhasa, da hun skrev en bog, som ifølge myndighederne indeholdt »alvorlige politiske fejl«. Hun havde bl.a. hyldet Dalai Lama og beskrevet, hvor højt tibetanerne respekterede deres religiøse leder. Da hun kort efter flyttede til Bei-jing, fortsatte hun med at beskrive tibetanernes forhold.

Men alle hendes bøger er forbudtei Kina. Hendes blogs bliver hyppigt blokeret af censuren. Og hun sættes ofte i husarrest og må ikke forlade landet – landets statslige sikkerhedstjeneste har stemplet hende som en »trussel mod landets sikkerhed«.

Ingen resultater

Selvafbrændingerne er en ny protestform blandt tibetanerne. Og Woeser har opfordret til, at det stopper. Fordi det er, som hun formulerer det, en »utrolig grusom handling«, men også fordi det har vist sig nyttesløst – på trods af det er en af de største bølger af politiske selvafbrændinger i historien.

»Målet med selvafbrændingerne er at forbedre tibetanernes forhold, og et ufatteligt stort antal mennesker har sat ild til sig selv. Men det har ikke fået den kinesiske regering til at ændre opførsel i en positiv retning, i stedet har regeringen strammet grebet,« siger hun.

I kølvandet på selvafbrændingerne har myndighederne reelt indført undtagelsestilstand i mange tibetanske områder. Flere tusinde tibetanere er blevet arresteret.

Woeser mener, at den enorme frustration, som motiverer selvafbrændingerne, kan føres tilbage til de voldelige uroligheder i Tibet i 2008. Hun siger, at tibetanerne dengang protesterede over begrænsninger i deres religiøse frihed, manglende beskyttelse af deres kultur og rovdrift på deres områders naturressourcer. Samtidig følte mange tibetanere sig økonomisk marginaliserede i forhold til hankineserne, Kinas dominerende befolkningsgruppe, der i stadig større antal flyttede til de traditionelt tibetanske områder.

»Den kinesiske regering reagerede ikke ved at lytte til tibetanernes klager, men forstærkede i stedet i høj grad den politik, som har gjort tibetanerne så vrede,« siger Woeser.

Myndighederne intensiverede den ’patriotisk uddannelse’, som skulle få tibetanerne til at sætte større pris på deres kinesiske hjemland. Stadig flere tibetanere, specielt munke, blev tvunget til offentligt at fordømme deres åndelige overhoved, Dalai Lama. Indsatsen for at få flere hankinesere flyttet til tibetanske områder blev intensiveret – i forrige uge annoncerede kinesiske medier, at hankinesere vil få mellem ca. 28.000 og 46.000 kr. for at flytte til Tibet – hvilket gør det endnu sværere for tibetanere at konkurrere om meningsfyldt arbejde. Samtidig bliver tibetansk i stadig større grad udfaset som undervisningssprog i tibetanske skoler til fordel for kinesisk.

»Den kinesiske regering tror, at denne indsats vil mindske risikoen for protester, men det har den modsatte effekt. Regeringen vil simpelthen ikke lytte,« siger Woeser.

Frygt for radikalisering

Hun er nervøs for, at selvafbrændingerne vil fortsætte. Og hun er nervøs for, at unge tibetanere vil blive radikaliseret og gøre konflikten endnu mere uløselig. Størstedelen af tibetanerne sætter deres lid til Dalai Lama og ønsker, at han skal vende tilbage til Tibet fra sit eksil i Indien. Det modsætter den kinesiske regering sig dog.

»Hvis Dalai Lama dør uden at være vendt tilbage til Tibet, så vil mange tibetanere se det, som om alt håb er ude. Og hvis de ikke længere nærer håb, vil situationen blive ekstremt farlig,« siger Woeser og fortsætter:

»Jeg spurgte for nylig en gruppe unge, veluddannede tibetanske mænd, hvad de vil gøre, hvis Dalai Lama ikke vender tilbage. De begyndte alle at græde og sagde: ’Så vil vi også rejse os i protest og gøre modstand’.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Indse dog at Tibet ikke er en demokratisk politisk stat, men et trossamfund, med en pode fra vuggestuen som leder/pave.
Sammenlign udviklingen i Tibet med fremdriften i Nepal og Bhutan.

Hvad man end mener om religion er det et absolut faktum at Tibet har betydning for det der hedder minoritetskultures rettigheder og beståen. Der er meget fokus på lige Tibet fordi lamaerne altid markedsfører både religionen og kulturen meget suverænt.

Det der vedrører Tibet, vedrører os alle.

Utallige andre små kulturer og sprog er uddøde og det med en hast som verdens generelle diversitet forsvinder,- d.v.s. deprimerende hurtigt.

Derfor skal der fokuseres på Tibets rettigheder til at have deres land som et religiøst og socialt fristed! Så må Kina dreje sig om sig selv, de har rigeligt at tage sig til forstår man. De skal anerkende Tibet som enestående og unikt område, og som en faktisk verdenskulturarv.

Claus Sønderkøge

Tibet er et amerikansk protektorat og Dalai Lama var i sin tid amerikansk CIA agent. Han har aldrig selv benægtet sit lands-forrædderi. Der er da også nok af filmklip for dokumentation.

Stop den tilsvining af den tibetanske befolkning. Den har svære livsbetingelser også uden dansk nationalisme.

Maya Nielsen

STAKKELS. Tibetanere.... De løbes overende af hobe af kinesere, de bliver mindretal i deres eget land, hvilket helvede og hvilken krænkelse er det ikke, selv Hu ville ikke kunne lide om det samme skete i hans del af kina...Og så er tibetanerne ydermere et af Verdens fredeligste folk Kina skal skamme sig Fy for en fanden !

@Claus Sønderkøge CIA agent...?!? :D

Jeg er bange for at du har samlet nu en kæmpe stor dosis rigtig dårlig karma med din tilsvining om en retfærdig menneske! OM!

Stig Rasmussen

Niklas: Det er vist kun ved navn at det kaldes et kommunist parti, mig bekendt er Kinas social politik tættere på Pinochets Chicago forsøg, et ultrakapitalistisk samfund hvor de nedre klasser udenfor kysten lever i armod for at trække den øvere middelklasse op...

Stig Rasmussen

Niklas: jeg ville hverken støtte Allende eller pinochet , alternativet mellem en mini mao og franco var aldrig godt

Luna Pedersen

STOR ROS FOR ARTIKLEN!

Kom og vis din solidaritet med det tibetanske folk, mens Hu Jintao er til statsbanket, inviteres du til en demonstration på Højbro Plads. VEL MØDT (:

"If you are neutral in situations of injustice, you have chosen the side of the oppressor." [Desmond Tutu]

Vores principper er ikke til salg (!)

http://www.facebook.com/events/231809960271311/