Læsetid: 3 min.

Intervention eller ej?

Er EU og USA for passive i forhold til regimet i Syrien? Og er det tid til en militær intervention? Det var spørgsmålene ved gårsdagens debatarrangement i Informations kantine, hvor tilhørerme var mere velinformerede end oplægsholderne
En syrisk mand bærer en såret pige efter en eksplosion mod en militærbus i Qudssaya – et kvarter i hovedstaden Damaskus. I går afholdt Information debatmøde om spørgsmålet: Skal Vesten intervenere i Syrien?

En syrisk mand bærer en såret pige efter en eksplosion mod en militærbus i Qudssaya – et kvarter i hovedstaden Damaskus. I går afholdt Information debatmøde om spørgsmålet: Skal Vesten intervenere i Syrien?

12. juni 2012

Information er en nicheavis, så selvom England skal spille mod Frankrig, er der klokken 16.55 fyldt godt op i kantinen i Sankt Annæ Passage til gårsdagens læserarrangement ’Syrien mellem revolution og borgerkrig’. Nogle drikker det i billetprisen inkluderede glas vin. Andre kun vand – og der summes højlydt.Men man er ikke kommet for at summe, så præcis kl. 17.00 bliver der med ét stille i lokalet, selvom ingen har taget ordet.

Hans Christian Korsholm, der er tidligere direktør for Det Danske Institut i Damaskus, fortæller kort efter om landets historie op til revolutionen i 2011. Og han er godt klar over, hvem han taler til:

»Alle, der er her i dag, ved formentlig, at Bashar al-Assad tilhører den gruppe, der hedder Alawitterne,« siger han, mens der nikkes rundt omkring i salen. Lidt senere i hans indlæg breder lyden af en muslimsk bøn sig lokalet. Som stod der en minaret ude på St. Kongensgade. Det viser sig dog at være ringetonen fra en af de fremmødtes mobiltelefoner, som efter lidt fumleri bliver slukket.

I panelets midte – flankeret af to mænd på begge sider, sidder den tørklædeklædte kvinde, Hanifa Awneh. Hun er datter af to syriske flygtninge og er selv syrisk oppositionsaktivist. Hun fortæller om de forskellige oppositionsgrupper og opridser den nuværende situation i landet:

»Da protesterne startede i marts 2011, var jeg ikke i tvivl om, at regimet ville vælte. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg ville sidde her næsten halvandet år efter og stadig vente på, at det skal ske.«

Langt fra Libyen til Syrien

Og hvad skal vi så gøre ved det faktum, at Bashar al-Assad stadig sidder på magten, mens mennesker dør og bliver lemlæstede – med den foreløbige kulmination ved massakren i Houla? Det var det spørgsmål, som blev det centrale i debatten. Informations mellemøstkorrespondent, Lasse Ellegaard, efterlyste en mere ambitiøs indsats fra især EU.

»Hvorfor er Vesten så passive, når man var så aktive i Libyen?« lyder Lasse Ellegaards spørgsmål til Socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører, Jeppe Kofod, som også er i panelet. Ellegaard når dog selv at levere end god del af svaret:

»En af forklaringerne er, at Libyen har meget mere naturgas og olie. Og så er man selvfølgelig bange for at gentage fiaskoen fra Irak,« siger han. Også Informations krigsreporter, Tobias Havmand, som for nylig var udsendt til Syrien, retter spørgsmål til Jeppe Kofod:

»Er der vitterligt tillid til, at styret vil kollapse, hvis man bare venter længe nok? Jeg er spændt på at høre, hvor lang tid man vil lade det fortsætte,« siger han.

»Der er god grund til at have stor forargelse over, hvad der foregår i Syrien lige nu. Men vores dømmekraft må ikke blive farvet af det,« svarer Jeppe Kofod og argumenterer for, at en intervention også kan have alvorlige konsekvenser: »Der vil være en overhængende chance for en destabilisering. Hvem skal stå for genopbygningen? Hvem skal have magten efter interventionen?« spørger han og henviser til, at oppositionen er splittet, hvilket Awneh dog anfægter.

De fremmødte gæster stiller spørgsmål, som er så lange og avancerede, at de afslører stor viden om forholdende i Syrien. I to tilfælde kan salen sågar rette faktuelle oplysninger fra ekspertpanelet, hvilket skaber en anelse uro. En fremmødt kvinde vil igen have Jeppe Kofod til at svare på spørgsmålet om, hvorfor EU – tilmed under et dansk formandskab – er så passive:»Det er altså svært at skyde skylden på EU og USA. Der er ingen nemme løsninger. Det lyder måske lidt naivt, men jeg mener, at vi er nødt til at bakke op om Kofi Annans plan,« siger Jeppe Kofod og henviser til, at den tidligere generalsekretær for FN er i gang med at mægle.

»Nu må vi afvente hans rapport, og hvis han så kommer frem til, at der er brug for yderligere initiativer, så bliver det muligvis også nemmere at få Rusland og Kina med,« siger Jeppe Kofod. Netop disse lande er i dag med til at holde hånden over Bashar al-Assad. Lasse Ellegaard ytrer fortsat sin kritik af den passive politik, men er enig i, at der er brug for at få andre lande med, hvis det skal lykkes:»Så længe, der er pres på Irans atomprogram fra USA og Israel, bliver situationen ikke løst i Syrien. Vil man have en politisk løsning i Syrien, må man gå gennem Tehran og Moskva. Ellers kan det ikke lade sig gøre at få alawit-styret i Damaskus i tale,« siger Lasse Ellegaard i et længere indlæg. Kofod svarer noget mere kortfattet, at det ifølge hans oplysninger også er en del af Kofi Annans plan.

Podcast fra arrangementet kan høres her

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arash Shariar

Og gud spurgte "Intervention eller ej?"... Heh burde kun have latter tilovers...

Når man er så arrogant at man ikke for lang tid siden støttede Assad og havde gode relationer til ham til det næste sekund støtter mere nådesløse terrorister med våben og finansiering for at skabe en borgerkrig, for til sidst at spørge "Intervention eller ej?", der må være årets mest tragiske begivenhed.

For de selvfortabte Syrier der går ned på knæ for en hvis Kofod for at tigge om at de magter Kofod repræsentere begynder at bombe andre Syriere, tag jer sammen og sæt jer ind i jeres egen historie... For satan, det er de samme magter som i i dag tigger og beder til der har været med til at holde Assad og hans kære far på magten indtil ikke for længe siden.

Kære selvfortabte og uvidende syriere, ja, i der er så svage og hjælpeløse, at i bliver nødt til at spørge andre om at komme og bombe de, i jers øjne, kriminelle landsmænd, tag og lærere lidt historie og derefter noget ansvar!!

Hvis i bare havde en lille smule integritet ville i have opdaget at jers brødre og søskende i Syrien ikke behøvede at dø for at Assad skulle tages af magten. Lad mig "blow your minds" med en trivialitet for den sande humanist, selv om de mennesker i ønsker "bombet men ikke dræbt", for åbenbart er der en stor forskel*, betyder det ikke at i er mindre kriminel end de kriminelle i ønsker at "bombe men ikke dræbe".

Hvis i syrier havde bare lidt forståelse for det demokrati og humanisme i altid ævler og drømmer om, ville i forstå at Assad og alle dem der støtter ham også er mennesker og frem for alt, de også er syrier. I ville forstå at det er jers land, det er jers ansvar for hvad der sker dernede. Det øjeblik i overgiver ansvaret, hvilket denne form for tiggeri egentlig er, så overgiver i præcis det i så meget ævler om, og i jers egen tanker kæmper for. Det kaldes suverænitet og uafhængighed. (For de mere "jordnære": frihed til at vælge selv, i giver opkald på.)

Man kan derudover konkludere at især de hyklere af Syriere der er flygtet fra syrien åbenbart havde så lidt tiltro til deres tanker om demokrati at de som de kyllinger de er, valgte at opgive deres kamp for demokratiet i landet. Der er ikke noget galt i at være en kylling, og det er slet ikke der kritikken mønter sig, næ, kritikken er hvis du er seriøs om at kæmpe for dine tanker, hvorfor starter du ikke med at realisere det? Er det at du valgte at flygte og opgive dine tanker, ikke et udtryk for at dine tanker alligevel ikke var dit liv værd? Hvis de tanker ikke er dit liv værd, det er de færreste tanker egentlig, hvorfor skulle det være en Assad tilhængers liv værd?? Hvorfor sidder i dag og tigger Kofod om at kaster bomber over hovedet på jers landsmænd som om jers liv var mere værd end andres?? Og især mere værd end jers landsmænds??

Tænk over det, en SUPERMAGT med ikke bare én af verdens største og berygtede efterretningstjenester, men en hel række af dem, verdens delt førsteplads i militærmagt, kulminerede med at folk talte sammen og blev enige om at nu gad de det ikke mere. De valgte at fjerne "Sovjet" og de ledere der nu styrede landet.

Her taler vi om folk med vidt forskellige baggrunde over flere forskellige landegrænser med forskellige religioner over to kontinenter, revolutionere og ende en despoti i en meget miniman blodigt og krigerisk måde, altså på en human måde. Man må spørge sig selv hvordan formåede de det?? Hvad er det de kunne som åbenbart Syrerne ikke kan?

Skal vi starte med at de faktisk ikke var uvidne? Med at de faktisk var humane? At de var imod krig og vold? At de ikke engang gik ud og bad vesten om at bombe deres lande?? At de virkelig forstod hvad demokrati var??

Nej, kære selvfortabte syrere, indse at i en borgerkrig som den der findes i Syrien i dag, findes der ingen vindere. Det er en "lose lose" situation for jer. Det er kun de magter i tigger der har noget at vinde. Det er Kofod og vesten der vinder i denne sag når i tigger ham, og det er Rusland og Iran når Assad tigger der... Derfor, hvis i på nogen måde har lidt integritet, føler lidt humanisme, kan tænke over jers egen næser, burde i indse at en borgerkrig IKKE er en fordel for jer. Var i oprigtige i jers tanker om et uafhængigt, demokratisk og retfærdigt syrien burde indse at Assad og hans tilhænger som jers brødre der er blevet sindssyge. Ligegyldigt hvad burde i heller hjælpe dem på rette vej, frem for at tage skydevåben frem for at tage den nemme og uhumane vej og aflive jers sindssyge familie medlemmer...

Teksten blev langt, men jeg håber sådan at bare en med Syrisk baggrund, udover den ultimative selvfortabte Nasser mand, ville kommentere og give deres tanker til kende.

*Ironi for de der anser "intervention" for en skov tur hvor F16 fly plukker blomster...

Hvem skal stå for genopbygningen?
Hvem skal have magten efter interventionen?

Og ikke mindst: hvem skal betale for det hele?

Lige sidstnævnte problematik ser man p.t. tydeligt i USA's tiggergang NATO rundt for at samle penge til Afghanistan efter 2014.

Filo Butcher

Intervention eller ej?

Fordi nogle danske politiker-idioter beslutter at vi skal føre en "aktivistisk" uderigspolitik for at hjælpe en af gutterne til en Nato post, samtidigt med at vi fører en nationalistisk/fascistisk udlændingepolitik (ja, den er drejet lidt af i en bedre retning, men alligevel) ???

Gud bevare os fra dumme politikere der tilmed er krigsgejle!

Er der NOGEN SOM HELST eksempler på at intervention har ført til konstruktive og blivende ændringer?

Skal vi fremover blande os i hver eneste klan-konflikt og stammeskrig i verden?

Sanktioner ja, og helst der hvor de gør ondt på de onde.

Intervention? hvor dum kan man egentligt være overhovedet at spørge?

Vagn Rasmussen

Jeg er i det store og hele enig med Arash Shariar. Krig er ikke nogen løsning på Syriens problemer, men når syrere til et møde i Danmark, ” tigger og beder til”, at Vesten vil intervenere, er det mere betænkeligt at se, at de tilsyneladende får opbakning fra nogle af Informations journalister. Det forekommer, som om disse journalister er blevet ofre for deres egne artikler.

I månedsvis har vi – også i Information - hovedsageligt set en ensidig ”beskrivelse” af situationen i Syrien, der blandt andet har været baseret på det helt igennem løgnagtige Syrian Observatory for Human Right, der er på golfstaternes lønningslister, ligesom Syriens Frie Hær også er det.

Hvor løgnagtig dette observatorium er, fremgår bl.a. af denne artikel:

http://intersol.dk/intersol/globalt/2578/syrien-hvordan-levende-babyer-f...

Den nylige massakre i Houla gav ny vind i sejlene for journalister i den vestlige verden, som bragte billeder og til en vis grad også tekster, som var hentet fra den syriske opposition.

I første omgang påstod man, at det var den syriske hær, da havde bombet Houla, men da nogle af billederne viste ofre, der var dræbt af knivstik, eller skudt med bagbundne hænder på tæt hold, måtte man finde en ny forklaring, nemlig den, at det var en regeringsvenlig milits, der havde begået drabene.

Den værste bommert lavede dog BBC, der bragte et billede af en dreng, der hopper hen over en række ligposer med teksten: ”Foto fra aktivister. Dette billede, som ikke kan verificeres officielt, menes at vise lig af dræbte børn i Houla, der venter på at blive begravet”.

Men da billedets fotograf, Marco Di Lanco – der angiveligt var ved at falde ned af sin stol, da han så billedet - meddelte, at det var stjålet fra hans hjemmeside, og at det i virkeligheden stammede fra Irak, hvor ligposer fra en massegrav var taget op for at blive begravet i 2003, forsvandt billedet fra alle BBC’s kanaler og hjemmesider.

Meget få journalister i de vestlige medier stillede det indlysende spørgsmål om, hvorvidt den syriske regering mon var i færd med at begå kollektivt selvmord for øjnene af verdenspressen. Billederne og tekster blev bare bragt – måske med en forklaring, der minder om BBC’s, så de dermed kunne fralægge sig ansvaret.

At billederne viste noget helt andet, nemlig resultatet af oprørenes egne handlinger, skal man gå til en tysk avis for at blive klar over:

http://intersol.dk/intersol/english_articles/2733/syrian-rebels-responsi...

Forud for enhver krig bedøves vi af krigspropaganda, som har til formål at vinde stemningen i befolkningerne over på krigstilhængernes side.

Det er virkelig sørgeligt at se, at danske journalister også medvirker til det ved ikke at tjekke deres kilder ordentligt, eller ved at fralægge sig ansvaret for deres skriverier med henvisninger til, at kilden ikke kan verificeres.

Når krigen så eventuelt er kommet godt i gang, kan man undertiden se de samme journalister tage afstand fra de værste myrderier. Det ser man for eksempel, hvad angår Afghanistan, Irak og Libyen.

Nå, men en opinionsundersøgelse for et halvt års tid siden viste, at kun omkring en tredjedel af den danske befolkning havde tillid til de danske medier.

Undersøgelsen var for resten foranstaltet af YouGov, som finansieres af emiren i Qatar.

Vagn Rasmussen.

Niels Jespersen

Diskussionen om "intervention" er affødt af diverse prozionistiske regeringers anstrengelser for at få netop det bragt på banen som en absolut nødvendig løsning- efter langvarig mediepropaganda og stadigt tiltegende undergravende virksomhed med infiltratører og organisering af oprørerne udefra.

Syrieneksperten Patrick Seale siger det fremragende i denne artikel som er megt velbalanceret:

se seneste på www.patrickseale.com fra 12. juni. Her påpeger han at USA nu tilsyneladende helt har opgivet at nå til en aftale som respekterer Annans initiativ og at det samtidigt helt er bukket under for den israelske regerings planer om at svække og tilintetgøre både Iran og Syrien. Af indenrigspolitiske grunde som altid når det gælder Isrels hegemoni på grund af dets "vestlige venners" lobbyer og magt over de folkevalgte samt medier.

Dette perspektiv er da utroligt foruroligende.

Dels betyder det jo at Iran og Syrien må anse andre løsninger end krig som ikkeopnåelige - trods spil for galleriet angående forhandlinger, som P5+1 om urqnberigelse og Annans planer om fredelige løsninger i Syrien, og "kendsgerninger" som produceres og sopredes i vestlig presse efter behag.

Dels betyder det jo at man fra europæisk side vel også er klar over dette - men intet gør for at modvirke det? Hvor er diskussionen og analysen af disse meget dystre fremtidsudsigter - det kan jo nemt ende med en meget blodig og langvarig krig som er aldeles ødelæggende for Vesten - bare for at prozionistiske kredse kan få det de ønsker. Utroligt at Information slet ikke kan se det her!

Mikkel Andersen

Jeg aner ikke om intervention i Syrien vil være det rigtige (og det tror jeg kun meget få, om nogen, i hele det vidtstrakte Danmark i realiteten har den ringeste anelse om), men sædvanen tro har alle i Danmark en automat-holdning til hvadsomhelst.

Een ting er jeg dog sikker på: Grusomhederne, voldtægterne, drabene, overgrebene har været i gang længe og er værre end vi vil se i øjnene. Lige som i Rwanda vælger vi i vesten for sent at opdage hvad der foregår så vi kan trække passiviteten i langdrag.

Syrien er på vej ned i et sort hul som det vil tage mange år at komme op af. Vi nøjes med at sende en pensioneret FN-mand og håber så blot at flygtningestrømmene bliver overkommelige, at våbenhvilen med Israel holder, at borgerkrigen ikke breder sig til Libanon eller Jordan, og at medierne lige så stille skifter fokus til noget andet - f.eks. fodbold og topløse piger på stranden......god sommer Danmark

Maya Nielsen

Ja autonomien og selvstændigheden er i dag i lommen på Iran og Rusland, som begge har krigsskibe i Syriens havne og bevæbner det lille mindretal der bestemmer i Syrien. DET STORE FLERTAL HAR OVERHOVEDET IKKE SELVSTÆNDIGHED OG POLITISK FRIHED I SYRIEN...men Ashar det er jo også bare en bagatel ikke ? OG ikke at glemme er Alawitterne jo et shiittisk mindretal og alle dem de undertrykker er Sunnimuslimer og Ashar naturligtvis går du ind for at Shiamuslimer på diktatorisk vis bestemmer over alle andre, akkurat som i Iran.....? Eller har jeg forstået dig helt forkert .....?

Vagn Rasmussen

Svar til flere:

For mit vedkommende har jeg altid været modstander af etpartisystemer som det i Syrien. Det var jeg allerede, hvad angik Vietnam, men alligevel støttede jeg det vietnamesiske folks ret til selvbestemmelse.

Krige er ikke bare modbydelige. De er også ulovlige. Intetsteds i FN’s charter eller i Folkeretten finder man noget steds nogen ret for eet land eller en koalition af lande til at angribe et andet suverænt og selvstændigt (medlems)land. Tværtimod understreges det, at konflikter skal løses uden at gøre brug af krig.

I de tilfælde, hvor landene bliver uenige, findes der internationale domstole, som voldgiftsdomstolen i Haag, der kan afgøre den slags konflikter.

”Efter det terroristiske mord på ærkehertug Frank Ferdinand i Sarajevo i juni 1914”, skrev den kendte ekspert i international lov, den amerikanske professor Francis A. Boyle, i foråret 2012, ”tilbød Serbien at ”afgøre sagen ved ”Den Internationale Domstol i Haag”, dvs. Den Permanente Voldgiftsdomstol i Haag. Østrig afslog tilbuddet med det resultat, at omkring 10 millioner mennesker blev dræbt uden grund”.

Boyle påstår også, at den egentlige grund til, at de tyske nazister blev dømt i Nürnberg faktisk var, at de førte en ulovlig krig:

http://intersol.dk/intersol/globalt/2501/at-fore-krig-mod-iran-er-en-kri...

Jeg siger ikke, at man skal være ligeglade med det syriske folks rettigheder til at leve i frihed, men jeg mener, der er mange andre måder at støtte det på, end ved nærmest at udslette det ved at føre krig mod landet. Det er påfaldende så fredelig det arabiske forår var, da det endnu fortjente denne betegnelse! Hvis man kun havde til hensigt at beskytte og hjælpe det syriske folk, kunne pengene bruges meget bedre på andre måder end ved at føre krig mod landet.

Men det er ikke hensigten at hjælpe det syriske folk. Hensigten er at genskabe det amerikanske herredømme i Mellemøsten og i Centralasien, som en overgang blev truet af det arabiske forår. Iran og Syrien er endnu ikke under amerikansk kontrol, og det er det egentlige problem for USA.

Siden den Anden Verdenskrig har USA – til fordel for sit erhvervsliv – blandt andet ført, deltaget i og støttet de to første krige i Indokina, krigen i Korea, og i Laos, Cambodja, Vietnam, Cuba, Den Dominikanske Republik, mindst to krige i Haiti, krigen mod Grenada, i El Salvador, Nicaragua, Panama, Chile, Cuba, Guatemala, Libanon, Congo, Somalia, Yemen, Sudan, i Sahara, i flere krige i Libyen, to krige mod Irak, i krigen mellem Irak og Iran, i Filippinerne, Indonesien, Pakistan, og i to krige i Afghanistan. Desuden har CIA været involveret i en række attentater, i narkokrigen i Colombia, i kuppet i Honduras, i at få væltet demokratisk valgte politikere, i mordforsøg med meget mere.

Det eneste, der er kommet ud af alle disse krige for den almindelige befolknings vedkommende er dels millioner af døde, lemlæstede og store menneskelige lidelser i de lande, der bliver angrebet, og dels dræbte, fysisk og psykisk invaliderede soldater - som oftest de mindst privilegerede unge - samt enorme udgifter for skatteyderne i angrebslandene.