Læsetid: 2 min.

Kan de gamle grækere genrejse Grækenland?

En besindelse på det antikke Grækenlands visdom kan vise vejen ud af finanskrisen, mener historiker
Aristokraten Solon mæglede mellem rige og fattige og banede vej for demokratiet.

Aristokraten Solon mæglede mellem rige og fattige og banede vej for demokratiet.

Mary Evans Picture Library

19. juni 2012

Engang så tyskerne på Grækenland med anderledes ærbødighed. Thi mens deres egne forfædre, goterne, endnu ikke efterlod sig stort andet for eftertiden end køkkenmøddinger, var grækerne godt i gang med at opfinde filosofien, demokratiet, atletikken og meget andet.

Den lysende og evige storhed i deres kunstneriske, civilisatoriske og kulturelle bedrifter fik Goethe til at tale om den græske oldtids unikke ånd som karakteriseret ved »ædle indfald og stille storhed«. Europas vugge stod i Grækenland, og det kunne alle ublu sparediktatorer måske godt lige huske på, før de går grassat i nedladende belæringer …

Men Grækenlands guldalderfortid rummer også vigtig visdom, der kan vise vej ud af det nuværende uføre, mener historikeren Armand D’Angour fra Oxford University. Her er nogle af hans mange eksempler på hvordan.

Også i det tidlige 600-tal f.v.t. var Athens borgere bebyrdet med gæld, splittelse og social ulighed, pointerer han på BBC online. Fattige bønder var klar til at sælge sig som slaver bare for at brødføde deres familier. Der var revolution i luften.

Da stod aristokraten Solon frem som mægler mellem rige og fattige. Han afskaffede gældsslaveri, satte grænser for ejerskab af jord og inddelte samfundslegemet i forskellige klasser med forskelligt velstandsniveau og dertil svarende økonomiske forpligtelser. Solon mødte modstand, men banede vej for demokratiet.

Hans succes viser, at store statsmænd må have modet til at gennemføre upopulære kompromiser af hensyn til retfærdighed og stabilitet.

Intet nyt under solen

Og så havde de gamle grækere jo Oraklet i Delfi, som ytrede guddommelige, men vanskeligt dechifrerbare sandheder, hvilket jo minder meget om moderne økonomers udtalelser, men i det mindste havde oraklet den undskyldning, at det havde inhaleret røg fra laurbærblade.

På spørgsmålet: ’Bør Grækenland forlade euroen?’, kunne det f.eks. have svaret: »Grækenland bør forlade euroen, hvis euroen har forladt Grækenland«. Oraklet var dog også leveringsdygtigt i mere brugbare guldkorn som: »kend dig selv« og »intet til overmål«.

Føler dagens grækere sig overvældet af økonomiske problemer, er også mystikeren og matematikeren Pythagoras’ stoiske ord værd at erindre sig: »Der er intet nyt under Solen.«

Eller hvad med filosoffen Heraklit, der slog fast, at man ikke kan bade to gange i samme flod. Ja, faktisk kan man ikke bade én gang i samme flod, da både floder og mennesker er underlagt evig foranderlighed. Ganske på samme måde som redningspakker, gæld og børsmarkeder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vil lige gøre opmærksom på, at Goethe altså ikke talte om "ædle indfald (Einfall)", men om "Edler Einfalt", dvs ædel enfold, eller i sammenhængen snarere "ædel enkelhed".

Bortset fra det gode pointer.

Preben Späth

Og så var det slet ikke Goethe men kunsthistorikeren Winckelmann der beskerev dne antikke græske kunst som karakterisreret ved 'edle Einfalt und stille Größe. Per Vadmand har ellers helt ret i, at edle Einfalt aldrig kan betyde ædle indfald (fy, Niels Ivar Larsen!) det er ikke første gang du har problemer med det tyske.