Nyhed
Læsetid: 5 min.

Kina forbereder storindkøb i Europa

Når kinesiske virksomheder underskriver milliardaftaler med Danmark i løbet af præsident Hu Jintaos statsbesøg, er det en del af Kinas strategi for at komme ud over egne landegrænser og blive en global spiller. Europa er i stigende grad mål for kinesiske investeringer, da Kina jagter kendte mærkevarer, knowhow og teknologi – og også ønsker et økonomisk stærkt EU
De kinesiske ledere har inden for de seneste år skruet voldsomt op for antallet af officielle besøg i Europa – som Hu Jintaos statsbesøg i Danmark i denne uge.

De kinesiske ledere har inden for de seneste år skruet voldsomt op for antallet af officielle besøg i Europa – som Hu Jintaos statsbesøg i Danmark i denne uge.

Søren Bidstrup

Udland
16. juni 2012

Først kom de kinesiske investeringer drypvis. Men nu er der for alvor ved at blive åbnet for hanerne. Og inden for få år vil kinesiske investeringer fosse ind i Europa.

Kinesiske virksomheders direkte investeringer i Europa lå på blot omkring en mia. dollar om året mellem 2004 og 2008. Men så blev investeringerne tredoblet i 2009. Og mellem 2010 og 2011 blev de tredoblet endnu engang, så beløbet sidste år kom op på 10 mia. dollar. Det fortæller en ny rapport lavet af Rhodium Group, et økonomisk rådgivningsfirma, og CICC, en kinesisk investeringsbank.

Rapporten vurderer, at kinesiske firmaer står klar til at gå på storindkøb globalt. Og et af de store supermarkeder vil blive Europa, der kan se frem til kinesiske investeringer på mellem 250 og 500 mia. dollar i 2020.

Investeringerne vil komme i form af virksomhedsfusioner og opkøb. Eller etableringen af kinesiskejede fabrikker og virksomheder i europæiske lande.

Det sker samtidig med, at Kinas politiske topledere inden for de seneste få år har skruet alvorligt op for antallet af officielle besøg i Europa. De har viftet med det kinesiske checkhæfte og lovet at opkøbe større mængder af statsobligationer i specielt de gældsplagede sydeuropæiske lande, som er stærkt tiltrukket af udsigten til at få tiltrængt hjælp fra Kinas massive pengetank, der indeholder verdens største valutareserve på 3.200 mia. dollar. Men de officielle besøg åbner også de europæiske døre for kinesiske virksomheder. Ligeså er det med præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark, der har ført til, at kinesisk og dansk erhvervsliv indgår kontrakter for 18 mia. kr.

Fra modtager til investor

Men hvorfor er den kinesiske interesse for Europa intensiveret? For ganske få år siden var Kina stort set kun et modtagerland, når det gjaldt investeringer over landegrænser. Men nu er kinesiske virksomheder ved at blive storinvestorer i omverdenen. Og det er i høj grad en statsstyret politik. Målt på værdi stod landets statsstyrede virksomheder for 98 procent af de kinesiske investeringer i udenlandske selskaber i første kvartal af i år, hvilket er en skarp stigning fra blot 53 procent i første kvartal sidste år. Private virksomheder følger dog også Beijings investeringsstrategi i udlandet, bl.a. fordi de på den ene side derved kan modtage støtte fra staten – men også fordi de i Kina nødvendige tætte politiske forbindelser til regeringsapparatet og de statsejede bankers kontrol med långivning leder virksomhederne ind på regeringens ønskede spor.

»Beijing håber, investeringerne vil føre til større økonomisk indflydelse på verdensplan og gøre kinesiske virksomheder mere konkurrencedygtige internationalt,« siger Shi Yinhong, professor i internationale relationer fra Folkets Universitet i Beijing.

Kina ønsker også, at landets enorme beholdning af valutareserver skal ud og arbejde og omdannes til mere håndgribelige aktiver. Samtidig har mange kinesiske virksomheder fået sværere ved at opretholde de høje vækstrater på hjemmemarkedet og søger nu ud på det globale marked med investeringer.

Op ad produktionsstigen

Den første bølge af kinesiske oversøiske investeringer blev ført an af statsejede virksomheders investeringer i minedrift, energiforsyning, olieudvinding og transportinfrastruktur – det var en del af Kinas jagt på de råstoffer, som skulle holde gang i Kinas buldrende vækst. Og derfor var fokus på ressourcerige områder i Latinamerika, Australien og Afrika.

Men nu giver Beijing også de kinesiske virksomheder besked på at investere i Europa. Hovedsageligt med et håb om, at det vil hjælpe kinesiske virksomheder med at kravle op ad produktionsstigen og være i stand til at fremstille mere højteknologiske produkter. Europa har de internationalt kendte brands. Det har Kina ikke. Og europæiske virksomheder står fortsat for bedre teknologi og knowhow.

Det tager tid at udvikle sin egen teknologi og opbygge eget brand. Men ved opkøb i Europa kan kinesiske virksomheder opnå begge ting med det samme. Det mest prominente eksempel er det kinesiske bilfirma Geely Autos opkøb af svenske Volvo for 1,8 mia. dollar. Geely sikrede sig dermed, fra den ene dag til den anden, både prestige og teknologiske færdigheder.

Kinesiske virksomheder ønsker samtidig markedsadgang til Europa. Det har hidtil vist sig svært at opnå, men problemet kan løses gennem opkøb. Sidste år købte kemikalievirksomheden Wanhua Industrial Group sig ind i ungarske Borsodchem for 1,7 mia. dollar, hvilket med det samme gav Wanhua adgang til det europæiske kemikaliemarked.

Grunden til kinesiske virksomheders interesse for Europa er også, at der nu eksisterer en mulighed, som ikke tidligere fandtes.

»Lige nu er timingen god for Kina til at investere i Europa, da priserne er relativt lave,« siger Li Zhongmin, en researcher fra Kinas akademi for samfundsvidenskab.

Før var europæiske aktiver simpelthen for dyre for kineserne. Men den økonomiske krise har ændret på situationen. Europa tilbyder nu rigeligt med velkendte brands og producenter af højteknologiske produkter til discountpris. Samtidig har den økonomiske krise også reduceret europæiske regeringers modvilje mod kinesiske opkøb af deres landes erhvervsklenodier.

Oprigtig hjælp

Den kinesiske regering præsenterer sine opkøb af europæiske statsobligationer som en kærkommen hjælp til skrantende økonomier i eurozonen. Og præsenterer samtidig virksomhedsinvesteringerne som en brugbar støtte til europæisk erhvervsliv. I februar valgte Kinas premierminister Wen Jiabao at alliere Kina med Europa i langt højere grad end tidligere, da han beskrev Kinas støtte til EU-landene som »oprigtig og stabil«.

»Det viser, at Beijing i stadig større grad anser Europa som strategisk og økonomisk vigtig i forsøget på at opbygge en multipolar verden,« siger professor i internationale relationer Jin Canrong fra Folkets Universitet i Beijing.

Kinas hjælp og investeringer kommer dog ikke blot for Europas blå øjnes skyld. Kina har god grund til at hjælpe Europa. Hvis den økonomiske krise i EU forværres yderligere, truer det nemlig kinesiske eksportmuligheder, da EU er Kinas største eksportmarked. Kina ønsker derfor et økonomisk stærkt EU, som kan fortsætte med at købe kinesiske produkter.

Men ud over at købe sig til brands og teknologi håber Beijing også, at Kina kan købe sig til goodwill og politisk støtte. For Kina har politiske mål over for EU. De håber, at deres økonomiske magt vil gøre europæiske lande mere eftergivende i strid om handel og menneskerettigheder. De kræver, at EU vil anerkende Kina som en markedsøkonomi, da det vil gøre det mere vanskeligt for EU at indføre straftold på varer, som Kina eksporterer til underpris. Og de vil have EU’s våbenembargo mod Kina annulleret.

Som professor Shi Yinhong siger det:

»Kina investerer i Europa, både fordi det gavner Kinas egen økonomi og udvikling, men også fordi det kan give venner.«

Beijing vil satse på, at de store erhvervsaftaler indgået med danske virksomheder denne uge har skabt et dybere venskab med København.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karsten Aaen

Det eneste KIna jagter i Europa er en ting og kun en ting: know how og viden.

Og når de har så lært hvordan man f.eks. lærer vindmølle-tårne på Vestas tidl. fabrik i Varde, ja så lukker de den efter 5-7 år - og flytter produktionen til Kina....

Michael Kongstad Nielsen

Hun har da fået hovedet på igen.
http://www.hc-andersen.eu/den-lille-havfrue

Claus Sønderkøge

Kina er ikke ved at jagte Europa. Kina er i gang med at vende sig bort fra Europa. Kina vender sig mod Sydamerika. Der er man på bølgelængde politisk og økonomien stemmer.

Kina vender sig fra Vesten generelt fordi man har truffet beslutning om at øge erhvervsinvesteringer og reduktion af støtte til staternes balanceproblemer. Man vil ikke være fange af regeringer som man ingen indflydelse har på.

De rige lande må hjælpe sig selv - vel egentligt et rimeligt synspunkt.

Kina investerer i Europa i højteknologi. Kemi og maskiner er i høj kurs. Det sker i 5-års cykler. Hvis vi ikke sætter turbo på vore forskningsudgifter, vil vor fremtid med Kina hurtigt få en ende.

Populært sagt jagter de den praktiske anvendelse af vore patenter. Har vi ingen patenter har vi ikke længere komparative fordele.

Nic Pedersen

Det er kineserne, som er rige. De "rige" lande er på røven!

Kina plejer sine egne interesser på den globale scene. Det er derfor, at myrderierne i Darfur og Syrien får lov til at fortsætte.

Per Torbensen

Når man sælger sig til djævelen,havner man selv i helvedet.

Niklas Monrad

En mafiaboss kommer til byen ...

http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/3

Shit mand - vi piller os selv i navlen. Hvorfor ikke bare sætte hårdt mod hårdt, så der sker noget? Vi kommer ikke til at mangle noget alligevel. Vi har masser af (endnu) rent drikke vand, masser af (endnu) frugtbar jord og masser af (endnu) arbejdsduelige mennesker, nationalt!!! Tak nu pænt nej. Sk** kineserne et stykke og gør det selv. Sig nej til midlertidig papirpengevækst og ja til, at folk godt kan klare sig selv uden regulativer af enhver art. Genskab lokalsamfundene, lav nogle mål for Gud, Allahs og alle de andres skyld - ikke mindst os, menneskene. Ingen kommer til at mangle kinesiske hvidløg, slikasparges, barbiedukker, dårlige Rolexure, iPhones, MacBooks og jeg kunne blive ved.

Mvh.,
Simon Hoffman

Niklas Monrad

Som der står i det inteview jeg henviser til (11:02) med den kinesiske journalist og dissident Chang Ping "Man spørger ikke: Hvad er godt, og hvad er skidt? Hvad er retfærdigt? Man spørger: Hvor mange penge?"

Filo Butcher

Jan Hansen @ Kina plejer sine egne interesser på den globale scene. Det er derfor, at myrderierne i Darfur og Syrien får lov til at fortsætte.

Vil du kunne nævne et par lande som IKKE plejer deres egne interesser på den globale scene (når de har mulighed for at agere på den globale scene) ?

Filo Butcher

Først har man kritiseret Kina for ikke at anerkende kapitalens magt, nu hvor de gør bebrejder man dem for en materialistisk-kapitalistisk holdning.

Magen til dobbeltmoral!

Niklas Monrad

@ romed,

Hvem er disse "man" du henviser til? Den største anke imod Kina har ifølge mig altid været deres menneskefjendske kommunistiske parti

Per Torbensen

Romed Bucher.

Se Kina som det er ,et brutalt kapitalistisk samfund,der bruger socialismens "juveler" i sit eget pr.stunt for at komme frem via undertrykkelse og armod mod dens egens befolkning og hele verdenens undertryktes befolkningers ve og vel.

Mikkel Nielsen

I får det næsten til at lyde som om Kina er fra en anden verden!!

Vesten har voldtaget jorden og den tredie verden siden 1600 tallet, nu er det så Kinesernes tur.

En ting er dog ret sikkert, det bliver en utrolig kort glæde, for den Kinesiske stat er bygget op på luftkasteller af uhørte dimensioner. Når den falder og det vil den med garanti, så falder den med et sådan brag at man ikke vil snakke om krisen i 29 som noget særligt.

Så det Kinesiske århundrede er en joke, for jeg giver det mindre end 100 år, især når vi mennesker efterhånden har opbrugt vækstpotentialet og når det sker og det sker snart. Så falder hele systemet og den utopiske tro på evig vekst fra hinanden.

Levi Jahnsen

Så er det vist igen tid til Kina eksperten Troy Parfitts kritiske analyse af Kinas, samt hans konklusion, at Kina intet har at tilbyde verden på længere sigt.

http://www.youtube.com/watch?v=xkGH0_DRBRE

Niklas Monrad

Her et foredrag af John Garnaut some er "China correspondent for the Sydney Morning Herald" som giver konkrete eksempler på, hvordan Kina udvikler sig til, en mafia stat.

http://www.youtube.com/watch?v=aa4oVHz32i4

Niklas Monrad

Mangler du et sted at bo? I Kina er der ca 64 millioner ubeboede lejligheder ...

http://www.youtube.com/watch?v=rPILhiTJv7E&feature=related

Per Torbensen

Mikkel Serup

Kina falder inden der er gået 25 år,måske før,især når det går op for vesten,at de ikke får noget tilbage den anden vej.

Mikkel Nielsen

Ja jeg giver heller ikke Kina en særlig lang levetid.

Desværre er mange bare ikke klar over, at Kina i meget høj grad basere deres vekst på infrastruktur, nye byer/bydele, smarte kontor byg og lig fantom projekter.

Kina har optil adskillige nye byer/bydele der står tomme og som meget få kineser ikke har råd til at flytte ind i. Alle disse smarte byggeprojekter giver vekst og arbejde men det kommer til at bide dem selv i røven før eller senere.

F.eks. Er et af de str. Kinesiske firmaer CRCC et firma der lever af dette.

Et firma der er godt igang med opkøbningstur i EU så glæd jer

Nic Pedersen

Selvfølgelig holder Kina ikke evigt. Det interessante er, om de holder længere end os!?

Kristian Rikard

Jeg forstår ikke denne Kinafobi. Indtil videre har kineserne ikke gjort mig noget personligt!

Niklas Monrad

næ, så længe det kun går ud over de andre ...

Nic Pedersen

@Kristian Rikard

det er ikke så svært at forstå.
Hos nogen giver angsten for at blive overhalet sig bare udtryk i had og afsky for den fremstormende konkurrent.
Det ser man i mange sammenhænge hos afdankede førerhanner, -hunner og -samfund og disses fans.

Per Torbensen

Nic Pedersen

Hvilken kategori tilhører du?