Nyhed
Læsetid: 6 min.

Kinas ansigtsløse leder lægger vejen forbi

Det er simpelthen bare Danmarks tur. Så enkel er den grundlæggende forklaring på, at Kinas præsident, Hu Jintao, næste uge kommer på besøg, siger eksperter. Med sig i bagagen vil den yderst anonyme leder, der har ført sit land mod enorme økonomiske succeser og lige så store sociale og politiske problemer, dog medbringe muligheden for økonomisk gevinst for Danmark
69-årige præsident Hu Jintao fremstår som den mest disciplinerede og ansigtsløse teknokrat – et produkt af et hemmelighedsfuldt system, hvor overlevelse afhænger af fuldstændig politisk korrekthed og ekstrem forsigtighed. Det har givet pote, og han har siddet i embedet under Kinas største vækst nogensinde. Men han charmerer ingen, siger sinologer.

69-årige præsident Hu Jintao fremstår som den mest disciplinerede og ansigtsløse teknokrat – et produkt af et hemmelighedsfuldt system, hvor overlevelse afhænger af fuldstændig politisk korrekthed og ekstrem forsigtighed. Det har givet pote, og han har siddet i embedet under Kinas største vækst nogensinde. Men han charmerer ingen, siger sinologer.

Li Tao

Udland
9. juni 2012

I 2010 lod det til, at Kinas præsident, Hu Jintao, var ved at tage et spædt skridt ind i den moderne kommunikationsalder. Han oprettede en mikroblog. Tusinder af kinesiske internetbrugere registrerede sig hurtigt for at følge deres leder. Forventningerne var store. Hvad ville præsidenten fortælle folket? Kinesiske medier så mikrobloggen som et lovende tegn på, at regeringen var ved at blive mere åben. Som partiavisen Globalt Tidende skrev, allerede inden præsidenten havde forfattet sit første indlæg, »så har det kinesiske folk aldrig før været så tæt på en af deres topledere.«

Hvad skrev præsidenten så? Absolut intet! Tilsyneladende havde han intet at fortælle. Og hurtigt blev hans blog helt fjernet fra internettet. Som en af de registrerede fans udtrykte det, så var det jo »lidt skuffende«.

Hu Jintao, der næste uge kommer til Danmark, har aldrig været den store kommunikator, men har været ekstremt tilbagetrukket. Den 69-årige er formand for kommunistpartiets over 80 mio. medlemmer. Han har magt over 1,3 mia. mennesker. Og vestlige ledere kæmper for at få hans opmærksomhed. Men nu næsten et årti efter han tiltrådte som præsident – og kort tid før han træder tilbage – forbliver han næsten lige så gådefuld som altid.

»Hans mest udprægede kendetegn er hans anonymitet,« siger Kerry Brown, Kina-ekspert fra den britiske tænketank Chatham House, som netop har udgivet bogen Hu Jintao: China’s Silent Ruler.

»Han er måske den mest magtfulde internationale leder, men er alligevel ukendt. Vi ved ikke, hvordan han er indrettet. Han holder en lav profil, og har ingen personlig stemme.«

I løbet af sin embedsperiode har Hu Jintao præsenteret sig selv som den mest disciplinerede og ansigtsløse teknokrat – et produkt af et hemmelighedsfuldt system, hvor overlevelse afhænger af fuldstændig politisk korrekthed og ekstrem forsigtighed.

Reserveret repræsentant

»Hans væremåde har hjulpet ham til at være konsensusbygger inden for kommunistpartiet,« siger Joseph Cheng, professor i samfundsvidenskab ved City University of Hong Kong.

Men hans image er samtidig en belastning, når han skal repræsentere Kina i udlandet, og med sin personlighed udstråler den lukkethed som Vesten netop associerer med det kinesiske styre.

»Det er et stort problem, at denne reserverede mand er Kinas ansigt udadtil. Han charmerer ingen,« siger Kerry Brown.

Men et personligt image gør måske heller ikke så meget, når man kommer rejsende med en kuffert fuld af penge. Når Kinas øverste lederskab rejser rundt i verden følger som regel store økonomiske aftaler for værtslandene. Det samme lader til at blive tilfældet i Danmark, hvor Hu Jintao vil være ledsaget af en delegation, som skal færdiggøre økonomiske aftaler i milliardklassen.

Og det er på tide, siger Jonas Parello-Plesner, seniorforsker fra tænketanken European Council on Foreign Relations.

»Danmark har hidtil ligget lavt i forhold til andre europæiske lande, når det kommer til investeringer fra Kina,« siger han.

Den danske regering og erhvervslivet jubler over mulighederne, som Hu Jintao bringer med sig. Og Jonas Parello-Plesner mener også, det kan blive positivt, men advarer dog om, at der er forskel på, hvilke økonomiske aftaler Danmark og Kina ønsker. Den danske regering er interesseret i kinesiske investeringer, som skaber arbejdspladser i Danmark.

»Men kineserne er mere interesserede i at opkøbe danske virksomheder for at få adgang til deres teknologi, brand og knowhow,« siger Parello-Plesner.

»Det skaber ikke nødvendigvis danske arbejdspladser.«

Danmarks tur

Interessen for danske virksomheder er en god grund men dog ikke den primære til, hvorfor præsidenten har valgt Danmark som destination. Det er simpelthen blot, fordi det er Danmarks tur – efter langt de fleste andre nordeuropæiske lande inden for de sidste få år har haft højt profilerede besøg fra Kina.

»Danmark er valgt, fordi Kina har set på, hvilke lande de kinesiske ledere allerede har og ikke har besøgt,« siger Joseph Cheng. Kerry Brown er enig:

»De vil balancere besøgene, og ikke forsømme nogen.«

»Kina gør en dyd ud af at besøge mindre lande, og der er et element af, at Danmark i lang tid ikke har haft besøg på højt niveau, og det derfor bare er Danmarks tur,« siger Jonas Parello-Plesner, der også er tidligere dansk diplomat.

»Kina vil vise, at man ikke er for fin til små lande, og at Kina er en ny type international magt, der ikke skelner. Alle anses for at være ligeværdige, suveræne stater. Det er i modsætning til tilgangen fra USA, som ikke ville besøge, medmindre de har en specifik grund.«

Det er derfor en goodwill-tur, bestemt af at der er plads i det kinesiske diplomatis kalender.

En dansk forklaring

Når danske politikere taler om, at Hu Jintao kommer til Danmark, fordi han er interesseret i dansk miljøteknologi eller den danske velfærdsmodel, er det mest af alt »noget der bruges indenrigspolitisk i Danmark for at forklare besøget. Det er det, som vi mener kineserne bør være interesserede i,« siger Parello-Plesner.

Kina har dog politiske mål, som de formentlig ønsker at nævne overfor den danske regering – specielt ønsket om, at EU løfter våbenembargoen mod Kina, indført efter det kinesiske militærs blodige undertrykkelse af demonstrationer i Beijing i 1989. Og at EU anerkender Kina som en markedsøkonomi, da det vil gøre det mere vanskeligt for EU at indføre straftold på varer, som Kina eksporterer til underpris.

»Kineserne vil nævne det – slå et rituelt slag for det, som Danmark vil gøre det i forhold til Kinas menneskerettigheder – men vil samtidig vide, at det på nuværende tidspunkt ikke vil føre til noget,« siger Parello-Plesner.”

Mistroisk syn

Hu Jintaos besøg i Danmark vil køre efter et stramt manuskript.

»Han kan ikke lide overraskelser,« siger Kerry Brown. Hans kontakt med medierne vil også være minimal. I det sidste årti har han kun en enkelt gang givet et personligt interview til et vestligt medie. Han anses samtidig for at have et mistroisk syn på Vesten. I januar advarede han om, at Kina er i en kulturkrig mod Vesten, og at Kina angribes af »internationale fjendtlige kræfter«, som forsøger at dele Kina og gøre landet vestligt.

»Han står for et meget indadvendt syn på verden. I løbet af hans styre er Kina blevet mere varsomt og har set omverdenen som en trussel – hvilket paradoksalt nok er sket samtidig med, at Kina er blevet en global spiller,« siger Kerry Brown.

Og i løbet af Hu Jintaos styre er Kina netop blevet en global stormagt. Vækstrater på 10 procent har gjort landet til verdens næststørste økonomi. Kina er blevet langt mere velstående og mere magtfuld.

»Når det kommer til økonomisk vækst, så har resultaterne under Hu Jintao været ekstremt imponerende,« siger Joseph Cheng.

»Mange folks levestandard er forbedret, og landets internationale status er vokset.«

Men i samme periode har Hu Jintao også skuffet i forhold til de forventninger, der var i starten af hans embedsperiode, om at han også ville reformere Kina politisk. I stedet har han set sig selv som en leder, hvis fornemmeste opgave det er, at fortsætte den økonomiske politik, som hans forgængere havde grundlagt og samtidig konsolidere kommunistpartiets magt.

»Hu Jintao er konservativ – han har ingen intentioner om at begrænse kommunistpartiets magt,« siger Joseph Cheng.

»Der har ikke været demokratiske reformer. Siden OL i 2008 er den politiske kontrol, undertrykkelsen af dissidenter og grebet om medierne blevet strammet.«

Utilfredshed

Hu Jintao har adskillige gange erklæret, at han vil slå ned på den udbredte korruption, som er kilde til stor utilfredshed i befolkningen, men problemet har blot vokset sig større. Samtidig har han haft som centralt mål at udligne de ekstreme indkomstforskelle, der eksisterer mellem land og by og mellem provinserne, og han har forsøgt at opbygge et ellers næsten ikkeeksisterende velfærdssystem. Men forskellen mellem rig og fattig er blot blevet endnu større det sidste årti – og det kommunistiske Kina er nu endnu mere ulige end de fleste kapitalistiske vestlige lande.

Det har sammen med korruptionen og magtmisbruget gjort, at Hu Jintao også har stået i spidsen for Kina, mens antallet af protester er eksploderet. Sidste år var der gennemsnitligt 500 store protester om dagen rundt om i landet. Hu Jintaos svar på utilfredsheden har været at styrke styrets sikkerhedsapparat – Kinas budget for intern sikkerhed overgår nu udgifterne til militæret.

»Med de problemer, det kinesiske samfund har under Hu Jintao, ville det være en rar tanke, at han lod sig inspirere af den danske velfærdsmodel under sit besøg,« siger Joseph Cheng.

»Men den danske velfærdsmodel er tæt forbundet med det danske demokratiske politiske system – og det er han absolut ikke interesseret i at efterligne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne Albinus

t.o. en artikel fra januar 2012:
Kinas nye strategiske mål: arktiske mineraler

http://www.chinamedia.com/2012/01/19/china’s-new-strategic-target-arctic-minerals/

Anne Albinus

Klik her for at læse artikel

Niklas Monrad

Kina hamstrer alt, fra guld til olie, kobber, sjældne mineraler og udvindingsrettigheder til flere metaller og mineraler kloden rundt.

Landet er propfuldt af penge, men kan ikke finde ud af, at bruge dem på en måde der strukturelt gavner verdensøkonomien, kun samle forråd. Hvorfor mon?

http://www.zerohedge.com/news/guess-what-else-china-hoarding

Maya Nielsen

Whu ?

Michael Kongstad Nielsen

Kina er da overordentlig vigtig for verdensøkonomien. F. eks. har Kina finansieret 25 % af USA´s statsgæld. http://da.wikipedia.org/wiki/USA's_statsg%C3%A6ld

Endvidere handler Kina med omverdenen i et hidtil uset omfang, hvilket Europa skal være glade for, ellers kunne de ikke sælge og eksportere så meget, se f. eks. denne analyse fra Axelborg:
http://www.lf.dk/~/media/lf/Tal%20og%20analyser/Samfundsokonomiske%20ana...

Kina står også og modtager investeringer fra vestlige firmaer i stor stil, ofte i samarbejde med kinesiske virksomheder. Det skal Ecco, Mærsk, Haldor Topsøe, Grundfos og mange andre være glade for.
http://www.erhvervsbladet.dk/virksomheder/grundfos-bygger-pumpefabrik-i-...

Europa er et vigtigt marked for Kina, derfor vil de gerne hjælpe i krisens stund.
http://raeson.dk/2011/kina-hvorfor-redder-kina-europa/

Hvad f..... bilder de kinesere sig egentlig ind? Hvem tror de de er? Kommer her og forstyrrer os i vor rosenrøde vellevned. Og arbejder r.... ud af bukserne gør de også. Hvorfor kan de ikke bare give sig til at diskutere velfærd, homoægteskaber, beskatning af de rige, og den slags? Håber Johanne får lejlighed til at sige et par sandheder til Hu.

Jeppe Brogård

Kineserne kommer. Det er altså lykkedes denne regering at sikre kinesisk interesse og kinesiske penge. Det er en stor spiller at give sig i kast med. Men objektivt er deres behov for kapacitet det samme som, at guldrusen østpå nu er vendt. Dansk industri har en sikker aftager.

lars Holdgaard

Det lader til at mødet har været en rigtig god ide :-) 20 Milliarder til det danske erhvervsliv.. Det er altså bare godt. Glæder mig til at høre mere om præcis hvilke aftaler der er lavet.