Dana Variano glemmer aldrig den aften i november 2008, da Barack Obama blev valgt til præsident.
»Jeg var simpelthen fyr og flamme. Jeg gik ud på brandtrapperne i min lejlighed i Brooklyn og begyndte at slå med skeer på en gryde. Folk råbte ud gennem deres vinduer,« fortæller den unge kvinde fra organisationen Breakthrough, der forsvarer indvandreres og homoseksuelles menneskerettigheder.
»Men dette præsidentvalg er anderledes. Jeg er ikke så begejstret for Obama længere.«
Varianos holdning er typisk for mange af Barack Obamas progressive tilhængere fra den spektakulære valgkampagne i 2007-08. I sidste weekend samledes 2.500 af dem i den lille østkyststat Rhode Island til en årlig konference organiseret af Netroots Nation, det mest prominente netværk af progressive aktivister i USA.
Interviews med flere deltagere viste imidlertid også, at Obama-aktivisterne fra 2008 ikke nødvendigvis har tabt modet. Folk er rede til at gå i felten og arbejde for at få genvalgt en præsident, de i mangt og meget forholder sig kritisk til.
»Det er forståeligt, at mange er skuffede. Obama blev dengang opfattet som en Messias, der egenhændigt kunne løse alle vores problemer. Men han har altid været en midtsøgende politiker,« siger Eric Packer, en rådgiver for investering i progressive formål i Wellesley, Massachusetts.
Et svendestykke
Packer, der tidligere har arbejdet på Wall Street, mener, at præsidenten faktisk har klaret sig temmelig godt.
»Man bør anlægge et nuanceret syn på Obama. Han var f.eks. under et enormt pres fra bankerne for at udvande Dodd/Frank-loven om regulering af finanssektoren, men han holdt fast, og det er blevet et svendestykke,« siger investeringsrådgiveren.
Packer er overbevist om, at Obama har lært af sine fejlslagne forsøg på at søge dialog med de kompromisløse republikanere.
»Han er nu vendt tilbage sine rødder, så jeg forudser en bedre anden embedsperiode,« siger han.
Dana Variano vil trods sin kritik også gøre en indsats for at beholde Obama i Det Hvide Hus.
»Jeg vil sørge for at sprede budskabet på Facebook og Twitter, gennem personlige samtaler og mit arbejde,« siger hun og tilføjer, at hun ikke hører til typen, som går fra dør til dør og agiterer for en præsidentkandidat.
Trods det er 2012 ikke 2008.
»Der er ikke den samme dynamik og intense interesse som for fire år siden. Det nye og friske ved Obama er væk,« siger Rudy Lopez, der arbejder for Center for Community Change i et fattigt latino-kvarter i East Chicago.
For fire år siden blev det anslået, at en hær på op mod 700.000 frivillige i to måneder op til valgdagen stemte dørklokker, arrangerede støttemøder og indsamlede penge på vegne af Obama. Der var unge og ældre, sorte og hvide, fagforeninger og Wall Street-banker, latinoer og asioamerikanere. Ingen forventer at nå op på et så stort antal frivillige ved dette præsidentvalg.
Motivere mindretalsvælgere
På den fire dage lange Netroots Nation-konference var de fleste aktivister relativt optimistiske med hensyn til præsidentens chance for at slå udfordreren Mitt Romney, den tidligere moderate republikanske guvernør i Massachusetts.
Den afgørende faktor kan blive mobilisering af nye vælgere.
»Det gælder om at få så mange som muligt til valgstederne,« siger Cheryl Clyburn Crawford.
Hun er meddirektør i MassVOTE, en selvejende institution i Massachusetts, som mobiliserer vælgere i lavindkomstområder.
»Obama vinder, hvis vi kan få 60 pct. af den lavere middelklasse til at deltage. Men der ligger en stor opgave foran os, fordi der er mange desillusionerede og nedslåede demokratiske vælgere, der skal overtales til at komme op af sofaen,« siger Crawford, en midaldrende sort kvinde.
Ifølge Crawford bliver MassVOTEs hovedargument over for modløse demokrater:
»Fire år er ikke nok til at gøre nogen stor forskel. Giv Obama en chance for at gøre arbejdet færdigt!«
Én af Obama-kampagnens mange hovedpiner er latino-vælgeres store utilfredshed med hans indsats for at få en indvandrerreform vedtaget af Kongressen, der kunne bane vej for en legalisering af USA’s anslåede 10-11 mio. papirløse personer. Langt størstedelen stammer fra Mexico, Mellem- og Sydamerika.
Kritik af massedeportation
Og et virkelig stort problem for præsidenten er den bratte stigning i udvisningen af ulovlige indvandrere.
»Alene i 2011 deporterede forbundsregeringen 400.000 til deres hjemland. Det er langt flere end under præsident Bush, hvis indvandrerpolitik var væsentligt bedre end Obamas,« siger Rudy Lopez.
Rudy Lopez mener, at latino-vælgere bør lære af denne dårlige erfaring.
»Det er ikke nok at sætte al vor lid til et enkelt individ, i dette tilfælde Obama. Han er en politiker og kalkulerer køligt med, hvor stemmerne er. Hvis latinoer derimod kan godtgøre deres indflydelse ved at stemme i større tal end i 2008 på Obama og på kongrespolitikere, som støtter vores sag, vil politikerne spidse ører.«
Latino-gruppers mål er at øge stemmetallet fra 10 mio. i 2008 til 12 mio. i 2012.
Dana Variano fra menneskeretsgruppen Breakthrough er én af dem, der har meget svært at tilgive Obama for at have udvist og hjemsendt så mange mennesker.
»Jeg var for nylig på grænsen mellem Arizona og Mexico og så den mur, der er blevet opført. Det er noget, jeg aldrig vil glemme. Som jøde forfærder det mig, at vi skiller folk fra hinanden. Det er som Holocausts genkomst,« siger hun.
Dana Variano, der er lesbisk, er dog glad for præsident Obamas nylige personlige støtte til homoægteskaber.
»Det var et modigt træk af ham, selv om jeg nu synes, at Hillary Clinton tale for tre måneder siden var bedre.«
Obamas videobudskab
I modsætning til tidligere års konferencer arrangeret af Netroots Nation – som udspringer af den venstreorienterede mediegruppe Daily Kos – troppede kun få prominente demokratiske politikere op til konferencen. I 2007 deltog alle syv demokratiske præsidentkandidater i en debat transmitteret på internettet og besvarede spørgsmål fra salen.
Denne gang var det kun den i progressive kredse meget populære senatskandidat i Massachusetts, Elizabeth Warren, som kom og talte til et par tusinde aktivister. Hun fik en begejstret modtagelse.
Præsident Obama var ikke inviteret. Han indspillede imidlertid et budskab på video, som blev afspillet uden videre fanfare og foromtale lørdag aften. I videoen lagde han især vægt på den forskel, sundhedsreformen har gjort for mange amerikanere uden sygesikring.
Obama nævnte også en lov, der fra 2016 vil gøre personbiler og lastvogne mere brændstoføkonomiske. Han fremhævede også, at ingen amerikanske soldater længere kæmper i Irak, og at Osama bin Laden er død.
Men det var ikke, fordi de bedrifter gjorde et umådeligt indtryk på aktivisterne i Rhode Island Convention Center. Bifaldet var behersket.
Who wants yesterdays papers
Der var en gang hvor man kunne vælge mellem pest og kolera, i dag kan man kun vælge pest.
Det er underligt, at når det kommer til politik, så går liberalister ikke ind for det frie valg.
Søren Lom, der er da masser at frit valg i USA. De har jo hele 2 forskellige mærker af vanilieis at vælge imellem. ;-)
"Dana Variano, der er lesbisk, er dog glad for præsident Obamas nylige personlige støtte til homoægteskaber."
Så Fuck Guantanamo og Barry Soetoro dræber-robotter .. Reaktionære homo-tosser !!
Kandidaterne på begge sider styres og finansieres af de samme interesser. Divide and conquer. Det er et falsk højre-/venstreparadigme.
Det er således ligegyldigt at diskutere om det er Obomney eller Robama der hænger i snorene.
Bjørn du tager fejl, der er kun en slags is men to forskellige indpakninger.
For at forstå den politiske situation i USA i dag kan man ikke gå ud fra de forhåbninger man evt. nærede til Obama i 2008.
Man må i stedet fokusere på hvor langt det Republikanske parti har bevæget sig til højre , og hvad en Republikansk sejr vil betyde for USA og for verden som helhed. Jeg vil gerne foreslå at men tænker på det franske valg mellem Chirac og Le Pen, og ser det amerikanske valg ud fra det perspektiv. Der er altså forskelle, men ikke de forskelle mange kunne ønske sig.
Le Pen nåede ikke Sarah Palin til sokkeholderne !
Det man i USA kalder 'liberal' i vore dage svarer vel nærmest til DF herhjemme ..
Jeg forstår en ting og det er at USA er et fascistoidt samfund der tror de kan slå ihjel hvor og når det passer dem . Jeg har ikke andet end foragt tilovers for alle de naive tosser der troede det gjorde en forskel om Føreren
var født i USA eller Kenya !
Folk der stadig bliver euforiske over Obama (eller Thorning) er hvad Occupy bevægelsen har døbt 'sheeple'.
De følger deres hyrde blindt, dels pga. frygten og dels pga. udsigten til gevinst (mad).
Under Obama har vi fået mere Guantanamo, mere krig, mere overvågning og meget mere gæld!
Der er ingen CHANGE, det er som Lars Hansen siger, et falsk højre-venstre paradigme, og det er ufatteligt for mig at jeg selv og mange andre faldt for det, og brugte vores tid på at bekæmpe hinanden med tåbelige partipolitiske interesser.
"The world is my country, all mankind are my brethren, and to do good is my religion."
- Thomas Paine
@Søren Lom, ja man kan vist godt forledes til at tro at vanilieisen egentlig er helt den samme. En amerikansk podcaster ved navn Dan Carlin forklarerede for nyligt to-parti systemet således:
"The problem in a representative system such as the USA's though is that we have a government that translates the popular will via intermediaries. In order to reform the corruption, the votes of the very people who benefit from the corruption are required to fix it. I have used the analogy that in order to foster change in this area we need the foxes to redesign the chicken coop to make it fox-proof. The dilemma here is obvious."