Nyhed
Læsetid: 3 min.

Regeringer skal blive bedre til at vurdere risici

Gældskrisen i Europa har afsløret, hvor dårlige de europæiske regeringer har været til at forudse konsekvenserne af ubalancer i økonomien, siger IMF og ECB
Udland
25. juni 2012

Det var ikke de europæiske regeringer, der gennem uansvarlig gældsstiftelse var årsag til den europæiske gældskrise. Men manglende risikovurdering og mangelfuld langtidsplanlægning har resulteret i, at de – og dermed skatteyderne – alligevel er endt med regningen, siger repræsentanter for den Internationale Valutafond (IMF) og den Europæiske Centralbank (ECB).

»Krisen har vist os, hvor dårlige vores rammer for at vurdere risici er. I nogle eurozonelande blev problemerne ikke opbygget i den offentlige sektor, men er alligevel blevet vigtige faktorer i planlægningen af de offentlige budgetter,« siger Christophe Kamps, leder af afdelingen for finanspolitisk overvågning i den Europæiske Centralbank (ECB) i en debat om ’Genopbygning af Tilliden til de Offentlige Finanser’ arrangeret af revisionsfirmaet ICAEW i London.

Christophe Kamps påpeger, at der var »eurozonelande, der havde finanspolitiske problemer, som ikke blev håndteret«.

»Men vi har også lande som Spanien og Irland, hvor hovedproblemet før krisen ikke opstod i den offentlige sektor, men hvor ubalancer i den private sektor hobede sig op,« siger han.

Carlo Cottarelli, der er direktør for afdelingen for Finanspolitiske Anliggender i den Internationale Valutafond (IMF), er af samme overbevisning og peger på, at man bør se grundigere på de økonomiske data i stedet for blot at fokusere på dem, der handler om regeringernes udgifter og indtægter.

»Data for den generelle regeringsførelse er ofte ikke i tilstrækkelig grad set i lyset af de underskud, der kan opstå i virksomheder, inklusive den finansielle sektor, og Portugal og Grækenland er eksempler på, at gæld er blevet opbygget uden for den offentlige sektor,« siger han.

Christophe Kamps fremhæver især den mangelfulde finansielle fremtidsplanlægning som et problem, de europæiske regeringer skal løse for i fremtiden at undgå lignende kriser.

»Det er vigtigt at tage højde for ubalancer i finanspolitikken, så man er parat, hvis en byggeboble skulle briste. Der er brug for strategier til at håndtere ubalancer i den private sektor og den finansielle sektor. Og man bør vurdere implikationerne for de offentlige budgetter, alt efter hvilken strategi man vælger til at løse problemet,« siger Kamps og peger på, at regeringerne allerede nu bør tage højde for den voksende andel af ældre i Europa.

God data vigtig

Begge påpeger, at krisen tilmed har lært regeringer og internationale institutioner, hvor vigtigt det er at have godt datamateriale for at kunne opdage risici og ubalancer i tide og ikke som i det græske tilfælde, da landet havde opbygget en gæld, det ikke kunne betale tilbage.

På samme måde er det ifølge Carlo Cottarelli et »nøgleprincip for demokratiet«, at regeringer lægger data frem for offentligheden, så befolkningerne har mulighed for at »granske de offentlige budgetter«.

»Forståelig, klar og rettidig information er nødvendig for god finanspolitisk planlægning, og for at regeringer kan få en bedre forståelse af deres finansielle situation her og nu,« siger han og pointerer, at »hyppigheden og timingen af data er utilstrækkelig i mange lande, at kvaliteten af data ikke er god nok, og ikke mindst at den finansielle prognose er mangelfuld«.

»I en finansiel krise er det fristende at blive mindre gennemsigtig, men vi ved nu, at finansiel gennem-sigtighed er direkte forbundet med finansiel præstation,« tilføjer han.

Christophe Kamps er enig i, at kvaliteten af data er vigtig, men det er ikke det eneste problem i forhold til Grækenland, påpeger han.

»I Grækenland blev den nye leder af landets statistiske bureau anklaget for at offentliggøre de korrekte tal. Her handler problemet ikke om kapacitetsopbygning, men om politisk indblanding. Det er vigtigt at have et uafhængigt system, der kan arbejde uden frygt for politisk indblanding,« siger Kamps.

Både Kamps og Cottarelli mener, at uafhængige økonomiske rådgivende instanser – både på nationalt og europæisk plan – kan være en hjælp i forhold til at producere bedre data og sikre, at der ikke bliver manipuleret med materialet.

»Vi har brug for mere i den retning – organer, der ikke repræsenterer et specifikt politisk synspunkt. Det er endnu ikke et krav (for IMF, red.), men det går i den retning,« siger Cottarelli.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Stater vurderer ikke risici - de kontrollerer og bekømper korruption..,

...det er good governance.