Nyhed
Læsetid: 6 min.

Rioprocessen på vej mod nye processer

Inden statslederne onsdag samles til FN-topmødet om bæredygtig udvikling, søger det brasilianske formandskab at bane vej for det store kompromis båret af aftale om at starte nye flerårige forhandlingsprocesser. EU og ngo’er er stærkt utilfredse
Udland
18. juni 2012
Selve Rio-topmødet begynder på onsdag, men det bliver uden flere af de centrale statsledere. Således har hverken Barack Obama, David Cameron eller Angela Merkel tid til at være med i Rio de Janeiro.

Selve Rio-topmødet begynder på onsdag, men det bliver uden flere af de centrale statsledere. Således har hverken Barack Obama, David Cameron eller Angela Merkel tid til at være med i Rio de Janeiro.

Bill Bachmann

Det allerførste er Jesus. Når man slår øjnene op og fra sin seng kigger ud af vinduet, står han der i det fjerne, på toppen af Corcovado-bjerget og kigger ned på Rio de Janeiro. I næsten 90 år har den 40 meter høje statue af Jesus Kristus, Frelseren, stået der og våget over menneskene. Med armene bredt ud, til lejligheden badet i grønt projektørlys efter mørkets frembrud, velsigner han de jordnære gøremål. Og netop nu er der brug for velsignelse og guddommeligt forsyn. I den grad.

I det monstrøse Rio Centro-konferencecenter er verdens frelse i fare. I det mindste er et konkret og operativt resultat af FN’s forestående Rio+20-topmøde om bæredygtig udvikling på planeten i fare. På onsdag ankommer stats- og regeringschefer fra over 120 lande i håbet om at kunne underskrive en aftale, der sætter verden på en ny kurs. Men de forhandlere og embedsmænd, som gennem hele sidste uge har fortsat det seneste halve års armlægninger om den uhåndterlige topmødetekst, er ikke nået i mål. Fredag sluttede de deres del af processen med fortsat uenighed om to tredjedele af paragrafferne. Det brasilianske formandskab med udenrigsminister Antonio Patriota i spidsen sidder nu med ansvaret og har til det formål fået udvirket en ny tekstversion på 56 sider, hvor alle de ’kantede parenteser’ – uenighederne – ikke er gentaget, men forsøgt omskrevet på måder, som skal forene de uenige. Denne tekst blev lørdag aften udleveret til landenes repræsentanter med en klar besked fra Patriota: Inden mandagen er gået i Rio, skal der via ’uformelle konsultationer’ i arbejdsgrupper præsteres en endelig tekst, klar til overlevering til stats- og regeringscheferne til deres formelle godkendelse på selve Rio-topmødet med start onsdag.

Reelt betyder det, at man reserverer tirsdagen – officielt hviledag – til de sidste brutale slagsmål i lukkede rum om det, der med garanti ikke er kommet på plads i aften. For man vil for alt i verden undgå, at stats- og regeringscheferne selv skal sidde med blyant og viskelæder og lave realitetsforhandlinger om kontroversielle ord og sætninger fra onsdag til fredag – det prøvede man ligesom i Bella Center i København i 2009.

Grøn økonomi og pengene

I øvrigt kommer flere af de centrale statsledere slet ikke til Rio. Mens Kinas Hu Jintao, Indiens Manmohan Singh og Ruslands Vladimir Putin angiveligt vil være på plads, så meddeles det, at USA’s Barack Obama, Tysklands Angela Merkel og Storbritanniens David Cameron ikke kommer. Den britiske premierministers fravær forklares af miljøminister Caroline Spelman med, at der lige før Rio-topmødet om bæredygtig udvikling er G20-topmøde i Mexico om den økonomiske krise, og begge dele er der simpelthen ikke tid til i Camerons kalender. Så er den prioritering sat på plads. I Rio Centro spidsede dramaet til i torsdags, da forhandlingerne om en ny grøn økonomi pludselig blev særdeles kontante: Kl. 17.25 forlod den magtfulde u-landsgruppe G77+Kina arbejdsgruppen om dette emne med den besked, at det ikke giver megen mening at snakke om grøn økonomi, før man har snakket om pengene. I FN’s kodesprog hedder det means of implementation (og for nørder: MOI), men reelt betyder det penge. Dvs. i-landes villighed til at hjælpe u-lande med finansiering af omstillingen.

Før parterne gik fra hinanden, var netop ordet ’omstilling’ et af stridspunkterne. Både EU og den grønne vækstpionér Sydkorea havde foreslået formuleringen ’omstilling til en grøn økonomi’ i Rio-teksten, men her satte G77 og USA i sjælden enighed hælene i: ’Omstilling’ er for kategorisk – ’bestræbelser hen mod’ er det længste, man kan strække sig. Kina og USA er enige om, at de enkelte nationer selv må bestemme, hvad de vil gøre og hvordan, og at grøn økonomi ikke må blive et forpligtende, overnationalt krav til udviklingen. Hermed antydes, at tanker om at sætte konkrete, globale rammer for en grøn økonomi i form af definerede ’planetære grænser’, kvotesystemer for knappe ressourcer o.lign. næppe foreløbig har gang på denne jord.

I den nye tekst, som forhandlerne begyndte at arbejde med lørdag aften og altså bør have klar i aften, hedder det om den grønne økonomi, at denne »ikke skal være et sæt af stive regler«, at den skal »respektere hvert lands suveræne rettigheder over sine naturressourcer«, og at den »ikke må være et redskab til vilkårlig eller uberettiget diskrimination eller skjult hindring for international handel.« Means of implementation – pengene – et af de definerede hovedpunkter, der ifølge brasilianerne skal være håndteret, inden mandagen er slut. Udenrigsminister Patriota løftede i weekenden sløret for, hvor man søger enigheden – og afslørede dermed, hvad Rio-topmødets ambitionsniveau er ved at lande på.

»Vi vil her i Rio søsætte en proces for forhandling om en strategi for finansiering af nye bæredygtighedsmål. Vi vil samtidig søsætte en proces for forhandling om, hvad selve disse mål skal være. En proces, der skal løbe til 2015,« sagde Antonio Patriota.

Disse ny globale mål for bæredygtig udvikling, som oprindelig blev foreslået af Guatemala og Colombia, og som optimister havde drømt om at få formuleret og vedtaget i Rio, skal altså nu formentlig først være klar til godkendelse om to-tre år. Det afspejler bl.a., at USA i forhandlingsforløbet har talt vedvarende for, at målene skal være frivillige og ’tilstræbelsesværdige’, mens Kina har insisteret på, at målene skal drives af den nationale proces.

Proces, proces

Tanken om bæredygtighedsmålene er inspireret af de eksisterende Millennium-udviklingsmål om bl.a. at halvere den globale fattigdom i 2015, men skal til forskel herfra være globale mål, der også gælder for og forpligter i-landene. På listen har været ønsker om bæredygtighedsmål for vandressourcer, forbrug, grøn energi, bæredygtigt landbrug, skovene, havene, m.m. I den seneste tekst fra det brasilianske formandskab er listen over de mulige emner for mål ikke med.

»En sådan liste har tidligere været inde i teksten. Det, man nu foreslår, er at sætte en proces i gang – ikke det mest ambitiøse udspil til globale bæredygtighedsmål. Frygten er, at der går FN-proces i det i rigtig lang tid,« siger Kirsten Hjørnholm Sørensen, politisk rådgiver hos Mellemfolkeligt Samvirke.

Det aktuelle ambitionsniveau om at ’søsætte en proces’ lægger op til et tilsvarende kompromis om pengene: I erkendelse af, at kriseramte i-lande i månedsvis har sagt nej til at kunne levere ny offentlig finansiering til u-landenes grønne omstilling, er disse måske på vej til at acceptere, at også pengene skal findes via en langsigtet forhandlingsproces, der blot skal søsættes i Rio.

»At sætte to nye processer i gang vil være langt fra klare beslutninger,« siger Kirsten Hjørnholm Sørensen.

»Med forløbet om klimafinansiering fra COP15 in mente, kan man godt forstå, hvis udviklingslandene nu måtte sige: ’Vi kan ikke blive ved at rende til topmøder for blot at få en ny proces, eller at bruge en masse ressourcer på at skabe nye mekanismer, hvis der aldrig bliver puttet penge i dem.«

I Rio Centros store haller er det blevet aften. På et kort plenum har en række landes repræsentanter indledningsvis markeret, at de har en række problemer med den ny brasilianske tekst. EU’s danske talsmand har bl.a. påpeget klar utilfredshed med det lave ambitionsniveau for de globale bæredygtighedsmål, med afsnittet om grøn økonomi og med fraværet af klare mål og tidsrammer i det hele taget. De danske miljø- og udviklingsgrupper, samlet i 92-gruppen, deler skepsisen:

»Forslaget til en beslutningstekst er helt utilstrækkelig. Teksten er næsten blottet for konkrete tiltag og forpligtelser for landene,« siger Troels Dam Christensen, koordinator for 92-gruppen, efter aftenlæsning af den brasilianske tekst.

Mens landenes forhandlere mødes i små grupper på diskrete steder med fortsat tekstbearbejdning foran sig, er det internationale journalistkorps ved at pakke sammen for dagen. Dagen i dag vil vise, om verden er på vej mod hidsig konflikt om den store omstilling – eller om nøgleaktørerne i virkeligheden er indstillet på at nedtone den storpolitiske kamp for klodens fremtid i lyset af mere presserende økonomisk vanskeligheder.

På Corcovado-bjerget våger Kristus-figuren stadig. Om ikke andet er han nu blevet grøn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

Vi erklærer hermed, at vi har til hensigt at nedsætte et udvalg, der skal overveje, hvorvidt vi kan erklære os villige til at blive enige om, at vi kunne tænkes at tilslutte os en udtalelse om, at vi anser 2 for at være større end 1. Måske.

hehe kan man tale om bad timing, det roder lidt rundt for verdens ledere i øjeblikket. Jakkesættene er totalt til grin.

Michael Kongstad Nielsen

Et lille forbedring for klima og miljø ville det være, hvis 50.000 af gæsterne blev hjemme.

Dan Johannesson

Er der noget at sige til at befolkningerne totalt har mistet troen på de politikere som olieselskaberne og våbenindustrien ellers har købt og betalt så fint for?

En anden artikel skrev for leden nekrolog for Ocuppy bevægelsen, jeg tror den er en misforståelse og at vi i årene der kommer vil se stadig flere og mere voldsomme demonstrationer og måske endda revolutioner, indtil de neokonservative dukker der kører vores verden i sænk, ikke længere kun mangler hovederne i overført forstand.

Det er ufattelig så megen lidelse de fås grådighed, blindhed og kontrol over masserne afstedkommer. Og at vi finder os i det.

Der er meget der taler for, at løsningerne ikke kommer af politisk vej.
Og der er ligeledes meget der taler for, at løsninger er meget nødvendige....

Så der er meget der taler for, at løsningerne må komme af andre kanaler......

Mikkel Nielsen

Der kommer ikke til at ske en Skid, Desuden dybt ironisk at landet der er ved at gennemføre nye love der tillader massive fældninger af truet regnskov skal holde en konference om klima.

Der er noget der slet ikke stemmer overens.

Skal vi rede noget kommer vi til at gøre det selv. Det "politiske/bureaukrati system har forlængst fejlet.

Michael Kongstad Nielsen

Men Lars Løkke Rasmussen er tager derned, det må vel betyde noget.

Søren Kristensen

Jeg kunne også godt tænke mig at komme til Rio.

Man sidder lidt med samme fornemmelse som Tommy Troelsen, der beklagede sig over at fodbold-shorts'ene i 1960'erne var så store at man kunne lave 150 kropsfinter i forsøget på at afdrible modstanderen - man han så dem ikke :)