Saudierne vil finansiere Syriens oprørshær

Den saudiarabiske regering vil nu udbetale lønninger til soldater i Det Frie Syriens Hær (FSA) for herved at fremskynde allerede massive afhopninger fra regeringstropperne og lægge et stærkere pres på Assads regime.

Initiativet, der skal være blevet drøftet i Riyadh mellem højtstående amerikanske og arabiske regeringsembedsmænd, menes at have fået grønt lys i en situation, hvor nye strømme af våbenleverancer til oprørsstyrkerne fra Saudi-Arabien og Qatar allerede er begyndt at gøre en forskel på slagmarkerne i Syrien.

Derudover har Tyrkiet tilladt oprettelsen af en kommandocentral i Istanbul, som skal koordinere forsyningslinjerne til oprørerne i samråd med Den Frie Syriske Hærs ledere i i Syrien. Centralen er angiveligt bemandet med op til 22 personer, de fleste af dem syriske statsborgere.

For nogle dage siden overværede The Guardian en våbenleverances ankomst til en syrisk by nær den tyrkiske grænse.

Fem mænd, øjensynligt golfarabere, ankom til en politistation i grænsebyen Altima i Syrien, hvor de fra den tyrkiske by Reyhanli forestod en overførsel af omkring 50 kasser med rifler og ammunition foruden en stor sending lægemidler.

Mændene blev behandlet med megen respekt af de lokale FSA-ledere, og de medbragte tykke seddelbundter af kontanter. De tog desuden imod to fanger fra oprørerne, angiveligt medlemmer af den regimeloyale milits Shabiha.

Tilstrømningen af våben har styrket opstanden i det nordlige Syrien, der for mindre end seks uger siden var på nippet til at blive knust.  

De kommende udbetalinger af lønninger til guerillastyrkerne ses som en bestræbelse på at udnytte denne følelse af fornyet fremdrift og på at give et stærkt incitament til soldater og officerer om at hoppe af. Værdien af det syriske pund er faldet kraftigt i værdi, siden oprøret mod Assad-regimet tog sin begyndelse for 16 måneder siden, hvilket har medført et dramatisk fald i købekraften blandt syrerne.

USA støtter oppositionen

Planen går ud på at udbetale FSA i enten amerikanske dollar eller euro, hvilket betyder, at deres lønninger vil nå samme niveau som før revolution eller endda blive øget.

Den amerikanske senator Joe Lieberman, der aktivt støtter en bevæbning af den syriske opposition, drøftede spørgsmålet under en nylig rejse til Libanon og Saudi Arabien.

Hans talsmand, Wayne Phillips, siger:

»Senator Lieberman har opfordret til, at USA yder robust og omfattende støtte til den væbnede syriske opposition i et samarbejde med vores partnere i Mellemøsten og Europa. Mere specifikt skal denne støtte omfatte våben, træning, taktiske efterretninger, sikre kommunikationslinjer og andre former for støtte, der kan ændre den militære magtbalance inde i Syrien«, og tilføjer:

»Senator Lieberman støtter også ideen om, at de væbnede oppositionsgruppers soldater får udbetalt regelmæssig og tilstrækkelig løn, om end han dog ikke anser det for nødvendigt, at USA selv tager direkte del i denne støtte.«.

Den amerikanske forsvarsminister, Leon Panetta, afviste i denne uge, at Washington skulle spille nogen direkte rolle i den våbensmugling, som sker ind i det nordlige Syrien.

»Vi har truffet en beslutning om ikke at yde denne type bistand på nuværende tidspunkt. Jeg ved, at andre har truffet deres egne beslutninger.«

Tidligere i denne uge kunne New York Times rapportere, at CIA opererer i det sydlige Tyrkiet, hvor man hjælper USA‘s allierede med beslutte, hvilke oppositionsgrupper, der skal have forsyninger af våben.

Diplomatiske kilder oplyste, at to amerikanske efterretningsofficerer var i Syriens tredjestørste by, Homs, fra mellem december til begyndelsen af februar, hvor de skal have bistået med at oprette kommando- og kontrolstrukturer inden for oprørernes rækker.

Våben strømmer ind

Interview med embedsmænd fra Saudi-Arabien, Qatar og Tyrkiet afslører, at tilstrømningen af våben – som omfatter Kalasjnikov-rifler, raket- drevne granater og anti-kampvogns-missiler – begyndte i midten af maj, da Saudi-Arabien og Qatar omsider begyndte at indfri de løfter, de havde fremsat over for oprørskræfterne i februar og marts.

Embedsmændene, som insisterer på anonymitet, siger, at den endelige aftale om at overføre våben fra depoter inde Tyrkiet til oprørerne var meget vanskelig at få i stand, fordi Ankara insisterede på diplomatisk rygdækning fra de arabiske stater og USA.

Tyrkiet opfatter angiveligt våbenforsyningslinjer som en integreret del af beskyttelsen af sin egen sydgrænse, der er kommet under stigende pres af de regimeloyale styrkers forsøg på at stoppe våbensmuglingen og angreb på FSA’s enheder.

Tyrkiet, Saudi-Arabien og Qatar var alle allierede af den syriske leder, Bashar al-Assad, indtil flere måneder inde i opstanden, som nu udgør en alvorlig trussel mod familiens 42-års lange styre af hele landet.

Alle tre lande er blevet stadig mere fjendtlige over for Assad i takt med, at oprøret har udviklet sig, og i februar erklærede Saudi-Arabien, at forslaget om at bevæbne oprørsgrupperne var en »glimrende idé«, ligesom Qatar tilbød eksil til præsident Assad og hans familie.

I de første par måneder af dette år afventede de tre stater, at USA ville at indtage en mere pro-aktiv rolle i forhold til at intervenere i Syrien – noget Washington hidtil har overvejet seriøst.

Ikke jihad, men frihedskæmpere

Afskrækket af Irak-krigens voldsomme byrde har præsident Barack Obama ikke udvist nogen entusiasme for nogen større udenrigspolitisk satsning. Meningsmålinger i USA har konsekvent vist, at vælgerne har meget lidt appetit på en intervention i Syrien, mens embedsmænd fra Washington til London og Bruxelles har advaret om de alvorlige risici for hele regionen, som Assad-regimets fald vil kunne udløse.

Assad fortsætter med at fremstille sit regimes overlevelseskamp, som var der tale om en eksistentiel trussel fra radikale sunnimuslimske islamister.

Den Frie Syriske Hær hævder, at alle dens medlemmer er syriske nationalister, der tager afstand fra verdensopfattelsen hos de jihadister, der strømmede til Irak fra 2004-07. Den erkender dog, at nogle udenlandske arabiske krigere er taget til Syrien for at slutte sig til dens rækker, men hævder, at disse ikke spiller nogen afgørende rolle.

Efterretningskilder pointerer, at et magttomrum vil skabe et attraktivt miljø for den slags militante, der går ind for global jihad.

»De næste tre til seks måneder bliver afgørende,« siger en efterretningsmand.

»De rette ingredienser er til stede for, at jihadisterne kan rykke ind og begynde at handle beslutsomt. Det vil ikke blive noget godt resultat.«

© The Guardian og InformationOversat af Niels Ivar Larsen