Serbiens magtelite gemte Mladic og Karadzic

Anklagemyndigheden i Beograd hævder at have beviser for, at hæren, politiet og den ortodokse kirke drev et støttenetværk, der skaffede sikre huse til krigsforbrydere – men retslige skridt ventes at møde modstand fra Serbiens nye højreregering
Den politiske elite og kirken har hjulpet med at skjule krigsforbrydere, lyder det fra anklagemyndigheden i Beograd, som vil retsforfølge de ansvarlige. De er dog usikre på, hvorvidt det nye politiske klima i landet – med præsident Tomislav Nikolic i spidsen – vil påvirke deres arbejde.

Den politiske elite og kirken har hjulpet med at skjule krigsforbrydere, lyder det fra anklagemyndigheden i Beograd, som vil retsforfølge de ansvarlige. De er dog usikre på, hvorvidt det nye politiske klima i landet – med præsident Tomislav Nikolic i spidsen – vil påvirke deres arbejde.

Alexa Stankovic
26. juni 2012

Anklagemyndigheden i Beograd bebuder, at den inden længe vil fremlægge beviser for, at Serbiens politiske elite i en årrække var impliceret i at give husly til krigsforbrydere som Radovan Karadzic og Ratko Mladic. Men efter det skarpe ryk mod højre ved valget i maj er det ikke længere sikkert, at anklagernes bestræbelser kan munde ud i, at der bliver rejst sag mod de ansvarlige. Anklagerne insisterer på at retsforfølge »kendte« serbere for at have huset personer, som Haag-tribunalet for krigsforbrydelser i Eksjugoslavien har efterlyst for krigsforbrydelser. Det sker angiveligt efter en omfattende efterforskning, der involverer navngivne personer inden for hæren, politiet, efterretningstjenesten og den ortodokse kirke.

Men i en nation, der – 13 år efter den sidste af Balkankrig – vakler mellem selvopgør og dyrkelse af egen offerstatus tvivler skeptikere på, at det vil komme til nogen retsforfølgelse af ledende figurer fra det serbiske magtapparats institutioner.

Tvivlen er kun blevet større efter valget af Tomislav Nikolic som ny præsident. For Nikolic var selv engang højre hånd for en krigsherre, der nu sidder på anklagebænken i Haag, tiltalt for en række grusomheder. Anklagerne indrømmer da også, at de ikke føler sig sikre på, hvordan det nye politiske klima vil påvirke deres arbejde.

»Vi har allerede kortlagt og rekonstrueret de metoder, de brugte til at skjule de efterlyste. Vi har sporet deres bevægelser. Vi har identificeret de 11 lejligheder i Beograd, hvor de efterlyste boede, og inden længe forventer vi mere detaljeret at kunne redegøre for, hvordan hele dette netværk fungerede.«

»Vi forventer også meget snart at kunne rejse tiltale mod alle, der gav dem ly,« siger chefanklageren i krigsforbrydersager, Vladimir Vukcevic. »Det vil ske snart, fordi vi allerede har alle de oplysninger, vi har brug for.«

Karadzic, den bosnisk-serbiske leder i krigsårene, som nu sidder på anklagebænken ved krigsforbrydelsesdomstolen i Haag, var i stand til at unddrage sig pågribelse helt frem til 2008, hvor han blev afsløret som en aldrende healer i Beograd.

Han menes at have fået hjælp fra serbiske efterretningsofficerer til at skabe sig en ny identitet. Hans anholdelse kom da også kun to uger efter en udskiftning af topledelsen i BIA, den serbiske efterretningstjeneste, til fordel for en ny og mere reformistisk generation af efterretningschefer.

Vukcevic siger, at Karadzic blev genkendt i foråret 2008, da han gjorde reklame for de alternative behandlingsformer, han praktiserede, i Novi Beograd. Hans identitet blev endeligt bekræftet ved hjælp af dna-prøver.

Mladic, de bosniske serberes militære leder, der er tiltalt for folkedrab, og hvis retssag begyndte i Haag i sidste måned, var i flere år indkvarteret på serbisker kaserner. I fuld åbenhed og med tilladelse fra sympatisører blandt højtstående officerer.

Konstant i forsvarsposition

Den sidste krigsforbrydertiltalte, som blev pågrebet, Goran Hadži – det skete sidste år – menes at have fået hjælp fra den serbiske ortodokse kirke, og han tilbragte nogen tid i Rusland. Der er tegn på, at også Karadzic i en periode af de 12 år, han var på flugt, blev holdt skjult i et ortodokst kloster. Efterforskerne har undersøgt de mulige anvendelser af kirkelige midler til at skjule flygtninge, men Vukcevic ønsker dog ikke at kommentere, hvorvidt kirken vil optræde i hans kommende rapport, eller om der vil blive rejst tiltale mod præster. Støttenetværket er angiveligt så dybt forankret i Serbiens mest magtfulde institutioner, at iagttagere tvivler på, at Vukcevic vil gå efter bagmændene. »Han kan ikke gøre det. Han vil ikke ønske at gøre det,« siger Srdja Popovic, en førende menneskerettighedsadvokat. »Hele spørgsmålet om krigsforbrydelser involverer hele samfundet. Inderst inde føler alle sig skyldige.«

»Slobodan Milosevic (den jugoslaviske præsident, som var hjernen bag den etniske udrensning, red.) vandt tre valg her. Nu er der en ny form for nationalisme. Serberne er konstant i forsvarsposition. Manden på gaden kan lide at se serberne som ofre. Man kan ikke vække nogen, der bare foregiver at sove.«

Nikolic’ forgænger på præsidentposten, Boris Tadic, stod i spidsen for pågribelserne og og udleveringerne af alle de serbiske krigsforbrydmistænkte, der stadig var på Haag-domstolens liste over efterlyste. Til gengæld for dette fik Serbien status af kandidatland til EU-medlemskab. Men belønningen var ikke nok til at holde ham i embedet.

Kollektiv skyld

Det var dog en langt mere udbredt desillusion over korruption og nespotisme, der bragte Tadic til fald. Og Nikolic opstod kun som et levedygtigt alternativ, fordi han tog afstand fra sit tidligere ultra-nationalistiske parti, Det Serbiske Radikale Parti, og dets krigsherre-leder, Vojislav Seselj, der nu sidder på anklagebænken i Haag, tiltalt for en lang række grusomheder begået under krigen.

Ikke desto mindre afspejler det politiske magtskifte en større modreaktion i forhold til den nationale stemning af kollektiv skyld og selvransagelse, som oprindeligt hjalp Tadic til magten i 2004. Efter pres fra højrefløjen gik Tadic foran i bestræbelser på at rehabilitere Draza Mihailovic, under Anden Verdenskrig leder af tjetnikkerne, en ultranationalistisk højreekstremisisk milits-ansvarlig, der begik utallige grusomheder, først og fremmest mod bosniske muslimer.

Nikolic er imidlertid gået endnu længere, når det drejer sig om at afvise serbisk skyld. Stik imod råd fra Vesten, herunder fra tidligere amerikanske og franske diplomater, har han udtalt sig retorisk meget skarpt, hvilket har oprørt Bruxelles og dets naboer. I sine første dage som præsident satte han spørgsmålstegn ved, om serbiske styrkers mord på op til 8.000 muslimske mænd og drenge i den bosniske by Srebrenica i 1995 udgjorde et folkedrab, ligesom han henviste til Vukovar, en kroatisk by, der blev ødelagt under krigen i 1991 og var scene for et massedrab på kroater, som en serbisk by.

»Der er et ordsprog på serbisk, der lyder: ’Ulven kan ændre sin pels, men ikke sin karakter’. Det er oplagt at knytte til den nyvalgte præsident,« siger Vukcevic. »Han siger nu, at han har ændret sine holdninger og politik. Det er dog stadig uvist, om dette virkelig har noget på sig.«

 

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu