Læsetid: 3 min.

Thorning efter Rio: Nu begynder det

Civilsamfundet lover mobilisering efter nedslående topmøde om bæredygtig udvikling
Kumi Naidoo, lederen af Greenpeace International, deltog bl.a. i demonstrationer og et møde med FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, i denne uge. Naidoo var skuffet over resultatet af Rio+-topmødet, som han beskrev som et ’forræderi mod den nuværende generation og – allervigtigst – mod vore børn og børnebørns fremtid’.

Kumi Naidoo, lederen af Greenpeace International, deltog bl.a. i demonstrationer og et møde med FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, i denne uge. Naidoo var skuffet over resultatet af Rio+-topmødet, som han beskrev som et ’forræderi mod den nuværende generation og – allervigtigst – mod vore børn og børnebørns fremtid’.

Rodrigo Paiva

23. juni 2012

»Mine damer og herrer, om lidt slutter Rio+20-konferencen, men vores arbejde er først lige begyndt. Frem imod en grøn økonomi!«

Sagde Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), da hun i går ved middagstid holdt sin tale til andre stats- og regeringschefer og øvrige delegerede på FN’s topmøde i Rio de Janeiro om bæredygtig udvikling.

At ’grøn økonomi’ er blevet italesat, diskuteret og nu indlemmet for første gang i et vedtaget FN-dokument, er en af de sejre, statsministeren og den danske regering noterer sig fra Rio+20-mødet, som ellers fra næsten alle sider udråbes som »et svigt af folket og planeten«.

Den grønne økonomi er ifølge Helle Thorning-Schmidt »den eneste vej ud af det eksistentielle spørgsmål, vi alle står over for: Hvordan vi – os alle i tæt samarbejde – udrydder global fattigdom? Hvordan vi bevarer og på bæredygtig vis håndterer vore naturlige ressourcer? Hvordan vi bekæmper klimaændringer?«

I onsdags var der nede i centrum af Rio de Janeiro – ca. 35 km fra det velbevogtede Rio Centro kongrescenter – en demonstration med angiveligt 50.000 deltagere, der marcherede bag et banner med ordene ’Grøn økonomi? En umulig fremtid!’ »Nej til grøn kapitalisme! Ja til folkenes bevægelser og samling,« råbte demonstranterne.

Sådan er der stadig meget forskellige forståelser af, hvad en grøn økonomi er og kan. Ligesom der er forskellige opfattelser af, hvad topmødet her har bragt. De talende statsledere roste alle de brasilianske værters gæstfrihed, men ikke mange hyldede resultatet af deres fælles anstrengelser, det 49 sider lange slutdokument, The future we want, forberedt gennem mange måneder.

Taler til kameraer

Til gengæld var de internationale græsrødder og ngo-repræsentanter klare i mælet, da de i går kom ind fra deres alternative Folkets Forum i Rios Flamenco Park og på et timelangt møde med FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, fik lov at lufte deres skuffelse og vrede over topmødet.

»Statslederne ankommer her til et tredages topmøde med en tekst, der allerede ligger på bordet og er uden nogen som helst kraft og substans, og så bruger de ikke engang én time på at forhandle. De går på talerstolen og holder deres taler – i aftes for en praktisk taget tom sal – så deres deltagelse kan blive registreret af de hjemlige tv-kameraer. Det er opgivelse af politisk lederskab, det demonstrerer ingen politisk vilje, og det er forræderi mod den nuværende generation og – allervigtigst – mod vore børn og børnebørns fremtid,« sagde lederen af Greenpeace International, Kumi Naidoo, da han kom ud fra mødet med Ban Ki-moon.

»Vi sagde til generalsekretæren, at tilliden til demokratiet er meget, meget skrøbelig,« supplerede Sharan Burrow, generalsekretær for den internationale sammenslutning af fagforbund, ITUC.

»Op til topmødet fik vi lavet en meningsmåling, som fortæller, at kun 13 pct. af den globale befolkning mener, at vælgerne i demokratier har mærkbar indflydelse på regeringers økonomiske beslutninger. Målingen viste også, at folk i overvældende grad tror, at vore børn og børnebørn vil komme til at stå i en værre situation end vi. Så vi sagde til generalsekretæren, at hvis tilliden til demokratiet skal genskabes, så vil vi, civilsamfundet, sidde med ved bordet. Vi vil nu mobilisere – og alene ITUC har 175 mio. medlemmer – så lederne i hvert land mærker presset fra folk, som siger: ’Vi vil et andet alternativ, vi vil en anden økonomisk model, vi vil have en bæredygtig fremtid’. Det fik vi ikke her,« sagde fagforbundslederen.

Forstår skuffelse

Civilsamfundets frustration deles af mange i Rio Centro. En markant stemme er Norges tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland, som med Brundtland-rapporten Vor fælles fremtid i 1987 introducerede bæredygtighedsbegrebet og satte hele FN-processen med de foreløbig to Rio-topmøder i gang.

»Rio+20-deklarationen gør ikke nok for at sætte menneskeheden på et bæredygtigt spor, årtier efter beslutningen om at dette er essentielt for både mennesker og planeten. Jeg forstår frustrationen i Rio i dag,« siger Gro Harlem Brundtland.

»Jeg kan sagtens forstå skuf-felsen,« siger også Helle Thorning-Schmidt, »men jeg er også nødt til at stille spørgsmålet tilbage: Havde det været bedre ikke at afholde Rio+20? Havde det været bedre ikke at have processen omkring disse målsætninger? Mit svar er et rungende nej, det havde ikke været bedre, hvis vi alle sammen var blevet hjemme.«

Rio-deklarationen om The future we want ventedes efter deadline godkendt uden sværdslag af de ca. 190 landes repræsentanter i Rio Centro.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu