Læsetid: 6 min.

Verden har vand nok. Problemet er, at vi har vænnet os til, at vand ikke koster noget

Mens verdens ledere i Rio skal tale om at sikre vand til verdens fattige, vurderer eksperter, at prisen på vand fordobles over de kommende år. Det bliver i stigende grad en værdifuld handelsvare. Det er faktisk godt for både miljøet og verdens fattige, siger både den kommercielle branche og klimaforkæmpere – dog med forbehold
Der er faktisk drikkevand nok på jorden, men vi sparer ikke på det, og det er for billigt at bruge for meget. Men inden for et årti vil vand stige kraftigt i pris. Her en hotelgæst i en kæmpepool midt i ørkenen i Emiraterne 100 km fra Dubai .

Der er faktisk drikkevand nok på jorden, men vi sparer ikke på det, og det er for billigt at bruge for meget. Men inden for et årti vil vand stige kraftigt i pris. Her en hotelgæst i en kæmpepool midt i ørkenen i Emiraterne 100 km fra Dubai .

Marwan Naami

11. juni 2012

»Jeg ser flåder af vandtankskibe (enkeltskrogede!) og opbevaringsfasciliter, som vil få dem, vi i dag har til olie, naturgas og LNG, til at tage sig ud som dværge i sammenligning.«

»Jeg ser nye kanalsystemer udgravet til transport af vand, som er sammenlignelige med dem, man i dag ser blive udviklet i Kina i dag til at forbinde Yangtze-floden i syd med Den Gule Flod i det tørre nord,« skrev Citigroup-topøkonomen Willem Buiter for nylig i et strategipapir fra den globale finansgruppe, hvor han forudser et vandmarked opstå inden for de næste 25-30 år, som vil kunne sammenlignes med det nuværende marked for olie.

Med avancerede finansielle produkter og muligheder for kæmpe profitter.

»Der vil være forskellige grader og typer af frisk drikkevand, ligesom vi i dag har light sweet og heavy sour crude olie i dag. Vand som investeringsobjekt (asset class) vil – efter min vurdering – blive den allervigtigste fysisk varebaserede asset class og gøre miniputter ud af olie, kobber, landbrugsprodukter og finmetaller.«

Udsigten til, at det vand, vi får ud af vores vandhaner til en overkommelig pris, pludselig bliver et investeringsobjekt burde ud fra almindelig logik ikke være specielt lutrende for den gruppe af politikere og fagfolk, der fra næste onsdag den 20. juni skal diskutere bæredygtig udvikling i Rio de Janeiro i Rio+20, hvor adgangen til vand er et af de centrale punkter – såkaldte Sustainable Development Goals – eller SDG’er – forhandlerne skal prøve at sikre.

Verden vil få brug for 30 procent mere vand i de kommende år, viser FN’s beregninger, mens andre undersøgelser viser, at omkring halvdelen af verdens befolkning i 2025 vil lide under vandmangel, først og fremmest i den fattigste del af verden.

En vandmangel, der ikke bare handler om at slukke tørsten, men i høj grad også om fødevareproduktion og om regionale stridigheder, hvor spørgsmålet om fordelingen af de eksisterende vandressourcer allerede har lagt kimen til fremtidige konflikter i især Afrika og Mellemøsten, f.eks. når det kommer til Nilens vands fordeling mellem Sudan, Sydsudan, Egypten, Uganda og Etiopien, og Tigris’ fordeling mellem Tyrkiet, Syrien og Irak.

Høje priser sikrer fordelingen

Men de stigende vandpriser kan faktisk vise sig at være en stor fordel for sikringen af verdens vandressourcer – og for verdens fattige. Det mener i hvert fald Christopher Gasson, direktør analyseorganisationen Global Water Intelligence, der analyserer vandmarkedet for kommercielle aktører og laver et indeks over udviklingen på markedet. Mens han er lidt mere forsigtig i forhold til at udråbe vand til den nye olie, giver han i princippet Willem Buiter ret.

»Jeg tror absolut, priserne vil stige dramatisk i de kommende år. Over de næste 10 år vil prisen på vand blive fordoblet. Og derfor vil verden også vågne op til sin vandudfordring, fordi det er meget dyrere at udkæmpe krige om vand og lade være med at forholde sig til problemet end at gøre det, der skal til,« siger han.

»Verden har vand nok. Problemet er, at vi har vænnet os til, at vand ikke koster noget, og derfor er der et forfærdeligt spild, samtidig med at meget få lande laver den nødvendige infrastruktur til at sikre vandressourcerne. I Saudi-Arabien koster en kubikmeter vand tre cent!,« siger han og nævner Danmark som et positivt eksempel.

» I Danmark har I verdens dyreste vand. Og det er positivt, for det betyder, at I investerer i den nødvendige infrastruktur, at I sparer på vandet, og at I genbruger det. Hvis resten af verden agerede på samme måde, ville vi ikke have nogen problemer,« siger Christopher Gasson, der mener, at presset for mere langsigtede, bæredygtige løsninger ikke vil komme fra regeringer – men fra erhvervslivet:

»Industrien har indset, at vandrisikoen er stor. Vandpriserne vokser hurtigere end priserne på andre varer, og derfor er de selv begyndt at investere i ny teknologi og presse magthaverne. Politikerne har til gengæld det problem, at folk har vænnet sig til ikke at betale for vandet, og de derfor ikke kan kræve de nødvendige penge for det og ikke gør det, fordi de kun tænker deres valgperioder frem, mens infrastruktur typisk har en levetid på 70-90 år, og de derfor ikke kan se nogen umiddelbar gevinst ved at lave de langsigtede investeringer.«

Og branchemandens vurdering bliver ikke modsagt af den mere idealistiske ngo-verden. Tværtimod.

Vand sælges alt for billigt

»Vi er ved at forlade den tid, hvor vand er en ressource prissat under det, den virkelig er værd,« siger Jason Morrison, programdirektør i klima-ngo’en Pacific Institute og teknisk direktør for UN CEO Water Mandate, der er en organisation, oprettet af FN til at få det private erhvervsliv og klimaorganisationer til at samarbejde.

Behovet for at hæve prisen på vand og investere i infrastruktur er for så vidt ikke nogen ny ting, og Morrison tager ligesom mange andre organisationsfolk til Rio med en liste med krav, som er blevet fremsat mange gange før. Det nye er imidlertid, at temmelig vigtige spillere i det private erhvervsliv nu bakker kravene op.

»For 10 år siden var vand ikke noget, erhvervslivet overhovedet tænkte over, men det gør de i dag. Da World Economic Forum i år lavede deres globale risikoindeks, var vand for første gang i top fem i to kategorier.«

»Virksomhederne ved, at de står over for store problemer, og derfor er de både begyndt at presse regeringer for forandringer, at udvikle teknologi og at investere i langsigtede løsninger og infrastruktur. Og de stigende vandpriser betyder, at det faktisk er en god investering, hvilket er den helt store gamechanger,« siger James Morrison, der dog også advarer imod at tro, at kommercialisering af vandbranchen gør det alene, og at branchen kæmper med et enormt korruptionsproblem.

Hvem ejer vandet?

Spørgsmålet er, hvad kommercialiseringen gør for verdens fattige uden adgang til ordentligt vand. Her mener Christopher Gasson også i sidste ende, at en kommercialisering vil komme de fattige til gode:

»Sagen er jo, at den måde, man leverer vand til fattige områder i f.eks. Delhis slumområder nu ikke er særlig billig for hverken staten, der skal køre den ud i tankvogne, eller for de lokale beboere, der er er nødt til at købe – ofte forurenet – vand til overpris. Det kan langt bedre betale sig at investere i infrastrukturen og så tage de penge for vandet, som det koster,« siger han og understreger samtidig, at borgernes adgang til vand af politi kere altid vil blive prioriteret før private virksomheders behov.

Der findes imidlertid også kritikere af Rio+20’s fokus på at drive bæredygtighed frem gennem private virksomheder og kommercialisering af naturressourcerne.

»Spørgsmålet er, hvordan man vil prissætte naturressourcer som f.eks. vand. Man har prøvet det med C02, som er faldet i pris, og derfor har man ikke nået bæredygtighedsmålene. Og det er farligt at fjerne den offentlige kontrol over så vigtige ressourcer,« spørger Barbara Adams, politisk senioranalytiker for ngo’en Global Policy Forum Europa.

»Hvordan sikrer man adgangen til vand? Staterne har i dag ansvaret for at sørge for rent drikkevand til alle, men hvis man gør det kommercielt, hvordan sikrer man så vand til de steder, hvor det ikke kan betale sig for virksomhederne at operere? Og hvem ejer vandet, og hvor meget skal det koste? Store virksomheder har en tendens til at have stor indflydelse på, hvor meget deres koncessioner skal koste, og hvor meget de skal betale i skat,« siger hun.

»Jeg har store betænkeligheder ved den ensidige fokus på kommercialisering. Grundlæggende fortsætter man jo bare udnyttelsen af naturressourcerne, og de store udregninger for Jordens forbrug af ressourcer, man laver på Rio+20, tager ikke ind i beregningerne, at de er meget ulige fordelt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som abonnent på Information må jeg forvente at denne Lomborg-inficerede artikel kun er det provokerende startskud på en grundig analyse af betydning for verdens fattige menneske at verdens drikkevand privatiseres:

More than two billion people across the world have no access to sanitation facilities and clean water. (Global population c.7billion) U.N. Secretary General Ban Ki-moon warned representatives that the world would not achieve the Millenium Development Goals set for 2015... Bolivians famously rebelled against water privatisation by US corporation Bectal in 2000 and Morales lacks no clarity on the subject:

"Water is a basic public need that must not be managed by private interests, it should be available to all the people,"

http://www.theecosocialist.com/1/post/2011/03/even-the-rain-new-film-col...

Anders Vang Nielsen

Som opfølgning på Bill Atkins kommentar:
De problemer som kan følge med privatisering/kommercialisering af vand har Bolivia lige præcis nogle ret enestående eksempler på. Følgende læsning kan anbefales til en dybere indsigt i "The Water War" i Cochabamba, Bolivia, 2000: http://www.ucpress.edu/content/chapters/11049.ch01.pdf - samt en mere dybdegående behandling af problemet omkring den private investor: http://democracyctr.org/bolivia/investigations/bolivia-investigations-th.... Læser man den beretning, kan dele af ovenstående artikel fremstå, undskyld sproget, voldsomt naive, og virksomhedernes hensynsløse ageren i fremmed land kan synes alt for indlysende.

Anne Albinus

Vand er ikke en vare

Den italienske økonom og politolog, Riccardo Petrella, bl.a. æresdoktor på RUC, er vandaktivist og deltager da også i Rio. Han siger: "Vand er ikke en vare, men et fælles gode". Han har sammen med Mario Soares skrevet A Watermanifesto, hvor han foreslår en fælles forvaltning af denne værdifulde ressource baseret på offentlig finansiering og borgernes aktive deltagelse. Det er kun ved at blive et offentligt gode, at vand kan nå dem, der mangler i dag (en milliard mennesker verden over).

I 2008 sagde Petrella i et interview: "Den nuværende tendens i EU-landene er at overlade forsyningen med drikkevand til private virksomheder. Markedet har masser af tid til at omdanne en ressource til en handelsvare."

For at fastholde et stort udbud er der ikke noget bedre end anvendelse af dyre teknikker såsom afsaltning af havvand, konstruktion af store dæmninger og rensning. Hvem financierer det? "Private penge, selvfølgelig", siger Petrella. "Siden 2000 er der blevet skabt en veritabel galakse af internationale investeringsselskaber specialiseret i vandrelaterede emner, de samler private og offentlige midler (svarende til 30 i dag, eller 40 milliarder dollars) til at investere i store grupper som Suez, Veolia ... Verdens førende inden for miljømæssige tjenesteydelser."

Andre store virksomheder som Nestlé, Danone og Coca-Cola er også interesseret i spørgsmålet om vand. "130 milliarder flasker af Cola sælges hvert år, hvilket indebærer en stor mængde vand ... Coca-Cola har altså al interesse i at købe jord med grundvand, under påskud af at bekymre sig om den anvendte vandkvalitet."

Dan Johannesson

INGEN ejer vand. Nu må New World Order tosserne fandme holde op! Utroligt folk finder sig i denne vanvittige elites "Dr. Evil" retorik og ublu ambitioner om verdensherredømme.

INGEN ejer noget i denne verden. Alle er blot primitive, højtråbende, slipsebærende, sex og magtmotiverde primater, som for et, i universel sammenhæng, kort sekund, blusser op, fortæller sin historie om manglende selvindsigt og medfølelse, og herefter fader ud igen.

Men at diskursen om 'det nye olie' skal sættes i scene, kan naturligvis ikke undre. Skulle et par 'katastrofer' pludselig dukke op over de kommende år, med vanlig opbakning, manglende perspektivering og primitiv enkeltsagslogik i medierne, og forurene store mængder drikkevand, ved vi også hvor de kommer fra.

Man bliver så utroligt træt nogengange..

Niels-Holger Nielsen

Pablo Solón:

"Humanity is at the edge of a cliff. Instead of recognizing that nature is our home and that we must respect the rights of all members of Earth’s community, transnational corporations are promoting more capitalism under the misleading name of “green economy.”

According to them, the mistake of capitalism that led us to this current multiple crises is that the free market had not gone far enough. And so with the “green economy,” capitalism is going to fully incorporate nature as part of capital. They are identifying specific functions of ecosystems and biodiversity that can be priced and then brought into a global market as “Natural Capital.”

In a report of EcosystemMarketplace.com, we can read a brutally frank description of what they are after when they speak of Green Economy:

“Given their enormous impact on our daily lives, it’s astounding that we don’t pay more attention, or dollars, to ecosystem services. Ecosystems provide trillions of dollars in clean water, flood protection, fertile lands, clean air, pollination, disease control – to mention just a few. These services are essential to maintaining livable conditions and are delivered by the world’s largest utilities. Far larger in value and scale than any electric, gas, or water utility could possibly dream of. And the infrastructure, or hard assets, that generate these services are simply: healthy ecosystems.

So how do we secure this enormously valuable infrastructure and its services? The same way we would electricity, potable water, or natural gas. We pay for it.”

In simple terms, they will no longer just privatize material goods that can be taken from nature, such as wood from a forest. Instead, they want to go beyond that and privatize the functions and processes of nature, label them environmental services, put a price on them and bring them into the market. Already in the same report, they have estimated values for these environmental services for the years 2014, 2020 and beyond."

‘Green economy’ versus the rights of nature

"The “green economy” and other false solutions:
a new assault on the people andtheir territories.

Capitalist profit-seeking has generated the biggest systemic crisis since 1929. Since 2008, the hegemonic system has looked for ways out of its structural crisis, searching for new possibilities for accumulation that support its logic.

It is in this context that the corporate takeover of agreements on biodiversity and climate change have occurred, and consequently, the development of this new financial engineering called Green Capitalism.

Governments, business people, and the organizations of the United Nations have spent these last years constructing the myth of the “green economy” and of the “greening of technology”. They present it as a new possibility to bring together environmental stewardship and business, but it is in fact the vehicle to obtain new advances of capitalism, putting the entire planet under the control of big capital.

There are various mechanisms that will be advanced by the green economy and all of them will increase the destruction. More specifically,

The green economy does not seek to reduce climate change or environmental deterioration, but to generalize the principle that those who have money can continue polluting. Up to now, they have used the farce of purchasing carbon bonds to continue emitting greenhouse gases. They are now inventing biodiversity bonds. This is to say, businesses can continue destroying forests and ecosystems, as long as they pay someone to supposedly conserve biodiversity somewhere else. Tomorrow they may invent bonds for water, natural “views”, or clean air.
These systems of buying environmental services are being used to take lands and territories away from indigenous peoples and peasants. The mechanisms that are most forcefully promoted by governments and businesses are the systems known as REDD and REDD plus. They say that these are systems to reduce greenhouse gas emissions produced by deforestation and degradation of the forests, but they are being used to impose, for a ridiculous price, management plans that deny families and rural communities access to their own lands, forests, and water sources. In addition, they guarantee businesses unrestricted access to collective forest areas, enabling biopiracy. They also impose contracts that tie communities to these management plans for 20 years or more and that leave indigenous and peasant territories with mortgage liens, that increases the likelihood that these communities will lose their lands. The objectives of these environmental services are to take control of nature reserves and of the territories that are under the control of these communities.
Another initiative of the green economy is to convert plants, algae, and all other organic material (residues, dung, etc.) into a source of energy to substitute for petroleum; what is called “use of biomass”. With agrofuels, this has meant that thousands of hectares that should be covered in forests or producing food are being used to feed machines. If the use of biomass energy is effectively expanded, we will see life in the seas reduced still more because an important segment of marine species will go without food. Our soils will not recuperate the organic material that is essential to conserve fertility and guard against erosion and drought. It will be impossible to feed our animals because the food they need is ever more scarce and expensive. Also, the water shortage will worsen, either directly through the cultivation of agrofuels or because our soils no longer have the capacity to absorb and retain water due to a lack of organic matter.
Then, they speak to us of “climate smart agriculture”, the goal of which is to convince us to accept a new Green Revolution—possibly with transgenics—and that instead of demanding effective support to defend us from the effects of climate change, we accept laughable payments that function the same way as REDD. They also seek to impose systems that are highly dependent on large quantities of agrotoxins—like direct seeding that depends on aerial sprayings of Round Up—that they would call “low carbon agriculture”. That is to say, we are obliged to accept a certain type of agriculture that will jeopardize control of our territories, our ecosystems, and our water.
One of the most perverse aspects of the false solutions that are promoted in international negotiations is the restriction of access to and use of water for irrigation. Using the pretext that water for irrigation is scarce, it is suggested that water be concentrated in “high value crops”; meaning that export crops, agrofuels and other industrial crops are irrigated while food crops are left without water.
The promotion of technological solutions that are not solutions at all is also part of the agenda of the discussions in Rio. Among the most dangerous are geoengineering and the acceptance of transgenic crops. Up until now, none of the solutions proposed by geoengineering have demonstrated any real capacity to solve climate problems. On the contrary, some forms of geoengineering (like the fertilization of the seas) are so dangerous that there has been an international moratorium declared against them. To accept Genetically modified organism (GMOs), we are told that crops resistant to drought and heat will be created, but the only thing new in GMOs are more herbicide-resistant varieties, which are bringing back to the market highly toxic herbicides like 2,4-D.
The most ambitious plan and the one that some governments identify as “the major challenge” is to put a price on all the goods of nature (like water, biodiversity, the countryside, wildlife, seeds, rain, etc.) to then privatize them (arguing that conservation requires money) and charge us for their use. This is called the Economy of Ecosystems and Biodiversity (TEEB). It is the final assault on nature and life, but also on the means of work and the lives of the people whose livelihoods are based on agriculture, hunting, and fishing.

This “green” capitalism has the rural commons, agriculture, land and water particularly in its sights. We are already suffering from its effects in the form of land grabs or monopolization of land, privatization of water, the oceans, of indigenous territories, the national parks and nature reserves; all these processes are being accompanied by the forced expulsions of peasant and indigenous communities."

The people of the world confront the advance of capitalism: Rio +20 and beyond
La Via Campesina Position Paper
June 6, 2012

La Via Campesina

Information kan forsøge at overmale virkeligheden, men heldigvis kun på egne sider.

Jens Overgaard Bjerre

Vi har HAFT verdens største og bedste vandressourcer, men landbruget har ødelagt dem. Selvom Venstre Har sagt undskyld (vi har ødelagt vandet), så er det ikke småting det satans landbrug har ødelagt. Der bliver lukket den ene grundvandsboring efter den anden. Men landbruget bliver ved med at hælde ulovlige kemiske gifte ned i grundvandet. Fem (5) ministerier og styrelser har gang på gang gjort opmærksom på, at landbruget ødelagde grundvandet, uden at der skete andet en de skiftende landbrugsministre ville "se på sagen". Nu er det ved at være for sent og vi har allerede verdens dyreste drikkevand. Men hvad rager det venstrebønder? Det er er en gyser uden fortilfælde for vi KAN ikke leve uden vand. Og man kan ikke blive ved med at gå til de fattige, for at få dem til at betale.

John W Larsen

Jeg skal sgu gi' de 'miljøforkæmpere' vand skal jeg ..
En ordentlig omgang buksevand og så får de lige en regning bagefter ..

"Åh, mennesker, mennesker dog
små besynderlige sølle skrog
over hvor forstand og hvor behov
altid ude på rov
en hver mand er sin egen lykkes smed
men også en del af den mærkelige menneskelighed
selvfede menneskelighed
liderlige elendighed
grusomme grådighed, og det bli´r ved
åh mennesker, mennesker dog
så livsglade og så kloge
hvad var det der gik galt med hvor tro og lov???

timerne går og blodet flyder for et ord
år efter år gør mennesket krav på mere jord
timerne går og verden den er lige stor
mon vi forstår at dele den om 100 år

Jeg tror ik' på at verden den er ond
men vores fornuft den er ikke længere sund
Jeg ser 1000 liv mistet i minututtet
nogen sq sige at de sq spare på krudtet
før vi ser os om er det snart besluttet
hvem der skal dø
og hvordan det hele skal slutte
hvad mon der sker her om 1000 år
vil verden være gået helt i stå
hvad om vi startede forfra
fandt en ny planet
glemmer alt hvad der er sket
før det er for sent...

timerne går og blodet flyder for et ord
år efter år gør mennesket krav på mere jord
timerne går og verden den er lige stor
mon vi forstår at dele den om 100 år

I en verden fuld af kærlighed
at opsnobbet den kan være en færdighed
at enes kan gi' besværlighed
nogen gange rykke til ens værdighed
der er så mange ting som vi ikke kan forstå
og så mange ting som vi kan opnå
i fællesskab er det mere vi kan formå
så kom nu alle sammen, kom nu op og stå!!!

OK, der var engang en gud
eller var det allah
nej, nej det var Adam og Eva
nej Mohammed
var det Jesus, nej der var Juzuf
nej der var Joseph
nej, nej, nej, der var engang Ask Ygdrasil
et kæmpe træ, Mimers brønd og urdam brønden
nej, nej, nej der var engang et kæmpe æg
og inde i ægget lå Pango
og da han klækkede ud kom ying og yang
nej, nej, nej det var vishnu og brama
ja det var vismo og brama og noget med en lotus, eller sådan et eller andet
nej det var parosa, ja...
nej, nej der var engang en tvekønnet gud der hed Ometeodel eller sådan et eller andet...
Jeg ved det ikke hvad han hed...
Men hvad siger Budha..?
Hmm..Darwin..?

Skal vi ikke bare blive enige om at vi ANER ikke hvad der sker!!!

...men vi skal dele denne smukke planet
uanset om vi tror på en profet
eller bare tror på det vi kan se, det vi hved
vi bygger huse der kan røre skyer
vi rejser frit som fuglen flyver
mænger os og slår os ned i fremmed byer
rynker på næsen af fremmede frisure
religion var en god dengang vi bare var dyr
nu er vi religiøse dyr uden tøjler og styr
hvor meget blod mon har flydt når imorgen gryr

timerne går og blodet flyder for et ord
år efter år gør mennesket krav på mere jord
timerne går og verden den er lige stor
mon vi forstår at dele den om 100 år "
Natasja Saad

Michael Kongstad Nielsen

"Ingen ejer vandet, og vand er ikke en vare". Disse udsagn er matra-agtig ønsketænkning, end de nærmer sig konkret virkelighed.

Jeg kan f. eks. gå ind i en hvilken som helst kiosk og købe en lille flaske kildevand til 14 kr. Dyrere end mælk. Så en vare, det må det være.

Hvem ejer vandet? Ja, der gør ingen, skulle man tro, det kommer jo ned fra himlen, løber i vandløb, siver ned i jorden og gemmer sig, eller løber videre ud i havet, eller fordamper op i himlen igen.

Men menneskene har lavet noget, der hedder ejendomsret. Den del, der er knyttet til jorden, omfatter et stykke jordoverflade, men også i et vist omfang luften over, og undergrunden under overfladestykket. Det betyder, at en grundejer kan lave en vandboring under sin ejendom. I Danmark har vi 70.000 private vandboringer. De offentlige vandværker får vandet fra boringer, der ligger på offentlig ejendom, eller også køber men sig ind på privat ejendom.

Et vandløb eller en sø kan også være privat ejet. Typisk går ejendomsgrænsen midt i vandløbet eller ved søer efter princippet om nærhed til land. Og det vand, der er i søen eller vandløber kan ejerne udnytte og bruge kommercielt efter eget ønske - dog under iagttagelse af lovgivningen.

Så spørgsmålet om ejerskab af vand og vandets eventuelle bestemmelse som vare, er ikke helt så nemt at besvare.

Stater og regionale områder kan med fordel lægge afgifter på vand, således vi via pengepungen opdrages til at bruge vand med fornuft. Men at begynde at prissætte vand som en international handels vare - så er vi ude på det sædvanlige skråplan, på linie med CO2regnskabets dobbelte-bogholderi's princip.

Intet er helligt for spekulationsverdenen, det har vi set. Nu mangler vi bare ledere med balance melle jura og moral.

Hvad bliver det næste - pris for at trække vejret?

Niels-Holger Nielsen

Skal vi lægge afgifter på vandforbrug? Ja, det skal vi nok i en eller anden udstrækning. Skal vi privatisere (kapitalisere) klodens mest essentielle kredsløb til storstilet bioingeniring? VI SKAL OVERLADE KLODENS VANDCYKLUS TIL DE PRIVATE INTERESSER SOM UDLØSTE DEN HIDTIL STØRSTE KRISE I MENNESKEHEDENS HISTORIE, SOM VI KENDER SOM DET STORE KRAK I 20008! Hvor dum er det egentlig tilladt at være i dagens verden?

ja vandet skal såmænd nok blive privatiseret osse - men sikke noget håbløst sludder at den dermed højere pris er godt for de fattige.
højere pris betyder blot, at kilder til vand som før var marginale nu vil være profitable at overtage for kommercielle interesser

Mads Nielsen

Torben,
Så Staten må altså gerne flå os økonomisk for at drikke rent vand fordi de meget fornuftige embedsmœnd og politikere jo bare vil 'opdrage' os stakkels dødelige. Hvorimod hvis private firmaer forsøger at tjene penge på vand ved ligeså at flå os økonomisk, så er det verden's ende. Jeg vil hundrede gange hellere betale mine skillinger til private firmaer end jeg vil understøtte endnu mere stats-formynderi, administration og et grotesk velfœrdssystem der har prœsteret at fabrikere en nation af mere eller mindre statsafhœngige, autoritetstro og ynkelige skabninger.

Artiklen hævder at privatisering af verdens ferskvand vil gavne vandforsyningerne til eksv. Delhis slumområder. De mennesker der lever i verdens slumområder vil således få adgang til at betale sig til en ikke sundhedsskadelig vandforsyning, istedet for den deres korrupte politikere i samarbejde med den lokale mafia har etableret. Det er artiklens logik.

Verdens slumområder vokser med 50 -100 mio. mennesker om året og huser i dag mindst 1 mia. mennesker. Hvorfor kommer disse mennesker mon frivilligt til byernes koncentrationslejre med de umenneskelige leveilkår? Det gør de fordi godsejere og landbrugsindustri presser dem væk fra deres landbrugsområder ved blandt andet at forhindre dem i adgang til ferskvand. - der er masser af penge at tjene for kapitalisterne på stordrift og miljøødelæggende monokulturer - og befolkningseksplosionen.

Niels-Holger Nielsen

Slap nu af Atkins

Der finder ingen befolkningseksplosion sted. Befolkningstilvæksten er klart faldende. Kan du bevise andet æder jeg gerne mine ord i mig igen. Hvis du til gengæld i modsat fald kan holde kæft med det vrøvl.

Kære Niels-Holger

Jeg tillader mig at betragte prognosen om at verdens befolkning vil vokse frem til år 2050 fra de nuværende 6,8 milliarder til godt 9,2 milliarder som en befolkningseksplosion især under henvisning til at tallet da jeg blev født var 2,5 mia. verdensborgere.

Jeg mener at vi allerede er for mange og at antallet i øvrigt stiger mest i de fattige lande som har dårligst råd. Endvidere mener jeg at kapitalismen ser en økonomisk fordel i denne befolkningsudvikling, og intet gør for at vende udviklingen - i modsætning til Kina som ved klog politik har formået at bremse Han-kinesernes befolkningstilvækst.

Fri adgang til abort og gratis prævention til verdens kvinder vil være en humanistisk kvalitets udvikling.

http://videnskab.dk/kultur-samfund/er-jordens-befolkning-pa-vej-mod-ni-m...

...at Mads Nielsen ovenfor erklærer gerne at betale 32 kr for en liter vand hos 7elleven frem for at kommunen, som lovet i flere omgange men aldrig har effektueret, sætter skatteyderbetalte vandposter op i byen med vand til 32 øre literen, er et eksempel på en total hjerneblødning hos en patologisk liberalist - men det virkelig sørgelige ér, at hans indstilling er den herskende i vores samfund.

Et ofte fremført argument mod det faretruende i befolkningsudviklingen er at vi alle bliver riger og at det har vist sig at nedsætte fertiliteten. Der er bare den hage ved det argument, at det kræver en forbrugsudvikling som overgår befolkningsudviklingen - så vi er oppe imod to eksponentielle udviklingskurver der begge fører mod 'tipping point'

http://www.information.dk/303204

Filo Butcher

hvor han forudser et vandmarked opstå inden for de næste 25-30 år, som vil kunne sammenlignes med det nuværende marked for olie.

Med avancerede finansielle produkter og muligheder for kæmpe profitter.

Herlige udsigter!

Nu får vi snart ikke længere kun boligbobler men også vandbobler!

Mangler bare luftbobler, hvornår får vi mon dem?

Filo Butcher

Her mener Christopher Gasson også i sidste ende, at en kommercialisering vil komme de fattige til gode:

Ja, selvfølgelig!

kommercialisering har jo en rigtig stor tradition for at komme de fattige til gode.....

Filo Butcher

Var det i Bolivia hvor man prøvede at forbyde bønderne at samle regnvandet?

Har halvformørkede minder om en dokumentarfilm jeg for ca. 6 måneder siden så på flimmeren, kan ikke huske kanalen, det var noget med "kampen om vandet..."

absolut GYSER! og så kommer der finansjonglører og påstår en kommercialisering vil komme de fattige til gode?

Jeg ønskede man kunne smide den slags folk i spjældet med det samme, på brød og vand, for at udbrede destruktive propaganda for noget der godt kan ende i genocide.

For 30 år siden vandrede jeg rundt på Tenerife, afsides farbare veje på øens udtørrede sydspids. Det allersmukkeste og frodigste landbrugsområde med terrassekulturer var allerede dengang lagt fuldstændig øde fordi man samlede vandet som i millioner år var løbet ned i små bække som bønderne samlede i smarte irrigationssystemer (man kunne stadig se de forfaldne installationer) allerede op ved kilderne i store pipelines for at lede dem ned til kystens hoteller.

På min vandretur var det derfor helt umulig at finde vand, undervejs og min situation var ved at blive ret ubehagelig. Det er ikke så sjovt at vandre i bjergene ved 38grader i skyggen, uden drikkevand.
Jeg ledte endda efter lækager langs de store piplelines - uden held. (Endte med at spise kaktusfigner for ikke at tørre helt ud, heldigvis var der jo aldrig længere end en 5-6 timers vandring til nærmeste udpost af civilisationen)

Det samme vil ske med store områder i den 3. verden og man vil ofre de fattiges dyrkningsområder fordi der er flere penge i at sælge vandet til byerne, som man har gjort på Tenerife allerede i 70'erne. (og andre steder garanteret også)

Mens jeg venter på et Go eller et No Go fra Niels Holger...

Klimaforsker Eigil Kaas fra Niels Bohr Instituttet kalder udviklingen uhyggelig.

»Vi ved i forhold til klimaproblematikken, at der er en sammenhæng mellem menneskeskabt global opvarmning og antallet af mennesker på Jorden. Alle skal bruge energi. Og jo flere mennesker, vi bliver, des større pres lægger vi på Jordens energi- og fødevareressourcer.«

Han mener, at vi i forvejen er for mange mennesker, og at den fremtidige udvikling kun vil gøre det endnu sværere at bibeholde en bæredygtig udvikling og sikre fremtidens naturressourcer.

»Det er grusomt at tænke på, at vi i år 2100 vil være 10 milliarder mennesker. Det kræver, at der kommer nogle stærke sociale og politiske instrumenter i spil, og at det er essentielt, at der bliver forsket i, hvordan vi nedbringer antallet af mennesker,« siger Eigil Kaas.
31. oktober 2011

jae, mads nielsen,
når vandet er privatiseret er der vel ikke noget til hinder for at ejeren sælger vandet til dubai i stedet for til vrissenbjerg kommunes beboere, hvis der kan tjenes mere penge på det? Altså man kan ju sætte den lokale pris op til 64 for at det skal kunne "løbe rundt" at forsyne de lokale, for så meget betaler kunderne i dubai altså, og man kan vel ikke forlange at en privat virksomhed skal gå nedenom og hjem og praktisere socialisme og forære vandet væk til 32 øre?