Analyse
Læsetid: 4 min.

Vigtig energisejr for Lidegaard – og langt igen

Glæde og lettelse over EU’s ny energispare-aftale, forhandlet hjem af det danske EU-formandskab og Europa-Parlamentet. Forude venter imidlertid meget større udfordringer
Udland
15. juni 2012

I betragtning af hvor tæt forhandlerne var på et regulært sammenbrud, er der ikke noget at sige til, at der nærmest udbrød jubelscener blandt politikere, i dansk erhvervsliv og hos nogle af de grønne ngo’er, da klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) tidligt torsdag morgen kunne meddele, at der nu foreligger en EU-aftale om energibesparelser for tiden frem til 2020. Med hårdnakket modstand fra især Tyskland og Finland og tvivl til det sidste om bl.a. Storbritanniens holdning var det endnu onsdag ved midnat åbent, om landene i EU’s Ministerråd kunne skabe kvalificeret flertal for en position, der var stærk nok til også at tilfredsstille Europa-Parlamentets forhandlere, der hele tiden har krævet et højere ambitionsniveau end rådet.

»Det er vanvittigt, hvad hun gør. Hun boykotter forhandlingerne, Tyskland ødelægger direktivet,« sagde parlamentets forhandlingsleder, De Grønnes Claude Turmes, tidligere onsdag i en frustreret kommentar til Tysklands og kansler Angela Merkels benspænd til det sidste.

Som repræsentanter for det danske EU-formandskab har Lidegaard og hans nærmeste medarbejdere kæmpet i månedsvis for at finde formlen, der kunne skabe enighed. Resultatet, der skal godkendes på energi- og klimaministrenes rådsmøde i dag, er da også allerede udlagt som en stor personlig sejr for den radikale minister – den anden, efter at det tidligere i år lykkedes ham at lande det brede energipolitiske forlig, der viser vej til et grønnere Danmark frem mod 2020.

Masser af arbejdspladser

Ifølge EU-Kommissionens beregninger er der flere hundredtusinder nye europæiske arbejdspladser i de energibesparelser, der nu skal gennemføres ved renovering af de statslige bygningsmasser, effektivisering hos de europæiske energiselskaber og deres kunder m.m. Dansk Energi vurderede i går, at det ny energidirektiv åbner et marked på 320 mia. euro for energieffektivt udstyr og rådgivning i EU.

»Hvis Danmark fastholder sin nuværende markedsposition, vil danske virksomheder kunne få en øget eksport på over 50 mia. kr. frem til 2020, hvilket betyder mere end 2.000 eksportbaserede nye danske jobs – primært inden for industrien,« sagde en glad Ulrich Bang, EU-chef i Dansk Energi.

Også de grønne organisationer roser det danske EU-formandskab for resultatet.

»Aftalen synes at være så ambitiøs, som det var muligt, når man tager den uforståeligt store modstand fra ganske mange EU-lande i betragtning,« siger Søren Dyck-Madsen, energi- og klimamedarbejder i Det Økologiske Råd, i en pressemeddelelse med overskriften ’Tillykke til EU-Parlamentet og det danske EU-formandskab med energisparedirektivet’.

»Klimaminister Martin Lidegaard har gjort et flot stykke arbejde,« siger tilsvarende Tarjei Haaland, energi- og klimamedarbejder hos Greenpeace, til Ritzau.

»Det må siges at være det bedste kompromis, man kunne nå på nuværende tidspunkt, og det mener vi, at der er al mulig grund til at være glade for.«

Alt er relativt

For et kompromis er det. På grund af flere landes langvarige indsats for at udvande det oprindelige direktivforslag fra EU-Kommissionen står det klart, at det for længst konfirmerede politiske mål for energieffektivisering i EU ikke kan nås med det aktuelle forhandlingsresultat.

Selve målet, som stadig gælder, om end det ikke er juridisk bindende, er 20 pct. energieffektivisering i EU i 2020. Gårsdagens forhandlingsresultat sikrer ifølge Martin Lidegaard, at man flytter sig fra ministerrådets svage udgangsposition på 13-14 pct. energibesparelse til 17 pct. i gårsdagens endelige aftale med parlamentet, hvorimod Dansk Energi vurderer, at kompromis-aftalen kun når knap 15 pct. plus en fugl på taget i form af en sidsteøjebliks-tilføjelse om, at der også skal findes besparelser i transportsektoren, f.eks. via nye krav til bilers brændstofeffektivitet.

Sparemålet har hele tiden været defineret som 20 pct. reduktion i forhold til energiforbruget, som det ville være blevet i 2020 ved en business as usual-udvikling. Spørgsmålet er derfor, om et kompromis, der giver 15-17 pct. i forhold til et ureguleret 2020-forbrug, egentlig giver nogen absolut besparelse i forhold til dagens energiforbrug? Altså en reelt faldende kurve for energiforbruget? Den foreløbige vurdering fra Klima- og Energiministeriet er, at der formentlig vil blive tale om en reel reduktion af energiforbruget, men antagelig kun på ganske få procent.

Det sætter sagen i perspektiv: Det årelange, benhårde og opslidende slagsmål om energieffektiviseringsdirektivet – det seneste halve år under dansk EU-formandskab – resulterer i en aftale, der over de næste otte år kun minimalt vil reducere dagens faktiske forbrug af – indtil videre overvejende fossil – energi.

Det yderst positive ved aftalen er, at man nu i alle EU-lande får startet processer og installeret ordninger, som sætter effektiviseringerne i gang, og som der siden kan skrues op for. Og det i særdeleshed opmuntrende er de mange, mange nye, meningsfulde grønne arbejdspladser, der herved vil blive skabt i det kriseramte Europa.

Men hvis synsvinklen er klimaet og behovet for markante og hurtige reduktioner af EU’s CO2-udledninger, så er konklusionen, at der skal mere til. Meget mere. Det er den benhårde virkelighed for en udmattet dansk klima- og energiminister, for EU’s regeringer og for erhvervsliv og civilsamfund i Europa.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her