Læsetid: 5 min.

2 år, 15 både, 75 fiskere, 400 ton fisk - en enkel og naiv idé

Verden har i år brugt svimlende 40 milliarder på at bekæmpe pirateri. Indsatsen beskytter skibene på deres sejlads gennem Adenbugten, men den fjerner ikke årsagerne til, at somaliske mænd vælger livet som pirat. Et nyt dansk-somalisk projekt tager udfordringen op: Somaliske mænd skal lære at fiske
Innovationsbureauet Bindslev A/S forsøger at sætte ’verdens mest enkle og naive idé’ i søen. Geværer skal udskiftes med fiskestænger, og somaliske mænd skal lære at fiske.

Innovationsbureauet Bindslev A/S forsøger at sætte ’verdens mest enkle og naive idé’ i søen. Geværer skal udskiftes med fiskestænger, og somaliske mænd skal lære at fiske.

Camilla Stampe

23. juli 2012

Havnen i den nordsomaliske by Berbera var slet ikke, som Claus Bindslev havde forestillet sig. Han vidste, hvor fattigt landet er, og at Somalia i vid udstrækning holdes i gang ved hjælp af udenlandsk støtte. Men som det mindste troede han, at der ville være både på vandet og ligge fiskenet på kajen. I stedet stod han og betragtede en havn på størrelse med Sjællands Odde. Omkring fem af de fortøjede både kunne sejle, resten var ødelagt og så ud som om, de længe havde ventet på reparation. Det var tydeligt, at tanken om at tjene penge på havet var fremmed for indbyggerne i Berbera.

Længere ude i Adenbugten sejler piraterne rundt. I 2010 tjente de tilsammen 240 millioner dollar. Løsesummer tjent på gidseltagning. Til sammenligning brugte verdenssamfundet samme år mellem syv og tolv milliarder dollar på at bekæmpe dem. Piraterne ved Afrikas Horn er blevet en trussel for den internationale handel og de 28.000 skibe, som hvert år sejler gennem Adenbugten. Danske rederier alene bruger hvert år halvanden milliard danske kroner på at beskytte sig mod somaliske pirater. Og det er spild af penge, som kunne være brugt mere fornuftigt, mener Danmarks Rederiforening.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Benjamin Bach

Jeg bliver lidt harm, når jeg læser, at en dansk "innovationsvirksomhed" skal ned og lære de stakkels somaliere at fiske, som om hele befolkningen har fået kollektivt hukommelsestab.

Hvad er det Bindslev A/S kan finde ud af? At have Malou Aamund i bestyrelsen er ikke en fiskeri-kompetence. Jeg betvivler dog ikke, at de er dygtige til at skabe profit.

Historisk kontekst og anstændighed havde gjort, at Mr. Bindslev havde snakket om at få ulovligt fiskeri ud af området og sætte en stopper for dumping af affald i havet, som ødelægger kystområderne.

»Vi må starte fra nul,« kan han huske, at han tænkte, da han stod på havnen i Berbera.

Bindslev lukker øjnene for de egentlige problemer. At starte fra nul betyder at smide industrielt piratfiskeri ud af farvandene. At løbe rundt i fundraising og PR-trædemøllen hjælper ikke somalierne, og at lave workshops (eller hvad de nu har tænkt sig) for folk, der ikke har en jordisk chance for at konkurrere med industrielle trawlere og ulovlig dumping af affald er en decideret frækhed.

»Det løser ingenting i Somalia, hvis ikke vi som det mindske tror på, at fiskeri kan blive et alternativ til livet som pirat.«

Præmissen er forkert. Piraterne har det meste af befolkningens opbakning og deres valg er ikke et alternativ til fiskeri.

Definitionen af et alternativ, er to gensidigt udelukkende muligheder. Dersom fiskeri ikke eksisterer som en mulighed, er det ikke et alternativ.

Ok, så lidt mere konstruktivt, her er hvad projektet burde rumme:

1) Organiser og støt somaliere i deres internationale kamp for at holde piratfiskere ude af farvandene.
2) Støt miljøoprydningen og overvågningen af farvandene mod dumping af affald.
3) Kontakt de eksisterende somaliske fiskere. Det er dem, der skal være lærere... ikke en eller anden hvid Bono.

*) https://en.wikipedia.org/wiki/Piracy_in_Somalia

Jon W Leonon

Somaliske 'pirater' tjener 250 mio USD om året .
I-landene tyv-fisker Somalisk fisk for over 1 mia USD ..

Løsningen af ethvert problem forudsætter at det er korrekt identificeret .
Jeg har et forslag : Vi bygger Kronborg II til Somalierne, så kan de opkræve 'told' . Det virkede fint for os !

Bjarne Bisgaard Jensen

Når de kloge hvide hoveder kommer til så kører pengestrømmene, mest til dem selv.
Hvad fanden er det for nedladende holdning at komme med til mennesker hvis levevilkår er så forskellige fra vores. Hvis man ikke forstår og forholder sig ydmygt til den præmis, så kan det hele være ligemeget.
Hvad havde manden forestiilet sig? Fiskeriflåde, kajanlæg og frysehus

Karsten Aaen

Fint initiativ...

Men hvad nytter det når I-landene - uden konsekvenser - går ind i Somaliske farvand og fisker de fisk der er....Hvilke fisk havde Bindslev forestillet sig at de somaliske fiskere skulle fiske....?

De er jo allesammen, eller næsten allesammen, sikkert blevet fisket op af I-landenes industri-fiskeri-fartøjer...

3.300 km kyststrækning og de spiser ikke fisk!

Nødhjælp ødelægger på lang sigt mere end det gavner, fordi den ødelægger alle initativer til selvforsørgelse. Frisk fisk har næppe været en del af den nødhjælp der i generationer er sendt til Somalia

Ib Christensen

Martin Lund.

Nu er det sådan at store dele af befolkningen ved kysten dernede har lidt / lider af indre blødninger, netop fordi de fiskede efter fisk der hvor I-lande dumper deres gift affald, mens vores skatte kroner går til at jagte de folk der har national retten til vandet.

Ib Christensen

Den bedste ulands hjælp vi kunne give Somalia var at agerer kystvagt for dem. Og ikke som nu beskytte deres "gæster" mod værten.

Lars Poulsen

Så nu er NGO konceptet altså blevet privatiseret?

Hvorfor skal en dansk 'innovationsvirksomhed' tjene penge på at komme med naive ideer?

Ib Christensen

Lars Poulsen.

Det kan du ikke være bekendt. Nu sidder jeg og føler mig meget naiv, for jeg kan ikke lige komme i tanke om hvad det er en "innovationsvirksomhed" tjener penge på.

@Ib

Har du nogle henvisninger til at store dele af befolkningen skulle lide af indre blødninger pga indtagelse af forurenet fisk?

Det lyder ærlig talt underligt, for fiskene bliver spist, bare ikke af somalerne.

"Farvandet ud for Afrikas Horn er et af verdens bedste til fiskeri. Men selv om der er penge at trække i land fra havvandet i Adenbugten, er det ikke somaliske fiskere, der profiterer af fiskeriet. Manglen på kontrol med havområdet betyder, at vestlige og fjernøstlige fiskefartøjer hvert år stjæler fisk til en værdi af op mod én milliard dollar. Det har udkonkurreret de somaliske fiskere, som har trukket kutterne på land og opgivet fiskeriet."

Ib Christensen

Martin Lund

her er lidt om toxic waste. kan ikke huske hvor jeg har det med indre blødninger fra, men et andet ordvalg i søgefeltet kan måske hjælpe

http://www.google.com/search?hl=da&rls=com.microsoft:da:IE-SearchBox&sa=...

Og ja, jeg har tit tænkt på hvor de fisk havner . Her er det muligvis som konserves og vil som sådan kun indgå som en lille del, i en lille del af vores måltider. Mens fisken i somalia vil være hoveddelen i de fleste måltider.
I de asiatiske lande kan bivirkningerne igen muligvis drukne i alle andre bivirkninger fra lokal industri.

http://www.aljazeera.com/news/africa/2008/10/2008109174223218644.html/

http://www.huffingtonpost.com/johann-hari/you-are-being-lied-to-abo_b_15...

http://wardheernews.com/Articles_09/Jan/Waldo/08_The_two_piracies_in_Som...

Benjamin Bach

@Martin Lund
Dumping af radioaktivt og giftigt affald ud for Somalien har stået på siden landets regering forsvandt. Efter tsunamien i 2005 gik det helt galt, mindst 300 blev meldt døde af strålesyge. Desværre bliver al dækning fokuseret på somaliske pirater, når det egentlige fokus burde være affaldspirater og fiskeripirater.

God baggrund findes i Ib Christensens link til Johann Haris artikel.

> Det lyder ærlig talt underligt, for fiskene bliver spist, bare ikke af somalerne.

Det er fisk, der er fanget længere ude på havet. Forureningen har mere noget at gøre med beboeligheden af kystområderne. Det ville dog heller ikke være underligt, om man kunne spore noget af dumpingen i fisk fanget af europæiske trawlere i Adenbugten.

Jette Abildgaard

Claus Bindslev,

Hvis du laeser indlaeggene her, vil jeg gerne at du fortaeller her, helt praecist hvorfor Somalierne nu skal laere at leve af fiskeri og, hvem bestemte at det er det de nu skal?

Med andre ord, blev landets beboere - altsaa de mennesker der ejer stedet, - blev de spurgt??

Og.....what's in it for you Claus?

Martin B. Vestergaard

Et godt initiativ, men helt utilstrækkeligt og uden en kystvagt til at holde piratfiskerne ude er der ikke meget håb for en positiv langsigtet effekt.

Sten Petersen

Projektet i Somalia er et rigtigt godt initiativ .
Samtidigt viser det den tåbelige udvikling som vi i vesten har været med til at sætte turbo på .
Der er i dag næsten ingen som er beskæftiget i fiskerierhvervet fordi skibene bliver større og større .
Det medføre at der skal investeres millioner .
Hvilket igen presser både bestanden af fisk og skipper til at fiske kreativt hvis man ikke kan tjene pengene på lovlig vis .
Travlfiskeri i øresund er den sidste demonstration fra danske fiskere på at regler er til for at brydes .
Vi må og skal gøre noget seriøst ved fiskeri politiken på verdensplan så kystfiskere i udviklingslandende og for den sags skyld også herhjemme , kan leve af at fiske uden at skulle sætte 50 mio. eller mere i en ny kutter .
Japanske fiskere tømmer stillehavet så det kun er kril der overlever , 75 % af alle fisk er overfisket og 50 % er på randen til total udrydelse .
Kom nu kære politikere , pirat virksomhed er kun begyndelsen , hvis de fattige i hele verden finder den sammenhæng som er så ufattelig tydelig så vil de ikke nøjes med at demonstrere .
De vil selvfølgelig forlange den mad som ender på middagsbordet i den vestlige verden bliver fordelt så alle kan blive mætte .
Jeg håber at politikerne har en plan parat inden de opdager hvad det er som sker hver dag når den vestlige flåde af fiskefartøjer sejler forbi og tømmer havet .

og her gik man og troede at grunden til pirateriet var at I-landenes fiskeriflåder havde ødelagt fiskeriet for somalierne, så de ikke havde anden udvej end at blive pirater. Nu står det hele lysende klart, de skal blot lære at fiske igen, javel.

Claus Bindslev

Jeg kan læse på de gode kritiske kommentarer, at de må være fremført af mennesker, der lyder til at have mange professionelle erfaringer i udviklingsprojekter og i særdeleshed personligt og indgående kendskab til Somalia og områdets mange forskellige dybe problemer fra pirateri, til langvarig tørke, kulturkonflikter mellem klaner og ikke mindst den begyndende postive demokratiseringsopbygning i Somaliland.

Det kan måske være nyttigt med et par enkle faktaoplysninger, for den gode kritiske debat. Jeres forskellige kritiske syn på sagen kan kun gøre vores arbejde med projektet endnu stærkere.

Hvem står bag projektet? Somali Fair Fishing
Projektet drives af en selvstændig dansk -Somalisk forening, stiftet sidste år som NGO. se mere på http://www.fairfishing.org/
Personerne bag er:
Forfatter Knud Vilby - Formand, idemand Jakob Johanssen (Netop afgået ved døden ), undertegnet, Mahad Aden og Said Hussein begge repræsentanter for lokale Somaliske diaspora foreninger i DK, samt Knud Berthelsen fisker gennem et helt liv og medstifter af foreningen Levende Hav.

Undertegnet har sammen med Knud Vilby og Jakob Johannsen arbejdet med ideen de sidste 3 år. Bindslev AS har i den periode bidraget med projektledelse og sekretariatsopgaver.

Vi bruger erfaringer fra andre fiskeprojekter gennem de sidste 20 år fra Cap Verde øerne, Aral-Søen, Kenya og senest Eritrea, skabt og ledet af blandt andet Jakob Johannsen og Kurt Berthelsen.

Projektet skal:
1. Træne lokale drenge, mænd og kvinder i at fange, behandle, sælge og tilberede fisk.
2. Bidrage med lidt udstyr til eksisterende både og lokalt indkøb af selvbygger både og nye mindre frysefacilteter på land.
3. Skabe medejerskab i udstyr og fair fordeling af indtægter til de lokale fiskere og foreninger

Vi er pt i dialog med de internationale diasporaforeninger, da de står for en meget væsentlig del af landets BNP, via de penge de sender hjem til landet hvert måned. Vi har fx opfordret til en 10% model. Hvis de med bare 10% af det beløb de sender hjem, kan gå med i medejerskab/andelsforeninger af både, is-biler og salg af fisk på markedet, så kan vi komme langt i finansieringen af udstyr.

Geografisk afgrænsning til Somaliland
Vores fokus er Somaliland, det er det eneste område, hvor man kan bevæge sig nogenlunde sikkert. på trods af total indrejseadvarsler, men vigtigst, det eneste sted, man kan skabe samarbejde med lokale regering og andre myndigheder.

Kyststrækningen i Somaliland er ca. 830 km og meget lig den jyske vestkyst, d.v.s der er langt ud til de rev, hvor fiskene er. Der er meget meget øde ved kysten. Det har ikke været en del af kulturen som Nomadefolk, at søge mod havet. Deres historiske arv er, at handle med kameler, får og geder. Dette har været og er en rigtig dårlig forretning de seneste år på grund af tørken. Dubai og andre storbyer vil ikke købe de tørkeramte og udsultet dyr.

Mine refleksioner i artiklen om den lokale situation, er sagt med udgangspunkt i de erfaringer vi i foreningen har fået gennem de mange møder de sidste 3 år med lokale Somaliere, med andre NGOere og ikke mindst med ministre, politikere og de lokale fiskere.

Vi var blevet oplyst, at der var frysehus, at der var et lille fiskerierhverv, at der var en kystvagt o.s.v. Derfor var det vores opfattelse, at vi kunne bidrage med viden om fiskeri længere ude på havet, træning i at arbejde på større skibe, samarbejde med kystvagten og skabe større internationalt salg til de rige byer i regionen.
Vores forhåndsinformationer havde tegnet et billede vi måtte justere kraftigt, da vi kom væk fra alle de "kloge" og mødtes med de lokale mænd på deres både og de lokale ministre i en regering uden mandskab, uden basal IT værktøjer, uden en nationalbank.
Men Somaliland er alligevel et fantastisk land uanset, hvem så havde de et håb og en vilje til, at opnå international anerkendelse og selvstændighed, komme væk fra terror og krig med et eneste værktøj, at skabe demokrati nu. Alene med udgangspunkt i de stærke oplevelser af et helt nyt demokrati i sine allerførste spæde år, vil vi kæmpe for projektet bliver en ny succes i et nyt demokrati med stærkt ejerskab til de lokale kontakter vi har.

Den virkelighed vi mødte var, der er brugt mange mange millioner dollars de sidste 25 år på netop, at skabe et fiskerierhverv. Dels på 2 frysehuse, der aldrig er blevet tændt, masser af workshops for fiskerne inde på land, flere meter analyser, der siger, der er stort potentiale i fiskeri men ikke siger så meget om, hvad er det første skridt, sidst men ikke mindst er der en kystvagt, der har 3 skibe, hvor af det ene kan flyde og kun sejle lige ud, de 2 andre ligger på land og fungerer som bolig og skygge for Somaliske drenge.

Så kort sagt
Somali Fair Fishing er en selvstændig ny NGO.
Vi bidrager til lokale Somaliske foreninger og fiskere med lavpraktiske erfaringer om, hvor hvordan og hvornår man kan fiske, sælge fisk og spise fisk.

Hvis vi med vores projekt, kan bryde flere års vanetænkning i, at mange udviklingsprojekter ender i nye analyser til nye hvide på gennemrejse, så er det fint.
Hvis projektet kan gøre, at de lokale drenge og mænd, fortæller rigtig mange af deres venner og familie, at fiskeri i egen båd, er bedre end at ligge i en lille jolle i flere uger, med stor chance for at dø af tørst eller blive skudt af bevæbnet vagter, så er det endnu bedre.

Hvis projektet skaber nye indtægter til mange familier ved kysten, sundere liv for børn og voksne i byerne med ny og bedre mad i hverdagen, så er projektet lykkedes, for de mange Somaliere, der gerne vil tage de første enkle skridt til et bedre liv nu! Men som sjældent oplever det sker, fordi vores verden også består af pessimister, der kun ser problemer.

Jeg håber hermed, at have bidraget med lidt oplysninger, der måske kan fjerne nogle misforståelser og bidrage til en fortsat spændende debat.

Fortsat god sommer
På vegne af Somali Fair Fishing

Karsten Aaen

Jeg synes, som før sagt, det er ert fint projekt, men hvad hvis de fisk, somalierne fra Somali-land skal fiske efter er væk? Fordi de er blevet fisket af japanske fiskefartøjer bl.a...

Benjamin Bach

@Claus Bindslev
Det lyder jo i din egen kommentar som et sympatisk projekt med dygtige mennesker... frem for alt udført af en NGO. Og nu føler jeg mig forpligtet til at svare, fordi tidl. kritik var skudt forbi målet, og jeg kan se, at artiklen i hvert fald langt fra er en refleksion af de værdier, jeg finder på jeres egen hjemmeside. Det er ærgerligt, at artiklen giver udtryk for:

1) ...at det er et Bindslev A/S-projekt (jf. "Innovationsbureauet Bindslev A/S forsøger at sætte ’verdens mest enkle og naive idé’ i søen").

2) ...at man skal lave et fiske-projekt for at redde somaliere fra at være pirater. Hvorfor tage sider i denne konflikt? Der er elementer af robin hood og frihedskamp over pirateriet. Eller rettere sagt: Det kan godt være, at pirat-kapringer er forkerte, men det er al det andet lort, der foregår i Aden-bugten også. Styr skibet udenom piratkonflikten og netop (som I gør på jeres hjemmeside!) fokuser på det hul, der er opstået i vidensoverførslen.

Selvom et lille projekt kan lykkes med at skabe nogle fiskere, så er der nogle andre faktorer, som er årsag til fiskeriets tilbagegang og dermed piraternes fremgang. Faktorer, der forhindrer en større opblomstring. Måske kan I efterhånden som projektet vokser hjælpe fiskerne/piraterne til orde i de europæiske demokratier... en slags modsatrettet fortalervirksomhed. Normalt skal NGOer lære sig selv og sin lokale kapacitet at ændre partnerlandets politiske forhold... her ville det være den anden vej :)

Under alle omstændigheder, så held og lykke med det!!

John Vedsegaard

Uanset hvem der laver det, privat eller offentligt, jeg syntes det lyder som en god ide og den kan under alle omstændigheder ikke skade nogen.

Majbritt Nielsen

Gad vide om det kunne være en god ide at involvere kvinderne som fiskere også.
De plejer jo at have en større interesse i at børnen får noget at spise.
Så kan det sikkert komme på tale at indistrualisere fisken som vare/indtægtskilde, når fisk er mere kendt igen som mad.

Lars Poulsen siger:

Så nu er NGO konceptet altså blevet privatiseret?

N for non
G for goverment
O for organization
(fork. for non-governmental organization, da. "ikkestatslig organisation")

Niklas Monrad

Glem ikke at huske, at Somalia er havnet i den suppedas landet nu sidder i efter at have eksperiementeret med socialisme, som bragte landet i totalt forfald ...