Nyhed
Læsetid: 3 min.

Afghanistan får kærkommen hjælp

Mere end 70 donorlande bevilgede i går 97 milliarder kroner i støtte til Afghanistan over de næste fire år. Resultatet er godt, mener både politikere og ngo’er. Sidstnævnte havde dog gerne set, at der var kommet et løfte om penge længere ud i fremtiden – for Afghanistan kan umuligt komme på ret kurs på få år
70 donorlande – heriblandt Danmark – besluttede i går at give Afghanistan 97 mia. kr. i støtte over de næste fire år. Men landet er så ilde stedt, at der er brug for en mere langsigtet hjælp for at hjælpe befolkning med at dækket basale behov som adgang til rent vand.

70 donorlande – heriblandt Danmark – besluttede i går at give Afghanistan 97 mia. kr. i støtte over de næste fire år. Men landet er så ilde stedt, at der er brug for en mere langsigtet hjælp for at hjælpe befolkning med at dækket basale behov som adgang til rent vand.

Qais Usyan

Udland
9. juli 2012

På en konference i Tokyo blev godt 70 donorlande – heriblandt Danmark – i går enige om at give Afghanistan knap 97 milliarder kroner i støtte over de næste fire år. I lørdagens Information frygtede forskere og ngo’er, at landene ville begrænse deres støtte, når de bevæbnede styrker forlader Afghanistan i 2014. Men aftalen i Tokyo skulle gerne sikre Afghanistans økonomi de næste år, mener Louise Hancock, som er programansvarlig for den britiske ngo Oxfam i Kabul – en af de organisationer, der på forhånd frygtede for resultatet af konferencen i Tokyo: »Det er en vigtig aftale, der er blevet indgået i Tokyo,« lyder hendes reaktion.

På mødet i understregede USA’s udenrigsminister, Hillary Clinton, at der med pengene også bør følge reformer i Afghanistan.

Stærk aftale

»Aftalen omfatter bekæmpelse af korruption, en bedre forvaltning, styrkelse af retsstaten og øget adgang til økonomiske muligheder for alle afghanere, især for kvinder,« siger hun ifølge BBC. FN’s Generalsekretær Ban Ki-moon understregede vigtigheden af at sikre menneskerettighederne og at bekæmpe den store arbejdsløshed i Afghanistan. Efter mødet var der stor tilfredshed med aftalen – således også hos den danske udviklingsminister Christian Friis Bach (R).

»Pengene skal sikre, at den skrøbelige sikkerhed, soldaterne har skabt, også giver konkrete fremskridt for afghanerne,« siger han til Ritzau.

Trods de mange støttekroner er Louise Hancock fra Oxfam dog stadig langtfra tryg ved Afghanistans økonomiske fremtid: »Det er rigtig positivt, at der er fundet penge. Men på konferencen blev der desværre ikke givet noget svar på, hvad der skal ske, når de her midler er brugt. Problemet er, at Afghanistans økonomi er så dårlig, at der er brug for støtte i mange år. Der havde vi gerne set, at der i det mindste var kommet en tilkendegivelse om, at man vil fortsætte med at støtte – også ud over de næste fire-fem år,« siger hun.

Som beskrevet i weekendens Information er den afghanske økonomi mildest talt skrøbelig: 90 procent af den afghanske stats reelle budget består af donormidler. Afghanistans muligheder for selv at fylde hullet i statskassen inden for de næste 10-15 år er – ifølge en rapport fra den uafhængige tænketank Center for Strategic and International Studies – lig nul. Selv hvis det lykkes at skabe så megen sikkerhed, at der kan komme gang i udvindingen af landets enorme mineralrigdomme, vil den forventede statslige indtjening næppe overstige tre milliarder kr. i 2025, konkluderer rapporten. Derfor behovet for yderligere hjælp, understreger Louise Hancock.

»Det vil tage årtier – ikke fire-fem år – før afghanerne er hjulpet ud af fattigdommen,« siger hun.

Mange af de i alt 350 milliarder kroner, der i løbet af de sidste 10 år er givet i støtte til Afghanistan, er ifølge kritikerne blevet spildt – blandt andet på grund af korruptionsproblemer, som også rækker ind i regeringen. Alligevel skal også en stor del af de nye støttekroner gives gennem den afghanske regering.

Gennem regeringen

Louise Hancock fortæller, at der skal markante ændringer til, hvis pengene skal komme dem, der vitterligt har brug for dem, til gode:

»Der har været problemer med spild og korruption, og nogle donorlande har mistet tilliden til den afghanske regering. Med aftalen i Tokyo har regeringen forpligtet sig til at arbejde meget hårdere for at bekæmpe spild og korruption. Det er gode nyheder, men det afgørende er selvfølgelig, hvad man i praksis vil gøre for at holde disse løfter,« siger hun.

Christian Friis Bach er klar over dilemmaet, men mener, at man har valgt at støtte på den rigtige måde.

»Det er risikabelt at lade pengene gå igennem en regering, der beskyldes så voldsomt for korruption, men landet har brug for en rygrad, og ved at støtte regeringen kan vi skabe den,« siger Christian Friis Bach.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her