Læsetid: 3 min.

’Borgerkrig’ ændrer intet

Det får ikke nævneværdige konsekvenser, at Røde Kors nu officielt betegner konflikten i Syrien som en borgerkrig
Det får ikke nævneværdige konsekvenser, at Røde Kors nu officielt betegner konflikten i Syrien som en borgerkrig
18. juli 2012

Forleden meddelte Røde Kors, at situationen i Syrien har karakter af en borgerkrig i egentlig retlig forstand. Det har fået flere medier til at spekulere over, hvad det måtte få af konsekvenser. Det korte svar er, at det ikke umiddelbart har nogen konsekvenser, at det lige netop er Røde Kors, der kommer med en sådan udtalelse. Røde Kors spiller ganske vist i kraft af sin upartiskhed en særlig rolle i væbnede konflikter, men selv i fraværet af Røde Kors’ udtalelse ville situationen i Syrien have karakter af en væbnet konflikt.

Det afgørende for, hvornår uro og oprørslignende tilstande udgør en egentlig borgerkrig eller ’intern væbnet konflikt’, som det betegnes folkeretligt, er dels intensiteten af kamphandlingerne og dels graden af organisering blandt de involverede parter. Kun når kampene bliver særligt intense og langstrakte og kun når de involverede parter har en form for militær organisering, foreligger der en væbnet konflikt i retlig forstand. Og når vi tænker på, hvor længe kampene har raset i Syrien kunne Røde Kors formentlig være kommet med sin udtalelse meget tidligere.

Regler for væbnede konflikter

Der er både positive og negative konsekvenser af, at der foreligger en væbnet konflikt i Syrien. Det positive er, at alle væbnede konflikter (i modsætning til, hvad Bush-administrationen engang påstod) er reguleret i folkeretten, herunder i Geneve-konventionerne fra 1949, og at der derfor er rammer for, hvordan kampene må foregå. De stridende parter har bl.a. pligt til at skelne mellem de personer, der tager del i kampene – de såkaldte kombattanter – og dem, der ikke gør – de civile. Kun førstnævnte må angribes, mens sidstnævnte skal beskyttes. Der gælder også visse minimumsstandarder for, hvorledes tilfangetagne personer skal behandles. Det negative er til gengæld, at krigens regler rummer væsentligt videre rammer for brug af magtbeføjelser end fredens regler. Det er her vigtigt at forstå, at folkeretten på ingen måde forbyder krig, men som nævnt før blot opstiller nogle rammer for den måde, som krigen må udspille sig på. Krigens regler tillader bl.a., at der gøres brug af dødelig magt mod fjendens kombattanter uden at disse nødvendigvis skal gives en lejlighed til at overgive sig først. På samme måde som reglerne tillader, at fjendens kombattanter kan frihedsberøves uden tiltale indtil ophøret af den væbnede konflikt.

Ligegyldigt stempel

Overført på situationen i Syrien betyder dette, at de syriske styrker har pligt til at skelne mellem civile og kombattanter og endvidere skal give tilbageholdte oprørere en anstændig behandling. Og det er jo glædeligt. Til gengæld kan de syriske styrker så efter omstændighederne være berettigede til at angribe de kombattanter, der ikke har overgivet sig, med dødelig magt, ligesom de kan tilbageholde tilfangetagne oprørere uden tiltale indtil kamphandlingerne er overståede. Og det er jo knap så gode nyheder – for oprørerne i hvert fald.

For det internationale samfunds bestræbelser på at skabe fred i Syrien er det uden betydning, om der er en væbnet konflikt i Syrien eller ej. FN’s Sikkerhedsråd kan nemlig altid gøre stort set, hvad det vil, så længe det mener, at der konkret foreligger en trussel mod international fred og sikkerhed i en stat. Og det mener de jo med rette, at der gør i Syrien.

Det er også svært at se, at det skulle have indflydelse på præsident Assads ageren, om der er borgerkrig eller ej. Med tanke på den skæbne, der ventede Saddam Hussein i Irak, Hosni Mubarak i Egypten og senest Muammar Gaddafi i Libyen, da disse blev væltet, har han nok andet at tænke på end et stempel som krigsforbryder.

 

Anders Henriksen er lektor og leder af Centre for International Law and Justice ved Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer