Borgerkrigen indefra

’Sejren kommer snart’ - 25. juli

De transporterede ligkisten på en vogn, der normalt bliver brugt til kanoner.

Biler, knallerter og minibusser kørte efter kærren op ad bakken, så støvet blev hvirvlet op. Da de nåede til moskeen, bar de sørgende kisten forsigtigt ind. Der blev råbt: »Gud er stor!«

På et portrætmaleri kunne man se en højtidelig ung mand i militærudstyr.

Begravelsen var for Ahmad al-Fij, en 28-årig officer i Frie Syriske Armé (FSA), som blev dræbt forrige fredag under slaget om Aleppo.

Ceremonien var nødt til at blive afviklet hurtigt: Den syriske hær havde slået lejr i nærheden og kunne hvert øjeblik genoptage beskydningen.

»Min søn var ærlig, anstændig og patriotisk,« siger al-Fijs far, Abdul-Rahman.

»Regimet er uretfærdigt. De skyder mod alt, både mennesker og træer.« Men kan det besejres? »Helt sikkert,« svarer han.

»Vi tror på vores sag, Gud holder med os, ikke med dem.«

»Sejren kommer snart. Næsten halvdelen af Aleppo holder nu med FSA,« siger Abdul Gabbar Kaidi, oberst i oprørshæren under slaget om Aleppo. Kaidi sidder i sit hovedkvarter, en tidligere skole. Der ligger walkie-talkier på et bord, og på en tavle kan man se oberstens angrebsplan.

Han afbryder samtalen for at tage imod et telefonopkald – det er lige lykkedes for oprørerne at skyde en af hærens helikoptere ned, siger han.

»Regimets soldater er svage. De tror ikke på det,« siger Kaidi, som siden marts har været afhopper fra det syriske militær.

»De dræber, voldtager kvinder og ødelægger landet. Vi kæmper for at beskytte folket.«

Hvad med Assad, som ikke er blevet set i flere dage?

»Han er en psykopat, en kriminel diktator. Når vi får fat i ham, stikker vi en pind op i røven på ham.« I landsbyen Atma, tæt på Tyrkiet, bevæger syriske borgere sig langsomt mod grænsen under en stjerneklar himmel. De kravler over mudrede marker gennem et hul i et pigtrådshegn.

De frivillige bevæger sig i den modsatte retning: Syrere, som bor i udlandet, vender tilbage for at deltage i revolutionen. De nytilkomne får sengepladser på den tidligere politistation i Atma.

En skægget sergent fra FSA registrerer de nyankomne og slår de døde perioder ihjel med læsning af Koranen.

»Jeg er vendt tilbage for at hævne min far,« forklarer den 22-årige Ahmed Syri. Syri er vokset op i København. Hans far forlod Syrien i 1982, da Hafez al-Assad, Bashars far, knuste Det Muslimske Broderskabs opstand i Hama og dræbte tusinder.

Trods FSA’s forøgede taktiske dygtighed, er der ikke mange tegn på, at oprørerne får leveret tunge våben fra udlandet.

I tirsdags var soldaterne nødt til at skubbe Kaidis bil. Andre forberedte sig på kampene i Aleppo ved at gemme plastikposer og raketdrevne granater i bagagerummet af en familiebil. De tager til fronten, som om de skal på picnic i forstæderne.

»Næsten alle vores våben er købt i Syrien, resten har vi stjålet fra hæren,« siger Kaidi.

Han peger på sin Kalashnikov og ler af påstanden om, at Qatar og Saudi-Arabien har forsynet oprørerne i Syrien overdådigt.

Regimetsbomber - 27. juli

Ved frontlinjen lige uden for Aleppo fortæller Abdul Nassar, en officer i FSA, at han i går ikke kunne komme i kontakt med sine soldater inde i byen.

»Regimet har hacket alle kommunikationslinjer. Vi kan ikke sende e-mails eller kommunikere telefonisk med vores enheder,« siger han. Nassar siger, at den syriske hær har bombarderet Aleppo hele dagen med mortergranater og kamphelikoptere. »Der var beskydning hele natten, som fortsatte om morgenen. Du kan høre det nu,« siger han, mens der lyder et stort brag i de nærliggende bakker.

En syg hær - 28. juli

De grønne kampvogne fra Bashar al-Assads hær blinker i eftermiddagstågen – to af dem holder parkeret lige uden for en militærbase. FSA befinder sig blot 1,5 kilometer fra kampvognene, og en oprørssoldat holder godt øje med dem. Han stikker kikkerten ud af et lille vindue og gør tegn til, at man skal passe på snigskytter. I samme øjeblik lyder der et brag, da en granat slår ned i de nærliggende bakker.

»Bombningerne har stået på hele natten. Og hele formiddagen,« siger Abdul Sadiq, en officer i FSA, med et udtryk af ligegyldighed.

»Granatbeskydningen er kontinuerlig.« Hans milits, som består af frivillige, har for en måned siden indtaget byen Anadan, der ligger 13 km nord for Aleppo. Officererne har åbnet hovedkvarter i en villa i italiensk stil, som indtil for nylig var beboet af regimets officerer. Den syriske hærs base ligger i løbeafstand fra villaen, så beboerne bliver bombarderet uden afbrydelse.

Trods de skuffende resultater på jorden er oprørerne optimistiske.

»Regimets hær er syg. Den er ødelagt indefra. Den har ingen energi,« siger Abu Ahmed, en anden officer. Med en effektiv analogi forklarer han: »De har masser af våben fra Rusland, men det er som en indsprøjtning i en døende mands arm.«

En oprørssoldat fremviser en stor mortergranat, der er landet på villaens terrasse: »Bare rolig. Den eksploderede ikke,« siger han.

I byen Dar Ta’zar, som oprørerne har indtaget, har flere studerende fra Aleppo Universitet nu sluttet sig til FSA. Mange af dem siger, at de var flygtet fra deres kollegier, efter at regimets sikkerhedsstyrker i foråret gennemførte en terrorkampagne. I februar angreb hæren studerende, der havde demonstreret mod Assads regime, og dræbte mindst fire. Den ene blev skudt i hovedet, og to blev skudt i brystkassen, fortalte øjenvidner.

»Universitetet var som et stort fængsel. En masse af de studerende blev arresteret af det hemmelige politi,« fortæller en 23-årig ingeniørstuderende, Saeed, som ikke vil oplyse sit efternavn.

»Vi holdt op med at gå til timer. Hvis man var i nærheden af en demonstration, blev man anholdt.«

En anden studerende, den 23-årige Amar Naser, fortæller, at sikkerhedsstyrkerne stormede universitetet for første gang i oktober sidste år og anholdt 500 personer, som blev tvunget til at ligge på jorden og derefter blev slået og sparket. Tropperne vendte tilbage i begyndelsen af marts, fortæller han, og kastede en studerende i døden fra hans sovesal. En anden studerende, Mohamad Asaad, siger, at han var vidne til »en krig mod landets intelligentsia«.

Naser siger: »De behandlede os, som om vi var fjenden. De stoppede alle, der havde en bærbar computer: Han er en terrorist. Tag ham! De spurgte: Har du Facebook? Hvor har du købt Facebook? Shabiha [regimets paramilitære styrker, red.] er så dumme, at de ikke engang ved, hvad Facebook er.«

Naser fortæller, at det hemmelige politi arresterede ham, da han var halvvejs igennem sine afsluttende ingeniøreksaminer og kun manglede at aflevere fire opgaver. Nu er han nødt til at gå året om. Regimet ville typisk afhente drenge, fortæller han, men har også tilbageholdt nogle piger med velhavende forældre, som kan betale mellem 200 og 20.000 dollar for at få deres børn løsladt.

De studerende hviler ud sammen med andre oprørssoldater i en kælder under FSA’s hovedkvarter. To oprørere kom ind med en fange. Han viser sig at være medlem af Assads berygtede Shabiha-milits og blev taget til fange under onsdagens kampe i Aleppo.

Fangen præsenterer sig som Dawish Dado, 33 år. Han siger, at han var indretningsarkitekt i Aleppo og for to måneder siden blev rekrutteret til Shabiha, da regimet begyndte at miste sit greb om landet. Dado er lagt i håndjern, han har blå øjne og et plaster over næsen, som muligvis er brækket.

»Jeg blev såret under kampe mod FSA,« forklarer han diplomatisk, mens han sidder på hug i hjørnet. På spørgsmålet om, hvorvidt han selv har dræbt nogen, svarer Dado: »Nej.« Men han bekræfter, at hans enhed har plyndret mange huse i Aleppo, røvet og formentlig voldtaget kvinder.

»Jeg var ikke vidne til voldtægter, men jeg har hørt tale om det,« siger han. Hvad stjæler de? »Privat ejendom. Alt, hvad vi kunne få fingre i.«

Samtidig siger indbyggerne i Aleppo, at ikke alle i byen støtter revolutionen, og at de velhavende betragter oprørerne som en slags ubuden bondehær.

»Middelklassen og overklassen vil ikke kendes ved oprørerne. De ønsker, at alt skal være, som det var før, så de kan gå på indkøb og café,« siger en indbygger i et område, som kontrolleres af regimet, via Skype.

Assads strategi virker klar: At omringe oprørerne i Aleppo, ligesom i Homs, og bombardere dem, indtil de giver op. Forskellen er imidlertid, at FSA denne gang kontrollerer store dele af landskabet omkring Aleppo. Og oprørerne tror på, at de er på vej til at vinde: »De tror, at de belejrer os, men faktisk er det os, der belejrer dem,« siger officeren Abu Ahmed.

Pessimismen breder sig - 29. juli

Den militære øverstkommanderende i Aleppo Boustan Alkasr-provinsen, som oprørerne kontrollerer, fortæller, at bombardementerne har stået på hele weekenden.

Officeren, der kræver at forblive anonym, er pessimistisk, hvad angår FSA’s mulighed for at modstå vedholdende angreb.

»FSA har flere hundrede soldater inde i Aleppo og i området omkring 2.000 soldater i alt,« siger han.

»Regimet har omkring 100 tanks, regner vi med og derudover omkring 400 mandskabsvogne og pansrede køretøjer. Desuden har Shabiha kørt 43 busser med omkring 1.500 soldater ind i Aleppo. Og regimet har helikoptere.«

Officeren siger, at medmindre oprørerne får adgang til tunge våben, vil det tage »to til tre år« at besejre Assads militæremaskine.

© The Guardian & Information 2012.

Oversat af Mads Frese.