CO2-prisens kollaps kan give ny kul-udbygning i EU

Hvis ikke der gribes ind politisk og rettes op på den stadig faldende pris for at forurene med CO2 i EU, kan der de kommende år blive fejlinvesteret enorme milliardbeløb i nye kulkraftværker i bl.a. Tyskland. Fordi det med dagens meget lave priser på CO2-kvoter simpelthen er en bedre forretning at udbygge med kul end med f.eks. naturgas, biomasse eller vind i takt med, at dagens aldrende kraftværker skal tages ud af drift og erstattes.

»Vi frygter, at man kommer til at låse sig fast til kulkraft de næste 40 år på bekostning af de investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi, der er afgørende for EU’s grønne omstilling,« siger Ulrich Bang, EU-chef i Dansk Energi, danske energiselskabers interesseorganisation.

EU’s kvotesystem regulerer CO2-udledningen fra energiselskaber og industrier i EU, men i øjeblikket rummer systemet intet incitament til omstilling til klimavenlig teknologi. Prisen på en CO2-kvote – dvs. retten til at udlede ét ton CO2 – er nemlig faldet dramatisk fra over 25 euro pr. ton i 2008 til 6,80 euro i sidste uge. Sagkyndige vurderer, at prisen skal være 30-50 euro pr. ton CO2, før den for alvor kan stimulere investeringer i en klimavenlig omstilling.

Prisfaldet afspejler, at der er alt for mange CO2-kvoter på markedet – klimakommissær Connie Hedegaard siger overskudskvoter svarende til udledning af 950 mio. ton CO2, Europa-Parlamentet siger hele 1.400 mio. ton. Årsagen er især den økonomiske krise og det dermed faldende energiforbrug, men også at mange virksomheder har benyttet sig af de såkaldte CO2-kreditter fra u-lande – begge dele har dæmpet efterspørgslen på EU’s egne CO2-kvoter.

Hedegaards kamp

Netop nu foregår der en intens styrkeprøve mellem dem, der ønsker indgreb i kvotemarkedet for at få CO2-prisen op, og dem der er godt tilfredse med, at det er blevet næsten gratis at forurene. Klimakommissæren skal efter planen komme med et udspil på onsdag, men det bliver ifølge Informations oplysninger ikke et udspil, der løser problemet.

Hedegaard synes alene at kunne få tilslutning i den samlede kommission til et forslag om at klargøre, at Kommissionen selv har juridisk ret til at udskyde introduktionen af nye kvoter. Klargøringen vurderes som vigtig, fordi det vides, at i hvert fald Polen vil stemme imod og blokere, hvis tilbagetrækningen i stedet håndteres som en sag, der skal afgøres via enstemmighed i Ministerrådet.

Forslaget til denne klargøring af reglerne kan det imidlertid i sig selv tage et halvt år at få behandlet i EU’s Ministerråd og Parlamentet, og først efter en mulig godkendelse her kan Kommissionen indlede den konkrete proces frem mod at få udskudt en vis del af de kvoter, der ellers skal sendes på markedet med start i 2013. Hvis klimakommissæren i denne fase kan få tilslutning til at udskyde tilstrækkeligt mange kvoter, bør det kunne få CO2-prisen til at stige.

Foruden Dansk Energi har en stribe store internationale virksomheder og organisationer presset på for allerede nu at få pillet CO2-kvoter ud af systemet, så prisen kan stige og det grønne incitament styrkes. Således står også energiselskaberne DONG Energy, Fortum fra Finland og italienske Enel, olieselskaberne Statoil og Shell samt de multinationale virksomheder General Electric, Alstom og 3M bag en fælles henvendelse til kommissionspræsident José Manuel Barroso om at gribe ind.

»Deres forslag bør afspejle holdningen i Europa-Parlamentets miljøudvalg, der appellerer om tilbagetrækning af EU-kvoter på 1,4 mia. ton,« skriver de i alt 13 store selskaber og organisationer til Barroso.

En sådan tilbagetrækning vil skabe en kvoteknaphed, som skønnes at kunne bringe prisen op på 20 euro pr. ton CO2 og dermed give de enkelte lande et betydeligt merprovenu fra det salg af kvoter, landene står for. Ifølge Dansk Energi vil f.eks. den danske statskasse få omkring en milliard kr. mere om året i indtægt ved en kvotepris på 20 euro.

»Sådanne indtægter til staterne kan i en krisetid være vigtige bidrag til at muliggøre investeringer i en grøn omstilling,« siger Ulrich Bang.

Lige så magtfulde interesser kæmper imidlertid imod, at der gøres noget for at hæve kvoteprisen. En alliance omfattende bl.a. den tyske industriorganisation BDI og de tilsvarende industriorganisationer i Finland, Sverige, Østrig, Frankrig, Belgien, Spanien, Italien samt hjemlige Dansk Industri har i et fælles brev til Kommissionen argumenteret for, at »dagens relativt lave CO2-priser kan føre til en hurtigere genopretning« af EU’s kriseramte økonomi.

»I disse for Europa så alvorlige tider med økonomisk krise og en BNP-vækstrate på nul ifølge de seneste tal fra Eurostat er priserne på CO2-udledningstilladelser faldet, og det kan sikre, at vi når den forudsete udledningsreduktion på 21 pct. til en lavere omkostning,« argumenterer industriorganisationerne.

Kulkraften billigst

Problemet er, at reduktionen af EU’s CO2-udledninger sikkert kan nås som en konsekvens af den dæmpede vækst, mere end som en virkning af en grøn omlægning. Så når eller hvis økonomien begynder at vokse igen, vil man være bagud med omlægningen til et klimavenligt energisystem, der kan sikre EU’s langsigtede mål: 80-95 pct. af drivhusgasudledningerne i 2050. Faktisk er en meget stor kraftværkskapacitet i EU i dag 30 år gammel eller ældre og står derfor foran snarlig udskiftning. Allerede i 2020 skal der ifølge energianalysevirksomheden Platts være trukket omkring 225.000 megawatt gammel elkapacitet ud af produktion – svarende til 16 gange Danmarks samlede kapacitet i dag – voksende til hele 575.000 megawatt i 2040 i form af udtjente EU-kraftværker med kul, olie, gas og atomkraft.

»Enorme, langsigtede investeringer står derfor for døren i EU’s energisektor,« påpeger Dansk Energis Ulrich Bang.

Ikke mindst Tyskland er presset, fordi man oven i at skulle lukke udtjente konventionelle kraftværker også skal finde erstatning for landets mange atomkraftværker, som det er besluttet at afvikle. Tyskland udbygger med både sol og vind, men skal også sikre backup-kapacitet i kraftværker til at supplere og neutralisere svingninger i elproduktionen fra sol og vind. Det kan ske med nye kraftværker, der f.eks. bruger naturgas eller biomasse. Men det kan også ske ved at bygge flere kulkraftværker.

Det vides, at kansler Angela Merkel ikke ønsker en ny stor kul-udbygning, men med dagens lave CO2-priser er kul det billigste alternativ.

»De energiselskaber og investorer, der skal sikre en udbygning, har svært ved at forsvare over for deres aktionærer at investere i andet end kul, når CO2-kvoteprisen er så lav,« siger Ulrich Bang.

Men binder man sig først til nye kraftværker med kul, binder man også energisystemet til fortsat høj CO2-udledning de næste 30-40 år. Dem, der siger ’vi skal ikke styrke CO2-kvotesystemet nu’, siger derfor i realiteten ’vi skal udbygge med kul’.

Kamp i kommissionen

Internt i EU-Kommissionen har der til det sidste været kamp om Connie Hedegaards ønskede udspil, og kræfter har sågar arbejdet for, at der slet ikke kommer noget udspil, inden Kommissionen går på sommerferie i august. Den seneste vurdering er, at forslaget om at klargøre selve Kommissionens juridiske ret til at udskyde et vist kvotesalg bliver behandlet og godkendt på onsdag.

Klimakommissæren har ikke ønsket at udtale sig inden mødet.