Læsetid: 2 min.

EU åbner for genforhandling af dele af ACTA

Selv om ACTA ikke bliver til noget inden for EU’s grænser, vil kommissionen fortsætte kampen for en global aftale. Parlamentet er åben for at genforhandle på visse betingelser. Ekspert er positiv stemt
Selv om ACTA ikke bliver til noget inden for EU’s grænser, vil kommissionen fortsætte kampen for en global aftale. Parlamentet er åben for at genforhandle på visse betingelser. Ekspert er positiv stemt
6. juli 2012

Til stor glæde for de mange kritikere af den kontroversielle handelsaftale ACTA valgte Europa-Parlamentet onsdag at forkaste aftalen, så den ikke kan indføres i sin nuværende form i EU-landene. En global aftale med deltagelse af EU, der sigter mod at mindske piratkopiering, står dog stadig højt på kommissionens ønskeseddel, forlød det fra handelskommissær Karel De Gucht i en pressemeddelelse, efter aftalen var blevet nedstemt.

»Problemet med at sikre intellektuel ophavsret skal tages op inden for en global ramme«, skrev kommissæren og fortsatte: »Behovet for at beskytte rygraden i Europas økonomi – vores innovation, kreativitet, ideer og vores intellektuelle rettigheder – forsvinder ikke med nedstemningen af ACTA«.

En ny aftale kan sagtens gennemføres i EU-regi og endda med parlamentets velsignelse, bemærkede parlamentets ACTA-rapportør, David Martin, der har været en af aftalens største kritikere, efter afstemningen. Selv om parlamentet med god grund har forkastet aftalen, er der en mulighed for, at dele af ACTA kan gennemføres i en ny aftale – med visse ændringer. F.eks. at der i en fremtidig aftale skal være en skelnen mellem immaterielle rettigheder og fysiske produkter, forklarede han ifølge netsiden Techdirt.

Tiden er inde til kompromis

»ACTA var mislykket fra begyndelsen. Den blev forhandlet i hemmelighed og prøver at samle to usammenlignelige elementer i en og samme traktat; (...) kopivarer og internetophavsret«, skrev han senere på sin hjemmeside, ligesom han understregede, at parlamentet ikke var imod ophavsretten som sådan, men derimod måden, ACTA var blevet til på.

Den vurdering er it-advokat Martin von Haller Grønbæk fra advokatfirmaet BvHD enig i.

»Fra begyndelsen handlede ACTA overhovedet ikke om internetregulering, men alligevel fik rettighedsindustrien så under offentlighedens radar indført afsnit om internettet i aftalen ud fra et meget snævert hensyn til den traditionelle indholdsindustrien. Og det har jo gjort folk sure, fordi der i forvejen ikke har været den store tillid mellem internetorganisationerne og industrien,« siger han og fortsætter: »Efter alt det her vil der sikkert komme et nyt lovforslag fra rettighedsindustrien. Men flere af internetorganisationerne, der repræsenterer brugerne, har også været ude og vise interesse i at deltage i processen. Og det gør det om noget sværere for rettighedshaverne at sætte sig ensidigt på processen.«

At ACTA nu måske skal deles i to særskilte aftaler, kan ifølge Martin von Haller Grønbæk være en gylden mulighed for at tilgodese både brugere og industrien. Han mener, at tiden er ved at være inde til, at de to parter kan finde et fælles udgangspunkt.

»Før i tiden kom rettighedsindustrien løbende med kunstnerne foran sig, hver gang de mente, der var et problem på området, og helt endsidigt krævede mere regulering og mindre frihed. Men både i Danmark og EU er der nu fra myndighedernes side ved at være en erkendelse af, at hårdere håndhævelse af rettighederne ikke altid er vejen frem.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kampen er ikke slut.

Hvis Internet- og teleudbyderne i den nye version af ACTA også skal være indholdspoliti - og at de bliver så bange for trusler om sagsanlæg - at de af frygt - på forhånd lukker for indhold - som de bare frygter kan koste dem penge - så er det en verden med frihed og retfærdighed for de få - dem med penge til sagførere.

ACTA har været og vil sikkert også i sin nye form være en trussel mod kreative Iværksættere og startup virksomheder.

Og patent retsager rundt omkring i verden har vist - er der en verden hvor trusler er nok til ikke at forsøge at skabe nyt.

Benjamin Bach

»Problemet med at sikre intellektuel ophavsret skal tages op inden for en global ramme«, skrev kommissæren og fortsatte: »Behovet for at beskytte rygraden i Europas økonomi – vores innovation, kreativitet, ideer og vores intellektuelle rettigheder – forsvinder ikke med nedstemningen af ACTA«.

Beskyttes mod hvad? Er det ikke snarere behovet for altid at være bedre og rigere end de andre verdensdele? Og hvordan tror kommissæren lige, at man kan forhandle en *global* aftale for at beskytte *Europa* ?

Et nej til ACTA er altså kun et nej, til man beslutter at stemme ja.

For når magtfuldheden har besluttet sig at gennemføre det, er et nej blot en invitation til at ændre formuleringen i visse pasager. Mål og hensigter er selvfølgelig fortsat de samme.

Hugo Barlach

Nemlig Gert - helt efter Pia Olson Dyhr's (SF) hoved. Når man nu er kommet til magten, koste hvad det vil, ska' den osse bruges helt til grænsen. Akkurat som med partiets reform-tilslutning, der f.eks efter skatteministeriets egne tal skulle vise sig at være en asocial tilgang til vælgerne. Mon ikke også SF har sammen tilgang til de europæiske offentligheder, især den danske del heraf?...

Med venlig hilsen

Søren Kristensen

Friheden er altid en mulighed indtil den bliver opdaget og nu er det omsider ved at gå op for magthaverne hvor meget frihed der egentlig er i internettet og det skal selvfølgelig begrænses til den relative frihed vi kender fra andre dele af samfundslivet. Men må bare glæde sig over, lige som man kan over fx. rock´n roll kulturens storhed og fald eller udviklingen fra krystalradioen til fladskærms-tv, at man fik lov til at opleve den sjove og uskyldige begyndelse, da den tekniske kvalitet var helt underordnet følelsen af frihed.

Erik Martino Hansen

Vi bør i samme ombæring få et indre marked for digitale medieprodukter.

En af årsagerne til at det moralsk bliver opfattet som forsvarligt at piratkopiere er at digitale medieprodukter er besværlige at få fat i til en rimelig pris.

Vi kan se undrende til at succesfulde services i USA ikke bliver lanceret i Europa. Man får det indtryk at Indholdsleverandørene ikke er interesseret i at sælge til os.

Så må vi jo tage sagen i egen hånd selv om vi gerne ville have betalet.