Læsetid: 3 min.

Fik kvinderne magten, blev der mad nok til alle

Skal man sikre den globale fødevareproduktion, skal kvinderne gives magten i landbrugs-produktionen, konkluderer ny rapport. Og ligestilling på arbejdsmarkedet er vigtigere end demokrati, hvis en voksende befolkning skal brødfødes
Kvinder udgør næsten halvdelen af arbejdsstyrken i landbrug i udviklingslandene, men har ringe adgang til uddannelse, teknologi og anden input i produktionen. Der er store gevinster at hente ved at give kvinderne adgang til samme ressourcer som mændene. Her planter et par indiske kvinder ris.

Kvinder udgør næsten halvdelen af arbejdsstyrken i landbrug i udviklingslandene, men har ringe adgang til uddannelse, teknologi og anden input i produktionen. Der er store gevinster at hente ved at give kvinderne adgang til samme ressourcer som mændene. Her planter et par indiske kvinder ris.

Mel Longhurst

19. juli 2012

Hvordan sikrer vi mad til en verdensbefolkning i hastig vækst? Det spørgsmål bliver i de kommende år et af de mest centrale på den globale dagsorden. Og et nyt såkaldt Global Food Security Index, udarbejdet i samarbejde mellem the Economist Intelligence Unit (EIU) og landbrugsvirksomheden DuPont, kom i sidste uge med en del af svaret: Giv kvinderne magten i økonomien, ikke mindst i landbruget, og I vil se fødevaresikkerheden stige markant.

Undersøgelsen, der omfatter 105 lande, sammenligner adgang til sikker mad med en række andre sociale og økonomiske faktorer i de enkelte lande. Og korrelationen lige netop med kvinders deltagelse i økonomien er slående 0,93. Det vil sige, at der næsten er 100 procents sammenfald mellem de lande, der har en høj andel af kvinder i produktionen og så graden af god og sikker mad.

Anette Engelund Friis, klimapolitisk chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, er ikke overrasket over sammenfaldet.

»Kvinder udgør næsten halvdelen af arbejdsstyrken i landbrug i udviklingslandene, men har ringere adgang til uddannelse, teknologi og anden input i produktionen. Det er derfor oplagt, at fik de adgang til de samme ressourcer som mændene, kunne vi få store gevinster i form af øget effektivitet og produktivitet,« siger Anette Engelund Friis og fastslår: »Der er et stort uudnyttet potentiale.«

Og det kan i udviklingslandene få direkte indvirkning på sulten. Rapporten konkluderer: »FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisationen (FAO) estimerer, at hvis kvinder havde adgang til de samme produktive ressourcer som mænd – bedre såsæd, gødning og midler mod ukrudt – ville de øge deres udbytte med 20 til 30 procent. Da kvinder udgør 43 procent af verdens landmænd, ville det alene kunne reducere global sult med 12-17 procent.«

Bare fordi de er rige

Med andre tal: det kunne løfte 150 millioner af verdens fattigste ud af sult – mere end befolkningerne i Frankrig og Storbritannien tilsammen. Ikke overraskende viser indekset, at de rigeste lande har den højeste fødevaresikkerhed – i spidsen USA, Danmark, Norge og Frankrig. Man kunne derfor foranlediges til blot at tro, at det er et tilfældigt sammenfald, da rige lande har råd til at købe mere og mere sikker mad, samtidig med at rige lande normalt har en større del af kvinder på arbejdsmarkedet generelt. Forskerne mener dog, at der eksisterer en mere direkte forbindelse. I dag udgør kvinder hele 43 procent af arbejdskraften i landbruget i udviklingslandene, men udgør kun mellem tre og 20 procent af jordejerne. Kvinder producerer mindre end mænd, ikke fordi de er dårligere landmænd, men på grund af en række barrierer herunder ejerforholdene har de ikke kapitalen til at købe såsæd, gødning og pesticider af høj nok kvalitet. Det er denne uudnyttede gevinst, som indekset sætter fokus på.

Indekset peger altså på, at der i dag eksisterer et stort uudnyttet potentiale hos de kvinder, der allerede knokler i verdens marker. Men hvordan skal man udnytte det?

»Man kan sikre sig at de får samme adgang til ressourcer som mændene. Det gælder for eksempel såsæd, gødning og bekæmpelsesmidler, men i lige så høj grad rådgivingsservice,« siger Anette Engelund Friis, der understreger at viden jo kan stiles direkte til kvinderne, sådan som hendes organisation Landbrug og Fødevarer i dag gør via organisationen World Farmers Organisation (WFO).

Anette Engelund Friis medgiver dog, at det er vanskeligt at forestille sig en total eliminering af gabet mellem kønnenes produktivitet, hvis der ikke bliver ændret på ejerforholdene.

»Det er et stort problem. For det første er ejerforholdene helt generelt ofte usikre i udviklingslandene, og for det andet er det mere reglen end undtagelsen, at det er manden, der ejer landbrugsbedriften, men kvinden, der driver den. Skal vi have det fulde ud af kvinders potentiale i fødevareproduktionen, skal det ændres,« siger Anette Engelund Friis.

Bedre end demokrati

Forskerteamet har for at kvalificere diskussionen om, hvad vi gør ved den kritiske globale fødevaresituation, sammenholdt fødevaresikkerhed med en række andre faktorer, herunder infrastruktur, statslige kontrolmyndigheder og demokrati. Det viste sig, at graden af demokrati kun har en korrelation på 0,77 procent med graden af fødevaresikkerhed.

Som rapporten konkluderer, er det meget svagere end tilfældet er med kvinders deltagelse i produktionen: »Dette antyder, at det er mindre vigtigt, hvad der sker i den politiske sfære end i den sociale, når det kommer til mad.« Og det er på høje tid, at enhver mulighed for at øge landbrugsproduktionen sættes i spil.

FAO vurderer nemlig, at skal vi brødføde de estimerede ni milliarder mennesker i 2050, kræver det, at den globale fødevareproduktion stiger med 60-70 procent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Jeg kan simpelthen ikke se at hun er ensidig, ubehøvlet og hånlig. Jeg har faktisk også været i Afrika - MANGE GANGE, og nogle steder kan jeg se præcis det artiklen fortæller om - på en temmelig mærkværdig måde om gift m.v.

Lasse Schmidt

Ja, og der er forskellen på jeres debatstil. Du skriver, at nogle steder kan du se præcis det, artiklen beskriver. Og dermed vil ingen være uenige med dig.

For det er da helt klart, at det nogle (formentlig endda mange) steder er sådan, men nu er Afrika altså ret stort og ikke specielt ensartet. Og det, at du har taget det forbehold, gør det muligt at debattere med dig. For du anerkender dermed, at der også er steder, hvor det ikke er sådan.

Men når en sætning som "kvinderne laver alt arbejdet i hele Afrika" bliver kastet ind i debatten, så er det hele sort og hvidt. Så kan mændene logisk set ikke lave en skid - kvinderne har jo lavet det hele - og dermed spilles "mænd er dovne sataner"-kortet. Og det er åbenlyst provokerende og virker som et rødt flag på andre.

Giver det mening?

Omkring ensidig, ubehøvlet og hånlig. Det er ikke kun fra den her debat. Hårde ord, og det ved jeg, og jeg ville ikke bruge dem, hvis jeg ikke mente dem.

Nic Pedersen

Jamen Inger,

hvis du selv er nærtagende nok til at kunne skrive:

"Og jeg ved ikke hvad det skal gøre godt for at tale om Ø-lejr til mig, der aldrig har været på nogen ø-lejr. Den slags opfatter jeg som kvindehad"

så burde du kunne forstå reaktionerne på "feministiske" kommentarer i denne og mange andre tråde, hvis du træder nogle få skridt bagud fra skyttegraven og får lidt overblik.

.

Sabine Behrmann

I ku' da også bare ignorere hende og diskutere emnet i stedet for.

Trolde er jo ikke de eneste, der kan afspore debatterne, og bare fordi man skriver et indløg, har man ikke krav på at få svar.

Der skal åbenbart en mand til at trække det gamle slogan frem: "Ingen kvindekamp uden klassekamp." Det er ikke kun et spørgsmål om køn.

Søren Rehhoff

@ Lasse Schmidt

"Men når en sætning som “kvinderne laver alt arbejdet i hele Afrika” bliver kastet ind i debatten, så er det hele sort og hvidt. Så kan mændene logisk set ikke lave en skid - kvinderne har jo lavet det hele - og dermed spilles “mænd er dovne sataner”-kortet."

Det er nok at være lidt for nærtagende. Hvis man ser på hvem, der har beskyldt hvem for, at være dovne, så var det faktisk en mandlig debattør Bo Carlsen, der åbnede ballet med sin bemærkning om at:

"Kvinder skal ganske enkelt til at arbejde noget mere!

Det er moderne, fremadrettet politik."

Niels Mosbak

Nå, lad mig afspore debatten yderligere - Afrika er et kontinent, og ligesom der er forskel på Samer og Kretensere, der dog begge hører til i Europa, er der altså også forskel på hvorledes de afrikanske samfund er indrettet hen over kontinentet.

Og i øvrigt mener jeg om selve artiklen, at når den baserer sig på udsagn fra DuPont, og undersøgelser fra samme, så bør enhver lige stoppe op og tænke - kunstgødning, gen-modificerede afgrøder og sprøjtemidler.
DuPont er en aktiv spiller, sammen med Monsanto, i forsøget på at slavebinde fattige bønder i den 3. verden.
De forsøger at skaffe sig et marked, hvor der intet marked er for deres produkter. Og den overvejende del af fattige bønder eksisterer i en naturalieøkonomi og har ikke de midler der skal til for at købe såsæd, hvilket er en forudsætning ved dyrkning af genmodificerede afgrøder, da afgrødens afkast er sterilt og altså ikke kan spire.
Det bringer bønderne i et afhængighedsforhold til multinationale selskaber, der tager sig godt betalt.

Nic Pedersen

Det er såmænd ikke kun i den 3. verden.
Enhver haveejer med køkkenhave er lige så "slavebundet" af 2. generations sterile frøposer!

Nu synes jeg lige vi skal tænke os lidt om inden vi gå igang med at ændre på kulturmønstret hos en halv billion eller hvormange der nu er af mennesker i Afrika i de forskellige lande der. skal vi ikke lige huske hvordan det gik i Afghanistan med at frigøre kvinderne og få pigerne i skole? Der kom vi med våben og penge og tusindvis af soldater, og udover i Kabul er der ikke meget fremgang at spore for de milliarder af penge og tabte liv. Tværtimod. Tryk avler modtryk. Taliban hverver tilhængere som bare ikke vil have nogen fremmed indblanding i deres privatliv. Det kan man da egentlig godt sætte sig ind i. Vi bryder os heller ikke om at nogen rabiate muslimer kommer og siger til os at vi skal ændre på vores levevis.

Afrikanerne er nødt til selv at klare de ændringer der skal til for at der kan blive økonomisk fremgang. Det skal vi slet ikke forestå. Det kan de også godt selv hvis de får fred og stabilitet til det. Og hvis vi tillader import af deres produkter. Og ikke låner dem penge til at købe vores overskudslagre af gammel mad der udkonkurrerer lokale producenter, osv, osv.

Mikkel Nielsen

Ordlyden på artiklen er faktuelt forkert!

Der bliver allerede produceret mere end rigeligt mad til alle!

Hoved problemet er spild, fordeling etc.

Man smider bogstaveligt talt tonsvis af spiseligt mad ud i allerede inden maden rammer hylderne. Ofte fordi maden ikke har den rette facon, farve, str. Og andre tåbelige grunde.

Meget af dette mad kommer fra områder i verden hvor folk sulter, eller lever på sulte grænsen.

Så at tro man løser alverdens mad problemer blot ved at give kvinder lige adgang. Er slet ikke nok, vi skal i lige så høj grad se på fordelingen, og lad være med at smide al den spiseligt mad ud.

Majbritt Nielsen

Dorte Weber
Lidt of topic
Afghanistan var et ødelagt land, før de soldater belv sendt dertil.
Ruserne indvarderede landet og smadrede det, efter et kup ikke gik som de ville have det. Det kostede dem 15.000 og betegnes, som ussr, vietnam.
Usa støttede Mujahedinerne. Som så jo ikke har lyst til at slutte fred med hinanden og andre.
Så den hvepserede som vesten skulle frigøre kvinder og piger i.

Glem det. Afghanistan har vist sig at have stor mængder råstoffer. I stil med at arabiske lande har/havde olie.
Så glem alt om at frelse et par kvinder.
Det er råstofferne der trækker.

Leif Højgaard

...Undersøgelsen, der omfatter 105 lande, sammenligner adgang til sikker mad med en række andre sociale og økonomiske faktorer i de enkelte lande... - men en sådan begrænset undersøgelse kan jo slet ikke stå alene som grundlag for en problemdefinition. Der skal en hel vifte af analyser til før man kan begynde at debatere alternative løsninger. Og som Dorte Weber siger så er Afrikanerne nødt til selv at klare de ændringer der skal til for at der kan blive økonomisk fremgang. Mon ikke den hvide mand har udspillet sin rolle som problemløser i de varme lande ?

Martin Ørding-Thomsen

Ejendomsret og såsæd skal de selvfølgeligt have.

Men de kan ligeså godt vænne sig til, at dyrke uden gødning og pesticider, da det primært produceres af hhv. fosfor og olie. Efterhånden som vi nærmer os peak fosfor og peak oil kan bønderne i Afrika glemme alt om at have råd til det.

Peter Ole Kvint

Når Danmark er et rig land, og Afrika og mange andre lande er fattige så er en af årsagerne at de Danske mænd er arbejdsomme og ærlige.

Hvorfor er de danske mænd så mærkelige? Hvorfor er danske mænd bløde og ikke rigtige hårde macho mænd?

Det er vores tradition og da kvinder går efter arbejdsomme og ærlige mænd, så er det ikke noget som lige lader sig forandre. Men i ulande har kvinderne kun macho mænd at vælge imellem og de kender derfor ikke andet.

Den bedste ulandshjælp er at eksporter den bløde moderlige mand.

randi christiansen

En væsentlig pointe i artiklen er, at ´den gode husmor´sørger for alle - og den rolle varetages som oftest af kvinden.

Det er derfor et spørgsmål om at kopiere den form for omsorg, som jo i princippet udmærket kan varetages af en mand - vær så god.

Og DuPont og lignende virksomheder kan godt skrubbe af med deres pesticider o.l. ikke-bæredygtige dyrkningsmetoder - også de må forstå, at det er nye tider og omlægge deres produktion til at understøtte det bæredygtige landbrug, hvis de vil være med.

robert jensen

"Den bedste ulandshjælp er at eksporter den bløde moderlige mand."

Men det forstår den bløde moderlige vestlige mand ikke, derfor går transporten den anden vej.
Hvordan mon det ender.

Michael Kongstad Nielsen

Randi Christiansen (16.08):

Pointen i artiklen er ganske fordomsfuld, synes jeg. Den spiller på det klasiske kvindebillede, som du selv formulerer således: "´den gode husmor´sørger for alle - og den rolle varetages som oftest af kvinden".

Her overfor kunne man stille det ligeså klassiske: "bonus pater familias", om manden, der altid gør det rigtige og handler på den fornuftige måde. Men skal vi endelig gå ind på disse kønsfordomsfulde præmisser, så har mænd faktisk haft mindst ligeså stor betydning for "at sørge for alle", nemlig ved at gå ud for at skaffe føden, gå på jagt eller opdyrke jorden, fælde træerne, så huset kunne bygges, eller hugge brændet til dets opvarmning.

Mette Olesen

Fik dem med hjertet på rette sted magten ville alt være i pureste orden for alle.

Så kan det vel være ligegyldigt om vedkommende med det store hjerte er mand eller kvinde...De findes vel i begge lejre.

Hvornår er vi klar til at hæve os over ligegyldige detaljer?

Karsten Olesen

Fødevaremangel er først og fremmest betinget af mangel på vand.

Derfor er den mest udtalt i Ethiopien, Somalia, dele af Kenya, Sudan og Sahel-området, hvor den er forværret af klimaændringen.

I disse områder er der som regel heller ikke nogen veje.

Derfor er det slet ikke praktisk muligt at flytte madoverskuddet fra den rige del af verden til den fattige.

Hovedparten af fødevarer produceres alle steder lokalt - selv om agroindustrien prøver at få det til at se anderledes ud.

Smålandbrugernes netværk Via Campesina prøver at rette opmærksomhed mod disse forhold:

http://www.viacampesina.org/en/

I de tørreste områder lever folk som nomader - og slagter kvæg, geder og får i tørketider.

Disse områder er blevet endnu tørrere de seneste år.

Landbrug i disse områder kræver specielle teknikker - plantning af en 1. generation af tørketålende afgrøder - ligesom ved hedeopdyrkningen i Danmark.

Dennes rødder vil efterhånden opsamle fugt, der kan danne basis for den næste generation.

Men for folk der kun har været vant til at passe dyr, og ikke har været vant til at rode i jorden, er opgaven fremmed.

Eftersom den slags projekter er flerårige vil de i reglen også kræve støtte udefra.

Både selve arbejdet og brugsretten til produktet kræver løbende planlægning.

Blandt andet er det vigtigt at finde afgrøder, der kan skabe nytteværdi på de tidlige stadier af projektet.

Det er en af de opgaver, som et netværk af småbrugere kan løse.

Inger Sundsvald

Det er ikke let at vide om journalisten bare lægger navn til en reklame fra et firma der producerer korn eller ukrudtbekæmpelsesmidler o.l. Det er heller ikke let at vide hvordan ”Anette Engelund Friis, klimapolitisk chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer” er kommet ind i billedet af beskrivelsen.

Selvfølgelig er det underordnet om det er mænd eller kvinder der sørger for ”god og sikker mad” – men artiklen beskriver altså forholdet mellem andelen af kvinders ejerforhold og deres deltagelse i produktionen af fødevarer. Det er heller ikke let at vide om tallene her er korrekte.

”Undersøgelsen, der omfatter 105 lande, sammenligner adgang til sikker mad med en række andre sociale og økonomiske faktorer i de enkelte lande. Og korrelationen lige netop med kvinders deltagelse i økonomien er slående 0,93. Det vil sige, at der næsten er 100 procents sammenfald mellem de lande, der har en høj andel af kvinder i produktionen og så graden af god og sikker mad.”

Men det drejer sig vist først og fremmest om at øge landbrugsproduktionen ved hjælp af kunstgødning, genmodificerede afgrøder og sprøjtemidler. Der ligger en kæmpe fortjeneste og venter, hvis man kan få i-lande til at subsidiere disse midler til u-lande.

randi christiansen

MKN - Du har selvfølgelig helt ret i, at det ansvarlige menneske påtager sig den nødvendige omsorg. Når jeg taler om ´den gode husmor´, er det fordi, kvinder traditionelt er mere bundne til hjemmet qua rollen som bærere af barnet, hvor det typisk er manden, som derfor har rollen som udfarende - man taler ligefrem om, at der i den mandlige dna er indbygget drivkraften til at sprede sin (så)sæd til så mange kvinder som muligt, hvorimod kvindernes drivkraft ligger i at betrygge hjemmet.

En iboende modsætning, som kan være ganske svær at håndtere, medmindre man begynder at tænke ud af ´kernefamilieboksen´ og mere i retning af storfamilier - men stadig ser jeg den kvindelige omsorgsforvaltning qua sin dna som en måske mere stabiliserende faktor end den mandlige udfarende?

Under alle omstændigheder drejer dette sig om, at bevidstgøre parterne om det vigtige i at påtage sig sit omsorgsansvar, og her må man sige, at afgørende globale og nationale rollemodeller ikke lever op til deres ansvar.

Martin Kaarup

"Fik kvinderne magten, blev der mad nok til alle"

Tvivlsomt, de kvinder som har fået magten har brugt al deres tid på at vise mændene og de mandlige lyssky aktionærer at de er mere mand end manden.

Se blot på Thorning, Kjærsgaard, Clinton, Thatcher, Meir, m.f.

Det er systemet d'herrer. Hvis du ændre værdierne i samfundet bliver der nok mad til alle, men hvis du vil fortsætte med at sætte penge over empati, så bliver udfaldet dagens Danmark.

Søren Rehhoff

@ Inger Sundsvald

"Det er heller ikke let at vide hvordan ”Anette Engelund Friis, klimapolitisk chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer” er kommet ind i billedet af beskrivelsen."

Jeg tror ikke det er mere mystisk end, at det er Anna Von Sperling, der har grebet knoglen og udbedt sig Landbrug & Fødevarer's kommentar til Global Food Security Index. Hvad angår DuPonts sponsorering/medvirken til udarbejdelsen af Global Food Security Index, så er det da givet rigtigt, at DuPont har en interesse i at få udvidet deres marked, omvendt behøver det jo ikke at betyde, at konklusionerne i undersøgelsen er forkerte.

Michael Kongstad Nielsen

Overskriften er dødsyg - fordi den er forkert, og fordi den kalder på en kønskamp, der ikke er relevant og ikke foregår i virkelighedens verden. Overskriften ypper kiv, hvor ingen kiv er nødvendig.

Begrebet " Global Food Security Index" er også fuld af snyd. Global madsikkerhed? Madsikkerhed, hvad er det for noget? Hvordan ser de på den sag i USA´s midtvest i øjeblikket, hvor tørken hærger? Majsene dør, alting tørrer ud. Hvordan har DuPont og Landbrug og Fødevarer tænkt sig at klare den?

Madsikkerhed er et totalt kunstigt opskruet begreb. Hvad nu hvis der kommer strejker, og brødfabrikkerne ikke kan levere brød. Hvad nu hvis euroen kollapser? Hvad nu hvis finanskrise og overbelåning får makroøkonomien til at vælte? Hvor er madsikkerheden så henne?

Som jeg har skrevet før, er der noget Lomborg over hele affæren. Videnskabeligt holder ikke, tror jeg bestemt, men stadig undrer det mig, at Information og Anna von Sperling smider sådan en gang "trash" ud i avisen, uden i det mindste at give det et ordentligt journalistisk modspil.

Martin B. Vestergaard

Min første tanke da jeg læste overskriften og indledningen var at det er der da ikke meget nyt i. Alle der har beskæftiget sig med udviklingsarbejde, har i årtier vidst at i nogle kulturer, nytter det ikke at hjælpe manden, da det er kvinden der brødføder familien, mens mandens funktion er at beskytte mod udefra kommende trusler. Derfor er det heller ikke overraskende at 80% af arbejdsstyrken i landbruget i Afrika udgøres af kvinder.

Men da jeg kom længere ned i artiklen kunne jeg se at det slet ikke var det den handlede om, men som enkelte har påpeget så handler artiklen om at det er et problem, at kvinderne ikke ejer jorden, da de dermed ikke har adgang til (læs har råd til at købe) sprøjtegifte og kommerciel såsæd.

Ja, vel vil en mere ligelig fordeling mellem dem der ejer jorden og dem der rent faktisk dyrker den gavne i Afrika, som alle andre steder. Men DuPont og andre kommercielle fremstillere af såsæd har aldrig været interesseret i at producere fødevarer, kun at tjene penge på at sælge såsæd til afgrøder der er afhængige af nettop deres sprøjtemidler for at trives og give et højt udbytte.

Hvis genmodificering blev brugt fornuftigt, ville det sandsynligvis kunne bidrage positivt til fødevaresikkerheden. også uden at ødelægge miljøet mere end hvis man udelukkende brugte mere traditionelle forædlingsmetoder. Men når man splejser gener for giftproduktion, eller tolerance overfor sprøjtemidler, ind i afgrøderne er det ikke for at skabe mere hårdføre afgrøder men for at gavne salget af sprøjtemidlerne, og det er absolut ikke gavnligt hverken for miljøet, bonden, eller den der skal spise afgrøderne.

Michael Kongstad Nielsen

Martin B. Vestergaard - to ting,
- manden må da have andet at lave end at beskytte mod udefra kommende trusler, og
- hvordan kan du overhovedet se positivt på genmodificerede frø, korn, afgrøder mv? Efter min mening er det vold mod naturen. Hvordan skulle det kunne bidrage positivt til fødevaresikkerheden? Og hvad er det for en sikkerhed, vi taler om, jf. mit indlæg ovenfor.Fødevarer kan sagtens dyrkes og brødføde den voksende befolkning, hvis bare DuPont og EU´s og USA´s understøttelse af deres egne landbrug ville holde op med at træde Afrikas naturlige muligheder under fode.

Martin B. Vestergaard

Michael Kongstad Nielsen,
For det første er jeg helt enig i at manden skal have andet at lave end at beskytte mod udefrakommende trusler, og det var et eksempel på det ene ekstrem i arbejdsdeling der har udviklet sig i nogle kulturer, men det tager lang tid at ændre en kultur.

Med hensyn til GMO så er billedet ikke så sort hvidt. I bund og grund handler genmodificering om det samme som forædling ved krydsning og selektiv udvælgelse af såsæd.

Lad os tage muldyret, man kunne uden tvivl lave et muldyr ved at overføre de ønskede gener fra et æsel og indsætte dem i et befrugtet hesteæg, men det er så meget nemmere at gøre det ved at lade en æselhingst parre sig med en hestehoppe.

Ved planter kan man bestøve en plante med pollen fra en anden med de ønskede egenskaber og så håbe at den plante der kommer af frøet, har de ønskede egenskaber. Eller man kan klippe de ønskede gener ud af en celle fra den ene plante og sætte dem ind i den anden hvilket i nogle tilfælde er nemmere og ikke mindst hurtigere.

Problemet ved moderne genmodificering i planteavl er at det hovedsageligt bruges til at lave planter der kan tåle bestemte pesticider og herbicider, eller i sjældnere tilfælde har et giftstof mod et bestemt "skadedyr" ganske enkelt fordi det er der pengene er. Der er jo ikke meget fidus for et firma i at producere frø, der ikke kræver at landmanden vender tilbage og køber igen, enten frø eller sprøjtemidler og helst begge dele.

Læg mærke til at jeg siger "Hvis genmodificering blev brugt fornuftigt" og "uden at ødelægge miljøet mere end hvis man udelukkende brugte mere traditionelle forædlingsmetoder" for krydsning af planter og dyr og indførsel af fremmede arter er altid risikabelt.

Inger Sundsvald

Og så er der også den detalje, at man designer såsæden til at være lige så goldt som et muldyr, så den fattige bonde ikke kan lægge korn til side til næste års såning, men er nødt til at købe nyt. Det har en bonde muligvis ikke råd til, og især ikke hvis høsten af en eller anden grund og på trods af div. modstandsdygtighed alligevel slår fejl.

John Vedsegaard

Hvis vi bare står sammen, er der rigeligt til alle.
Selvfølgelig betinget af at ingen har 100 tasker, eller lignende overflødigheder.

randi christiansen

John Vedsegård - 100 tasker er ingen overflødighed ifht det kunstneriske udtryk ;- )

Det er skønt at lege med formen - men det må og skal naturligvis ikke være på bekostning af ´det gode´ ´det sande´ og ´det retfærdige´ - så er det alligevel heller ikke i sin essens ´det skønne´

Det er tydeligt for enhver (via Ann Billes kommentarer) at den moderne feminisme ikke handler om ligestilling af muligheder.
Der var engang, hvor feministerne var seje, fordi de kæmpede for lige muligheder. I dag kæmper de for resultat-lighed, således at man ikke kæmper fair, men i stedet skal give specielle privilegier eller kvoter, for at opnå denne resultat-lighed.

Omkring selve indholdet af artiklen, så synes jeg også at det utopiske kommunisme ville være skønt, men jeg er ikke naiv nok til at tro, at det vil fungere i praksis, da mennesket ikke er perfekt og aldrig bliver det.

randi christiansen

Adam Smith : "da mennesket ikke er perfekt og aldrig bliver det." tal for dig selv - forhåbentlig bliver vi andre bedre til at fungere i biotopen, end det hidtil har været tilfældet

Toke Andersen

Jeg har ikke læst artiklen.

Men hvis kvinderne fik magten, altså at mænd fuldstændigt blev holdt uden for de beslutningstagende cirkler - ville samfundet, uden skyggen af tvivl, blive endnu dummere sammensat og administreret end nu.

Dette er fordi de fleste kvinder er ligeså dumme som de fleste mænd.
Og den sørgeligt lille minoritet af kvinder der faktisk er i stand til selvstændig oplyst tankevirksomhed er lige så svær at få øje på som dens mandlige ditto.

Den eneste effekt af denne ændring vil være tilbagevenden til tidligere tiders eksklusive elitære regimer der uden undtagelse har vist sig uhensigtsmæssige på samtlige mulige berøringsflader.

Inger Sundsvald

Jeg vover den påstand, at intet vil forandres i den vestlige verden.

Men da det er kvinder i Afrika, der er tale om, kan vestlige mænd kun blive klogere af at læse artiklen, før de udtaler sig.

Toke Andersen

Men nu er det så gjort. Og min første tanke er; hvem var den forpulede narrøv der valgte overskriften?

Artiklen jo handler om ligestilling, der er den klart mest hensigtsmæssige samfundsstruktur blandt mennesker, ikke oprettelse af ny herskende elite som overskriften klart indikerer !!

Toke Andersen

Inger, der er næppe evidens for en påstanden at åndssvage overskrifter har nævneværdig effekt på verdens tilstand.

Vi må alle økonomisere vores tid. Og jeg tillader mig altså at fravælge læsning hvis bl.a. overskriften skriger "stupid"! med blinkende lygter og advarselstegn, som i ovenstående tilfælde.

En væsentlig del af årsagen til at læse Inf. er jo at dette ikke normalt er praksis. Men måske det er et produkt af agurketid eller lignende.

Inger Sundsvald

Toke
Du har ret i at der er mange åndssvage overskrifter, men lige netop denne er der, iflg. artiklen, et vist belæg for (der står jo ikke at alle mænd bør kastreres :).

Hvis kvinder fik ligestilling m.h.t. arv og ejerskab, bare i det små og i Afrika, så kunne det godt tænkes at der ville blive produceret nok mad til alle.

Men jeg er skeptisk overfor måden, det skal opnås på, med gensplejset såsæd og sprøjtemidler.

Sider