Læsetid: 4 min.

Flygtninge er stadig retsløse i Libyen

Selv om aftalen mellem Italien og Libyen ifølge Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstol krænkede flygtninges rettigheder, har overgangsregeringerne i Rom og Tripoli genoptaget samarbejdet
Selv om aftalen mellem Italien og Libyen ifølge Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstol krænkede flygtninges rettigheder, har overgangsregeringerne i Rom og Tripoli genoptaget samarbejdet
5. juli 2012

Libyen passerer en milepæl, når der på søndag skal af-

holdes valg til Nationalkongressen. Men konflikter mellem landets regioner truer med at underminere overgangen til demokrati: »Den vestlige del af landet fortrænger, hvem vi er,« siger den 26-årige Hussein El Awami fra Benghazi i den østlige Cyrenaika-region til Al Jazeera.

»Hvis man graver i vores historie, finder man ud af, at vi er en nation, der består af tre folkeslag fra tre vidt forskellige kulturer: Cyrenaika, Tripolitania og Fezzan.«

Under valgkampen har der været kampe mellem de rivaliserende stammer, som Muammar Gaddafis regime formåede at holde i skak. Indbyggerne i Benghazi, hvor oprøret startede, kræver regionalt selvstyre og har oprettet vejspærringer på kystvejen mellem Cyrenaika og Tripolitania. Lederen for overgangsregeringen i Tripoli, Mustafa Abdel Jalil, har dog advaret om, at regionale selvstændighedsbevægelser vil blive nedkæmpet.

Men ifølge Amnesty International har centralmagten ikke kontrol over situationen.

»Militser fortsætter med at arrestere folk og tilbageholde dem i hemmelige og uofficielle detentionscentre«, hedder det i en ny rapport. Militserne tilbageholder omkring 4.000 personer, vurderer Amnesty, som desuden har fundet beviser på overgreb og tortur i 12 libyske fængsler: »De indsatte havde ingen mulighed for at gøre indsigelse mod gyldigheden af deres tilbageholdelse eller mod den behandling, de får, da de aldrig er blevet fremstillet for retslige myndigheder.«

Fængslede migranter
Det libyske fængselspersonale har over for Amnestys inspektører påpeget, at der ikke er ressourcer til at opfylde de indsattes basale fornødenheder.

»De understregede problemerne med at patruljere Libyens grænser, navnlig i lyset af den generelle sikkerhedssituation efter konflikten. De sagde, at det internationale samfund, især de europæiske regeringer, ikke sørger for tilstrækkelige ressourcer og teknisk assistance til Libyen, men samtidig forventer, at der bliver dæmmet op for tilstrømningen til deres kyster. De forklarede, at de på baggrund af en følelse af ’national forpligtelse’ var motiveret til at arrestere og tilbageholde migranter i fraværet af en stærk stat, som er i stand til at gøre noget ved problemet med ’illegal migration’,« hedder det bl.a. i rapporten.

Men libysk lov skelner ikke mellem migranter, flygtninge, ofre for menneskehandel og andre med behov for international beskyttelse. Migranter, der opholder sig i landet uden gyldigt visum, risikerer at blive fængslet på ubestemt tid, inden de bliver deporteret, og de har ingen ankemuligheder: »Afrikanere fra staterne syd for Sahara bliver arresteret ved kontrolposter, stoppet i ørkenen, på havet eller fanget, mens de forsøger at stige ombord på både,« rapporterer Amnesty: »Nogle indsatte var netop ankommet til Libyen, mens andre har arbejdet i landet i årevis.«

Retsligt undermineret
Indtil opstanden i 2011 havde Libyen og Italien et flygtningepolitisk samarbejde. Selv om Gaddafis Libyen hverken havde tilsluttet sig Genève-konventionen eller FN’s flygtningekonvention, afleverede de italienske patruljer på Middelhavet bådflygtninge til libyerne uden først at undersøge, om migranterne havde krav på beskyttelse. Da Silvio Berlusconis regering valgte at støtte NATO-interventionen, opsagde Muammar Gaddafi den såkaldte »venskabs-, partnerskabs- og samarbejdstraktat«. Men selv om overgangsregeringen i Libyen endnu ikke har tilsluttet sig traktaterne, tog indenrigsministeren i den nye italienske regering, Anna Maria Cancellieri, i april til Tripoli for at genoptage samarbejdet. Sammenlignet med sidste år har tilstrømningen af bådflygtninge til Syditalien været minimal i 2012.

Ifølge mødereferatet, som for nylig blev offentliggjort i avisen La Stampa, er aftalen stort set uændret, selv om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med den såkaldte Hirsi-dom fra februar slog fast, at afvisninger på åbent hav er ulovlige. »En stor del af aftalen mellem Libyen og Italien er allerede retsligt undermineret,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen, seniorforsker ved DIIS, og tilføjer: »Hirsi-dommen tager stilling til omkring to tredjedele af den praksis, som blev etableret, da Gaddafi i 2008 underskrev en venskabstraktat med Berlusconi-regeringen, der bl.a. medførte fælles grænsekontrol på Middelhavet. Det er klart, at Italien ikke under nogle omstændigheder må bremse migranter på høj sø og overlade potentielle asylansøgere til Libyen, som ikke har tilsluttet sig de relevante flygtninge- og menneskerettighedskonventioner. Selv moderate tiltag i denne retning kan ikke lade sig gøre. Omkring 75 pct. af de bådflygtninge, som sidste år ankom til Italien, søgte om asyl, hvoraf omkring halvdelen fik godtaget deres ansøgning. Dommen tager til gengæld ikke stilling til, om Italien må hjælpe de libyske myndigheder med mandskab, udstyr og penge til grænsekontrol i Libyen. Men en stat må heller ikke assistere en anden stat i menneskerettighedskrænkelser, hvilket kan være tilfældet, hvis man trods viden om krænkelser yder materiel eller logistisk assistance.«

Italiens indenrigsminister hævder, at de italienske myndigheder benytter enhver lejlighed til at opfordre libyerne til at tilslutte sig menneskerettigheds- og flygtningetraktaterne. Er det tilstrækkeligt for at kunne genoptage samarbejdet?

»Nej, det afhænger af den faktiske situation i Libyen,« vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen. »Den kritik af forholdene i Libyen, som internationale organisationer har fremsat efter inspektioner, bør i den nuværende situation være afgørende for, hvordan Italien vælger at agere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer