Nyhed
Læsetid: 6 min.

Herats gadesælgere har fået nok at blive afpresset

De kommunale myndigheder i Herat opkræver bestikkelse for at tillade de lokale handlende at udføre deres erhverv
Mange af gadesælgerne i Herat kæmper dagligt for at tjene nok til at forsørge deres familier – og den opgave besværliggøres kun yderligere af folk fra kommunen, som afkræver dem bestikkelsespenge for at lade dem opstille deres vogne på gode steder i byen – eller for at lade dem være i fred og beholde deres varer.

Mange af gadesælgerne i Herat kæmper dagligt for at tjene nok til at forsørge deres familier – og den opgave besværliggøres kun yderligere af folk fra kommunen, som afkræver dem bestikkelsespenge for at lade dem opstille deres vogne på gode steder i byen – eller for at lade dem være i fred og beholde deres varer.

Ton Koene

Udland
16. juli 2012

Hver dag i Herats gader falbyder omkring 2.000 gadesælgere alt fra bananer til køkkenredskaber og tøj. Det er ofte et utaknemmeligt job: De fleste tjener kun akkurat penge nok til at dække deres udgifter og sikre sig et beskedent overskud.

Gadehandlen er derimod blevet en indbringende indtægtskilde for snesevis af kommunalansatte, som fylder deres lommer ved at opkræve uofficielle gebyrer. Afpresningsmetoderne møder udbredt fordømmelse, men har hidtil kunnet fortsætte uantastet.

Kommunens tilsynsfolk skriver ingen kvitteringer, så det nøjagtige omfang af de beløb, de uretmæssigt opkræver, kan ikke dokumenteres. Men undersøgelser foretaget af IWPR, Institute for War and Peace Reporting, tyder, at på ejerne af de håndtrukne salgsboder i gennemsnit betaler 50 afghani om dagen. Lægges det beløb til grund, kan medarbejderne fra Herats ’reguleringsenhed’ stikke 2,4 mio. afghani – eller 51.000 dollar – i deres lommer hver måned.

De afghanske myndigheder går på den måde glip af tusindvis af dollar i potentielt retmæssige skatter.

Darb-e Malik, Darb-e Kandahar, Jada Lailami og vejen ved siden af Alexanders Citadel – det store fæstningsanlæg, der er Herats største turistmagnet – er blandt de foretrukne områder i Herat for gadesælgerne med deres trækvogne. De et- eller fire-hjulede salgskærrer koster 2.000-7.000 afghani. Deres indehavere, som oftest mænd i alderen mellem 15 og 45, sælger grøntsager, frugt, fade, tøj, drikkevarer og meget andet.

De gadesælgere, IWPR har talt med, fortæller, at de tjener mellem 150 og 250 afghani om dagen. De, der har betalt for en plads med god beliggenhed, kan tjene op til 700 afghani om dagen, men må så samtidig betale en større bestikkelse til de kommunale embedsmænd.

Gadesælgerne fører en hård tilværelse. De arbejder i al slags vejr, i den kvælende varme og bidende kulde og ofte op til 15 timer om dagen – blot for at redde en beskeden fortjeneste hjem.

De fortæller, at hvis de ikke be-taler kommunens tilsynsfolk, beordres de til at indstille alt salg, som regel under et påskud om, at de overtræder færdselsloven, der forbyder at drive gadesalg, da dette kan sinke køretøjer og gennemgående trafik.

Taget på fersk gerning

16-årige Nawab sælger dametøj fra en bod på Lailami Road. Han fortæller, at han betaler 40 afghani om dagen til kommunens folk, men at de ofte chikanerer ham, selv om han troligt betaler. Ifølge den afghanske teenager er det fire mænd fra kommunen, som arbejder i skiftehold med at afpresse penge fra gadesælgerne på Lailami Road. Det sker, at højere rangerende kommunalembedsmænd, herunder borgmesteren eller hans nærmeste ansatte, dukker op på gaden for at inspicere trafikken og tilse, hvordan deres underordnede klarer sig. Ved sådanne lejligheder håndhæver sidstnævnte færdselsloven med særlig nidkærhed og giver gadesælgerne besked på at flytte sig. Sker det ikke hurtigt nok, vælter de sælgernes varer ud på gaden. Afpresningen er således blevet en rutine, der billiges fra højeste sted, uden at nogen tilsyneladende frygter for repressalier.

En IWPR-reporter, som tilbragte en dag sammen med gadesælgerne på Lailami Road, overværede hvordan tre tilsynsfolk fra kommunen overfaldt ejeren af en bananbod og forfulgte ham til et område i nærheden af Malaka Jalali-skolen, hvor hans trækvogn blev efterladt ved siden af andre konfiskerede vogne.

Da IWPR spurgte sælgeren, hvad der var sket, lød svaret: »Det var folk fra kommunen, der krævede flere penge. Da jeg ikke ville betale, jog de mig væk fra gaden.«

På Lailami Road blev IWPR vidne til en anden hændelse: En kommu-nalembedsmand, der blandt gadesælgerne kendes som Mohyeddin, sad i sin motoriserede rickshaw ved vejkanten, hvor han tog imod penge fra de lokale banansælgere. Imens han talte pengene, spurgte IWPR ham, hvad meningen var med at tage imod disse penge. Da Mohyeddin så vores mikrofon, blev han forfjamsket og tabte pengene på gaden.

En skare af forbipasserende samledes omkring ham og forlangte også en forklaring. Så indrømmede Mohyeddin at have taget imod pengene som bestikkelse.

»Jeg beder de handlende om at lægge pengene i min hånd, når de passerer forbi uden at tale til mig,« forklarede han, inden han i hast forlod området igen.

Men det er ikke kun kommunens medarbejdere, der afpresser de handlende. Gadesælgerne påstår, at politifolk kan finde på at fjerne deres salgsvogne fra gaden med magt eller overfalde sælgerne fysisk. De fleste af de omkring 20 gadesælgere, IWPR talte med, nægtede at oplyse deres navn eller tale med os af frygt for, at politiet eller tilsynsfolkene skulle opsnappe samtalerne, genkende dem og i sidste ende udelukke dem fra at gøre forretninger.

De henter aldrig deres ting

Ghulam Nabi, der sælger dametøj, er en af de få, der tør stå frem og tale. Han fortæller, at kommunens folk dagligt afkræver ham 50 afghani, og han understreger, at han ikke har andet valg end betale, for han har brug for at beholde sit job for at kunne forsørge 12 familiemedlemmer.

»For nogle dage siden konfiskerede kommunale embedsmænd 120 par trusser til en værdi af 6.000 afghani fra mig og gav mig en bøde på 1.000 afghani,« siger Nabi. »Jeg betalte bøden hos kommunen, men fik aldrig trusserne tilbage. Det var rent tyveri.«

En mand ved navn Rasikh, der præsenterer sig som leder af Herat kommunens ’markedsreguleringsenhed’, afviser alle beskyldninger om afpresning. Han siger, at han ikke vil acceptere påstande, om at der foregår afpresning, medmindre der fremlægges videodokumentation herfor.

»Det er rigtigt, at mine medarbejdere kan finde på at konfiskere varer fra gadesælgere, men vi opbevarer varerne i store containere, indtil sælgerne kommer for at gøre krav på dem,« siger han. »For det meste kommer de aldrig. Måske er de bange?« Han uddyber ikke, hvad der kunne være årsagen til deres frygt.

Skønt opkrævningen af gebyrerne er ulovlig, har de hidtil kunne fortsætte ustraffet, og ifølge gadesælgerne har det kun opildnet tilsynsfolkene til at kræve endnu højere gebyrer. De handlende siger, at fordi deres egne aktiviteter ikke er reguleret ved lov, er de meget sårbare over for afpresning uanset påskud.

Under IWPR’s interview med dusinvis af gadesælgere kommer det frem, at nogle af byens tilsynsfolk har siddet på deres post i mere end fem år, og at de selv har betalt sig til deres stilling ved at videregive en betydelig procentdel af deres ulovlige indtjening til deres overordnede.

Ingen af de tilsynsfolk, IWPR møder på gaden, vil udtale sig. En IWPR-reporter forsøgte syv gange at få et interview med Herats borgmester, Mohammad Salim Taraki og andre kommunale topembedsmænd, men uden held.

Tomme løfter

Rasikh, leder af markedsreguleringsenheden, afviser skønnet på 2,4 millioner afghani om måneden i ulovlige gebyrer som værende alt for højt.

»Jeg siger ikke, at korruption ikke eksisterer i vores afdeling,« siger han. »Men gadesælgerne lyver. De er fjendtlige over for os. Mine embedsmænd kan umuligt indsamle så mange penge.«

Mohammad Rafiq Mojaddadi, den tidligere borgmester i Herat, blev fyret efter anklager om korruption og underslæb og endte med at blive idømt fem års fængsel og en bøde på 90.000 dollar. På en pressekonference i april 2009 erkendte hans efterfølger, Taraki, at korruption er udbredt blandt kommunens medarbejdere, og at dette var en af hans største bekymringer.

Siden da har han tilsyneladende intet gjort for at hindre kommunens medarbejdere i at afpresse Herats gadesælgere.

En af kommunens tilsynsfolk, der går under navnet ’Ræven’, medbringer altid et slagvåben, når han går sine runder i Herats gader. Han er særdeles forhadt blandt de hundredvis af gadesælgere langs Lailami Road, der hver dag må aflevere penge til ham.

Mange af dem siger, at når de ser ham, kommer de til at tænke på tiden under Talebans styre. Forskellen er, at hvor Taleban ville prygle sælgerne med deres stokke for at tvinge dem til at gå i moskeen, bruger ’Ræven’ sin kølle til at inddrive bestikkelse.

 

Hamed Mehri er afghansk journalist, uddannet af IWPR, Institute for War and Peace Reporting, der støtter medieprojekter, lokaljournalistik og demokratiske forandringer i konfliktområder.

© IWPR og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Vedsegaard

Kapitalisme i yderste konsekvens.

Nic Pedersen

At kommunens ansatte røver og tæver private handlende?

Så er det godtnok en overraskende drejning kapitalismen har taget.

Maya Nielsen

Kommune. Bobobob = den rige embedselite !

I det nordlige Arabiske Afrika har eliten/embedsmændende haft så stort skel mellem sig selv og den almindelige befolkning, at deres kancellisprog/skriftsprog. Var så forskelligt fra det almindeligt talte, at almindelige mennesker slet ikke kunne forstå det... "kommunen" var primært udplyndrere af skatter fra allerede udpressede fattige bønder og handlende og beduiner, der kanpt kunne brødføde sig selv...

aå dernede ; offentligt = udplyndrende pengopkrævere. SOM DE tyske Herremænd da de ejede 80% af jylland på grund af den danske konges tabte krige... Så betalte man bare med godser og opkrævningret til dele af alle de fattigste renge udbytte og pålæggelse af arbejdspligt for den nye slaveejer/ godsejer...

Den vestlige imperialismes velsignelser.