Læsetid: 3 min.

Italiensk politi dømt for vold mod demonstranter

Ledende italienske politifolk er blevet dømt for lemlæstelse af globaliseringsmodstandere under G8-mødet i Genova i 2001 og deres efterfølgende forsøg på at afspore retssagerne
Ledende italienske politifolk er blevet dømt for lemlæstelse af globaliseringsmodstandere under G8-mødet i Genova i 2001 og deres efterfølgende forsøg på at afspore retssagerne
10. juli 2012

Amnesty International har beskrevet politiets overgreb mod deltagerne ved Social Forum, som blev afholdt parallelt med G8-mødet i den norditalienske by Genova i juli 2001, som »den største, midlertidige ophævelse af demokratiet i Vesten«. En række ledende politifolk med ansvaret for sikkerheden under topmødet er efter en dom, som den italienske højesteret afsagde fredag, blevet suspenderet: »Retsstaten har vundet over forsøget på at bøje loven af politiske hensyn,« udtaler Vittorio Agnoletto, den daværende talsmand for Social Forum.

Lederne for verdens største industrinationer og repræsentanter for bl.a. FN og EU mødtes for at diskutere fattigdom, gældseftergivelse til udviklingslande, miljø og fødevaresikkerhed, men optøjerne kom til at overskygge de globale problemstillinger. Selv om den italienske regering havde valgt at suspendere Schengen-aftalen for at begrænse tilstrømningen af globaliseringsmodstandere, blev topmødet præget af voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter.

Den 44-årige Susanne Bendotti fra Nice omkom under et forsøg på at krydse den fransk-italienske grænse, mens den 23-årige Carlo Giuliani blev dræbt af politiets kugler under optøjerne i Genovas gader, hvor 400 demonstranter og 100 politifolk blev såret.

»Dommen er vigtig,« udtaler historikeren Miguel Gotor til La Repubblica: »Det skete i et demokrati, som viste sig at være skrøbeligt, hvilket denne dom minder os om.«

Falske vidneudsagn

Silvio Berlusconi havde få måneder inden G8-mødet vundet parlamentsvalget og dannet regering med separatistpartiet Lega Nord og det nyfascistiske Alleanza Nazionale. Nyfascisten Gianfranco Fini, som dengang var vicestatsminister og nu er formand for deputeretkammeret, var til stede i politihovedkvarteret i Genova, da 125 politifolk midt natten efter Carlo Giulianos død stormede en skole, hvor nogle hundrede deltagere ved Social Forum var indkvarteret.

En tidligere politikommissær fra Genova har under et retsmøde betegnet begivenhederne på skolen som »en mexicansk massakre«. 60 demonstranter blev alvorligt såret under politiets razzia, hvoraf tre endte i koma. 93 personer blev uretmæssigt arresteret og efterfølgende udsat for vold og seksuelle ydmygelser på politistationen.

Razziaen blev retfærdiggjort af to molotovcocktails, som politiet angiveligt havde fundet på skolen og senere fremviste under retssagerne. Det har imidlertid senere vist sig, at politifolkene selv havde medbragt disse. De suspenderede politiofficerer er således dømt for bl.a. bagvaskelse, bedrageri og lemlæstelse.

Det sidste forhold er ifølge Miguel Gotor en eufemisme for tortur, der som begreb ikke findes i den italienske straffelov. Endvidere er den italienske stat kommet under kritik for ikke at have indført kendetegn på politiets kampuniformer, hvilket har gjort det umuligt at identificere de betjente, der gennembankede demonstranterne.

»I dag er Italien et mere retfærdigt land,« skriver journalisten Ferruccio Sansa i Il Fatto Quotidiano som reaktion på dommen: »Endelig kan det nødvendige bånd mellem borgere og politi genetableres. Men kun på betingelse af at de dømte øjeblikkeligt forlader deres stillinger.«

Den øverste leder for politiet i 2001, Gianni De Gennaro, har dog for længst forladt sin stilling og er i dag viceminister med ansvar for efterretningstjenesterne. Di Gennaro er blevet frikendt fra beskyldninger om at have opfordret de implicerede politifolk til at afgive falsk vidneudsagn.

Ifølge journalisten Lorenzo Guadagnucci, som var tilstede på skolen under razziaen, bærer Di Gennaro og hans efterfølger, Antonio Manganelli, ansvaret for politiets linje under retssagerne om begivenhederne i Genova.

»Intet samarbejde med domstolene, beskyttelse og forfremmelse af de sigtede, afvisning af eget medansvar. Deres opsigelser er på nuværende tidspunkt bydende nødvendige, det er den logiske forudsætning for en radikal forandring,« mener Guadagnucci.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Simonsen

Forstå at nogle mennesker sover på sovesal voldeligt. Og så er det jo klart at politiet må passivisere dem.

Robert Kroll

Man kan godt have sin tvivl om italienernes mentale habitus, når man ser det antal regeringer de har haft siden 2. verdenskrig , og på at de kunne vælge og genvælge en type som Berlusconi.

Hele l mafiabekæmpelsen i Italien er også ret vilkårlig og ineffektiv.

Det er ikke underligt at Italien kan opvise nogle ret ulækre politifolk.

Egon Maltzon

Problemet med voldelige demonstranter er at de med deres adfærd fremprovokerer og dermed retfærdiggør politiets voldelige fremfærd i almindelige menneskers øjne.

SELVMÅL.

Men det er vel en underafdeling af den berømte RAF-strategi som skulle demaskere den voldelige kapitalisme.

Hvis man fx. ser de terrorlove som er gennemført de seneste 10 år, nyder de jo stor opbakning blandt almindelige mennesker, og det er kun intellektuelle nørder som gider protestere over dem.

Almindelige mennesker vil bare have lov til at være i fred.

@ Egon Maltzon Lige præcis!

Da jeg første gang hørte om occupy wall street, var min umiddelbare reaktion, at det var lige noget for mig, idet jeg, selv om jeg er "blå", er meget forarget over bankernes kriminelle adfærd, der har ført os ind i den standende krise.
Men da jeg så erfarede, at det, som normalt, blot er et elendigt sammenrend af voldspsykopater fra Helvede, ja så skulle jeg helt bestemt ikke have noget med det ros at gøre.

Ligeså er det ikke let at være EU-skeptiker, idet man hurtigt bliver associeret med voldstyper fra venstrefløjens overdrev. Derfor skal jeg aldrig med i nogen demonstration imod det vanvittige EU.

Min tese er, at mange demonstranter ødelægger meget for sig selv ved deres totalt uacceptable voldsudøvelse.

Jeg frydede mig i øvrigt vældig meget, da tosserne blev sat i "futtog" under COP15 :-))
At det i sidste ende skyldtes at fagforeningen ikke ville lade buschaufførerne køre, gør jo blot det hele mere absurd og morsomt!

Martin Hansen

@Knud

"Jeg frydede mig i øvrigt vældig meget, da tosserne blev sat i “futtog” under COP15 :-))"

hvad havde tosserne gjordt siden du frydede dig , så vidt jeg ved så er der ikke nogen af dem der er dømte for noget så .....

men fedt at der stadig er nogen der gider at demonstrerer så du kan få gavn af det på et tidspunkt .
din stakkel

Knud Madsen:

Hvis du kender noget til nogen "voldsudøvelse" begået af de demonstranter som blev masseanholdt under COP 15, så skulle du tage at fortælle det til politiet. De vil helt sikkert være interesseret i at høre om det efter deres retslige nederlag der klart viste at der ikke var noget sådant "voldsgrundlag" for anholdelserne.

Ligeledes er det da interessant at høre at du også besidder insiderviden om de nylige italienske retssager, som politiet kunne have brugt til at retfærdiggøre ulovlige anholdelser og tortur. Det må sandelig være nogle vægtige informationer, for jeg må indrømme at jeg selv har lidt svært ved at se hvorledes man juridisk kan retfærdiggøre f.eks. tortur.

@ Martin og Sune!

Det var for mig rigeligt, at måtte lægge øren til de alvorlige trusler, som der blev udstedt før COP15 af anarkisterne, gående ud på at København skulle brændes af. Iflg. dansk lov er det forbudt at udstede dødstrusler.

Med billederne på nethinden fra voldsorgiet på Nørrebro ifm med Jagtvej 69 før og efter den herlige nedrivning, var jeg slet ikke i tvivl om, at der skulle være rav i gaden. Sådan vurderede vort gennemført dygtige Politi heldigvis også situationen og tog ingen chancer og slog til, da der skulle være "fest". Det var utrolig godt og dygtigt gået af Politiet. Stor ros til Politiet!!

Ligeledes maner erfaringerne fra udlandet til eftertanke, især når man ved, at hardcore bøller trommes sammen fra store dele af Europa til den slag events.
Jeg kom ikke i fedtefadet ved den lejlighed, fordi jeg kendte risikoen og holdt snotten ved mig selv.
Men som jeg skrev tidligere, så skyder disse voldspsykopater sig selv i foden, ved deres helt igennem sindssyge optræden med hæmningsløs vold og brutalitet. Over for det har Politiet kun et at gøre, og det er, at slå virkeligt hårdt igen, så jeg og andre fredelige borgere også kan være her.

Så jeg forstår jo godt at Elendighedslisten ønsker at nedlægge Politiet, så I kan få herredømmet over samfundet. Det kunne være nydeligt?

Jeg har i øvrigt lidt svært ved at se hvorledes man juridisk kan retfærdiggøre f.eks. voldsudøvelse, brandstiftelse, hærværk osv ved demonstrationer!

Martin Hansen

Knud
måske skulle du slukke for tv2 news engang imellem. og prøve at tage ud til en demonstartion så vil du måske lære en ting eller to .

Niklas Monrad

Det er vigtigt at bide mærke i citatet »Retsstaten har vundet over forsøget på at bøje loven af politiske hensyn,«. Det er noget for Italienerne at være stolte over på mange måder.

Burde det være muligt at kræve, at alle politifolk i aktion skulle videofilme sin egen indgriben? Med den teknologi vi har til rådighed er det absolut muligt. Man kunne gøre forsøg i begrænsede områder og efterfølgende vurdere, om det leder til færre klager over politiet.

Henrik Darlie

Egon Maltzon siger:

"Problemet med voldelige demonstranter er at de med deres adfærd fremprovokerer og dermed retfærdiggør politiets voldelige fremfærd i almindelige menneskers øjne."

Kan du ikke læse ?

Så tager vi den lige igen:

"Razziaen blev retfærdiggjort af to molotovcocktails, som politiet angiveligt havde fundet på skolen og senere fremviste under retssagerne. Det har imidlertid senere vist sig, at politifolkene selv havde medbragt disse. De suspenderede politiofficerer er således dømt for bl.a. bagvaskelse, bedrageri og lemlæstelse."

Skal jeg stave det for dig ?

Niklas Monrad siger:

"Det er noget for Italienerne at være stolte over på mange måder."

Ja, nogle mennesker kan være stolte over de særeste ting.
F.eks. er mange italienere stolte af berlusconi.

"Den øverste leder for politiet i 2001, Gianni De Gennaro, har dog for længst forladt sin stilling og er i dag viceminister med ansvar for efterretningstjenesterne."

For stor til at fejle, så der er ikke noget at komme
efter. eller?

"Deres opsigelser er på nuværende tidspunkt bydende nødvendige"

Så det er nok ikke alle der er lige stolte.

Monrad den med videofilm af egen politiindsats er lige til en smiley...

...du har vist aldrig været til demo med politiprovokationer. Du får sgu tæsk hvis de ser du filmer.

Knud Madsen:

Din forståelse for hvordan en retsstat fungerer, og hvordan politiarbejde er indrettet, synes at ligge på et meget lille sted.

Fordi nogle "anarkister" har "truet med bål og brand" (det kunne være interessant hvis du kunne henvise til denne trussel), så er politiet ifølge dig fuldt ud berettiget til tilfældigt at anholde medlemmer af en lovlig anmeldt demonstration. Medlemmer som ifølge retten ikke opførte sig lovligt og som i det hele taget ikke havde gjort noget der berettigede anholdelsen.

Ville det ikke være mere hensigtsmæssigt hvis de anholdte dem som rent faktisk lavede "bål og brand" (fænomener som i øvrigt var nærmest ikkeeskisterende ved COP15 demonstrationerne)?

Så vidt jeg kan se anvender du blot begreber som "voldspsykopater" og lignende, som en undskyldning for at tilsvine demonstranter og diverse bevægelser du ikke sympatiserer med, uden det mindste skygge af bevis for en sammenhæng mellem politisk vold og vold ved demonstrationer og disse demonstranter og bevægelser.

At du støtter ulovlig politibrutalitet og tortur siger nok lidt om hvem der er voldspsykopaten i det her cirkus.

Jeg er meget glad for, at Politiet fik afværget vanvittige ødelæggelser.
Det er lidt sent at tage trusler om at brænde Kbh af alvorligt, når først ilden er tændt.
Og der er slet ingen grund til ikke at tage truslerne alvorligt. Det er set utallige gange, at de mener, hvad de siger. Det har kostet dyrt, når Politiet har været afventende.
Så ja, bare fuld knald på fra Politiets side, når der er optræk til voldshandlinger.
Stor ros til Politiet, for en fabelagtig god og effektiv indsats.

I første omgang ser det ud til at det mere er under patrulje i Jomfru Anegade end i aktioner foran Børsen at kameraerne skal anvendes. Jeg er sikker på at politiledelsen vil mene det er at skyde sig i foden med en sådan kameradokumentation.