Læsetid: 4 min.

Liborgate vil brede sig til Wall Street

Amerikanske storbanker ser ud til at også at have manipuleret med den rente, bankerne bruger, når de låner penge til hinanden – de politiske følger kan blive eksplosive, når skandalens fulde omfang kendes 
10. juli 2012

Libor-skandalen har ikke vakt nær så stor opsigt i USA som i Storbritannien. Amerikanerne forestiller sig, at ulovlighederne kun har fundet sted på den anden side af dammen – ’Libor’ står jo for London Interbank Offered Rate, og den involverede bank, Barclays, har sit hovedsæde i London. Men Barclays’ rentemanipulationer har ikke desto mindre forgreninger ind i USA’s finanssektor. En del af den bøde på 2,6 milliarder, som banken indgik forlig om at betale, skal da også tilfalde det amerikanske finanstilsyn, der sammen med FBI deltog i efterforskningen af manipulationerne med Libor-rentesatserne.

Væsentligere er det, at også Wall Street ser ud til at blive impliceret i skandalen. De største Wall Street-banker – giganter som JP Morgan Chase, Citigroup og Bank of America osv. – har nemlig efter alt at dømme involveret sig i lignende manøvrer, ja, faktisk kunne Barclays næppe have manipuleret med Libor-renten uden de andre storbankers stiltiende samtykke. Barclays har nu valgt at ’samarbejde’ – dvs. udlevere informationer om de andre storbanker til de amerikanske tilsynsmyndigheder for at afværge værre straffesanktioner eller retsforfølgelse.

Der er tale om to Libor-skandaler: Den første har at gøre med en periode lige før finanskrisen, omkring 2007, da Barclays og antageligt også andre storbanker indberettede lavere rentesatser end deres faktiske låneomkostninger tilsagde. Havde det amerikanske finanstilsyn fået kendskab til en sådan praksis, kunne det have taget skridt til afbøde virkningerne af den finansielle nedsmeltning i 2008. Den anden skandale er ret beset værre. Den omfatter en mere almen praksis, der har stået på fra 2005 og frem til ... tja, hvem ved, måske foregår den stadig? Fremgangsmåden har været at angive Libor-renterne på en sådan måde, at de lige præcis kunne sikre, at bankernes satsninger på derivater blev profitable – altså insiderhandel af gigantisk omfang. Som benchmark for lån for billioner på verdensplan – realkreditlån, små virksomhedslån, personlige lån – indvirker Libor-renten på bankernes mest basale tjeneste: indlån og udlån af penge. Folk betror bankerne deres sparepenge, og bankerne går med til at betale renter af indestående. Eller folk låner penge af banken og betaler så banken renter af deres udestående.

Den typiske opsparer eller låntager handler i tillid til, at banksystemet fastsætter dagens kurs ud fra det bedste skøn om pengenes fremtidige værdi. Vi antager igen, at bankernes skøn bygger på de samlede markedesforudsigelser fra utallige långivere og låntagere verden over om fremtidens udbud og efterspørgsel på penge.

Men hvis den antagelse nu er forkert, hvis bankfolkene nu manipulerer med renten for at spekulere med de penge, vi betror eller tilbagebetaler dem – satsninger, der kan indbringe dem store afkast i kraft af deres interne viden om, hvad markedet i virkeligheden forudsiger – ja, så er det en helt anden historie.

Er det mon nok nu?

Vi har i givet fald at gøre med grov udnyttelse af svimlende proportioner. Og med et tyveri af de billioner af dollar, som gennemsnitlige bankkunder kunne have fået eller sparet som renter på deres ind- og udlån, men som nu er gået til bankfolk i stedet for.

En sådan skandale vil få alle de andre tillidsbrud, amerikanerne i de senere år har oplevet fra finanssektorens side – aggressive udlån, kassesvig, overdrevent risikable derivathandler med kommercielle indlån og underhåndsforståelser med kreditvurderingsbureauerne – til at blegne ved sammenligning.

Hvad kan vi forvente, hvis – eller når – de sande dimensioner ved en sådan skandale går op for USA? De fleste amerikanere lider af ’harmetræthed’, når det gælder Wall Street, hvis excesser allerede har skabt ravage for millioner af amerikanere og tvunget skatteyderne til at punge ud med milliarder (hvoraf kun en mindre del er tilbagebetalt).

De er også så kyniske, at de betvivler, at der nogensinde vil blive sat effektivt ind over for metoderne på Wall Street – dertil er finanssektoren simpelt hen for stærk. Til dato er ikke en eneste finansiel topchef anklaget for kriminelle forhold i forbindelse med nogen af de udskejelser, der førte til nedsmeltningen i 2008.

Faktisk er USA’s øverste finansielle ledere igen i gang med at tjene flere penge end nogensinde før. Og den politiske magt, der nyder godt af via deres kampagnebidrag, har allerede udhulet den lov, Dodd-Frank-loven, som skulle forestille at tøjle dem.

Alligevel kan vi nærme os et vendepunkt, hvor amerikanerne vil omsætte deres forargelse til politisk handling. Redningen af Wall Street blev som bekendt afsæt for Tea Party-bevægelsen og Occupy Amerika.Over hele USA hører man atter krav om genindførelse af Glass-Steagall-loven, der satte skel mellem spekulationspræget, riskofyldt investeringsvirksomhed og normal bankdrift – således at det bliver muligt at bryde de største banker op.

For ikke så længe siden erklærede Dallas-filialen af USA’s Na-tionalbank, Federal Reserve, der ellers ikke er kendt som en bastion for radikalisme, at de største banker er for store til at kunne reguleres og derfor bør indskrænkes.Det store spørgsmål er: Når Libor-gates sande omfang bliver kendt i USA, vil den så kunne levere tilstrækkeligt med ammunition og energi til omsider at få klaret dette job?

 

© The Guardian og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Det lugter langt væk af karteldannelse mellem verdens største banker. Det vidste vi jo godt, selvom det er svært at bevise for outsidere.

Gad vide hvordan den slags indregnes i finansministeriets DREAM-model?

,,,faktisk synes jeg stanken nærmere er ovre i det der kan kaldes "International sammensværgelse" ...og det mener jeg ikke engang er en konspiratorisk betragtning.

Jon W Leonon

Jeg savner skyggen af bevis for at banker har en 'nationalitet' .. ( Jaja, jeg ved godt at i Amerika kan man blive 'corporate citizen' det er jo bare hverken fugl eller fisk )