Læsetid: 6 min.

Nyt olieboom kan give global turbulens og uro

Hvis olieskifer og andre nye kilder øger produktionen, kan det få olieprisen til at falde, investeringer i ren energi til at dale og usikkerhed om udviklingen i økonomien til at vokse
Snarere end at sætte fuld knald på omstillingen fra olie til et nyt, klimavenligt energisystem har kapitalstærke selskaber i den fossile sektor sat fuld knald på indsatsen for at opretholde det gamle system via udvikling af helt nye oliekilder. Blandt dem finder man skiferolie og som her i Alberta, Canada, tjæresandsolie.

Snarere end at sætte fuld knald på omstillingen fra olie til et nyt, klimavenligt energisystem har kapitalstærke selskaber i den fossile sektor sat fuld knald på indsatsen for at opretholde det gamle system via udvikling af helt nye oliekilder. Blandt dem finder man skiferolie og som her i Alberta, Canada, tjæresandsolie.

Todd Korol

10. juli 2012

»Politikerne har hidtil vist sig i stand til i høj grad at ignorere klimaspørgsmålet, dvs. undlade at gøre noget seriøst. Det vil de ikke være i stand til med olien. Når oliekrisens virkelighed rammer, vil politikerne blive tvunget til at handle, fordi den indebærer en stribe alvorlige problemer her og nu. Derfor koncentrerer jeg mig om energiudfordringen: de fossile energiressourcers udtømning. Hvis vi handler for at afhjælpe en snarlig mangel på olie og gas, vil det samtidig hjælpe klimaet.«

Sådan sagde for fem år siden Dennis Meadows, professor ved University of New Hampshire og en af forskerne bag Romklubbens skelsættende rapport om Grænser for vækst, der satte dagsordenen i 1972 for den internationale miljødebat.

Så fra 2007 holdt Meadows næsten op med at tale om klimatruslen. Fokuserede i stedet på, hvad fagfolk kaldte peak oil: Det tidspunkt, hvor den globale olieproduktion når sit toppunkt og begynder at falde.

En del andre gjorde som Meadows. USA’s præsident, Barack Obama, har f.eks. i lange perioder talt om omstillingen til vedvarende energi alene som en strategi til at komme ud af den farlige olieafhængighed. Den globale opvarmning har nærmest været politisk fyord under indtryk af den bastante klimaskepsis blandt republikanske politikere og konservative medier i USA. Og med nogen forsinkelse erklærede Det Internationale Energiagentur sidste år, at peak oil faktisk er over os.

»Vi tror, at produktionen af råolie toppede allerede i 2006,« sagde agenturets cheføkonom, Fatih Birol, i april 2011.

Da han sagde det, var olieprisen nået over 120 dollar pr. tønde, tre gange niveauet i januar 2009. En direkte afspejling af at produktionen havde store problemer med at følge efterspørgslen.

I går skrev så den britiske miljøanalytiker og forfatter George Monbiot i en kommentar her i avisen, at det hele er forkert, og at peak oil er aflyst.

»Alle tog fejl,« fastslog han med beklagelse: »Peak oil er ikke forestående og indtræffer næppe i nogen overskuelig fremtid (...) verden er på vej ind i et nyt olieboom.«

Noget af en bombe for såvel miljøfolk som for andre, der har haft de truende olieprisstigninger og udsigten til knaphed og undergravelse af økonomien som advarselstegn og pejlemærke.

Ny olie

Forklaringen? Snarere end at sætte fuld knald på omstillingen fra olie til et nyt, klimavenligt energisystem har kapitalstærke selskaber i den fossile sektor sat fuld knald på indsatsen for at opretholde det gamle system via udvikling af helt nye oliekilder.

Monbiot kan bl.a. finde dokumentation for sit udsagn i en ny rapport fra Harvard Universitys Kennedy School, udarbejdet af tidligere vicedirektør i det stor italienske olieselskab Eni, Leonardo Maugeri.

Oil: The next revolution hedder rapporten, der i undertitlen taler om ’opsvinget uden fortilfælde’ i olieproduktionen.

Det største nye bidrag vil ifølge rapporten komme fra Irak, hvis store råoliereserver har været temmelig utilgængelige under og efter konflikten med Saddam Hussein.

Det næststørste nye tilskud til den globale produktion vil bestå i ukonventionel skiferolie og tjæresandsolie fra henholdsvis USA og Canada.

Maugeri taler om »en eksplosion i USA’s olieproduktion«, kalder den et »paradigme-skifte« og spår, at USA i kraft af olieskiferreserverne vil blive verdens næststørste olieproducent fra 2020.Det fjerde markante bidrag til øget olieproduktion kan blive olie fra righoldige, men svært tilgængelige, såkaldt pre-salt lag i 7.000 meters dybde i havbunden ud for Brasilien.Alt lagt sammen kan man ifølge olieeksperten vente en vækst i den globale produktion fra nu 93 mio. tønder olie pr. dag til 110 mio. tønder i 2020 – »den største stigning i et enkelt årti siden 1980’erne.«

Turbulens

»I hvert fald frem til 2015-16 vil vi se turbulens på udbudssiden på det globale oliemarked,« vurderer Thina Margrethe Saltvedt, norsk oliemarkedsanalytiker hos Nordea Markets.

»Revolutionen i udvinding af skiferolie og -gas samt af tjæresand i henholdsvis USA og Canada har allerede overrasket stærkt. Den kraftige vækst i produktionen er en forsinket effekt af den markante stigning i olie- og gaspriserne i perioden 2003-08.«

I USA startede det ny produktionseventyr med skifergassen under brug af den såkaldte ’fracking-teknologi’, hvor de fossile reserver presses ud af skiferlagene ved at sprække disse med vand under højt tryk, iblandet kemikalier. Det gav så meget gas, at det amerikanske marked ifølge Saltvedt nu er »oversvømmet«. Derfor har man overført udvindingsteknikken fra gas til skiferolie, og det har øget den amerikanske olieproduktion de seneste år.

Tilsvarende har olieprisstigningerne sat fart på den canadiske tjæresandsproduktion, også den med stort forbrug af vand, kemikalier og energi som omkostning.

»Man siger, at produktionen kræver én tønde olie i input for at give to tønder i output,« oplyser Thina Margrethe Saltvedt.

Både dette diskutable energiregnskab og selve de ukonventionelle reservers størrelse er baggrunden for, at NASA’s chefklimaforsker James Hansen har sagt, at »løbet vil være kørt« for klimaet, hvis denne olie hentes op og brændes af.

Uenighed

»Olieproduktionskapaciteten vokser med en sådan hast uden for-tilfælde, at forsyningerne måske kan overstige forbruget. Når overfloden rammer markedet, kan det udløse et kollaps for olieprisen,« skriver Leonardo Maugeri i sin rapport.

Jeremy Leggett, geolog og tidligere konsulent for olieindustrien, tror ikke på produktionsboomet. Hvor den fossile energi ved konventionel produktion strømmer vedvarende op fra den borede brønd, når først man har ramt, så har udvinding af olie og gas fra skifer mere karakter af mineindustri.

»Udtømningshastighederne i brøndene er uventet høje, hvilket betyder, at der må bores flere og flere med stadig højere omkostninger, hvilket igen betyder, at der må lånes stadig flere penge – i kontrast til en pengestrøm fra produktionen, som halter stadig mere bagud,« skriver Leggett i The Guardian og taler om et »gigantisk pyramidespil.«

Både Maugeri og Saltvedt medgiver, at det er meget svært at forudsige den fremtidige oliepris. Der er således både teknologisk og miljømæssig usikkerhed forbundet med den amerikanske olieskiferproduktion, når først de mindst besværlige forekomster er tømt. Samtidig skaber f.eks. den fortsatte politiske tummel i Irak tvivl om forsyningssikkerheden i den irakiske olieproduktion.

På efterspørgselssiden har den hidtil høje oliepris sat gang i investeringer i alternative energikilder og transportteknologier uden eller med lavt olieforbrug.

»I første omgang kan det påvirke efterspørgslen og få olieprisen til at falde i en situation med øget udbud. Men efterfølgende kan f.eks. en lavere benzinpris bremse investeringerne i den renere teknologi og vanskeliggøre bestræbelserne på at få folk til at bruge nye transportmidler,« siger Thina Margrethe Saltvedt.

Klaus Illum, uafhængig energikonsulent og oliemarkedsanalytiker, er enig i, at hvis man virkelig skaber en situation med større produktion end forbrug og dermed faldende oliepriser, »så vil det være slut med sådan noget som elbiler.«

Illum påpeger dog, at den aktuelle vækst i olieforbruget – ikke mindst bestemt af udviklingen i Kina og Indien – vil forudsætte »kolossal stor produktion« af ukonventionel olie i Nordamerika, hvis produktionen faktisk skal kunne følge med til eller ligefrem overhale forbruget.

»Udviklingslandene har et meget lavt olieforbrug pr. indbygger, men nogle meget store årgange af unge forbrugere på vej. Vi har til gengæld et meget højt forbrug pr. indbygger, men en befolkning der ikke vokser. Der er en voldsom ulighed i forbrugets fordeling, og hvis man skal frembringe en olieproduktion, der kan gribe væsentligt ind i den ulige fordeling, skal der virkelig meget til. I det billede spiller olieskiferen ikke en afgørende rolle,« mener han.

Personligt finder Klaus Illum det mest sandsynligt, at et nyt olieeventyr vil gøre den globale forsyningssituation og økonomi yderligere turbulent.

»Et øget udbud fra nye kilder vil skabe en meget kompleks situation. Nogle producenter vil miste penge, og andre vil få, og der vil blive flyttet rundt på enorme formuer – det kan give voldsomme omvæltninger i den globale økonomi og på finansmarkedet,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

EROEI (Energy Return On Energy Invested) på 2:1, og så påstår de, at Peak Oil er en fuser! Hvor latterligt.

Dan Johannesson

Det er menneskelig sindssygdom, i konkret og direkte udfoldelse.

Kan man fængsle direktørerne for oliekonglomeraterne for forbrydelser mod jordens befolkning, dyreriget, planteriget og økosfæren?
Hvis nej - hvorfor ikke? Hvordan har vi TILLADT den her vanvittige, omvendte verden at tage form?

Hvorfor ikke bare smide 30 brintbomber og få selvmordet overstået på en gang. Det vil om ikke andet leve om til tidens bevidstløse mantraer om 'rentabilitet' og 'effektivitet'.

Walk the talk. Fuckers.

Ja, hvor vil folk dog blive skræmte, hvis olieprisen lige pludselig falder lidt.

Jeg tror nu, det ville give meget mere uro, hvis oliereserverne pludselig var opbrugt!

Per Torbensen

En tønde i input for 2 tønder i output det er galimatias.

Selve olieproduktionen ødelægger mere natur og skaber større forurening end selve forbruget af den olie man frembringer
Alene de billeder der kan hentes på nettet vdr.udvinding af olie fra tjæresand viser klart og tydeligt hvor afsindig sindsygt visse dele af kapitalismen fungerer på-natur og menneskefjendsk i sin grundsubstans.

Man skal også være opmærksom på, at det såkaldte nye olieeventyr ikke kun skal dække et øget forbrug, men tillige skal dække faldet i produktionen fra eksisterende oliefelter, hvoraf nogle, som de største i verden, har været/er meget givtige og repræsenterer meget lavthængende frugter med stor EROEI.
Med en kraftigt faldende EROEI indsnævres mulighedernes vindue for omstilling til bærefdygtige energiformer hastigt, samtidig med, at klimasituationen og de øvrige miljømæssige katastrofer tårner sig op i horisonten (alene billedet bør give kuldegysninger).

olivier goulin

Fracking-teknologien rummer perspektiver for at score kollossale gevinster for olieselskaberne, men miljømæssigt er det den rene katastrofe, det er simpelthen den mest modbydelige olieteknologi, der til dato er udviklet.

Undergrunden bliver pumpet op med en cocktail af flere hundrede giftige kemikalier, som så sprænger oliereserverne, men også selv undslipper i undergrunden.

Dette foregår undertiden i umiddelbar nærhed af grundvandsreserverne, og der er adskillige eksempler på at folks drikkevandsforsyning er blevet så forurenet, at de iike engang kunne bade i vandet, og tilmed kunne sætte ild til det vand, der kom ud af hanerne.

Men endnu mere alvorligt, bliver radioaktive stoffer i undergrunden frigjort og bidrager til forureningen af grundvandet. Der er fundet Radium i sundhedsskadelige doser omkring andre Fracking-sites.

Den danske regering har nu givet det franske olieselskab Total lov til at foretage undersøgelser i den nordjyske undergrund mhp. eventuel skiferolieudvinding. Der er ingen forbud mod at bruge Frackingkemikalier i Danmark, og man er stadig uvis om deres skadevirkning.

Teknologien er forbudt i Frankrig og andre Europæiske lande, og det er næppe sandsynligt at Total investerer i disse undersøgelser uden at have fået visse underhåndsgarantier.

Hvis Danmark, Gud forbyde det, giver de udenlandske Frackingselskaber koncession til at udvinde skiferolie i den danske undergrund, så spilles der hazard med den ubetinget vigtigste resourcer, vi råder over i Danmark: Rent og drikkeligt grundand.

I så fald må man håbe på, at danskerne vågner op af deres tornerosesøvn, og bruger ethvert nødvendigt våben til at få det stoppet.

/O

Robert Kroll

Klimasiden er problemet.

Men politisk er det fint - tænk hvis vi meget hurtigt kunne frigøre os fra afhængigheden af mellemøstens olie.

Så ville den mellemøstlige krudttønde pludselig være uden global betydning, israel/Palæstina konfliktens løsningsmuligheder ville fremstå på en ny baggrund, Irans præstestyre ville være bedøvende ligegyldigt o s v.

Alexander Ildhøj

Jacob K:

Jeg ville ønske at det var en mulighed, men som tingene ser ud, vil jeg tro at et kollaps kommer til, at gøre desperate folk endnu mere desperate og forværre den i forvejen allerede uoverskuelige virkelighed..
Hvad vi har brug for, er at skifte slynglerne i Washington/Wallstreet, ud med dygtige folk der forstår og værdsætter andet end dollar-tegn.

Lars Kristensen

Olieeventyret er ved at ebbe ud og det har været klart visende de sidste ti år - hvordan?

Når olieselskaberne begynder at bore efter olie svært tilgængelige steder, dybhavsboringer og polarboringer, så er det fordi de ved, at de lettilgængelige depoter (den arabiske halvø) er på vej til at være udtømte.

Det ville jo være fuldstændig halsløs gerning at bore efter olie svært tilgængelige steder, såfremt der fortsat ville flyde olie i stride strømme fra de lettilgængelige steder.

Derudover er produktionen af olie fra oliesandet i Canada og andre steder ved at blive intensiveret og igen ville det være latterligt at gøre, dersom manglen på lettilgængelig olie fortsat ville være til stede.

Derfor er den arabiske halvøs oliebeholdning ved at være opbrugt.

Samme problem har vi her i DK. Der er ikke mange år, før Nordsøens oliedepoter er opbrugte og hvad skal lille DK så gøre - jo, vi borer efter olie ved Grønland.

Dan Johannesson

Enig med Brian Pedersen, skift nu over til Renault Z.E. de kører glimrende, koster det samme som andre biler og har ja - intet benzinforbrug.

Hvor svært kan det være?

(Og nej arbejder ikke for firmaet, og har selv en cykel som eneste private transportmiddel) ; )

Jacob Knudsen

Alex: Du har nok ret, det er de få der ødelægger det for de mange... Occupy wallstreet er vel et glimrende eksempel herpå...

Vi har en regering, der tuder os ørerne fulde om grøn energi, men når det kommer til realiteterne, er det mundsvejr.
Der er ingen afgiftslettelser for de såkaldte hybridbiler, biler der både kører på el og konventionelt brændstof, der er ingen afgiftslettelser på biobrændstof, men der er afgiftsforøgelser på el, således at vi kan betale for urentable vindmølleprojekter ( i sammenligning med konventionel elproduktion.
Jeg hørte igår, en såkaldt ekspert, der postulerede at ved brug af elbiler tabte man, in worst case, 18 % af energien mod den konventionelle bil hvor man taber 70 procent af energien.
Denne "ekspert" glemmer, at man aldrig får den samme energi ud af et batteri, som det man putter i.
Ved en blyakkumulator er det, in best case, 70 % af energien som man kan få tilbage. En elmotor omsætter kun 90 % til bevægelsesenergi, resten går tabt i varmeudvikling og friktion.
Den gode "ekspert" glemmer også at elektriciteten skal produceres, da kun 10 % , højt regnet, kommer fra vindmøller, kommer 90 % fra konventionelle kraftværker.
Hvis elværkerne bruger kondensatorkølevandet til fjernvarme, kan man opnå en effekt på ca 50 %(der bliver udviklet el af 50 % af den potentielle energi der findes i brændstoffet) resten går tabt i kedlerne, kondensator og ect.
Derfor var denne "eksperts" udsagn, set fra mit ståsted, det rene sludder.
"Eksperten" glemte at fortælle, at en moderne højkomprimeret turbodieselbil har en virkningsgrad på ca. 50 %. Denne ekspert udtalte sig igår (10/7) i Danmarks radio program 1, om eftermiddagen.
J.Boye fhv. maskinmester

Endnu en brik indgår i det såkaldt nye olieeventyr, nemlig det voldsomt stigende forbrug (primært luksusbaseret) i den største eksportproducent, Saudi Arabien.
Det illustreres i denne artikel i NYT:
http://www.nytimes.com/2012/07/12/business/energy-environment/12iht-gree...
Fortsætter stigningen i forbruget med samme takt som hidtil, vil der ikke være eksport af olie fra Saudi Arabien i 2038. Men måske tørrer kilderne ud før, hvilket er sandsynligt, da man næppe kan stole på de officielle saudiske tal for tilgængelige reserver.

John Vedsegaard

At tro kilderne i Saudi Arabien tørrer ud allerede i 2038, er ikke særligt sandsynligt. Dette fordi meget store dele af landet overhovedet ikke er undersøgt, der kan sagtens være 10-20 gange mere end det man ved og hvad de allerede har udnyttet.

Det er sikkert korrekt, at kilderne aldrig tørrer ud, og det er et altfor upræcist udtryk at anvende. Der var tale om en talemåde. Men det er ikke ensbetydende med, at Saudi Arabien kan opretholde den nuværende produktion.
I denne artikel (og mange andre på selvsamme site) behandles situationen i bl.a. Saudi Arabien mere indgående. Det samlede billede giver ikke anledning til optimisme, hvad angår reserverne (hvis man ikke lige har klimabrillerne på).
http://www.theoildrum.com/node/7149

Her er lidt nyt om de saudiske oliekilder og en såkaldt 'decline'rate', som er det årlige fald i produktionen. Ihukommende, at denne 'decline-rate' skal opvejes af ny produktion andre steder til erstatning for verdens hidtil mest givtige oliekilder - og mere til, hvis efterspørgseln stiger.