Læsetid: 3 min.

Obama forsøger knockout af Romney

Med et bombardement af tv-reklamer søger præsident Obama at tegne et negativt billede af sin modstander, Mitt Romney, inden republikaneren har penge nok til at give igen med samme skyts. Samme trick blev brugt af Bush mod Kerry i 2004
Tv-reklamer har tidligere vist sig at være særdeles effektive i amerikanske præsidentkampagner, og præsident Obama har i de seneste uger brugt 100 millioner dollar på at få vælgerne til at se hans modstander, Mitt Romney, som uegnet til at overtage posten efter ham.

Tv-reklamer har tidligere vist sig at være særdeles effektive i amerikanske præsidentkampagner, og præsident Obama har i de seneste uger brugt 100 millioner dollar på at få vælgerne til at se hans modstander, Mitt Romney, som uegnet til at overtage posten efter ham.

Edward Linsmier

17. juli 2012

I 2004 blev valgkampen mellem præsident George W. Bush og den demokratiske senator John Kerry stort set afgjort i månederne, der fulgte efter afslutningen på de demokratiske primærvalg.

Otte år senere tyder meget på, at noget lignende vil ske igen. Præsident Barack Obama bruger den samme drejebog mod hans republikanske modstander, Mitt Romney, som Bush gjorde mod Kerry, og efter alt at dømme lige så effektivt, hvis man tager meningsmålingerne for gode varer.

I 2004 spenderede Bush-kampagnen et kæmpe beløb på tv-reklamer for at definere den i befolkningen relativt ukendte senator Kerry som en flip-flopper (ryggeløs opportunist, red.), en elitær akademiker fra Boston og en rigmand uden jordforbindelse til den jævne amerikaner.

Det skete i en periode, hvor demokraten fattedes få midler og derfor ikke kunne vende sit eget skyts mod Bush. Kerry havde brugt næsten alle sine penge under primærvalgene, og nye donationer kunne først anvendes efter partikongressen i august.

Romney er faldet i den samme fælde, dog med en forskel. I 2010 tillod Højesteret individer, institutioner og virksomheder at spendere ubegrænsede summer på at støtte politikere, blot budskabet ikke er koordineret med deres kampagne.

Så selv om der lige nu er lavvande i Romneys kasse, kan han gennem stedfortrædere svare igen på angreb; problemet er, at de ikke må koordinere budskabet. Det giver Obama en enestående mulighed for at tegne et negativt portræt af republikaneren.

Obamas 100 millioner dollar

I de seneste to-tre uger har Obama investeret 100 millioner dollar på tv-reklamer rettet mod Romney i en snes delstater, hvor der hersker tvivl om udfaldet. Romney-kampagnen har kun formået at sætte 25 millioner dollar til side til tv-reklamer i samme periode.

»Obama vil definere Romney, inden han selv har mulighed for at gøre det. Og det er lykkedes,« siger Jim Jordan til Associated Press, der var rådgiver for Kerry i 2004.

I Obamas seneste tv-reklame – udsendt lørdag i svingstater som Florida, Ohio og Virginia – hører man Romney synge »America the Beautiful« i en falsk tone, mens billeder og tekster ruller over skærmen.

Et sted hævdes det, at hans investeringsselskab Bain Capital Co. flyttede private arbejdspladser til Mexico og Kina; et andet, at han i guvernørtiden i Massachusetts flyttede offentlige stillinger til Indien. Til sidst hedder det, at en stor del af Romneys formue på 250 mio. dollar er parkeret i skattely i Bermuda og på Cayman Islands, og at han indtil fornylig havde en bankkonto i Schweiz.

Angrebene prøver at undergrave Romneys hovedargument for at blive præsident: At han er bedst ekviperet til at forvalte USA’s økonomi i kraft af hans lederskab af et investeringsselskab, der opkøbte og sanerede skrantende virksomheder og skabte nye arbejdspladser.

Vilde overdrivelser

I 2004 hævdede Kerry, at han qua sin baggrund som officer i Vietnam-krigen ville være bedre til at varetage USA’s sikkerhed mod terrorangreb end Bush, der aldrig havde været i krig. Men Bush hamrede i sine tv-reklamer på, at Kerry efter krigen havde overdrevet sin heltemodige indsats.

Bush pegede også på, at Kerry forrådte sine krigskammerater ved at vende sig mod Vietnamkrigen under en senatshøring i 1976.

Ligeledes hævder præsident Obama, at Mitt Romneys vigtigste kort – at have skabt 100.000 arbejdspladser som leder af Bain Capital. Co. – er en vild overdrivelse. Nogle job er blevet nedlagt, andre er blevet flyttet til udlandet. Oveni det kommer, at Romney har prøvet at betale så lidt i skat af sine indtægter som muligt ved at parkere pengene i skattely.

»Romney kan blive den første præsident i historien med en schweizisk bankkonto,« sagde hans republikanske rival, Newt Gingrich, under primærvalgene.

»Amerikanerne har ikke noget principielt imod politikere, der er rige,« siger Bob Shrum, der var kampagneleder for John Kerry i 2004, til magasinet Campaigns & Elections. »Men hvis Romney virker, som om han er fløjtende ligeglad med jævne folks tilværelse, får piben en anden lyd.«

Værre bliver det, hvis der opstår tvivl om Romneys sandfærdighed. I sidste uge afslørede The Boston Globe, at han ikke – som hidtil hævdet – forlod sin stilling i Bain Capital i 1999. Dokumenter viser, at han var ordførende direktør for selskabet indtil 2002, skønt han i de tre år ledede forberedelserne til vinterolympiaden i Salt Lake City.

Afsløringen er vigtig, fordi Bain Capital i perioden 1999-2002 eliminerede en del arbejdspladser i de virksomheder, det overtog.

Virkningen af Obamas reklamekampagne kan ses i meningsmålinger i svingstater som Florida, Ohio og Virginia, hvor præsidenten har taget en klar føring. Samtidig er Romneys i forvejen lave popularitet faldet yderligere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"I 2010 tillod Højesteret individer, institutioner og virksomheder at spendere ubegrænsede summer på at støtte politikere, blot budskabet ikke er koordineret med deres kampagne."

Selvfølgelig koordineres der!

Dan Johannesson

Men det er jo ligegyldigt hvem der vælges.
Som i Danmark og de fleste andre vestlige unionsdistrikter, føres der alligevel konsekvent udelukkende neoliberal politik, med mindre variationer, de steder hvor det ikke tæller.

Om det er den ene eller anden der står i front for konglomeraternes og magtfulde enkeltpersoners / PNAC's vision om centraliseret fascisme er jo derfor ligegyldigt.

Før disse forhold ændres, behøver pressen ikke længere at dække hverken amerikanske eller danske valg, i det udfaldet, den førte politik og vestens retning, er den samme, støbt i beton: Øget centralisering af magt i stadig færre globale enheder, dyrkelse af vækstfilosofien uden hensyntagen til miljø og begrænsede naturresurser, samt krigs og oliedrevet kapitalisme.

Så lad os i stedet blot få hvad der i øvrigt udgør vores medierede mentale dagskost: dagens sport, seneste frygthistorier, uden kontekst/ interessentbeskrivelser, og et nyt afsnit af amalie der drikker sig fuld eller tørrer sig i røven, før reklamerne for tomhed og idioti, nu med acidophilus, sender os i seng..