Læsetid: 6 min.

Den olympiske propagandamaskine

De Olympiske Lege er en verdensomspændende megabegivenhed, som bruges til meget andet end at rette fokus på idrætten. Historisk er legene blevet brugt og misbrugt politisk. Storbritannien forsøger også at udnytte potentialet
De Olympiske Lege er en verdensomspændende megabegivenhed, som bruges til meget andet end at rette fokus på idrætten. Historisk er legene blevet brugt og misbrugt politisk. Storbritannien forsøger også at udnytte potentialet
27. juli 2012

Det er en ganske almindelig lørdag formiddag i juli. I spinningsalen på Gasværksvej i København har godt og vel 30 københavnere trodset sommerbygerne og gør klar til at klikke cykelskoene ind i pedalerne. Foran dem venter 55 minutters intensiv træning, der i det trange lokale stensikkert vil få sveden til at piske fra panden og danne små pøle på gulvet ved siden af motionscyklen.

På en af de bagerste rækker retter en ung mand sig op i cykelsadlen. Han begynder at fumle med et stykke stof. Farverne blå, rød og hvid danner et mønster, der viser sig at være det britiske flag. Stoffet bliver til en bandana, der dækker hele hans hår og bliver bundet i en stram knude i nakken. Den stolte nationalfølelse skal tydeligvis hjælpe ham igennem strabadserne den næste times tid.

OL i London begynder for alvor i dag, når åbningsceremonien på det olympiske stadion er overstået. Men mens fokus lige nu er rettet mod de forskellige stadioner og arenaer, hvor udøverne kæmper om guld, sølv og bronze, foregår der samtidig en større pr-kampagne for Storbritannien, der skal vise nationens storhed både eksternt og internt, så briterne bliver stolte ambassadører for nationen, og sådan har det altid været, fortæller professor og idrætshistoriker Jørn Hansen fra Syddansk Universitet.

»De fleste lande har brugt De Olympiske Lege til at manifestere sig i offentligheden. Det gælder både indenrigs- og udenrigspolitisk. Helt tilbage fra det første OL i 1896, hvor Grækenland var en forholdsvis ung, selvstændig nation, brugte de meget De Olympiske Lege til at vise, at Grækenland var noget særligt og lavede forbindelseslinjer tilbage til den græske storhedstid,« siger Jørn Hansen.

Propagandasucces

Særligt er det dog to olympiske lege, som springer i øjnene, når man taler om at bruge det fokus, det giver en nation, når alle verdens bedste atleter opholder sig samme sted i nogle uger for at dyste om at være klodens bedste i netop deres disciplin: OL i Berlin i 1936 og det seneste OL i Beijing i 2008.

»Berlin og Beijing er de to olympiader, der har været mest diskuterede i offentligheden. Moskva i 1980 var også ved at blive det, men så var der så mange lande, der boykottede begivenheden, at det gik lidt i sig selv igen,« fortæller Jørn Hansen.

Ifølge Hans Bonde, professor og idrætshistoriker ved Københavns Universitet, giver et OL blandt andet mulighed for at samle nationen om en kæmpe begivenhed og nationens kerneværdier. Men OL i Berlin er et godt eksempel på, hvordan man også kan udnytte et olympisk værtskab politisk.

»Udadtil får man chance for at sælge et billede af nationen, som på ingen måde behøver at være i overensstemmelse med sandheden. OL i 1936 var måske den største propagandasucces i Det Tredje Riges historie, fordi legene fremviste det nazistiske Tyskland som en pluralistisk, åben, livsglad og tolerant nation, og fordi alle mennesker og racer fra hele verden kunne mødes i en stor folkefest. Denne løgn blev lagt som et slør ud over legene, der skjulte nazismens sande bestialske væsen,« siger Hans Bonde.

I Berlin i 1936 var nazismen stadig forholdsvis ny, da Hitler først for alvor kom til magten i 1933. Derfor blev De Olympiske Lege i høj grad brugt til at vise, hvor storslået et samfund det tyske var i gang med at blive. Blot for at overgå det seneste OL i 1932 i Los Angeles blev der bygget et olympisk stadion med plads til omkring 100.000 tilskuere. Ligesom det nazistiske styre arbejdede hårdt på, at resultaterne fra legene via medierne blev spredt til så mange lande som muligt. Hitler ønskede eksplicit, at der kun var ariske deltagere ved De Olympiske Lege, men da flere lande truede med at boykotte hele begivenheden, trak han ønsket tilbage. Og det endte med, at i den tyske delegation ved OL det år var fægteren Helene Meyer, som havde en jødisk far. Samtidig vandt afroamerikaneren Jesse Owens i Berlin fire guldmedaljer i sprint og længdespring.

Uvurderlig reklame

I aften bliver De Olympiske Lege officielt åbnet med den traditionelle åbningsceremoni på det olympiske stadion. Ifølge Hans Bonde er det især ved denne begivenhed, at værtsnationen forsøger at udnytte det kulturelle og politiske udstillingsvindue, De Olympiske Lege er, over for resten af verden på grund af den store mediebevågenhed, legene har. Han kalder åbningsceremonien for »højdepunktet for den kulturpolitiske propagandamaskine« ved et OL.

»Når et land og en værtsby byder ind på at holde et OL, er det ikke primært på grund af det sportslige. I stedet ønsker man at sætte sit eget land og dets kulturværdier på den internationale dagsorden. Det er det vigtigste. Det gør man blandt andet gennem åbningsceremonien, hvor man har flere milliarder menneskers opmærksomhed i et par timer. Det er uvurderlig reklame for et værtsland,« siger Hans Bonde.

Ved OL i Beijing viste det kinesiske styre et særligt blik for at udnytte de muligheder, åbningsceremonien giver for at markedsføre nationen. I den kinesiske transmission sås den kinesiske præsident, Hu Jintao, ifølge Hans Bonde mere end 23 gange på skærmen – mod kun syv gange i den danske – siddende i en rød VIP-boks på det olympiske stadion med hele det kommunistiske partis elite omkring sig.

»At få vist Hu Jintao sammen med folket på tribunerne og tæt på de internationale statsledere på en så pompøs måde er ubetaleligt for det kinesiske styre,« siger Hans Bonde.

Ud over at vise sin nations storhed bliver åbningsceremonier også brugt til at lægge afstand til andre dele af nationens historie. Igen er Beijing et godt eksempel, mener Jørn Hansen.

»Hvis man tager åbningsceremonien fra Beijing, hvor de kinesiske arrangører forsøgte at trække rødderne helt tilbage til det gamle Kina og Kungfutse-tiden, er det tankevækkende, at der intet var om tiden med Mao. Det var det moderne Kina, man ville manifestere – både indadtil i Kina og udadtil over for resten af verden,« siger Jørn Hansen.

»Det er med til at skabe en ny myte – en ny pagt – med både kineserne og resten af verden om, hvem kineserne er, og hvilke kulturværdier de bringer med videre fra det gamle Kina til det nye Kina. Den nuværende magtelite i Beijing blev fremstillet som blomsten af en tusindårig kinesisk tradition, rodfæstet i Kungfutses lære med dens vægt på lydighed og respekt,« siger Hans Bonde.

Finanskrisen ændrer fokus

Frem mod dette års Olympiske Lege har der ikke været den store internationale debat om legene i Storbritannien, sådan som tilfældet var med Beijing i 2008. Men til gengæld har briterne internt diskuteret legene, fortæller Jørn Hansen.

Allerede da London i 2005 i Singapore blev valgt til at være værtsby i 2012, forsøgte byen at slå sig op på begrebet legacy, som Jørn Hansen i denne sammenhæng vil oversætte med både »arv« og »eftermæle«, fordi briterne har gjort meget ud af at give OL-arrangementet en social og bæredygtig profil.

»Man prøver på at etablere De Olympiske Lege som et politisk korrekt arrangement ved at bruge ordet legacy. Blandt andet forsøger man også i Storbritannien at bruge OL til at gøre noget ved folkesundheden, men det er nærmest umuligt at gøre. Man har i hvert fald ikke noget sted i historien kunne påvise, at et OL gør folkesundheden bedre i værtslandet. Det har ikke sat en større del af befolkningen i gang med at motionere, og det kommer heller ikke til at ske i Storbritannien,« forudser Jørn Hansen.

I dag er det syv år siden, London blev tildelt værtskabet for de olympiske lege. Syv år, hvor finanskrisen har sat sine tydelige spor i den globale økonomi, og det kommer også til at påvirke legene i London, mener Hans Bonde.

»Den britiske regering havde formentlig to formål med at søge om værtskabet: Et økonomisk og et kulturelt. Det økonomiske skulle positionere Storbritannien som en ny økonomisk stormagt med ekkoer fra dets storhedstid i det gamle imperium, hvilket med den nuværende krise i Storbritannien ikke vil lykkes. Og det kulturelle skulle markere Storbritanniens store bidrag til verdenskulturen på den kunstneriske og ikke mindst musikalske front, hvilket utvivlsomt vil lykkes med al den energi, de har lagt i det,« vurderer Hans Bonde.

Et eksempel på, hvordan den økonomiske krise har ramt OL i London, er den olympiske by, som huser atleterne under legene. Efter OL skal bygningen omdannes til almindelige boliger, men ifølge Jørn Hansen har man allerede været nødt til at sælge bygningen til et investeringsfirma fra Qatar.

»Man kunne simpelthen ikke få det til at hænge sammen på andre måder, og det hænger måske ikke så godt sammen med ønsket om et godt eftermæle,« siger Jørn Hansen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Selch

Mon ikke OL bliver indledningen til en ny æra i Storbritainien, afslutning på det forgangne stor-imperialistisk rige - hvor de indre linier er i opløsning og Irland, Skotland og andre finder nye veje. Et land hvor 10% af BNP kommer fra banksektoren kommer til at få problemer. Mon ikke vinduspudserne kommer til at kigge ind på mange tomme kontorlokaler i de mange arkitektoniske mesterværker langs Themsen.

Smid et OL i Madrid, så pøblen for en tid glemmer hadet til deres uduelige ledere.

Per Jongberg

" De Olympiske Lege er en verdensomspændende megabegivenhed, ..."

Blandt sofafolket ?

Hvis ikke der havde været problemer med sikkerheden, ville jeg ikke have opdaget, at OL var forestående ... er jeg mon helt alene på denne jord ?

Rejs Jer, sofafolk, og få et liv !

Henrik Darlie

Veredenshistoriens største 'økonomiske' krise toppes af verdenshistoriens dyreste 'leg' der nu ser ud til at være 'gennemmilitariseret'. Det ser flot ud.
Alle glæder sig til åbningsCEREMONIEN - det store fantasktiske og overdådige sportsritual.

Hvis man skal bedømme danmarks befolkning udfra hvad der præsenteres i medierne, så er de mestendelens 'gamle damer' og 'sportsidioter'.
Og når kronprinsen dansende/løbende? forsvarer 'censuren' så går det hele op i en 'højere enhed'.

Klaphatte er et meget passende udtryk.

Torben Selch

Lad nu de unge more sig en stund med lidt naivt festivitas - det er jo dem der kommer til at betale regningen for EU-elitens morads - der kommer til at tage en generation eller 1,5 inden den er nogenlunde betalt tilbage.

Hanne Cetkin

Åbningsceremonien kan vel mest præcist karakteriseres som den brutale kolonimagts teatralske, pompøse og smagløse hyldest af sig selv.

Man må sandelig håbe, at arrangørerne huskede at udlevere brækposer til det internationale publikum på stadion.

Herre Jemini!

Henrik Darlie

Bjarne Bisgaard siger:

"Nedgørelse af andre er en veludviklet sport"

Det bliver spændende at se det som OL-disciplin.

Jens Thorning

Kristeligt Dagblad skriver i lederen i dag, at med placeringen af OL i London er der håb om, at sport og politik ikke blandes for meget sammen. Når de i Reagan og Foghs forstand gode propaganderer, er det åbenbart ikke propaganda.

Karsten Aaen

Nu har jeg set lidt af åbnings-ceromien fra London.
Mary Poppins, syge børn i hospitalssenge, Robin Hood? (mændene med hætterne og sortsværtede i ansigterne?), og så åbenbart noget med England Green and Pleasant Land i starten? med får, køer, gæs mv.

Og manden som gjorde internettet muligt: Sir Tim Berners-Lee ---- this is for everyone - skrev han på himlen. Og uden denne mand, denne Berners-Lee sad stærke kapitalkræfter på internettet i dag...

GB/UK/England ville vel vise verden landets udvikling fra omkring år 1800-til 2000/2012? - ved ikke om det lykkedes da jeg så Barnaby på en anden kanal en del af tiden..

Ang. censur og OL - IOC er en privat organisation, de kan lave de regler de vil for atleters udtalelser og kommunikation med medierne. JP og Politiken og EB kan også lave de regler de vil for hvordan man kommenterer på artiklerne. Censur og forebyggende foranstaltninger mv. ja der menes der altså statens censur og statens forebyggende foranstaltninger...

Heinrich R. Jørgensen

Spinning-entusiasten med det britisk unionsflag som motiv for sin bandana, demonstrerer ikke dermed nødvendigvis noget med "nationalfølelse". Snarere tværtimod.

Dette flags (eller jacks) juridiske status og signifikans er uklar. Det anvendes bl.a. som rigsflag i de fire nationer England, Wales, Skotland og Nordirland, men disse fire nationer har såmand egne nationalflag. De anvendes også i det britiske statssamfund, og af tidligere medlemmer af statssamfundet. Det anvendes af/i kronkolonier, og "oversøiske" områder.

Der kan være mange uheldige konnotationer forbundet med det pågældende unionsflag (emperie-drømme, hegemoni-bestræbelser, dominans, ...), men det svarer til at nogen anvendte et EU flag, og måske et UN flag.

Om der blev heilet i 1936? Jo da. Men samme hilsen var blevet anvendt ved alle foregående moderne Olympiske Lege, af deltagere, omend denne af navn havde et andet navn. Denne var kendt som den romerske hilsen. En hilsen, som verdenssamfundet borgere anvendte som transnational hilsen.

Efter OL 1936 blev den romerske hilsen ikke længere anvendt. Denne hilsen var ikke opfundet af tyskerne, men det var der meget andet der var. Fakkeltænding med solens lys på Olympen, fakkelløb verden rundt og andet, var innovationer, udtænkt som symboler og propaganda til OL 1936. Alle disse kreationer har siden udgjort faste bestandele i OL.

Det var også i 1936, at Le Coubertins design -- de fem ringe -- for første gange blev anvendt og eksponeret ved et OL. Også den tradition har holdt ved siden.

I øvrigt var der ingen "nazisme" i 1936. Hvad der var, var "national-socialisme". "Nazisme" er et øgenavn, der opstod væsentligt senere -- så hut jeg hvisker omkring '42.

Bevæggrunden for etableringen af de moderne Olympiske Lege, var politisk. Det handler om ædel kappestrid (ikke at forveksle med konkurrence) på tværs af unaturlige skel af enhver art -- nationalitet, kultur, etnicitet osv. Projektet handler om samvær og fællesskab, på tværs af alskens arbitrære skel, der normalt anvendes til at positionere grupper (også kaldet "kategorier", "racer" o.a.) i opposition til andre grupper -- i "dem og os".

Artiklen er ikke uden evner, men det er beskæmmende at så megen ahistorisk forvrøvlethed skal kolporteres. Det burde ikke være for meget forlangt, at skribenter, forskere o.a. der gerne vil ytre sig om deres "ekspert-viden", har gjort en indsats for at tjekke de "facts" de lirer af.

Billedet øverst er fra Berlin 1936, der i den grad har produceret myter.

@Heinrich

Den romerske hilsen blev benyttet i Romerriget. Armen holdes strakt ud fra kroppen med fingrene samlet. Under indmarchen ved OL i 1936 benyttede blandt andet Belgien sig af denne romerske hilsen, og flere sportsreportere forvekslede den med den nazistiske hilsen og måtte korrigere oplysningen i deres aviser i dagene efter åbningen.

Hilsenen er kendt bl.a. fra begyndelsen af det 20. århundrede i adskillige film og teaterstykker omhandlende det gamle Rom. Her er et billede af den romerske hilsen fra Paris-OL i 1924.
http://olympic-museum.de/poster/poster1924.htm

De Olympiske Ringe blev designet i 1912 af Pierre de Coubertin og taget i brug under OL i Antwerpen i 1920.

Den Olympiske Ild blev introduceret i Amsterdam i 1928.

Under OL i London 2012 optrådte Mr. Rowan Atkinson (Bean) og hans navn blev - som det eneste? - højt publiceret og umiddelbart inden en hymne, som sportskommentatoren omhyggeligt gjorde opmærksom på var kristen, og plejer Flemming Toft at gøre sådan noget? Under indmarchen med det olympiske flag båret af bl.a. den jødiske dirigent Daniel Barenboim forsvandt sendesignalet helt, men det kunne selvfølgelig være en tilfældighed. Ønsker man at studere symbolik yderligere kunne man måske hæfte sig ved, at faneberøreren Muhammad Ali blev nævnt som slemt syg med parkinsons.

Flemming Adelskov

Efter en dejlig sommerdag og aften åbnede TV2 med transmission af åbningsceremonien fra OL, og det med to reportere, som flittigt brugte superlativer om hvad vi kunne forvente os om briternes evner til at lave folkelige shows i verdensklasse i modsætning til det som vi havde set 4 år tidligere. Vi valgte dog hurtig at zappe væk for det vi oplevede som briternes forherligelse af dem selv.

En af de personer som jeg husker bedst var/ er fortaler for, at det er et dårlig karaktertræk at fremhæve sig selv. Det drejer sig om, at vi ikke kan gøre noget alene. Vi er altid "Vi". Hvad ville OL være uden alle de udenlandske deltagere og opmærksomheden omkring OL ude i Verden? Den smule vi så af ceremonien, oplevede vi som briternes forherligelse af dem selv, deres historie og bedrifter. Havde de skruet lidt ned for gassen havde vi ikke zappet.

Niels Engelsted

National selvforherligelse i lange (græs)baner, javist, men at man vælger, at give sit frie sundhedsvæsen NHS og børnehospitalet i Osmond Street en central plads i denne selvforherligelse, så kan man ikke andet end blive behageligt overrasket og nikke i bifaldende respekt. Den var der vist ingen, der havde set komme.

Brian Pietersen

det gode ved OL er at sportsfolkene ikke får overbetaling for at skyde til en bold, så jeg vil hellere støtte OL end prof sport.

Lise Lotte Rahbek

Selvfølgelig er OL politisk.
Dder ud over er det også sport og præstationer og konkurrancer om at være størt, hurtigst og mest præcis. Og så får de en medalje og bliver sendt hjem med et klap på hovedet.
Nogle år senere kan man finde nogle af sportstjernerne indenfor national politisk, hvor de bruger deres status til at kalde andre og mindre priviligerede borgere for slappe og andre nedværdigelser.

Min interesse for OL er om muligt endnu mindre end nogensinde.
Det får jeg nok ingen medalje for.

Heinrich R. Jørgensen

Jens,

mange tak for supplement og kommentar. Der er vist ikke modstrid mellem vores respektive, fremsatte oplysninger?

De (ikke "le") Coubertins design var anvendt tidligere, men havde ikke opnået ikonisk gennemslagskraft. Det sker først i 1936.

Jeg synes det er tankevækkende, at hvad der betegnes som nazistiske propaganda-lege, får promoveret netop en franskmands idé og design så grundigt.

Ser man Leni Rieffenstahls Olympia-film (den første), ses der mange strakte højrearme der hilser på tysk/romersk vis. Disse skal ikke nødvendigvis opfattes som politisk eller ideologisk betændte signaler. En hilsen og en hyldest kan ligne formsmæssigt, men indholdet skiller.

Selve Fakkelløbet blev opfundet af Carl Diem, den tyske olympiske komites generalsekretær. Påfundet blev godt modtaget af landets politiske ledelse, der ofte brugte fakkeltog til marcher og massemøder. 3331 løbere bragte i 1936 på 12 dage den olympiske ild fra Olympen i Grækenland til Berlin. Ilden brændte på en tre meter høj trefod, som stod oven på Maraton-porten. Ilden kostede dagligt 25 kg propangas.

Der havde blandt en del lande været diskussion om en boycot af legene i Berlin, men til slut var Spanien alene om at blive væk og arrangerede i stedet alternative Olympiske Lege til afholdelse i Barcelona 19.-26. juli 1936, men legene blev aldrig til noget på grund af den spanske borgerkrigs udbrud i midten af juli 1936. Legene i Berlin åbnede 1. august 1936. Barcelona havde i 1931 tabt til Berlin i kampen om værtsskabet i 1936. Mange atleter var sendt til Barcelona af fagforeninger og socialistiske og kommunistiske organisationer, men de måtte altså vende om, da grænsen var lukket. Adskillige var dog nået frem til Barcelona og enkelte blev og kæmpede i den spanske borgerkrig.

http://en.wikipedia.org/wiki/People's_Olympiad

Karsten Aaen

Nu så jeg dele af åbnings-showet på NRK1 og SVT2 og kun en lille del af det på TV2. Og det er jeg glad for.
Udover Rowan Atkinson blev også Sir Tim Berners-Lee nævnt og NHS blev hyldet, meningen med børnene i sengene var at hylde den fri og lige adgang til hospitalsbehandling i GB/UK/England.

Og ja, Flemming Toft nævnte at Abide with me var og er en kristen salme; og han nævnte også at den siden 1927 har været sunget ved alle F.A. Cup finaler. Og at det derfor var naturligt, at den blev sunget ved åbningen af OL også.

Og nu så jeg indmarchen med det olympiske flag på SVT1 - her forsvandt signalet ikke. Så mon ikke TV2 bare var uheldige her.

Læg mærke til hvordan den olympiske ild blev tændt og hvor den blev tændt; i stadions midte. Og af unge mennesker, en gruppe unge mennesker, 4 drenge og 4 piger......the torch has been passed onto the next generation literally...

Og jubelen ville ingen ende tage da Rogge, formanden for IOC, sagde at alle lande dette år havde kvindelige atleter med, et stort skridt for køns-ligestillingen.

----

DR2 har lige sendt en engelsk dokumentar om München 1972 og hvad der gik galt, og man kan roligt konkludere, at tyskerne lige på det her punkt var amatører. Men det mest interessante for mig var at en israelsk leder/sportsmand gik hen og talte med nogle sportsfolk fra Libanon. Og de libanesiske sportsfolk talte med ham også. Og sådan er det, almindelige sports-folk og almindelige mennesker kan godt finde ud at tale sammen, kun stater, og de høje herrer i stater, vil have krig.

Mikkel Hansen skal i aktion i morgen i kampen mod Ungarn. Højre arm er klar til svung.

Mens vi venter, kan vi følge badminton og skydning på skærmen og udvide vores viden om OL.

12 danskere fra arbejderidrætsforbundet ville deltage i den alternative Folkeolympiade i Barcelona 1936, men de måtte rejse hjem igen på grund af borgerkrigens udbrud. I Berlin vandt samtidig Inge Sørensen, 12 år og 22 dage gammel, en medalje i brystsvømning. Gerhard Pedersen fra Esbjerg vandt en medalje i boksning. USA vandt kun to medaljer i boksning det år.

@Aaen

Godt du har set udsendelsen igennem og vi får nogle konklusioner. Det virkede lidt politisk på TV2, som var det eneste jeg fulgte.

Lige nu er der damehåndbold mellem Danmark og Sverige, stillingen er 4-4. Det kan godt gå lidt hårdt til, men kampe i sport er jo bedre end kampe i krig.Jeg hører til dem, der mener, at sport direkte er en erstatning for krig.

Heinrich R. Jørgensen

Jens Yde:
"Jeg hører til dem, der mener, at sport direkte er en erstatning for krig."

Sport er ikke et andet ord for konkurrence eller kamp.

Sport handler om det ædle menneske, der gestaltes i både legeme og ånd. Det forfinede, dannede, selvbeherskede menneske, der nok indgår i ædel kappestrid med andre noble person, men hvor sigtet ikke er at vinde over andre, og slet ikke for enhver pris. At den største hæder tilfalder de, der viste sig at være bedst, betyder ikke at andre må tabe eller lide nederlag. Alle deltagere kan være vindere, og er det forhåbentligt også. De Olympiske Lege handler om promovering af sportslighed og de sportslige idealer.

Jaaah, 21-18 til Danmark over Sverige i damehåndbold.

"Sport handler om det ædle menneske, der . . ."

Det vidste jeg ikke.

Jeg vil sige, at det er godt, der er dommere, sidedommere og overdommere i sport, ikke mindst i håndbold. Bliver der mon over eller under 20 dopingtilfælde ved dette OL?

Karsten Aaen

@ Heinrich:

Er helt enig i dine betragtninger omkring sport mv.

----

Men ved OL i Atlanta i 1996 blev den ældre kappestrid udfordres af kapitalismens for enhver pris det gælder om at vinde. Især da der store boards overalt: you don't win silver. You lose gold. Og folk var tossede, netop fordi dette ikke var de olympiske idealer.

De olympiske idealer er netop den fine ædle kappestrid, hvor den der vinder (guld) er bedst, men hvor de andre deltagere også bliver hyldet for deres fine præstationer på banen, eller i svømme-bassinen.

Desværre synes dansk tv at købe den der med konkurrence om at nu skal danskerne til OL i London og vinde en masse detaljer, så de andre lande kan tabe en masse medaljer. I stedet for at hylde de bedste i landenes fredelige kappestrid...

----

Mht. TV2 - og DR - og sport - så undgår jeg det som regel, thi kommentatorerne synes mere optaget af det nationale felt end i at kommentere kampen. (og ja, mere end norske kommentatorer gør....)

Heinrich: "At den største hæder tilfalder de, der viste sig at være bedst, betyder ikke at andre må tabe eller lide nederlag. Alle deltagere kan være vindere. ."

Det lyder som noget ædelt græsk og olympisk altsammen. Det er vel Hera, Zeus og den øvrige græsk-albanske familie, der er forbilleder.

Det kendte man ikke meget til i 1800-tallet. Mig bekendt hyldede man ikke vindere i gamle dages lege. Man fandt i stedet en taber i konkurrencerne i landbosamfundet, en taber som man derefter kunne drille temmelig grusomt.

Se, er Caroline Wozniacki nu ved at tabe til en englænder af laotisk herkomst, nummer 76 i verden.

Vi skulle gerne have mindst seks medaljer med hjem.

Heinrich R. Jørgensen

Jens Yde:
"Det kendte man ikke meget til i 1800-tallet. Mig bekendt hyldede man ikke vindere i gamle dages lege. "

Signifikansen ved de moderne Olympiske Lege, handler netop om at bryde nogle kedelige mønstre ;-)

Tjah, hvornår man hilser eller hylder, kan være lidt svært at finde ud af. Artiklen handler om dengang i '36, hvor ethvert hil åbenbart var et hyld til en usportslig konkurrencefanatiker der sad på tribunen som en moderne cæsar. Hvis det er logisk, bliver det næste vel, at man skal hyle hvis man vil hilse på nogen? ;-)

Næh, hvorfor skulle man hylde vindere? Tanken grænser til det absurde. Læser man klassisk litteratur, vil man måske bemærke, at f.eks. intelligens ikke er en egenskab, nogen roses for. Måske roses deres vid, deres indsigt, deres noble karakter, deres dydighed, deres visdom, deres uselviskhed og andet, men hvorfor rose nogen for deres begavelse? At have anlæg og kapacitet til noget, og bruge det skidt eller slet, er snarere en skændsel. Det er gerninger, der tæller.

Anders Poulsen

"Kerneværdier" et begreb der altid giver opkastningsfornemmelse, det er så tænderskærende hæsligt så jeg slet ikke har ord for det.

Heinrich R. Jørgensen

Michael Kongstad Nielsen:
"OL er uendeligt ligegyldigt. Brød og skuespil, uden brød - og med ensformigt skuespil."

Idéen med et OL, handler om at dyrke det mellem-menneskelige, universelle (= almene) broderskab der er (eller: burde være) mellem alle os homo'er.

Ikke fordi vi er homo'er (biologiske væsener), men fordi vi (det sakrale "os" eller "vos") med vores forstand, ærlighed, integritet, fornemmelse for retfærdighed, forståelse for hvad der må være alment gyldig og evne til selvindsigt og selvkontrol, kan vælge at transcendere naturtilstanden som et instinktdrevet dyr.

Uagtet om den dyriske tilstand henviser til et vildt bæst der lemlæster andre, eller et domesticeret, tamt kræ der lader sig udnytte indtil det slagtes, er det fejt og uværdigt, når det er muligt at vælge viist.

De ikke-professionaliserede sportsfolk fremviser det dannelses-ideal. De viser, er det er muligt at opføre sig menneskeligt a/k/a humant.

Men du har ret -- det er ren circenses. Tilmed gennemkommercialiseret underholdning, hvor udøverne ikke er sportsfolk, men er kæmpere i en arena, hvor kampen gælder andres nederlag og personlig og race-mæssig (her: national) hæder.

Det skulle være så godt, og så' det faktisk skidt, som det lyder i sangen om Larsen.

Michael Kongstad Nielsen

Yes Heinrich, - det er "circenses", skuespil. Endda af den ensformige slags. At se tennisspillere i timevis er noget af det mest ensformige, bortset fra alle de andre dicipliner, der er ligeså ensformige.

Og så er det hele i dag én stor forretning. Det, der holder showet i gang, er publikums hang til fetish omkring de fysiske anstrengelser. Jeg fatter det ikke.

Heinrich R. Jørgensen

Nemlig, Michael.

Det er tankegangen fra PR (public relations), den kommercielle reklamestrøm (hvor sort uden at blinke hævdes at være hvidt, og egoistiske dagdrømmerier erklæres indenfor rækkevidde), egoisme-focus'et, identitet by proxy (association, gadget, brand, ...), trangen til nydelse og luxus (at forbruge langt over bidrag) der dominerer tankegangen.

Hvad der loves, er en tilstand af lykke. Hvad der bundfælder sig, er alt andet end lykkeligt.

Søren Kristensen

Jeg så den første halvdel af åbningsceremonien og tænkte, på trods af kommentatorernes ihærdige forsøg på at overbevise mig om det modsatte: hold da op hvor kedeligt. Det engelske landskabscenario mindede jo om noget bevidst dilletant Lars von Trier var blandet ind i. Så zappede jeg over på en film, som jeg har set før om nogle fanger som under ledelse af Robert Redford gør oprør og ender med at tage røven på fængselsinspektøren, som blev spillet af ham der overbossen fra Sopranos. Ind imellem zappede jeg tilbage til åbningsceremonien, men der blev de bare ved med at bære faner ind og gå rundt med afmålte smil på læberne. Da filmen var slut (den ender med at Robert Redford bliver skudt af fængselsinspektøren, som samtidig mister sin troværdighed og dermed opbakning - hvilket, selvfølgelig var lige præcis det Robert Redford var ude på), var jeg for træt til at se hvor langt de var nået med åbningsceremonien, men jeg gætter på de stadig bar faner ind da jeg gik i seng.

Jeg tænkte under udsendelsen, at den næste i programmet nok bliver John Cleese, ham fra Life of Brian Cohen.

Nu ser jeg, at instruktøren hedder Danny Boyle, der er erklæret ateist.

@Søren Kristensen

Jeg så det hele til ende. Prøvede at gætte på, hvem der vill bære faklen ind og tænde den olympiske ild på det olympiske stadion. John Cleese?

Det blev ikke nogen med et bestemt navn, og flere bookmakere har derfor besluttet at betale alle indgåede væddemål tilbage til spillerne, som havde 50 af de kendte at gætte på.

Overraskende var de sidste fakkelbærere syv unge sportsfolk, og det ser ud til, at filminstruktøren Danny Boyle ikke havde indflydelse på valget af dem. Han er vokset op i et katolsk hjem.

http://www.guardian.co.uk/sport/2012/jul/28/olympic-torchbearers-cauldro...

Den helt store dille ved denne Olympiade er at prøve at æde guldmedaljen. Selv sølvvinderen stikker sin plade i gabet - jeg har dog endnu ikke set en bronzevinder gøre forsøget.

Henrik Darlie

@bill

Guld er kendt for at kunne få mennesker til at gøre de særeste ting. Nogen mener ligefrem at kunne påvise at guld f.eks. kan påvirke biderefleksen.

10.000 frivillige deltog i ateisten Danny Boyles show under OL-åbningen. En af dem var muligvis Madhura "Honey" Nagendra fra Bangalore, der sneg sig ind foran den indiske delegation under indmarchen. Hun var klædt i rødt og blåt, og det er inderne fortørnede over.

Var det iscenesat af filminstruktøren Danny Boyle?

En mængde elitister siger jo, at OL er skueplads for politisk propaganda. Ønskede Boyle at give alle religioner én på klaphatten, nu da han fik chancen?

http://www.huffingtonpost.com/2012/07/29/indian-team-opening-ceremony-wo...

Det undrer mig altid, at noget der er så dyrt, samtidig kan være så ubegribeligt kedeligt.

Skønne, spildte kræfter. Grimme, spildte kroner.

Ædel kappestrid mig her og ædel kappestrid mig dér....

UP YOURS.....!!!

Sponsorerne slår sig på maven af grin.

morten hansen

Olympiader er blevet til events, hvor Imperier gokker den af på sig selv.

Modellen er 1936, Berlin. Det, der sker lige nu i London, har sære mindelser om 1936. London er blevet oversvømmet med militær. Der er installeret anti-luftskyts på toppen af privatboliger - uden at spørge beboerne. I Themsen ligger krigsskibe med landingspladser for kamphelikoptere. Der tales om evakuering af hele byen.

Nazisterne brugte begivenheden til at glorificere naziregimet. Hvad vil briterne bruge begivenheden til? Hvorfor er ikonografien spækket med zionistisk symbolik? Hvorfor bliver sikkerhedspersonalet omkring det olympiske område trænet, så det ligner en joke = ingen sikkerhed? Hvorfor bliver toppolitikere (bla. israelske) væk fra begivenheden? Hvad har det at gøre med 1972 i München?

Hold øje med det. Se, tænk og døm selv.

Karsten Aaen

Æh, hvilken zionístisk symbolik?

Medmindre McDonald's, Coca-Cola, Samsung, Aalborg Cement, og Junkers Gulve, er symboler for zionismen?

Nu så jeg dele af åbnings-showet, og der var altså ingen zionistisk symbolik involveret, medmindre man taler om Daniel Barenboim, dirigenten. (så skal man bare huske at manden har lavet et orkester/ensemble med jødiske og palæstinensiske musikere....)

Thomas Andersen

Mon ikke Danny Boyle blot ville lave et godt show?

Og efter hvad jeg kan fornemme på "pøblen"(Det fladpandede flertal udenfor kommentarsporet af artiklen), så lykkedes det til fulde. Jeg har ikkke stødt på ret mange som har haft noget negativt at sige om hvad de oplevede på skærmen fredag aften.

Musikken var endda moderne og god. Men den er jeg heller ikke dygtig nok til at udrede symbolik i kassevis af.

Søren Blaabjerg

Glædeligt, at så mange her vender sig mod/er ved at brække sig over den ulækre blanding af mig-først-mentalitet og forløjet nationalisme, som den moderne konkurrencesport og mediecirkus'et omkring disse pseudobegivenheder repræsenterer.

Blot ret uforståeligt, at det licensbetalte danske TV i den grad med begejstring hopper ukritisk med på vognen.

Med hensyn til åbningsceremonien i London (som jeg - heldigvis da - kun så et glimt af) og i særdeleshed fejringen af det britiske "Rule Brittania"-imperiums symbol Union Jack, så er her en idé til en frisk fabrikant: Tryk dette symbol på toiletpapirrrullerne, så man med jævne mellemrum kan ytre sin respekt for det på en passende måde! Det vil med næsten stensikker garanti blive en sællert!