Læsetid: 2 min.

Pussy-protester mod Putin får stadig større opbakning

Gruppen Pussy Riot, der står bag utraditionelle protester mod Putin, har opnået stjernestatus – også uden for Rusland. Nu er det retslige efterspil i gang
Pussy Riot-punkgruppens happening i februar.

Pussy Riot-punkgruppens happening i februar.

AFP til at få barske følger.

30. juli 2012

En gruppe efterhånden celebre piger møder i dag op i en retssal i Moskva, hvor forsvarer og anklager skal i gang med de indledende procedurer i sagen mod pigerne, kendt som medlemmer af gruppen Pussy Riot.

Retssagen skal afgøre, om kvinderne handlede ulovligt i februar, da de gik ind i en katedral i Moskva, stillede sig ved alteret og tog elefanthuer på, hvorefter de afsang en protestsang mod Vladimir Putin. Deres ’punkbøn’ varede i omkring et minut, og heri bad de jomfru Maria om at befri Rusland for Vladimir Putin. Det var kort før præsidentvalget i marts. Det valg vandt Putin, der i maj blev indsat som præsident. Men pigernes optræden i kirken huskes, og den giver stadig ekko – ikke alene i det russiske retsvæsen, men også rundt om i Rusland og i udlandet.

Tre kvinder blev anholdt i marts i forbindelse med episoden i katedralen. De har nu tilbragt fire måneder i fængsel, og de risikerer syv års fængsel, hvis de, som anklagemyndigheden ønsker, dømmes for hooliganisme.

Pigernes sag er taget op af internationale stjerner. Det gælder den britiske sanger Sting og det amerikanske rockband Red Hot Chili Peppers, som har inviteret de medlemmer af Pussy Riot, der stadig er på fri fod, med på scenen under koncerter i Moskva. De tre er: Maria Alijokhina på 24 år, Nedesjda Tolokonnikova på 23 samt den 29-årige Jekaterina Samutsevitj.Retssagen blev formelt indledt den 20. juli, og den får en del opmærksomhed. Meget af det skyldes formentlig, at myndighederne har optrådt meget barskt i sagen.

De har gjort den ellers anonyme gruppe til et navn, som kendes i praktisk taget hvert et russisk hjem, siger iagttagere i Moskva. Og Putin og også den russisk-ortodokse kirke risikerer en publicity-skandale, efterhånden som sagen skrider frem.

Flertal mod retssagen

Det uafhængige opinionsinstitut Levada offentliggjorde tidligere i juli en måling, der siger, at 50 procent af russerne ser retssagen mod kvinderne som noget negativt. 36 procent mener, at det er godt, at gruppen retsforfølges.

I juni underskrev 100 russiske skuespillere og kulturpersonligheder et brev, hvori de opfordrer til, at de fængslede Pussy Riots-piger løslades. Sagen har ført til sammenligninger med en anden højprofileret retssag, nemlig den mod Mikhail Khodorkovskij, grundlægger af olieselskabet Yukos.

Han er tidligere blevet dømt for svindel, efter at have støttet oppositionen mod Putin, og senere igen er han dømt for skattesnyd.

Ironisk nok finder Pussy Riots-sagen sted i samme retsbygning i Moskva, som Khodorkovskij-sagen gjorde.

I kirken i marts opfordrede pigerne i deres sang jomfru Maria til at fjerne Putin. De sang også, at patriarken i kirken skal tro på Gud og ikke på Putin. Sagen rejser nogle ømme spørgsmål om forholdet mellem stat og kirke. Den russisk-ortodokse patriark har også bidraget til at skabe opmærksomhed om sagen ved at holde en stor messe uden for kirken. Han forklarede, at kvinderne havde skændet helligdomme med deres sang og tilstedeværelse.

Den politiske analytiker Aleksej Makarkin fra tænketanken CPT i Moskva mener, at myndighederne på en måde siger tak til kirken ved at retsforfølge pigerne.

»Kirken har gjort det klart, at den er helt på regeringens side. Den siger, at protester er farlige for samfundet,« siger Makarkin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

morten hansen

Det kunne være interessant, om Information kunne gøre et seriøst journalistisk arbejde og gide, turde, evne at kortlægge og beskrive, hvordan den russiske opposition og som sidestykke samtlige såkaldte 'farvede revolutioner' modtager meget store summer og organisatorisk hjælp af de udenlandske interesser, der har interesse i, at Rusland har en svag og underdanig ledelse.

Man kan mene mange ting om Putin, og det for tiden hyperaktive amerikansk-engelske propagandamaskineri sprøjter ud med meninger og meningsdannelser om, at vi skal være vældig bange for Putin, at han er en ond-ond mand, der vil ødelægge Vesten og vores værdier, og jakke-di-jak...

Sandheden er, at Vesten er hunderæd og superirriteret over, at manden er en af denne Verdens dygtigste politikere, og at hans agenda på ingen måde er servil overfor Vestens magtagenda.

Putins organisationstalent og evne for det store politiske skakspil er formidabelt. Ingen politikere i Vesten når ham til sokkeholderne på det punkt.

USA's og Englands strategi er, at inddæmme og isolere Rusland og Kina - som de også er hunderædde og superirriterede over, fordi de rykker for hårdt og stort set har overtaget føringen af verdensøkonomien. Begge østnationer har også nære forbindelser til Iran, der - åbenbart - er udråbt til Vestens + zionisterne/Israels og Saudiarabiens hadeobjekt nr. 1. Syrien er kun en stepping stone på denne betændte vej mod en destabilisering af Iran, der ligger i vejen for den militære magt-jernring, man er ved at etablere om 'truslen' fra øst.

Og kære Information-journalister: man behøver hverken at elske eller hade fænomener som disse. Putin er fx. ikke min kop te. Men det er altså nødvendig, at medierne forsøger at genetablere en forståelse og reel indsigt i, hvad der foregår og har foregået i vor tid og nære fortid. Ellers er folk selv nødt til at gøre dette arbejde (det er vi nok alligevel), og så ryger den sidste tillid til historisk og journalistisk formidling.

Vi er nogen, der er trætte-indtil-benet af halvkvædede viser, politiske korrektheder og skjult propaganda.

Kasper Dahl Andersen

Så denne artikels hovedpersoner; de tre kvinder der risikerer op til 7års fængsel for at synge et minut i en kirke, er ikke værd at nævne i denne vestlige propaganda krig mod Putins Rusland?