Læsetid 10 min.

Racisme sat på spidsen

En omstridt samling billeder af sorte slaver har afsløret Harvard University’s store ikon som racist og sendt internationale bandbuller mod USA’s akademiske højborg
Udstillingsplakaten med billedet af Renty fra 1850, et af de billeder, som Harvard ikke vil have vist.

Udstillingsplakaten med billedet af Renty fra 1850, et af de billeder, som Harvard ikke vil have vist.

Jette Rosenkilde
1. august 2012

Hans navn er prentet i landskaber og byer kloden rundt. Bjerge, søer, parker, skoler, gader og hele kvarterer hædrer ham ved navn. Det samme gør områder i Nordvestgrønland og Antarktis, sågar en højderyg på månen og et krater på Mars.

Kun få har høstet så megen global hyldest som den schweizisk-amerikanske videnskabsmand Louis Agassiz – og det er netop det forkastelige, mener en gruppe af hans landsmænd og en international komité bag en kampagne, der har rystet billedet af Schweiz og kastet USA’s velanskrevne Harvard universitet ud i en højaktuel og pinlig kontrovers.

Harvard beskyldes for at tilsløre, at dets store ikon Louis Agassiz brugte sin videnskabelige pondus og sin særstatus på det amerikanske universitet til at plædere for en racisme, som deler menneskeheden i over- og undermennesker og har fundet sit fysiske udtryk i nazisme, apartheid og nyere varianter heraf.

Anklagerne mod Harvard luftes i denne tid på en udstilling, der netop er åbnet i Schweiz, og kritikken støttes på lederplan af den toneangivende avis The Boston Globe. Udstillingen er et bidrag til det opgør med glemslen om slavetidens menneskesyn og dens følger for nutiden, som spirer på begge sider af Atlanterhavet.

Det neutrale Schweiz har en fortid i slavehandelen, som er anderledes end Danmarks, men ikke mindre forkætret eller fortrængt. Begge steder glimrer det offentlige rum ved at være renset for mindesmærker, der kan bringe tankerne hen på slavetidens gru.

Hvor Danmark har overladt sine fornemste piedestaler til to af slaveriets førende kavalerer – Frederik den Femte på Amalienborg og Christian den Femte på Kongens Nytorv – kan schweizerne se deres fremmeste racist tiljublet langt uden for alpelandets grænser, men af årsager, som langtfra fortæller hele historien.

Hvid is og sorte slaver

Som zoolog og geolog fremstår Jean Louis Rodolphe Agassiz (født 1807) som en af 1800-tallets store videnskabelige pionerer. Fra sit professorat i det fransktalende Neuchâtel lancerede han med sine studier af gletsjerne i de schweiziske alper både en detaljeret fortegnelse over forsteninger af fisk og andre dyr og de banebrydende teorier om klodens skiftende istider, som senere forskning hviler på.

I 1846 blev han inviteret til Boston, hvor han slog sig ned. Her blev han til sin død i 1873 en af Harvards og USA’s mest prominente forskere, en formidabel fundraiser og grundlægger af universitetets zoologiske museum med et eftermæle som en ’founding father’ i amerikansk videnskab.

»Få mennesker har efterladt et mere uudsletteligt præg på Harvard end Louis Agassiz,« hedder det på universitetets hjemmeside.

Men det var også i USA, Agassiz tilførte sin forskning en sort-hvid dimension, som bogstaveligt afspejles i hans to store interessefelter: den fortidige natur skjult under sne og is og de levende sorte folk, som slaveriet havde efterladt på det amerikanske kontinent.

Den 39-årige Louis Agassiz fik et chok, da han første gang kom tæt på mennesker med mørk hudfarve. Det skete på et hotel i Philadelphia, hvor personalet havde afrikanske rødder. I et brev til sin mor beskrev han sin væmmelse ved at se en sort hånd stille en tallerken mad foran ham: »Hvilken ulykke for den hvide race, at den i mange lande har knyttet sig så tæt til negerracen! Gud bevare os fra en sådan kontakt!«

De hvides undergang

Agassiz anså det herefter for »en filosofisk pligt« at opstille en rangorden over mennesker, som han havde gjort det med forstenede fisk. Han afviste Charles Darwin og monogenisme – ideen om, at alle mennesker har én og samme oprindelse – og forfægtede en polygenisme, der anså de forskellige mennesketypers skabelse for adskilt i tid og sted efter en guddommelig masterplan, der placerede græske gudestatuer af Apollon som idolet og sorte afrikanere i bunden.

For Louis Agassiz var det ikke nok at lancere en teori. Han ville bevise, at han havde ret.

Derfor hyrede han allerede fra 1850 fotografer til at tage billeder af nedslidte slavegjorte afrikanere på en plantage i South Carolina og af hel- og halvnøgne slave-efterkommere fra to byer i Brasilien. Hans allerførste slaveportrætter – 15 daguerreotypier på forsølvede kobberplader – vakte sensation i kollegiale kredse, og hans mange raceforedrag fandt klangbund blandt sydstaternes slaveejere.

Mens konflikter om racer og slaveri splittede det amerikanske samfund, gav Louis Agassiz med sine nye propagandametoder og hele sin prestige den rå racisme en videnskabelig, ideologisk og religiøs retfærdiggørelse, som var med til at udløse en blodig borgerkrig.

Agassiz selv syntes ikke begejstret for slaveriet, som det havde udviklet sig i Amerika. Præstesønnen fra Fribourg så verden og ’naturens love’ som en gudgiven orden, som det var syndigt at ændre på.

Sorte hørte til i troperne og måtte udskilles fra den hvide civilisation. Tilbage til Afrika eller til særlige reservater i Syden.

Værst af alt var raceblanding. Den vil føre til den hvide races undergang, lød hans opråb til den amerikanske regering. Al lovgivning om blandede racer (half-breeds) måtte derfor sigte mod »at fremskynde deres forsvinding fra Nordstaterne.«

Schweizisk slavehandel

Ved 200-året for hans fødsel blev Louis Agassiz i maj 2007 hyldet som alpelandets store søn, men uden et ord om hans racistiske virke.

Det provokerede den schweiziske historielektor og kabaretkunstner Hans Fässler.

Han havde iscenesat et drama om Haitis slaveleder Toussaint Louverture og skrevet en afslørende bog om udbredt schweizisk medvirken i slaveriet over Atlanten.

Ikke som i Danmark via en national kolonipolitik anført af en enevældig kongemagt eller på kongelig licens, men i privat regi.

Pengestærke schweiziske banker og privatmænd stod bag mange europæiske slavetransporter.

Skibene blev belånt og forsikret i Schweiz, ligesom schweiziske investorer spandt guld på egne slaveplantager eller import af kolonialvarer som bomuld, sukker, tobak, kaffe og opbygning af den lukrative chokoladeindustri.

Også danske slavehandlere nød schweizisk bevågenhed, især til skibs-, våben- og sukkerproduktion.At København således endnu mindes den schweiziske slaveribestyrer Conrad Caspar Hauser (1743-1824) med Hauser Plads og Hausergade, kunne Hans Fässler blot notere. Men når det gjaldt Agassiz, måtte han handle.

I sine yngre år havde Fässler været aktiv i hjembyen St. Gallen for at omdøbe en gade med navn efter en sydafrikansk boerleder, så den i stedet burde opkaldes efter Nelson Mandela.

Nu stilede ildsjælen Hans Fässler langt højere. Han ville have bjerget Agassizhorn omdøbt efter en af de syv slaver, som Louis Agassiz havde foreviget på Taylor-familiens plantage i Columbia, South Carolina. Derfor startede han en international kampagne under parolen »Dé-monter Louis Agassiz«, der ordspiller på både at pille manden ned af piedestalen og tage bjerget fra ham.

Ledet af Fässler foreslog en nydannet ’Transatlantic Committee’ af aktører fra Europa, Afrika og Amerika at navngive alpetoppen på grænsen mellem kantonerne Valais og Bern for Rentyhorn efter den congolesisk fødte slave Renty. Han var afbildet i Agassiz-samlingen med senet krop og et hærget dystert ansigt, hans unge datter med bare bryster.

Frækhed

Reaktionerne blev stærke. Fra officielt hold blev tanken pure afvist. Den lokale borgmester kaldte Hans Fässlers kampagne »en frækhed« og betegnede Agassiz som »en af vore fortjenstfulde pionerfædre«. Fremtrædende professorer ved universitetet i Neuchâtel gik i brechen for deres akademiske forbillede, mens medier og kampagnefolk gravede nye pointer frem. Blandt andet at bjerget ingenlunde blev døbt af en taknemlig eftertid for den afdødes meritter, men allerede i 1840 tilegnet den 33-årige Agassiz af tilfældige kolleger under en ekspedition i området ledet af ham selv.

»Publikum, det videnskabelige især, vil forhåbentlig godkende vores navngivning,« noterede hans sekretær.

Sådan blev det. Gennem generationer har folk boet for foden af bjerget uden at ane noget om Louis Agassiz’ dunkle sider. Med kampagnen og de nye afsløringer så de sig nærmest stemplet som historieløse racister.

»Det var som diskussionen om Schweiz under Anden Verdenskrig: Man reagerede allergisk på ethvert ryk i opfattelsen af historien, identificerede sig blindt med de tidligere eliter, og så havde kritikere udefra jo på forhånd uret,« rapporterer den tyske ugeavis Die Zeit.

»Måske henvendte vi os for lidt til folk,« erkender Hans Fässler i dag.

Men det kom. Da kampagnen efter et års tid begyndte at sygne hen, fløj en ung slaveefterkommer ind på scenen for at tage affære.

Lavinen fra Rentyhorn

Sasha Huber er billedkunstner, født og opvokset i Zürich, men efterkommer af afrikanske slaver i Haiti. I sommeren 2008 hyrede hun en helikopter, der satte hende af på toppen af det vindomsuste 3.946 meter høje Agassizhorn. Her plantede hun i sneen et skilt, der i tekst og billede omdøbte bjerget til Rentyhorn.

Som et nutidigt modsvar til Agassiz’ brug af billedmediet lod hun en medbragt fotograf forevige seancen på fotos og video. Billederne har siden turneret i en række lande og indgår nu i den permanente samling på Kiasma, muset for moderne kunst i hendes nye hjemland Finland.

Aktionen på bjerget udløste en veritabel lavine af ord, for og imod. Sasha Huber fulgte sin iskolde bjergvandring op med breve og appeller, hvor hun som et muligt alternativ foreslog at opkalde en navnløs nabo-tinde efter Renty. Både den og Agassizhorn ligger midt i Europas største gletsjerområde, Jungfrau-Aletsch-Bietschhorn, der af Unesco er udnævnt som en særlig verdens-naturarv, på liste med Kronborg, pyramiderne og den kinesiske mur.

Komiteen af officielle protektorer kerede sig kun om naturen og afviste blankt at blande sig i spørgsmål om racisme. Men ét af komiteens syv medlemmer, FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan svarede Sasha Huber med et brev, der udtrykte anerkendelse og ønskede »held og lykke med dine fremtidige bestræbelser«.

Mission i Brasilien

De førte hende på to rejser til Brasilien i sporene på Agassiz. Dels til steder opkaldt efter Agassiz, hvor hun fortalte brasilianerne om hans menneskesyn, dels til de lokaliteter i Rio og Manaus, hvor han 15 år efter sin første fotoekspedition samlede nye visuelle ’beviser’ for mørke racers mindreværd. Denne gang næsten 200 billeder af afrikanere (»Pure Race«) og af ’mulatos’, Amazon-indianere og enkelte kinesere (»Mixed Race«).

Brasilien var for Agassiz det endegyldige bevis for, at raceblanding »lynhurtigt fjerner den hvides, negerens og indianerens bedste egenskaber, så der kun bliver en ubestemt bastardtype uden legemlig og åndelig energi tilbage,« som han skrev i sin bog fra rejsen. Ved Furnas de Agassiz, et kultsted ved en klippeformation nær Rio de Janeiro, lod Sasha Huber sig fotografere til en af sine bøger som de andre slave-efterkommere i Agassiz-samlingen: stående i stram retstilling helt nøgen, forfra, bagfra og fra siden.

Louis Agassiz’ billeder fra Brasilien blev aldrig udstillet, men indgik i en række album, som han rekvirerede billeder til fra verdens afkroge.

Hans søn og efterfølger Alexander overlod hele samlingen til Peabody Museum på Harvard i 1910. Her lå de gemt og glemt på loftet, indtil en medarbejder i 1975 faldt over de 15 negativplader fra South Carolina. De kom for dagen på en udstilling i Texas i 1992, men debatten om de etiske hensyn til de nøgne slaver skabte så stor furore, at museumsledelsen på Harvard har besluttet at holde billederne skjult.

Det ramte den udstilling, som forleden åbnede for foden af det forkætrede Agassizhorn med det stik modsatte sigte: at kaste lys over umenneskeligheden og de glemte slaver.

By på glatis

Stedet er Grindelwald, en lille populær gletsjer- og sportsby midt i Schweiz nær det snedækkede Jungfrau. De storslåede bjergscenerier har gennem tiderne inspireret og tiltrukket så forskellige fortællere som komponisten Richard Wagner og filmholdene bag James Bond og Star Wars.

Efter balladen om Agassiz har den nye borgmester Emanuel Schläppi erkendt, at historien om bjerget og dets navn har fejl og mangler.

»Man har ført os på glatis,« som han udtrykker det. Derfor har han tilbudt Hans Fässlers komité plads til en udstilling her i sommer, og derfor tripper en broget forsamling denne tidlige fredag aften op ad de knirkende trætrin på det lille hjemstavnsmuseum til åbningen af udstillingen ’Glaciolog, racist: Louis Agassiz (1807-2012)’.

Her mødes de så fra nær og fjern: Hans Fässler, Sasha Huber, tre Renty-efterkommere fra USA, en præst og en journalist fra Congo, historikere fra USA og Europa, aktivister og frivillige med familier og oldermanden fra Grindelwalds hjemstavnsforening.

De 12 grå plancher fortæller træk fra den europæiske slavehandels historie og mere detaljeret om Louis Agassiz’ racistiske tankegods, dets direkte afsmitning hos nazistiske ideologer og virkeliggørelse i hetz og folkemord. Der er et svimlende perspektiv fra den lille udstilling i den hyggelige schweizerhytte til de historiske tragedier i slaveskibe og nazistiske dødslejre.

Plancherne beskriver Agassiz som en pseudovidenskabelig pedant, der som istidsforsker stod i gæld til kollegaen Karl Friedrich Schimper og ikke skabte noget originalt raceteoretisk værk, bortset fra de famøse billeder.

De glimrer til gengæld ved deres fravær. Harvard har nægtet udstillernes ret til at vise kopier af dem. Med skiftende begrundelser: At billederne er »følsomme« (e-mail 25. januar 2012), at de strider mod Harvards faste princip »imod visning af exploitative billeder af nøgne mennesker« (Boston Globe 27. juni 2012) – hvilket ikke rimer på, at forlagene bag fire bøger i 2009-10 fik lov at trykke dem. Desuden en grundløs mistanke om, at udstillerne i Grindelwald agtede at vise billederne i voldsom forstørrelse (Boston Globe 5. juli 2012). Men uanset hvorfor, stod afslaget fra Harvard fast.

Mindet om Renty

Det bragte historiker Tamara Lanier i harnisk. Hun er fløjet til Schweiz fra sit hjem i Connecticut med sine to voksne døtre Meganelise og Shonrael. De er efterkommere af Renty og kender ham fra familiekrøniken som Papa Renty.

Gennem 160 år er historien om den lille, men seje slave fra Afrika gået i arv. Ifølge legenden var han selvlært og bibelstærk. Han lærte sine fæller på Taylor-plantagen i South Carolina at læse efter Noah Websters lærebog ’Blue Back Speller’. Flere af hans børn blev solgt til en plantage i Alabama og fik derfra efternavnet Thompson.

Nu står Tamara Lanier i Grindelwalds museum omgivet af gamle ski og bjergkrystaller og fortæller, hvordan hun først efter sin 86-årige mors død i 2010 har hørt om Louis Agassiz og misbruget af tipoldefaderen og hans datter. Som efterkommer blev hun både dybt rørt og chokeret.

»Mit mål er at rette op på historien og fortælle alle, at Congo Renty var et dannet og usædvanligt menneske,« siger hun.

Hjemme i Norwich er Tamara Lanier leder i kriminalforsorgen og aktiv i kampen for sortes rettigheder. Hun betragter Agassiz som »den berømte Harvard-forsker, der brugte sin indflydelse til at pådutte millioner af mennesker, at sorte udgør en mindreværdig race, hvilket sorte over hele kloden har lidt under«.

Hun er bestyrtet over afslaget fra Harvard og ser det som et forsøg på at dække over affæren om Agassiz, »fordi Harvard selv spillede en rolle i finansieringen af hans teori. Nu bør de bøde for deres egne synder.«

Heri støttes hun af The Boston Globe, der i en leder kritiserer det akademiske ’powerhouse’ for sit mummespil med Agassiz-samlingen. Bladet angriber afslaget til Fässler-gruppen og opfordrer Harvard til at gennemføre en officiel undersøgelse af Agassiz’ arbejde med raceforskelle, efterfulgt af et åbent symposium.

Avisen slutter: »Harvard bør bruge Louis Agassiz’ karriere som en motor for undervisning i videnskabelig forskning - men også som en lærestreg i, hvordan tidens fordomme kan inficere selv de største tænkere.«

Mens Harvard-ledelsen overvejer sit næste træk, går Hans Fässlers internationale komité nu i gang med at oversætte teksten fra tysk og sende plancherne på turné ud i verden – med eller uden de omstridte billeder af forhutlede slaver.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Der står en masses sludder i denne artikel. At Louis Agassiz havde disse opfattelser er en 150 år gammel offentlig hemmelighed. Racisme er ikke et pord man kendte til i det 19 århundrede og alle mennesker - OGSÅ DARWIN - mente at sorthudede mennesker representerede lavere menneskeform der var tættere på dyr end mennesker. i 1871 mente han således at
‘savages’ og andre 'inferior intermediates' ville uddø

'The break between man and his nearest allies will then be wider, for it will intervene between man in a more civilised state, as we may hope, even than the Caucasian, and some ape as low as a baboon, instead of as now between the Negro or Australian and the gorilla.'

Den Australske indfødte, som Darwin kendte af personlig erfaring (han var i Australien i 1830'erne) var altså ifølge mesteren en slags aber

Det her handler om at biologer igennem de sidste 60 år har gjort en meget stor indsats for at dække over det faktum at stort set hele deres samlede videnskabsgren var inficeret med socialdarvinisme og at det var biologisk forskning gået afmokl der var Hitles største inspirationskilde.

Brugerbillede for Henrik Darlie
Henrik Darlie

"Det her handler om at biologer igennem de sidste 60 år har gjort en meget stor indsats for at dække over det faktum"

Mon dog.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Det er en kendsgerning Darlie, hvergang du hører Darwins navn står biologer på skuldrerne af hinanden for at benægte at Darwin nogensidner var Socialdarwinst eller havde den mindste tendens i den retning.

Virkeligheden er også at biologer stod nærmest i kø for at støtte og bekræfter Hitlers ideer om racehygiene.

Racismen som denne opstod i de tidligere årtier af det nittende århundrede var lagt hen skabt af biologisk 'videnskab' - roden var det vi senere kaldte - social darwinisme - eller videnskabelig racisme

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

i det nittende århundrede.

Men begrebet racisme giver ikke mening når man forsøger at hæfte det på individer i det nittende åprhundrede. De var alle racister, efter vores definition. Forskellen var kun at nogen, var villige til at gøre plads til andre 'racers' udvikling - andre var ikke -ø det passede sidstnævnte bedre at kategoriserer mannesker af anden race end dem selv som ubevægelige og fastlåste i et bestemt - af hvide mennesker defineret udviklingsnivea

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Artiklen her viser først og fremmest hvor enestående dumt bioliger har opførst sig de sidste 60 år - istedet for at gå til de historiske rødder af deres egen videnskab og afmyterisere og kritisere og dermed rette de fejl som utallige (herunder også Darwin) begik i det nittende århundrede og tidligere. Så har de istedet brugt oceaner af kostbar tid på at benægte og bortforklare.

Men selv om tidligere tiders biologer tog alvorligt fejl på flere punkter - behøver det ikke ende i at man totalt diskvalificere hele deres arbejde.

Men biologihistrorikere har i vid udstrækning gjordt deres fag en bjørnetjeneste ved deres optræden, hvad artiklen her udmærket illustrere.

Jeg er ikke ekspert i Agazis arbejde, men der er utvivlsomt punkter hvor han gjorde sig fortjent til sin berømmelse, men man burde aldrig have dækket over eller forholdt sig ukritisk over for de sider som var alt andet end fortjensfuldt. Sådan en adfærd skaber kun grobund for neonazisme og mistro.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

"Harvard beskyldes for at tilsløre, at dets store ikon Louis Agassiz brugte sin videnskabelige pondus og sin særstatus på det amerikanske universitet til at plædere for en racisme, som deler menneskeheden i over- og undermennesker og har fundet sit fysiske udtryk i nazisme, apartheid og nyere varianter heraf."

der er ikke tvivl om at dette udsagn hentet fra artiklen er korrekt - og det siger netop at biologer i årtier har dækket over Agassiz - han er bestemt ikke den enste de har dækket over med selektiv-hukommelse

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

den afsluttende sætning - siger alt hvad der er sige i den sag

'Harvard bør bruge Louis Agassiz’ karriere som en motor for undervisning i videnskabelig forskning - men også som en lærestreg i, hvordan tidens fordomme kan inficere selv de største tænkere.'

Men Agassiz er som sagt ikke alene også Darwin skrev, som citeret overnfor, horrible ting

Brugerbillede for Ib Ling

Hvor er det dog enerverende når "konceptkunstnere" forsøger at dømme fortiden med nutidens målestok.

Skal alle romerske personer af betydning fordømmes idet de alle havde slaver?

Skal alle opdagelsesrejsende, videnskabsmænd og udviklere generelt indtil nærmest vor tid fordømmes idet de så godt som alle mente deres egen etnicitet stod højest på en rangliste?

Skal praktisk talt alle mennesker indtil nyere tid fordømmes for det samme, eller måske for deres støtte til dødsstraf?

Verden var anderledes i 1850, vi er (gudskelov) kommet videre og man kan ikke dømme de døde efter vores målestok.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Hele den vestlige og Europæiske videnskab i det nittende århundrede lå under for tilsvarende eller beslægede synspunkter. Jeg har ikke kunnet finde en enste der for alvor evnede at stille spørgsmål ved det, og alene derfor giver det ikke mening at vhænge bar en enkelt ud her og der med påstand om at han var racistisk - det var de alle - nogen var bare værre end andre.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Ib Ling

- nej men man undlod at tage et opgør og det var forkert - så du har både ret og tager fejl på en og samme tid

Det du skriver her er mere ovre i den der tendens til at dække over.

Men dækker vi over at der blev begået alvorlige videnskabelige fejl - er vi dømt til at gentage sådanne.

Derfor er denne debat alligevel bedre end ingen debat overhovedet - uanset hvor forfejlet den er på flere punkter - den er stadig at foretrække for det du anbefaler

Brugerbillede for Ib Ling

Det mener jeg ikke.

Jeg mener bestemt en debat om hvordan samfundet tidligere var racistisk, tyrannisk og i øvrigt ekstremt hierakisk er særdeles relevant. Herunder også de videnskabelige dicipliner - specielt biologi og sociologi.

Den moralske dimension finder jeg derimod latterlig. Mennesker i 1800-tallet var ikke dårligere mennesker end os. De var bare mennesker i en anden tid.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Hvad det sidste angår er jeg ganske uenig, de var ikke bar4e mennesker i en anden tid og deres dårlige ofte forbryderiske opførsel kan og må ikke undskyldes på den måde.

Der er namlig forskel på f.eks. Darwins og endog selv Herbert Spencers racisme og så Agassiz - forskellen ligger ikke i at man var mænd af ens tid, men om man var villig til at respektere og give plads for andre menneswker og synspunkter

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Der var ikke noget forkert i at antage i de tidlige år at der muligvis kunne være uovervindelige biologiske forskelle mellem mennesker og at disse kunne ses i form af folk ydre og opførsel. Men det blev for alvor galt da man sanktionerede sådanne påstande som grundlag for forbrydelser mod menneskeheden, og det gjorde flere

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

videnskabsfolk og de var endog i deres arrogance villige til at afskære og fjerne deres medmennesker fra enhver mulighed for udvilkling

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

og ikke bare på deres evt fejlagtige anskuelser. Det er netop deres adfærd som udtryk for deres moral der er det afgørende

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Jeg menert ikke der er det meindste problem i at bedømme tidligere tiders mennesker på netop deres moralske adfærd. Men det skal selvsagt gøres med en dyb forståelse for de teknologiske vidensmæssige begrænsninger man havde på tidpunktet, samt den tid og de omstændigheder de levede i,

Brugerbillede for Ib Ling

Heri må vi så være uenige.

Selvfølgelig har der også i fortiden været decideret ondskab som skal fordømmes uafhængigt af tid og sted, men jeg mener ikke vi med vores moderne målestok kan dømme individer for hvad der dengang var almindelig praksis.

Eksempelvis var det tidligere kotume at soldater i et felttog blev aflønnet via plyndring af områder der blev indtaget. Herunder både voldtægt, vold, mord og naturligvis røveri.

En opførsel en dansk soldat i Afghanistan i dag med rette ville blive retsforfulgt og fordømt for. Men ikke en opførsel vi kan dømme en soldat i 1500-tallet for med vores moralske briller.

Derimod kan vi godt sætte en kritisk blik på krigsførsel i den periode og den menneskelige omkostninger det har haft.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Man kan også sige om Hitler, at han bare var et product af sin tid, og det ville endog ikke være ganske forkert.

Ja vi er ganske bestemt uen ige her. Jeg bser ehller ikke noget problem i at bedømmer spoldaters adfærd moralsk, forudsat at man tager perioden etc etc med ind i bedømmelsen.

Stalin sagde præsis lige sióm dig, 'voldtægt! jamen det gør soldater jo' - dit forslag åbner fore en moralsk glidebane og for undskyldninger som bestemt ikke er på sin plads.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Tyske krigsforbryderre undskyldte sig med at de have modtaget Tührer befel* eller bare orderer fra deres fortsatte. Det er en kendsgerning at man tidligere så protester eller manglende lyst til at adlyder orderer som en forseelse. Alligevel accepterede vi ikke undskyldningerne Ib. Vi pålagde dem endog et moralsk ansvar!

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Tyske krigsforbryderre undskyldte sig med at de have modtaget Tührer befel* eller bare orderer fra deres fortsatte. Det er en kendsgerning at man tidligere så protester eller manglende lyst til at adlyder orderer som en forseelse. Alligevel accepterede vi ikke undskyldningerne Ib. Vi pålagde dem endog et moralsk ansvar!

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Det her er ikke 500 års siden. Hitler var født i 1880erne og var defor et product af hans samtidige heriblandt sweitzeren Louis Agassizs og dennes tænkning - alligevel vil ingen af os acceptere nogen undskyldninger for det faktum at han drog den ultimative konsekvens af Agassiz tænkning hvad angår racehygiene og lod alle mennesker der var mentalt forstyrrede eller bare var spastisk lammede og lignende myrde i gaskældre og gasbusser.

Brugerbillede for lene johansen
lene johansen

Troede det her drejede sig om Agazziz - men en kommentator flyttede lynhurtigt hele seancen til at dreje sig om andet - bl.a. Hitler.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Det er jo næsten blevet sådan at man ikke må nævne føreren, men virkeligheden er jo at han og hans tid i meget høj grad var et produkt af denne tænkning

Brugerbillede for Nic Pedersen

Man kan jo blive ved, hvis man absolut vil finde noget at gå i selvsving over.

Tordenskjold var f.eks også slavehandler i sin ungdom. Eller ihvertfald skibsdreng på et slaveskib.

Og hvis man leder længe nok, kan man måske også finde en schweizisk søhelt?

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Når man forsvarer fortidens utilstrækkelige viden, overser man, at den moralske dimension i vestlig tænkning er årtusinder gammel, men fraviges i den tidligere modernisme.
Romerne havde ikke racistiske forestillinger, f.eks., og havde som bekendt sorte allierede og modstandere i Nordafrika. Racismen opstår på et tidspunkt.

Brugerbillede for Erik Karlsen

Jeg tvivler nu på, om Agassiz kan haft en så stor indflydelse på nazismen. Især hvis det er rigtigt - som artiklen beskriver - at hans billeder lå gemt i 65 år.
Jeg har selv for nogle år siden studeret litteratur om (og af!) Agassiz i forbindelse med en artikel om hans naturvidenskabelige virke, og jeg er ikke en eneste gang stødt på noget, der viste noget om hans dunkler sider.
Hvordan kunne tyske og andre nazister og racister i det tyvende århundrede så bygge deres verdensopfattelse på ham?

Brugerbillede for Nic Pedersen

@Peter Hansen

"Romerne havde ikke racistiske forestillinger"

Jo, det havde de (som alle andre). Ret udtalt endda i fht. til gernanere og keltere f.eks.

Men den "videnskabeliggjorte" racisme må man nok sige opstår i 1800-tallet.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Fuldkommen korrekt, vi har altid haft fordomme, endog fordomme også om mennesker af anden hudfarve og kultur. Men racisme er noget andet og mere end det, og da især når vi taler om videnskab i det nittende århundrede.

Idag tenderer den almene befolkning mod at bruge ordet racisme om enhver form for fordom, men fordomme er ikke det samme som racisme, racisme er en opfattelser der knytter sig specifict til europæisk videnskab. Romerne havde fordomme, det havede kinesewrne og alle forskelsga hra fordomme over for andre, men Racisme opstod som følge af videnskabelig tænkning ogb antagelser i Europa.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Erik Karlsen, Agassiz var ikke gemt væk, hans artikler var trykt i aviser og tidskrifter i hele perioden fra slutninge af 1800 tallet og frem til 1930erne . At man nu har fundet nogle billeder er en ligegyldig parantes.

Agassiz var en af flere af de mennesker der inspirede den tankegang der gjorde racehygiegne til almen tankegang.

her er et citat fra en Australsk avis i 1872

hvor Agassiz siger følgende om forskellen mellem negre og hvide

Indeed their frames are alike in no particular. There is not a bone in the negro’s body which is relatively the same shape, size, articulation, or chemically of the same composition as that of the white man.….Even the negro’s blood is, chemically, a very different fluid from that … of the white man. The whole physical organism of the Negro differs quite as much from the white man’s as it does from that of a chimpanzee – that is, in his bones, muscles, nerves, and fibres, the chimpanzee has not much further to progress to become a Negro, than the Negro has to become white man. This fact science inexorably demonstrates.

Netop vedlagte artikel af Agassizz blev i Australien anvedt til at argumentere for at Aboriginerne skulle isoleres i nkonzentrationslignende lejre for at undgå raceblanding

Brugerbillede for Ole Falstoft

@Robert O. jensen: Efter vore standarder var stortset alle videnskabsfolk i 1800 tallet racister.
At den hvide race var andre overlegen var noget man tog for givet.
Der var dog forskelle i opfattelserne mellem f.eks. Agassiz og Darwin.
Darwin mente at menneskearten havde en fælles oprindelse mens Agassiz som beskrevet mente at de forskellige racer var opstået hver for sig.
Darwin og Agassiz diskuterede det bittert hele livet
Det var ikke en ligegyldig akademisk diskussion.
Det havde politiske implikationer. F.eks. i spørgsmålet om slaveri - som Darwin var en stærk modstander af af humanitære grunde
Faktisk var Darwins synspunkt på hans tid meget kontroversiel. Kun få støttede ham
Darwin havde selv fra sin jordomrejse med 'Beagle'
været tæt på forskellige 'primitive' mennesker. Især Ildlænderne der levede på sydspidsen af Sydamerika gjorde et voldsomt indtryk på ham
.Det var ikke noget en dannet engelsk gentleman var forberedt på: Nøgne mennesker der levede i et koldt ugæstmildt sted
Han kom tæt på 3 af dem som blev taget med til England for at blive 'kultiveret' (kaptainen havde planer om en kristen mission i området )
og han oplevede at det faktisk var muligt at lære disse vilde at tale engelsk og læse
Hele livet kæmpede han med spørgmålet: Hvor forskellig var de forskellige racer? og var det muligt at hæve de andre racer op til det høje Engelske niveau?
Darwin var aldrig fortaler for socialdarwinismen den er der andre der har æren for f.eks. Herbert Spencer

Brugerbillede for Ib Ling

Sammenligningen med Stalin holder ikke, Robert: I så tilfælde skulle jeg sige at voldtægter i konflikter i dag skal vi ikke gøre noget ved, for sådan har soldater altid gjort.

Det er absolut ikke det jeg argumenterer for.

Ang. Hitler var han så absolut et produkt af sin samtid - men derudover vil jeg betragte hans forbrydelser som tilhørende den grad af ondskab jeg nævner der kan fordømmes objektivt. På samme måde kan massakren i Magdeburg 1631 fordømmes for ondskab, mens jeg som sagt ikke mener almindelig forekommende opførsel i datiden kan fordømmes fra vor tid.

Argumentet om at vi er tættere på hvor tid med Louis Agassiz er validt, men jeg mener stadigvæk samfundet har flyttet sig tilstrækkelig meget i den mellemliggende 150 år til at det er problematisk at anvende vores moralkodeks til at bedømme den tid.

Brugerbillede for Mogens Michaelsen
Mogens Michaelsen

Det er muligvis rigtigt, at selv Darwin lå under for visse racistiske opfattelser, som var klart dominerende dengang. Men måske det mere handler om, at "hvis alle mener det samme" så er det mere end svært for den enkelte at gå imod det? Men det fragår jo ikke, at disse opfattelser af racer også er videnskabeligt ukorrekte, og at man inden for biologi selvfølgelig skal være opmærksom på det. Historisk materiale der belyser det, skal naturligvis også frem.

Med hensyn til Darwin, så har jeg læst flere steder at han var meget oprørt over den måde sorte slaver blev behandlet på, når han var vidne til det på hans rejser (så vidt jeg husker bl.a. Haiti?). Det gjorde ham mig bekendt til klar modstander af slaveriet. Hans holdning har med andre ord været "relativt progressiv" set ud fra hans samtid. Og den form for "relativitet" er vel også kun rimelig hvis man skal bedømme folk retfærdigt?

Hvis man ikke bedømmer folk relativt ud fra deres samtid, så er det ikke godt at vide hvordan VI vil blive bedømt i fremtiden!

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Ja Ole og hvis du læste hvad jeg skrev overnfor så er det præsist det jeg skriver. De var alle præget af opfatteler som vi idag anser for racistiske, men selv med den sådan opfattelse kunne man uden problemer høre til bland dem der forsvaqrede menneskerettigheder for sorte, gule og andre 'racer' det gjorde Herbert Spencer f.eks. han hørte til dem der kæmpede mod slaveriet

Agassiz hører til blandt de vikeligt bubehagelige skikkelser, og han er ikke nogen perifær skikllesne har var utrolig indflydelsesrig hvad enhver ved der beskæftigersig med dette emne i det 19 århundrede ogf de tidlige årtier af det 20'ende ditto.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det, vi vel diskuterer, er, hvorvidt man er fopligtet udover det, der 'findes i tiden'. Som Foucault påviste med mange eksempler, betyder et videnskabeligt blik altid fravalg af andre, endog i en grad hvor det, der ikke passer ind i forestillingen, udrenses.
Det er måske i virkeligheden en væsentlig forskel til den form for racisme, nazismen er: at selve udrensningen er ideologien, mens den i mere bredt forekommende racismer snarere er midlet til et mål.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Ole Falstrup jeg citerer længere oppe Darwing for opfattelser dere genske bestemt er Social Dawinistiske - så her ntager du fejl - eller ligger under for de mange almindelige bortforklaringer der har været anvenmdt af biologi-historikere for at frikende Darwin

Darwin afviste ikke det vi kalder for Social Darwinsime -men både han og Spenhser vfar fortaler for at man skulle behandler sorte som mennesker - men bestemt ikke som ligeværdige med os hvide - dem var der ikke mange af blandt hvide i perioden

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Prøv nbu lige at læse det Darwin citat jeg lagde ind tidligere - det dokumnenterer at også Darwin var under stærk indflydelse fra Social Darwinismestisk tankegang. Men det er ikke noget med at han så var et dårligt menneske eller en dårlig videnskabsmand, blot at denne tankegang var mere udbredt end vi bryder os om at erkende idag. At det var inspirationskilden for nazismens raceideologi er helt uomtvisteligt - det er hævet over enhver diskussion

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Peter AHansen - jeg vil sige at vi altid er moralks forpligtigede og det uanset hvilken historisk periode vi debattere - men at der skal tages hensyn til perioden og dens vidensniveau - men det fritager ineg for moralsk ansvarlighed i omgangen med medmennesker - Darwin - men Darwin er fiundamentalt set et moralsk individ - at han begik fejl også ændrer ikke ved dette.

Brugerbillede for Erik Karlsen

Robert,
jeg undrer mig så bare over, at jeg ikke er stødt på sådanne artikler, for jeg interesserer mig normalt for alle sider af en person. Men jeg stoler på dig, når du skriver det.

Brugerbillede for Mogens Michaelsen
Mogens Michaelsen

Selv hvis man mener, at andre racer ikke er "rigtige mennesker" kan man i og for sig godt gå ind for at de skal behandles ordentligt - på samme måde som man ikke direkte må mishandle dyr!

En person, som vi i dag ville bedømme til at være "racist" kan godt have været imod f.eks. slaveri af etiske grunde. Etik handler godt nok først og fremmest om mennesker, men rækker jo strengt taget ud over det?

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Det er ok Karlsen det her er mit speciale og jo jeg kunne giver dig btaltige citater fra Agassizz, men han er jo langt hen blevet fortrængt, ligesom man også nhar dækketr Darwin og mange andre ind. Det er det der med ikke at ville tage et opgør med fortiden men heller tale om noget andet, desværre går men lovligt vidt af og til og Agassiz her er et godtr eksempel man Darwin går ikke ram forbi. Jeg holder på at det er klogere at erkende at de tog fejl når de toig fejl end det er at gå rundt og bedyre at de aldrig tohg fejl som man har for vane at gøre det med Darwin grundet på hans i øvrigt store fortjenster.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Men Agassis bør ikke hænges ud som den eneste ene, der var talrige videnskabsfolk som sagde og mente helt tilsvarende ting - og de har bestemt at medansvar for katastrofen i det 20 århundrede

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Darwin's pointe var vel at hævde, at det er naturen og naturens udvælgelsesprocesser, der er bestemmende for hvilke arter (*) der fik/får succes, og hvilke der ikke gør.

Den kosmiske aktør og skaberkraft er dermed blev Naturen (med stort N), og enhver arts succes eller undergang er en følge af denne egnethed og dermed eksistensberettigelse.

Darwins tese var ikke videnskabelig eller udtryk for videnskab. Det var en rammefortælling, en meta-tese, en ideologiserende beretning om at den gestaltede Natur var en hård, men retfærdig, herre.

Arten, der på latin kaldes 'homo' (iflg. Linné taksonomi: animalia, mamalia, primata, homo), var således underlagt samme ubarmhjertige principper, som øvrige dyr.

Der er dog det særprægede ved homo (dog næppe en unik egenskab for denne art), at dets medlemmer har potentiale til at opnå selvbevidsthed, og dermed potentiale til at kunne forme (danne) sig selv (og ens artsfæller) til at udvise en fornuftsbaseret adfærd. Handlemønstre kan vælges, frem for at være instinktive og dyriske.

Hvad Darwin hævder om selektion, succes vs. undergang, er muligvis beskrivende for dyriske samfund. For humane samfund, spiller Darwins åbarnhjertige herre, Naturen, ikke nødvendigvis samme rolle. Humane samfund kan i vid udstrækning foretage handlinger i nuet (der findes ikke anden tid, end nu) der intentionelt har som sigte at påvirke hvad der bliver fremtid.

Hvis Darwin havde fremsat en videnskabelig teori om det modsatte (humane samfunds deterministisme), var det enkelt at falsificere denne, med ovenstående argumentation.

Aspektet om, at humane samfund og mennesket (homo'er, der vælger at hæve sig over det dyriske) kan forme deres egen fremtid, var netop kernen i kontroversen, der udspandt sig i det britiske akademia. Retorikeren, der var Darwins "forsvarer", Huxley, lukkede som bekendt diskussionerne med sit berømte udfaldt mod sin opponenter, da disse begyndte at anvende dybt underlødige og ad hominem argumenter. Huxleys retoriske fuldtræffer rammer direkte ned i essensen af emnet, og gav en sejr på knockout. Det var noget i stil med, at hvis opponenternes adfærd og argumenter var et udtryk for human formåen, ville han (Huxley) se det som relativt mindre provokerende hvis nogen hævdede, at han havde et slægtskab med aber.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Når man taler om Agassz, en af den moderne videnskabs fædre, så er det ikke en fjern fortid vi beskæftiger os med men moderne videnskab. Det er derfor helt utidigt at begynder at sammenligne med før videnskabelige perioder som 1600 tallet og lignende. Virkeligheden er at dele af den moderne videnskab var io meget høj grad faddere at den politiske ideologi vi siden 1929-30 har valgt at betegne som racisme/racismus

Sider