Læsetid: 11 min.

Racisme sat på spidsen

En omstridt samling billeder af sorte slaver har afsløret Harvard University’s store ikon som racist og sendt internationale bandbuller mod USA’s akademiske højborg
Udstillingsplakaten med billedet af Renty fra 1850, et af de billeder, som Harvard ikke vil have vist.

Udstillingsplakaten med billedet af Renty fra 1850, et af de billeder, som Harvard ikke vil have vist.

Jette Rosenkilde

1. august 2012

Hans navn er prentet i landskaber og byer kloden rundt. Bjerge, søer, parker, skoler, gader og hele kvarterer hædrer ham ved navn. Det samme gør områder i Nordvestgrønland og Antarktis, sågar en højderyg på månen og et krater på Mars.

Kun få har høstet så megen global hyldest som den schweizisk-amerikanske videnskabsmand Louis Agassiz – og det er netop det forkastelige, mener en gruppe af hans landsmænd og en international komité bag en kampagne, der har rystet billedet af Schweiz og kastet USA’s velanskrevne Harvard universitet ud i en højaktuel og pinlig kontrovers.

Harvard beskyldes for at tilsløre, at dets store ikon Louis Agassiz brugte sin videnskabelige pondus og sin særstatus på det amerikanske universitet til at plædere for en racisme, som deler menneskeheden i over- og undermennesker og har fundet sit fysiske udtryk i nazisme, apartheid og nyere varianter heraf.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Ørsted-Jensen

Der står en masses sludder i denne artikel. At Louis Agassiz havde disse opfattelser er en 150 år gammel offentlig hemmelighed. Racisme er ikke et pord man kendte til i det 19 århundrede og alle mennesker - OGSÅ DARWIN - mente at sorthudede mennesker representerede lavere menneskeform der var tættere på dyr end mennesker. i 1871 mente han således at
‘savages’ og andre 'inferior intermediates' ville uddø

'The break between man and his nearest allies will then be wider, for it will intervene between man in a more civilised state, as we may hope, even than the Caucasian, and some ape as low as a baboon, instead of as now between the Negro or Australian and the gorilla.'

Den Australske indfødte, som Darwin kendte af personlig erfaring (han var i Australien i 1830'erne) var altså ifølge mesteren en slags aber

Det her handler om at biologer igennem de sidste 60 år har gjort en meget stor indsats for at dække over det faktum at stort set hele deres samlede videnskabsgren var inficeret med socialdarvinisme og at det var biologisk forskning gået afmokl der var Hitles største inspirationskilde.

Henrik Darlie

"Det her handler om at biologer igennem de sidste 60 år har gjort en meget stor indsats for at dække over det faktum"

Mon dog.

Robert Ørsted-Jensen

Det er en kendsgerning Darlie, hvergang du hører Darwins navn står biologer på skuldrerne af hinanden for at benægte at Darwin nogensidner var Socialdarwinst eller havde den mindste tendens i den retning.

Virkeligheden er også at biologer stod nærmest i kø for at støtte og bekræfter Hitlers ideer om racehygiene.

Racismen som denne opstod i de tidligere årtier af det nittende århundrede var lagt hen skabt af biologisk 'videnskab' - roden var det vi senere kaldte - social darwinisme - eller videnskabelig racisme

Robert Ørsted-Jensen

i det nittende århundrede.

Men begrebet racisme giver ikke mening når man forsøger at hæfte det på individer i det nittende åprhundrede. De var alle racister, efter vores definition. Forskellen var kun at nogen, var villige til at gøre plads til andre 'racers' udvikling - andre var ikke -ø det passede sidstnævnte bedre at kategoriserer mannesker af anden race end dem selv som ubevægelige og fastlåste i et bestemt - af hvide mennesker defineret udviklingsnivea

Robert Ørsted-Jensen

Artiklen her viser først og fremmest hvor enestående dumt bioliger har opførst sig de sidste 60 år - istedet for at gå til de historiske rødder af deres egen videnskab og afmyterisere og kritisere og dermed rette de fejl som utallige (herunder også Darwin) begik i det nittende århundrede og tidligere. Så har de istedet brugt oceaner af kostbar tid på at benægte og bortforklare.

Men selv om tidligere tiders biologer tog alvorligt fejl på flere punkter - behøver det ikke ende i at man totalt diskvalificere hele deres arbejde.

Men biologihistrorikere har i vid udstrækning gjordt deres fag en bjørnetjeneste ved deres optræden, hvad artiklen her udmærket illustrere.

Jeg er ikke ekspert i Agazis arbejde, men der er utvivlsomt punkter hvor han gjorde sig fortjent til sin berømmelse, men man burde aldrig have dækket over eller forholdt sig ukritisk over for de sider som var alt andet end fortjensfuldt. Sådan en adfærd skaber kun grobund for neonazisme og mistro.

Robert Ørsted-Jensen

"Harvard beskyldes for at tilsløre, at dets store ikon Louis Agassiz brugte sin videnskabelige pondus og sin særstatus på det amerikanske universitet til at plædere for en racisme, som deler menneskeheden i over- og undermennesker og har fundet sit fysiske udtryk i nazisme, apartheid og nyere varianter heraf."

der er ikke tvivl om at dette udsagn hentet fra artiklen er korrekt - og det siger netop at biologer i årtier har dækket over Agassiz - han er bestemt ikke den enste de har dækket over med selektiv-hukommelse

Robert Ørsted-Jensen

den afsluttende sætning - siger alt hvad der er sige i den sag

'Harvard bør bruge Louis Agassiz’ karriere som en motor for undervisning i videnskabelig forskning - men også som en lærestreg i, hvordan tidens fordomme kan inficere selv de største tænkere.'

Men Agassiz er som sagt ikke alene også Darwin skrev, som citeret overnfor, horrible ting

Martin Kristensen

Hvor er det dog enerverende når "konceptkunstnere" forsøger at dømme fortiden med nutidens målestok.

Skal alle romerske personer af betydning fordømmes idet de alle havde slaver?

Skal alle opdagelsesrejsende, videnskabsmænd og udviklere generelt indtil nærmest vor tid fordømmes idet de så godt som alle mente deres egen etnicitet stod højest på en rangliste?

Skal praktisk talt alle mennesker indtil nyere tid fordømmes for det samme, eller måske for deres støtte til dødsstraf?

Verden var anderledes i 1850, vi er (gudskelov) kommet videre og man kan ikke dømme de døde efter vores målestok.

Robert Ørsted-Jensen

Hele den vestlige og Europæiske videnskab i det nittende århundrede lå under for tilsvarende eller beslægede synspunkter. Jeg har ikke kunnet finde en enste der for alvor evnede at stille spørgsmål ved det, og alene derfor giver det ikke mening at vhænge bar en enkelt ud her og der med påstand om at han var racistisk - det var de alle - nogen var bare værre end andre.

Robert Ørsted-Jensen

Ib Ling

- nej men man undlod at tage et opgør og det var forkert - så du har både ret og tager fejl på en og samme tid

Det du skriver her er mere ovre i den der tendens til at dække over.

Men dækker vi over at der blev begået alvorlige videnskabelige fejl - er vi dømt til at gentage sådanne.

Derfor er denne debat alligevel bedre end ingen debat overhovedet - uanset hvor forfejlet den er på flere punkter - den er stadig at foretrække for det du anbefaler

Martin Kristensen

Det mener jeg ikke.

Jeg mener bestemt en debat om hvordan samfundet tidligere var racistisk, tyrannisk og i øvrigt ekstremt hierakisk er særdeles relevant. Herunder også de videnskabelige dicipliner - specielt biologi og sociologi.

Den moralske dimension finder jeg derimod latterlig. Mennesker i 1800-tallet var ikke dårligere mennesker end os. De var bare mennesker i en anden tid.

Robert Ørsted-Jensen

Hvad det sidste angår er jeg ganske uenig, de var ikke bar4e mennesker i en anden tid og deres dårlige ofte forbryderiske opførsel kan og må ikke undskyldes på den måde.

Der er namlig forskel på f.eks. Darwins og endog selv Herbert Spencers racisme og så Agassiz - forskellen ligger ikke i at man var mænd af ens tid, men om man var villig til at respektere og give plads for andre menneswker og synspunkter

Robert Ørsted-Jensen

Der var ikke noget forkert i at antage i de tidlige år at der muligvis kunne være uovervindelige biologiske forskelle mellem mennesker og at disse kunne ses i form af folk ydre og opførsel. Men det blev for alvor galt da man sanktionerede sådanne påstande som grundlag for forbrydelser mod menneskeheden, og det gjorde flere

Robert Ørsted-Jensen

videnskabsfolk og de var endog i deres arrogance villige til at afskære og fjerne deres medmennesker fra enhver mulighed for udvilkling

Robert Ørsted-Jensen

og ikke bare på deres evt fejlagtige anskuelser. Det er netop deres adfærd som udtryk for deres moral der er det afgørende

Robert Ørsted-Jensen

Jeg menert ikke der er det meindste problem i at bedømme tidligere tiders mennesker på netop deres moralske adfærd. Men det skal selvsagt gøres med en dyb forståelse for de teknologiske vidensmæssige begrænsninger man havde på tidpunktet, samt den tid og de omstændigheder de levede i,

Martin Kristensen

Heri må vi så være uenige.

Selvfølgelig har der også i fortiden været decideret ondskab som skal fordømmes uafhængigt af tid og sted, men jeg mener ikke vi med vores moderne målestok kan dømme individer for hvad der dengang var almindelig praksis.

Eksempelvis var det tidligere kotume at soldater i et felttog blev aflønnet via plyndring af områder der blev indtaget. Herunder både voldtægt, vold, mord og naturligvis røveri.

En opførsel en dansk soldat i Afghanistan i dag med rette ville blive retsforfulgt og fordømt for. Men ikke en opførsel vi kan dømme en soldat i 1500-tallet for med vores moralske briller.

Derimod kan vi godt sætte en kritisk blik på krigsførsel i den periode og den menneskelige omkostninger det har haft.

Robert Ørsted-Jensen

Man kan også sige om Hitler, at han bare var et product af sin tid, og det ville endog ikke være ganske forkert.

Ja vi er ganske bestemt uen ige her. Jeg bser ehller ikke noget problem i at bedømmer spoldaters adfærd moralsk, forudsat at man tager perioden etc etc med ind i bedømmelsen.

Stalin sagde præsis lige sióm dig, 'voldtægt! jamen det gør soldater jo' - dit forslag åbner fore en moralsk glidebane og for undskyldninger som bestemt ikke er på sin plads.

Robert Ørsted-Jensen

Tyske krigsforbryderre undskyldte sig med at de have modtaget Tührer befel* eller bare orderer fra deres fortsatte. Det er en kendsgerning at man tidligere så protester eller manglende lyst til at adlyder orderer som en forseelse. Alligevel accepterede vi ikke undskyldningerne Ib. Vi pålagde dem endog et moralsk ansvar!

Robert Ørsted-Jensen

Tyske krigsforbryderre undskyldte sig med at de have modtaget Tührer befel* eller bare orderer fra deres fortsatte. Det er en kendsgerning at man tidligere så protester eller manglende lyst til at adlyder orderer som en forseelse. Alligevel accepterede vi ikke undskyldningerne Ib. Vi pålagde dem endog et moralsk ansvar!

Robert Ørsted-Jensen

Det her er ikke 500 års siden. Hitler var født i 1880erne og var defor et product af hans samtidige heriblandt sweitzeren Louis Agassizs og dennes tænkning - alligevel vil ingen af os acceptere nogen undskyldninger for det faktum at han drog den ultimative konsekvens af Agassiz tænkning hvad angår racehygiene og lod alle mennesker der var mentalt forstyrrede eller bare var spastisk lammede og lignende myrde i gaskældre og gasbusser.

lene johansen

Troede det her drejede sig om Agazziz - men en kommentator flyttede lynhurtigt hele seancen til at dreje sig om andet - bl.a. Hitler.

Robert Ørsted-Jensen

Det er jo næsten blevet sådan at man ikke må nævne føreren, men virkeligheden er jo at han og hans tid i meget høj grad var et produkt af denne tænkning

Man kan jo blive ved, hvis man absolut vil finde noget at gå i selvsving over.

Tordenskjold var f.eks også slavehandler i sin ungdom. Eller ihvertfald skibsdreng på et slaveskib.

Og hvis man leder længe nok, kan man måske også finde en schweizisk søhelt?

Steffen Gliese

Når man forsvarer fortidens utilstrækkelige viden, overser man, at den moralske dimension i vestlig tænkning er årtusinder gammel, men fraviges i den tidligere modernisme.
Romerne havde ikke racistiske forestillinger, f.eks., og havde som bekendt sorte allierede og modstandere i Nordafrika. Racismen opstår på et tidspunkt.

Jeg tvivler nu på, om Agassiz kan haft en så stor indflydelse på nazismen. Især hvis det er rigtigt - som artiklen beskriver - at hans billeder lå gemt i 65 år.
Jeg har selv for nogle år siden studeret litteratur om (og af!) Agassiz i forbindelse med en artikel om hans naturvidenskabelige virke, og jeg er ikke en eneste gang stødt på noget, der viste noget om hans dunkler sider.
Hvordan kunne tyske og andre nazister og racister i det tyvende århundrede så bygge deres verdensopfattelse på ham?

@Peter Hansen

"Romerne havde ikke racistiske forestillinger"

Jo, det havde de (som alle andre). Ret udtalt endda i fht. til gernanere og keltere f.eks.

Men den "videnskabeliggjorte" racisme må man nok sige opstår i 1800-tallet.

Robert Ørsted-Jensen

Fuldkommen korrekt, vi har altid haft fordomme, endog fordomme også om mennesker af anden hudfarve og kultur. Men racisme er noget andet og mere end det, og da især når vi taler om videnskab i det nittende århundrede.

Idag tenderer den almene befolkning mod at bruge ordet racisme om enhver form for fordom, men fordomme er ikke det samme som racisme, racisme er en opfattelser der knytter sig specifict til europæisk videnskab. Romerne havde fordomme, det havede kinesewrne og alle forskelsga hra fordomme over for andre, men Racisme opstod som følge af videnskabelig tænkning ogb antagelser i Europa.

Robert Ørsted-Jensen

Erik Karlsen, Agassiz var ikke gemt væk, hans artikler var trykt i aviser og tidskrifter i hele perioden fra slutninge af 1800 tallet og frem til 1930erne . At man nu har fundet nogle billeder er en ligegyldig parantes.

Agassiz var en af flere af de mennesker der inspirede den tankegang der gjorde racehygiegne til almen tankegang.

her er et citat fra en Australsk avis i 1872

hvor Agassiz siger følgende om forskellen mellem negre og hvide

Indeed their frames are alike in no particular. There is not a bone in the negro’s body which is relatively the same shape, size, articulation, or chemically of the same composition as that of the white man.….Even the negro’s blood is, chemically, a very different fluid from that … of the white man. The whole physical organism of the Negro differs quite as much from the white man’s as it does from that of a chimpanzee – that is, in his bones, muscles, nerves, and fibres, the chimpanzee has not much further to progress to become a Negro, than the Negro has to become white man. This fact science inexorably demonstrates.

Netop vedlagte artikel af Agassizz blev i Australien anvedt til at argumentere for at Aboriginerne skulle isoleres i nkonzentrationslignende lejre for at undgå raceblanding

@Robert O. jensen: Efter vore standarder var stortset alle videnskabsfolk i 1800 tallet racister.
At den hvide race var andre overlegen var noget man tog for givet.
Der var dog forskelle i opfattelserne mellem f.eks. Agassiz og Darwin.
Darwin mente at menneskearten havde en fælles oprindelse mens Agassiz som beskrevet mente at de forskellige racer var opstået hver for sig.
Darwin og Agassiz diskuterede det bittert hele livet
Det var ikke en ligegyldig akademisk diskussion.
Det havde politiske implikationer. F.eks. i spørgsmålet om slaveri - som Darwin var en stærk modstander af af humanitære grunde
Faktisk var Darwins synspunkt på hans tid meget kontroversiel. Kun få støttede ham
Darwin havde selv fra sin jordomrejse med 'Beagle'
været tæt på forskellige 'primitive' mennesker. Især Ildlænderne der levede på sydspidsen af Sydamerika gjorde et voldsomt indtryk på ham
.Det var ikke noget en dannet engelsk gentleman var forberedt på: Nøgne mennesker der levede i et koldt ugæstmildt sted
Han kom tæt på 3 af dem som blev taget med til England for at blive 'kultiveret' (kaptainen havde planer om en kristen mission i området )
og han oplevede at det faktisk var muligt at lære disse vilde at tale engelsk og læse
Hele livet kæmpede han med spørgmålet: Hvor forskellig var de forskellige racer? og var det muligt at hæve de andre racer op til det høje Engelske niveau?
Darwin var aldrig fortaler for socialdarwinismen den er der andre der har æren for f.eks. Herbert Spencer

Martin Kristensen

Sammenligningen med Stalin holder ikke, Robert: I så tilfælde skulle jeg sige at voldtægter i konflikter i dag skal vi ikke gøre noget ved, for sådan har soldater altid gjort.

Det er absolut ikke det jeg argumenterer for.

Ang. Hitler var han så absolut et produkt af sin samtid - men derudover vil jeg betragte hans forbrydelser som tilhørende den grad af ondskab jeg nævner der kan fordømmes objektivt. På samme måde kan massakren i Magdeburg 1631 fordømmes for ondskab, mens jeg som sagt ikke mener almindelig forekommende opførsel i datiden kan fordømmes fra vor tid.

Argumentet om at vi er tættere på hvor tid med Louis Agassiz er validt, men jeg mener stadigvæk samfundet har flyttet sig tilstrækkelig meget i den mellemliggende 150 år til at det er problematisk at anvende vores moralkodeks til at bedømme den tid.

Mogens Michaelsen

Det er muligvis rigtigt, at selv Darwin lå under for visse racistiske opfattelser, som var klart dominerende dengang. Men måske det mere handler om, at "hvis alle mener det samme" så er det mere end svært for den enkelte at gå imod det? Men det fragår jo ikke, at disse opfattelser af racer også er videnskabeligt ukorrekte, og at man inden for biologi selvfølgelig skal være opmærksom på det. Historisk materiale der belyser det, skal naturligvis også frem.

Med hensyn til Darwin, så har jeg læst flere steder at han var meget oprørt over den måde sorte slaver blev behandlet på, når han var vidne til det på hans rejser (så vidt jeg husker bl.a. Haiti?). Det gjorde ham mig bekendt til klar modstander af slaveriet. Hans holdning har med andre ord været "relativt progressiv" set ud fra hans samtid. Og den form for "relativitet" er vel også kun rimelig hvis man skal bedømme folk retfærdigt?

Hvis man ikke bedømmer folk relativt ud fra deres samtid, så er det ikke godt at vide hvordan VI vil blive bedømt i fremtiden!

Robert Ørsted-Jensen

Ja Ole og hvis du læste hvad jeg skrev overnfor så er det præsist det jeg skriver. De var alle præget af opfatteler som vi idag anser for racistiske, men selv med den sådan opfattelse kunne man uden problemer høre til bland dem der forsvaqrede menneskerettigheder for sorte, gule og andre 'racer' det gjorde Herbert Spencer f.eks. han hørte til dem der kæmpede mod slaveriet

Agassiz hører til blandt de vikeligt bubehagelige skikkelser, og han er ikke nogen perifær skikllesne har var utrolig indflydelsesrig hvad enhver ved der beskæftigersig med dette emne i det 19 århundrede ogf de tidlige årtier af det 20'ende ditto.

Steffen Gliese

Det, vi vel diskuterer, er, hvorvidt man er fopligtet udover det, der 'findes i tiden'. Som Foucault påviste med mange eksempler, betyder et videnskabeligt blik altid fravalg af andre, endog i en grad hvor det, der ikke passer ind i forestillingen, udrenses.
Det er måske i virkeligheden en væsentlig forskel til den form for racisme, nazismen er: at selve udrensningen er ideologien, mens den i mere bredt forekommende racismer snarere er midlet til et mål.

Robert Ørsted-Jensen

Ole Falstrup jeg citerer længere oppe Darwing for opfattelser dere genske bestemt er Social Dawinistiske - så her ntager du fejl - eller ligger under for de mange almindelige bortforklaringer der har været anvenmdt af biologi-historikere for at frikende Darwin

Darwin afviste ikke det vi kalder for Social Darwinsime -men både han og Spenhser vfar fortaler for at man skulle behandler sorte som mennesker - men bestemt ikke som ligeværdige med os hvide - dem var der ikke mange af blandt hvide i perioden

Robert Ørsted-Jensen

Prøv nbu lige at læse det Darwin citat jeg lagde ind tidligere - det dokumnenterer at også Darwin var under stærk indflydelse fra Social Darwinismestisk tankegang. Men det er ikke noget med at han så var et dårligt menneske eller en dårlig videnskabsmand, blot at denne tankegang var mere udbredt end vi bryder os om at erkende idag. At det var inspirationskilden for nazismens raceideologi er helt uomtvisteligt - det er hævet over enhver diskussion

Robert Ørsted-Jensen

Peter AHansen - jeg vil sige at vi altid er moralks forpligtigede og det uanset hvilken historisk periode vi debattere - men at der skal tages hensyn til perioden og dens vidensniveau - men det fritager ineg for moralsk ansvarlighed i omgangen med medmennesker - Darwin - men Darwin er fiundamentalt set et moralsk individ - at han begik fejl også ændrer ikke ved dette.

Robert,
jeg undrer mig så bare over, at jeg ikke er stødt på sådanne artikler, for jeg interesserer mig normalt for alle sider af en person. Men jeg stoler på dig, når du skriver det.

Mogens Michaelsen

Selv hvis man mener, at andre racer ikke er "rigtige mennesker" kan man i og for sig godt gå ind for at de skal behandles ordentligt - på samme måde som man ikke direkte må mishandle dyr!

En person, som vi i dag ville bedømme til at være "racist" kan godt have været imod f.eks. slaveri af etiske grunde. Etik handler godt nok først og fremmest om mennesker, men rækker jo strengt taget ud over det?

Robert Ørsted-Jensen

Det er ok Karlsen det her er mit speciale og jo jeg kunne giver dig btaltige citater fra Agassizz, men han er jo langt hen blevet fortrængt, ligesom man også nhar dækketr Darwin og mange andre ind. Det er det der med ikke at ville tage et opgør med fortiden men heller tale om noget andet, desværre går men lovligt vidt af og til og Agassiz her er et godtr eksempel man Darwin går ikke ram forbi. Jeg holder på at det er klogere at erkende at de tog fejl når de toig fejl end det er at gå rundt og bedyre at de aldrig tohg fejl som man har for vane at gøre det med Darwin grundet på hans i øvrigt store fortjenster.

Robert Ørsted-Jensen

Men Agassis bør ikke hænges ud som den eneste ene, der var talrige videnskabsfolk som sagde og mente helt tilsvarende ting - og de har bestemt at medansvar for katastrofen i det 20 århundrede

Heinrich R. Jørgensen

Darwin's pointe var vel at hævde, at det er naturen og naturens udvælgelsesprocesser, der er bestemmende for hvilke arter (*) der fik/får succes, og hvilke der ikke gør.

Den kosmiske aktør og skaberkraft er dermed blev Naturen (med stort N), og enhver arts succes eller undergang er en følge af denne egnethed og dermed eksistensberettigelse.

Darwins tese var ikke videnskabelig eller udtryk for videnskab. Det var en rammefortælling, en meta-tese, en ideologiserende beretning om at den gestaltede Natur var en hård, men retfærdig, herre.

Arten, der på latin kaldes 'homo' (iflg. Linné taksonomi: animalia, mamalia, primata, homo), var således underlagt samme ubarmhjertige principper, som øvrige dyr.

Der er dog det særprægede ved homo (dog næppe en unik egenskab for denne art), at dets medlemmer har potentiale til at opnå selvbevidsthed, og dermed potentiale til at kunne forme (danne) sig selv (og ens artsfæller) til at udvise en fornuftsbaseret adfærd. Handlemønstre kan vælges, frem for at være instinktive og dyriske.

Hvad Darwin hævder om selektion, succes vs. undergang, er muligvis beskrivende for dyriske samfund. For humane samfund, spiller Darwins åbarnhjertige herre, Naturen, ikke nødvendigvis samme rolle. Humane samfund kan i vid udstrækning foretage handlinger i nuet (der findes ikke anden tid, end nu) der intentionelt har som sigte at påvirke hvad der bliver fremtid.

Hvis Darwin havde fremsat en videnskabelig teori om det modsatte (humane samfunds deterministisme), var det enkelt at falsificere denne, med ovenstående argumentation.

Aspektet om, at humane samfund og mennesket (homo'er, der vælger at hæve sig over det dyriske) kan forme deres egen fremtid, var netop kernen i kontroversen, der udspandt sig i det britiske akademia. Retorikeren, der var Darwins "forsvarer", Huxley, lukkede som bekendt diskussionerne med sit berømte udfaldt mod sin opponenter, da disse begyndte at anvende dybt underlødige og ad hominem argumenter. Huxleys retoriske fuldtræffer rammer direkte ned i essensen af emnet, og gav en sejr på knockout. Det var noget i stil med, at hvis opponenternes adfærd og argumenter var et udtryk for human formåen, ville han (Huxley) se det som relativt mindre provokerende hvis nogen hævdede, at han havde et slægtskab med aber.

Robert Ørsted-Jensen

Når man taler om Agassz, en af den moderne videnskabs fædre, så er det ikke en fjern fortid vi beskæftiger os med men moderne videnskab. Det er derfor helt utidigt at begynder at sammenligne med før videnskabelige perioder som 1600 tallet og lignende. Virkeligheden er at dele af den moderne videnskab var io meget høj grad faddere at den politiske ideologi vi siden 1929-30 har valgt at betegne som racisme/racismus

Sider