Læsetid: 2 min.

Rente- og gældsfælden er ved at klappe om Spanien

Investorernes pris for at låne Spanien penge er nu så høj, at udviklingen kan løbe løbsk for landet, der i takt med de store besparelser skaber yderligere minusvækst og arbejdsløshed
Udland
20. juli 2012

7,03 procent. Det var den alarmerende rente, som i går blev prisen for at få solgt 10-årige spanske statsobligationer. Lige på den forkerte side af den uofficielle smertetærskel på syv procent, der markerer, hvornår et land fanges uhjælpeligt i gældsfælden. Og dermed et signal om markedets stærke skepsis over for, om EU’s nylige hjælpepakke og den spanske regerings dramatiske spareprogrammer er nok til at bringe landet på rette kurs.

Købere af de spanske gældsbeviser – og det vil sige finansielle aktører, der er villige til at låne Spanien penge – forlangte altså 7,03 pct. i rente for at løbe den med udlånet forbundne risiko. Jo større risiko man ser, desto højere risikopræmie forlanger man. De 10-årige obligationer blev solgt på det såkaldt åbne sekundære marked. Den spanske regering solgte selv i går syv-, fem- og toårige statsobligationer, hvilket indbragte staten tiltrængt ny lånekapital på knap tre mia. euro. Men også det skete til faretruende høje renter – henholdsvis 6,7 pct., 6,46 pct. og 5,2 pct. Til sammenligning solgte Frankrig i går femårige obligationer til en rente på bare 0,86 pct.

Gælden vokser

»Købere vrager den spanske gæld« var tolkningen i overskriftsform på Wall Street Journals hjemmeside i går. Spanien må sælge statsobligationer, fordi man har et budgetunderskud, som umuliggør finansiering af statens daglige drift, hvis ikke man i årets tilbageværende måneder skaffer sig 34 mia. euro i nye lån. Hjælpepakken på de 100 mia. euro, der i rater er på vej fra EU, er øremærket de syge spanske banker og hjælper derfor ikke den spanske stat selv.

Problemet er, at når prisen for at få lån er en rente omkring de syv pct. eller derover, så vokser rentebyrden så hurtigt, at et land med negativ BNP-vækst næsten ikke har nogen chance for at nedbringe den samlede gæld. Tværtimod vokser gælden, og dermed vokser også risikopræmien – renten – på de næste nødvendige lån.

Ubærligt budskab

Og så løber det løbsk, sådan som Grækenland, Portugal og Irland oplevede det med renter på 10-årige obligationer på 10 pct., hvad der tvang alle tre lande til at falde på knæ og bede om redningspakker fra eurozonen. Så gårsdagens signal fra markedet til den spanske regering er tvetydigt, nemlig at den må skære endnu mere brutalt i de offentlige budgetter for at mindske den eksisterende gæld og øge sin kreditværdighed – samtidig med at nedskæringerne givetvis vil give endnu mere negativ vækst og dermed måske i sig selv skræmme investorer og långivere væk. Altså et næsten ubærligt budskab for premierminister Mariano Rajoy, som i sidste uge præsenterede et historisk hårdt spare- og afgiftsprogram på 65 mia. euro, og som har stadig sværere ved at presse skatteindtægter ud af en befolkning med nu omkring 25 pct. arbejdsløse. Spareprogrammet blev godkendt af parlamentet i går – torsdag aften var der indkaldt til protestdemonstrationer i 80 spanske byer.

IMF advarede onsdag om udsigten til øget investorflugt fra syd til nord i eurozonen og signalerede, at den spanske regering ikke selv vil kunne bremse den onde cirkel med løbske renteniveauer. Derfor må Den Europæiske Centralbank, ECB, nu mere aktivt på banen med rentesænkninger og opkøb af spanske statsobligationer, appellerede IMF.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

"Derfor må Den Europæiske Centralbank, ECB, nu mere aktivt på banen med rentesænkninger og opkøb af spanske statsobligationer, appellerede IMF."

Så nærmer slutspillet sig for alvor.

Michael Kongstad Nielsen

Sænke renten kan der næppe blive tale om, da den allerede er i bund. ECB´s toneangivende rente allerede er nede på 0,75%.
http://www.euo.dk/nyheder/euidag/2012/juli/ECB/

Jeg tror, der sker noget, som artiklen ikke rigtig har fat i. Jeg tror "markedet" spekulerer i at "angribe" de spanske statsobligationer.
Wall Street Journal siger godt nok: »Købere vrager den spanske gæld« , men det er kun på skrømt. For i virkeligheden er de jo interesseret i den høje rente. Ikke mange steder på finansmarkederne kan man få 7 % i rente for sine investeringer.

Det foregår sådan, at køberne holder sig tilbage indtil renten er steget så meget som muligt. Køberne ved, at Spanien er svag, og villig til at låne til høj rente, fordi de er pisket til at skaffe milliarderne.

Markedet rotter sig stiltigende sammen om at drive renten op. Og de tør godt give lånet, dels fordi så galt står der heller ikke til i Spanien, og fordi de ved, at EU vil gøre alt for, at Spanien ikke skal gå bankerot.

På samme måde ville markedet kunne angribe andre lande, hvis de ser, at nu er tiden inde .Italien er i farezonen, og Frankrig skal ikke vide sig for sikker, de er netop nedgraderet af Moody´s eller hvad de hedder.

Spanien havde ikke underskud på statsfinanserne op til krisen. Det er bankerne, der giver Spanien de store problemer. Og man skal ikke udelukke, at det er de selvsamme banker, der nu køber spanske statsobligationer, og er med til at drive renten op.

Niels-Holger Nielsen

Millions Take Streets As Spain Unites Against Austerity

'Future Turbulence, Towards a General Strike

There is no doubt that social tension is on the rise throughout Spain. The government will have a very hard time to legislate as even its traditional allies are turning their backs. In a very significant declaration last Tuesday, the AUME (Unified Association of the Spanish Military) announced that it will support future popular protests, as a response to the reduction of their retributions and rights. Secretary General Mariano Casado, told the Públiconewspaper that AUME “might even contemplate calling for specific protests” involving all of its current members if the Ministry of Defense does not step back. This would be the first time in Spanish history for the military to organize a demonstration against a Conservative government led by the PP.'

Er det en forsmag på revolutionen? Det er jo trods alt 99 mod en.