Nyhed
Læsetid: 2 min.

Somalias FN-støttede regering beskytter piratkonge

Den danskstøttede somaliske overgangsregering har givet diplomatpas til en af Somalias ledende pirater. Også flere medlemmer af al-Shabaab har fået pas. Det fremgår af en ny FN-rapport, der afslører omfattende korruption i Somalia
Den danskstøttede somaliske overgangsregering har givet diplomatpas til en af Somalias ledende pirater. Også flere medlemmer af al-Shabaab har fået pas. Det fremgår af en ny FN-rapport, der afslører omfattende korruption i Somalia
Udland
21. juli 2012

Den berygtede somaliske piratkonge Mohamed Abdi Hassan ’Afweyne’, der står bag adskillige kapringer ud for Somalias kyst, får beskyttelse af den FN-støttede overgangsregering i Somalia. I en ny rapport afslører FN’s Monitoreringsgruppe i Somalia, at Afweyne har fået udstedt et diplomatpas af de somaliske myndigheder.

Flere højtstående embedsmænd og sågar præsident Sheikh Sharif har ifølge rapporten godkendt udstedelsen af passet og Afweynes status som diplomat.Også flere medlemmer af den militante og islamiske bevægelse al-Shabaab skulle angiveligt have fået udstedt somaliske pas. Heriblandt al-Shabaabs talsperson, Ali Mohamud Raghe, der ifølge rapporten har hele tre pas, heraf to diplomatiske.

»Det er ekstremt pinligt for det internationale samfund, som har beskyttet den her overgangsregering. Det undergraver deres eget forsøg på at bekæmpe pirateriet, men også hele muligheden for at skabe fred i Somalia,« siger Joakim Gundel, der arbejder som konsulent i Somalia for internationale organisationer.Præsident Sheikh Sharif har selv over for Monitoreringsgruppen erkendt, at Afweyne er ’diplomat’ og »nyder beskyttelse fra de øverste trin« i overgangsregeringen, som der står i rapporten.

Præsidenten har således »informeret Monitoreringsgruppen om, at Afweynes diplomatiske status er et ud af flere incitamenter, der har det formål at afvikle hans piratnetværk«, som det hedder i rapporten.

Dansk støtte

Monitoreringsgruppens nye rapport peger i det hele taget på en omfattende korruption i overgangsregeringen, der blandt andet fusker med de midler, den får af det internationale samfund. Midler, den somaliske befolkning aldrig ser, men i stedet ender i lommerne på en magtelite.Danmark støtter Somalia med 200 mio. kr. om året, hvoraf nogle af pengene går til overgangsregeringen.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) er da også skeptisk over for overgangsregeringen.

»Vi har været meget utilfredse med overgangsregeringens resultater. Vi har sammen med de andre donorer sagt, at regeringens dage er talte, og at der skal indsættes en ny,« siger udviklingsministeren, der dog ikke vil trække støtten til overgangsregeringen, der tilsyneladende har forbindelser til både pirater og al-Shabaab.

»Vi har hele tiden vidst, at vi løber en stor risiko ved at støtte overgangsregeringen. Men vi ved også, at vi løber en endnu større risiko, hvis vi ikke satser på at få opbygget nogle bæredygtige strukturer i Somalia,« siger Christian Friis Bach.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kristian Laursen

Vent, vent, vent, så TFG (overgangsregeringen), den der består af de tidligere krigsherrer, altså dem der plyndrede og voldtog uden konsekvenser før ICU (de åh-så-farlige islamiske domstole) jagede dem ud af Mogadishu, er en samling korrupte banditter? Hvem skulle have troet det?

Klan er stadig vigtigt i Somalia, og nu er al-Shabaab tilfældigvis også en organisation sammensat på tværs af klanforhold (hvilket næsten ville have gjort Siad Barre stolt), så mon ikke det er klanforbindelser der gør sig gældende, når nogle folk får vennetjenester af embedsmænd, der måske tilhører samme klan?

FN burde kigge mod Somaliland. Det er området hvor der er mindst direkte indblanding af FN/AU samt USA og Præsident-for-livstid Meles Zenawi, (der vidst aldrig har glemt 1977), for Somaliland er betydeligt mere velfungerende end resten af Somalia.

Hugo Barlach

Jomen, selvom det her er et forum for kommentarer, kan man jo godt gentage artiklens ærinde og spørge den siddende regering til, hvad i alverden er det her for noget? For foreløbigt fårstår vi ikke rigtigt støtten til en somalisk regering, der immuniserer forbrydelser. Må vi få en forklaring S-SF og R?

Med venlig hilsen

Kristian Laursen

Jeg er ret sikker på at S-SF og R ikke har meget forstand på Somalia. Det vil jeg nu heller ikke påstå at jeg har, men hele denne sag lugter langt væk af klanforhold og klantjenester for at "bevare stabilitet".

Den slags studehandler sker overalt hvor FN er involveret. I DR Congo er der masser af tidligere krigsherrer der er immuniseret i stabilitetens hellige navn. Men de plyndrer selvfølgelig også kun congolesere. Ikke den hvide mands skibe.

Michael Kongstad Nielsen

De herrer på billedet ser nu ellers meget skikkelige ud. Ikke mindst de to i midten. Men hvorfor mon kun den ene har hat på? Har de mon forskellig religion?

Det er jo ikke nogen overraskelse. Den amerikanske regeing støtter altid dem, den synes, er de mest konvervative. Og den danske regering bakker bare op, så statsministeren får lov til at drikke kaffe med us-præsidenten.

Så der det bare syndt for alle de danskere, der skal dø som følge af den slags poltik. Men de er selvfølgeligt store helte!

Poul Erik Larsen

Dette viser helt klart, hvor fejlagtig det internationale samfunds, og dermed det danske, kamp mod pirateriet er. Man bruger oceaner af ressourcer på at fange den "menige" pirat på søen. Men belønner bagmændene og lader håndt om gidslerne. Det er virkelig en indsats der vil frem i verden. Efter min mening er det en falliterklæring, som burde få konsekvenser for de involverede politikere!

Vagn Rasmussen

I STS International Solidarity, som har arbejdet i Somalia siden 1999, mener vi faktisk ikke, der er noget nyt i ovenstående artikel. Danmark har hele tiden fulgt i hælene på USA og på FN, når det gælder Somalia. Og samarbejdet mellem de somaliske krigsherrer, som også i dag udgør den somaliske regering, og det indbringende pirateri er for os velkendt.

Hvis den nye danske regering har skiftet standpunkt til Somalia, er det blevet til det værre, som det fremgår af et åbent brev til den danske regering, som vi har udsendt. Ikke blot fortsætter man den gamle regerings politik, men nu giver man også penge til at opruste Somalias fjender for:

http://intersol.dk/intersol/globalt/2523/abent-brev-til-den-danske-regering

Hvis nogen vil vide, hvordan vi opfatter udviklingen i Somalia vil jeg henvise til nedenstående pjece:

http://intersol.dk/intersol/publikationer/2702/pjece-om-somalia-som-sts-...

Nic Pedersen

Det er da ganske normal adfærd, at et lands regering er behjælpelig overfor fremtrædende erhvervsledere i landets vigtigste industrier.

Henrik L Nielsen

Selvfølgelig skal piratkongen beskyttes. Hans styrker skal holdes fra at gå amok indenlandsk, og Nic Pedersen har ret, de kan ikke fjerne landets største forretningsmæssige indtjening.

Leif Højgaard

Øresundstolden indførtes i 1427 af kong Erik af Pommern. Ethvert udenlandsk skib, der passerede en linje mellem Helsingør og Helsingborg, skulle betale en afgift. Ved Helsingør lod han borgen Ørekrog eller Krogen opføre, Kronborgs forgænger, som sammen med slottet i Helsingborg, Kernen (Kärnan), overvågede tolden.

Det var ved Helsingør, de fremmede skibe måtte ligge og vente på at betale Øresundstold. Det fik en enorm økonomisk betydning for byen, og gjorde den kendt i hele Europa.