Læsetid: 4 min.

Tørken i USA rammer fødevarepriserne globalt

For tredje gang på fem år er fødevarepriserne på vej mod rekordhøjder som følge af naturkatastrofer. I forvejen advarer OECD og FN om, at globalt faldende produktion samt stigende efterspørgsel på biobrændstof betyder høje fødevarepriser de kommende ti år
For anden gang på blot en uge har USA’s landbrugsministerium måttet nedjustere forventningerne til årets høst af bl.a. majs.

For anden gang på blot en uge har USA’s landbrugsministerium måttet nedjustere forventningerne til årets høst af bl.a. majs.

Adrees Latif

13. juli 2012

USA’s værste tørke i 25 år truer nu med at sende de globale fødevarepriser mod alarmerende højder, efter at USA’s landbrugsministerium, USDA, for anden gang på blot en uge har måttet nedjustere forventningerne til årets høst af majs, hvede og soja.

Ifølge USDA forventes høsten at komme til at ligge mindst 12 procent under normalt niveau, men prognoserne kan hurtigt forværres yderligere, hvis ikke der snart falder regn i de tørkeramte områder, der nu udgør mere end halvdelen af de amerikanske stater. Og det vil påvirke hele den globale forsy-ning af fødevarer. USA står for mere end halvdelen af verdens produktion af majs og er desuden blandt verdens største producenter af soja og hvede.

»Tørken i 2012 vil gå over i historien,« advarer landbrugsekspert Peter Meyer fra det i New York hjemmehørende konsulentfirma PIRA, der rådgiver internationale energiproducenter.

»Konsekvenserne vil ramme bredt og påvirke alt fra din mad til din benzin,« skriver Peter Meyer på PIRA’s hjemmeside. 

Samme melding kommer fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, der forudser en øjeblikkelig stigning i de globale fødevarepriser som direkte konsekvens af tørken i USA.

»Efter tre måneder med moderate fald i det globale fødevareindeks, forventer vi, at priserne igen vil stige. Særligt priserne på hvede og majs bliver påvirket,« siger Christopher Matthews fra FAO’s presseafdeling.

FAO: høje priser i ti år

Problemet med pludselig tørke forværres af, at det globale fødevaresystem i forvejen er inde i en periode med høje fødevarepriser – og at den tendens fortsætter.

Det konkluderer organisationen for samarbejde og økonomi, OECD, der sammen med netop FAO onsdag udsendte deres prognoser for det kommende tiår i rapporten Agricultural Outlook 2012-2021.

Her peger de to organisationer på, at de generelt høje fødevarepriser, der præger verdensmarkedet, forbliver på det nuværende ni-veau i mindst ti år frem. Dels som følge af høje energipriser samt en hastigt stigende efterspørgsel fra særligt de nye vækstlande, hvor befolkningerne bliver mere købedygtige – og dels fordi produk-tionen af fødevarer bliver stadig mere skrøbelig og hyppigere rammes af naturkatastrofer.

»Voksende produktionsomkostninger, mangel på ressourcer, stigende miljømæssigt pres og konsekvenserne af klimaforandringer er alle faktorer, der vil lægge en dæmper på produktiviteten,« lyder en af konklusionerne i rapporten, der vurderer at væksten i den globale fødevareproduktion vil være på gennemsnitligt 1,7 procent om året frem til 2021 – mod en vækst de seneste ti år på to procent om året. 

Biobrændsel presser prisen

Samtidig presses fødevarepriserne af efterspørgslen på biobrændsler, der ifølge OECD og FAO forventes næsten fordoblet frem mod 2021.

»Biobrændsler forventes at lægge beslag på en stadig større andel af den globale produktion af sukker (34 pct.), vegetabilsk olie (16 pct.) og kornprodukter (14 pct.) i 2021,« skriver OECD og FAO i den fælles rapport, der vurderer, at selv om stigningen i produktionen af biobrændsler fortrinsvis vil finde sted i USA, Brasilien og Europa, så vil det have en effekt på samtlige fødevarepriser verden over. I dag blandes der 20 procent biobrændsel i tanken i Brasilien, men landets energiminister, Edison Lobao, har netop meddelt, at andelen snarest sættes op til 25 procent.

I EU vedtog landene i marts en ny energiaftale, der betyder en fordobling af brugen af biobrændstoffer i transportsektoren fra nuværende 5,75 pct. til 10 pct. i 2020 for at sænke udslippet af CO2 fra transportsektoren. 

Og i USA har biobrændsel længe spillet en vigtig rolle i forbindelse medlandets mål om højere grad af forsyningssikkerhed på energiområdet. Ifølge det amerikanske Energy Information Administration (EIA) øges andelen af biobrændsel i brændstof fra 9 procent i dag til 11 procent i 2020.

De fattige rammes

Men selv om biobrændsel er et populært alternativ til traditionelle brændsler – og regnes for en vigtig del af løsningen for at nedbringe udslippet af CO2 fra transportsektoren, så møder ideen om at hælde fødevarer i benzintanken hård kritik.

En lang række danske og internationale udviklings- og miljøorganisationer har i mange år protesteret imod, at de riges landes brændstofbehov dækkes på bekostning af de fattiges behov for fødevarer.

»Selv om USA og Europa selv producerer eksempelvis majs til biobrændsel, så presser det priserne globalt, når en stadig større del af landenes fødevarer hældes i tanken i stedet for at lande på spisebordet,« siger Trine Pertou Mach, forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke, der peger på, at det er de fattigste, der rammes hårdest, når priserne på mad stiger.

»Fattige er langt mere udsatte, når priserne på fødevarer stiger, og så ser vi, at prisstigninger ofte fører til direkte fødevaremangel, der rammer de fattigste af de fattige,« siger hun og minder om, at det også handler om, at der lige nu er et globalt kapløb om ledig jord:

»Lige nu opkøber de rige lande enorme områder i blandt andet Afrika. Og den jord, der nu bruges til biobrændsel, bliver ikke brugt til fødevareproduktion.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maya Nielsen

BURDE vi ikke hjælpe Polen med at hyper effektivisere deres landbrug, Polen har noget af verdens bedste landbrugsjord, og kunne være et land, der i stedet for at være underdrejet økonomisk , var et fødevarelager for alverdens hungers ramte befolkninger... Hvofor gør FN ikke Polen til et indsatsområde og spydsspids i netop landbrugsproduktionen af korn... ?

Henrik Darlie

»Lige nu opkøber de rige lande enorme områder i blandt andet Afrika. Og den jord, der nu bruges til biobrændsel, bliver ikke brugt til fødevareproduktion.«

Så hvis de ikke har brød, så kan de jo bare købe en bil.
(de skal bare ikke køre nordpå hvor deres værdier befinder sig)

Det kunne også være en idé for de danske arbejdsløse - bare tag maden ud af munden på dem så skal de nok komme ud af liggesofaerne.

Maya Nielsen

Ja man kunne også indføre et globalt forbud mod brug af fødevarer til brændstof, så længe folk sulter :-) det ville jo være langt det mest humane og medmenneskelige og rigtige både følelsesmæssigt og moralsk set...
SÅ HVAD MED ET 3 ÅRIGT PRODUKTIONSFORBUD SANKTIONERET AF FN... For er det ikke hele formålet med FN at hjælpe menneskeheden til en fælles fornuft ?

Michael Kongstad Nielsen

Og tørke-krisen i USA suppleres med en kulde-krise i Europa, Ukraine og Rusland, se Landbrugsavisen
http://www.landbrugsavisen.dk/nyheder/netnyheder/2012/2/3/dlghoejestekor...

Et par spørgende kommentarer:
- hvorfor er det slemt for de fattige lande, at fødevarepriserne stiger? De producerer jo selv fødevarer, så de kan altså tjene flere penge.

- fødevarepriserne fastsættes såvidt jeg har forstået på børser, ligesom aktier og værdipapirer. På råvarebørserne kan man handle kaffe, hvede, majs, guld, sølv og olie i en vild forvirring. Det hele foregår online, og alle kan være med, og man kan melde sig ind i særlige "klubber" hvor ens indsats geares med faktor 50 f. eks. Hele dette show er med til at fastsætte prisen for en skål ris i Bangladesh. Så er det sådan, det hvis hveden er ved at gå op, som vi hører her, så vil der være en tendens til, at flere og flere kaster sig over netop den råvare. En selvforstærkende effekt, som ikke har noget med tørke eller ej at gøre.

Så er det jeg spørger, - skal noget så vigtigt som verdens fødevarer, være genstand for prisfastsættelse på denne måde, hvor folk og kapitalfonde mv. uden nogen som helst interesse i varerne, men kun i at tjene penge på handlerne med dem, skal de kunne drive priserne op og ned? Var det ikke på tide, man fik reguleret børsmarkederne?

Ps.: hvis nogen har lyst til at handle, kan de gå ind på "Plus 500", se link:
http://www.plus500.dk/Instruments/ZC

Maya Nielsen

Jo men det er desværre nok også et spørgsmål om højestbetalende.

Hvis nogen betaler mere for afgrøden og bruger den til brændstof, mens de der skulle hav købt afgrøden til menneskeføde ikke har råd, så er det altså uetisk alene at lade den frie overbydnings måde stå alene.
Først bør verdenssamfundet da sikre at, der har fødevarebehov, får købt ind, og først dernæst bør man sende i udbud til brændstof produktion ...

Niels-Holger Nielsen

Hvis man uddyber sin viden om denne abnorme tørke på diverse hjemmesider med ekspertise ud i klimavidenskab, vil man erkende at vi taler om problemer hvis løsning haster lang mere end mainstreampressen lader ane. I bliver holdt hen.

Dan Johannesson

Der er intet overraskende i udviklingen. Udbuddet af vedvarende energi er i vækst, og forhåbentlig vil olieindustriens altødelæggende kemiske frackingteknologi, få vanskeligt ved at holde produktionen oppe.

Derfor skal der på god traditionel matrixvis skabes nye afhængigheds forhold mellem forbruger og marked. Oliens aftager som 'mangelvare' bliver derfor fødevarer (selvom der er rigeligt til alle, hvis eksempelvis biobrændsel droppes) - som netop af den grund skal til at lanceres som det næste globale 'mangel' produkt.

At etablere følelsen af mangel er et standard markedsførings trick, som man typisk introduceres for på første eller andet semester på marketings og kommunikationsuddannelserne. Det taler til frygten i mennesket, og giver produktet en aura af særligt værdifuld. Smukt, simpelt og effektivt.

Så som med så meget andet fortsættes de samme primitive former for primitiv, men effektiv, massemanipulation og mytedannelse, imens folket søvndysset nikker og trækker plastic'et frem ved kassebåndet..

Sleep on, nothing to see here..