Læsetid: 4 min.

Trods krise: Boom i antallet af nye havmøller

Aldrig tidligere er der blevet idriftsat så mange nye offshoremøller i europæiske farvande som i første halvår 2012, fortæller ny statistik
EWEA offentliggør i dag statistikken for havmølleudbygningen i Europa i årets første seks måneder. Den fortæller, at 132 nye offshore-møller blev sluttet til nettet i perioden frem til 1. juli, og at yderligere 160 møller faktisk er installeret, men endnu ikke tilsluttet og begyndt at levere strøm til forbrugerne.

EWEA offentliggør i dag statistikken for havmølleudbygningen i Europa i årets første seks måneder. Den fortæller, at 132 nye offshore-møller blev sluttet til nettet i perioden frem til 1. juli, og at yderligere 160 møller faktisk er installeret, men endnu ikke tilsluttet og begyndt at levere strøm til forbrugerne.

Christian Ringbæk

17. juli 2012

Krise eller ej, udbygningen med vindkraft til havs i Europa går hurtigere end nogensinde. I første halvår 2012 blev der i de europæiske farvande installeret og tilsluttet 50 pct. mere ny offshore vindkapacitet end i samme periode året før.

»Med den kendte viden om nye projekter på vej vil mit bud for hele 2012 være 1.000 megawatt ny vindkraft til havs – mere end i noget tidligere år,« siger Christian Kjær, direktør for den europæiske vindkraftorganisation, EWEA.

EWEA offentliggør i dag statistikken for havmølleudbygningen i Europa i årets første seks måneder. Den fortæller, at 132 nye offshore-møller blev sluttet til nettet i perioden frem til 1. juli, og at yderligere 160 møller faktisk er installeret, men endnu ikke tilsluttet og begyndt at levere strøm til forbrugerne. I alt 13 vindmølleparker med mange møller i hver enkelt er i øjeblikket under opførelse.

Samtidig med at antallet stiger, stiger også størrelsen af møllerne. Gennemsnitsstørrelsen for nye havmøller rejst indtil nu i 2012 er fire megawatt – det er godt 14 pct. større gennemsnitsstørrelse end samme periode sidste år.

Hos EWEA er udbygningen i 2012 et godt tegn, også fordi der samtidig med det voksende antal møller melder sig flere villige investorer i form af banker, offentlige finansieringsinstitutioner, pensionskasser m.m.

»Det er et godt resultat for første halvår i betragtning af krisen og de udfordringer, der hviler på de finansielle markeder og Europas økonomier,« siger Christian Kjær.

Det samlede billede af udbygningen til dato er, at der nu eksisterer 56 havmølleparker i 10 europæiske lande med sammenlagt 1.500 møller og en total elproduktionskapacitet på 4.336 megawatt. Baseret på EWEA’s omregningsfaktorer er det en kapacitet, der kan forsyne godt to mio. europæiske husstande med el og samtidig skåne miljøet for i størrelsesorden seks mio. ton CO2 om året.

Sydeuropa bagud

»Det er meget sigende, at udviklingen stadig foregår i Nordeuropa. Jeg ville gerne have set mere aktivitetet på det sydeuropæiske marked, hvor økonomisk aktivitet og jobskabelse er utrolig vigtig for at bringe økonomierne på fode igen,« siger Christian Kjær.

EWEA’s data viser således, at langt de fleste nye havmøller i første halvår blev sluttet til nettet i britisk farvand – i alt 114 – efterfulgt af Belgien, Tyskland samt Danmark med blot to nye producerende møller.

Idriftsættelsen kommer i klumper i takt med nye store mølleparkers færdiggørelse, og derfor giver et halvt år ikke et dækkende billede af fordelingen af landenes udbygningsprogrammer. Ser man på, hvor mange møllefundamenter, der blev konstrueret til havs i 2012, er Danmark således i hælene på Storbritannien med fundamenter til henholdsvis 95 og 117 kommende møller. De mange nye danske havmøller er næsten alle ved at blive rejst ved Anholt.

Fra Frankrig og sydpå er der endnu ikke rejst en eneste havmøllepark. Portugal har én flydende havmølle, og i Frankrig har konstruktionsgiganten og mølleproducenten Alstom i foråret søsat én første demonstrationsmølle, der til gengæld ifølge selskabet er den største i verden: Seks megawatt og med en højde til øverste vingespids på ca. 173 meter, svarende til et halvt Eiffeltårn.

DONG med i Frankrig

Den franske regering har store ambitioner om på sigt at indhente de nordeuropæiske lande, og i foråret afsluttede man det første udbud på sammenlagt fire store havmølleparker til opførelse fra 2020.

I et konsortiesamarbejde med det franske energiselskab EDF og Alstom vandt danske DONG Energy tre af de fire udbud. Sammenlagt skal de tre mølleparker sikre godt 1.400 megawatt vindkraftkapacitet i Atlanterhavet ud for den franske kyst.

»Vi har valgt at indgå i partnerskabet i en for os uvant rolle, hvor vi i fasen i forbindelse med afgivelse af buddet primært har ydet rådgivning på baggrund af vores lange erfaring med at udbygge med vindmøller til havs,« siger Morten Hultberg

Buchgreitz, konstitueret vicedirektør for DONG Energy’s vindafdeling.

»Vi har en helt almindelig forretningsmæssig interesse i at vurdere muligheden for at sprede vores risiko ud over flere markeder end i dag, hvor vi har havvindaktiviteter i  Danmark, Tyskland og England,« siger vicedirektøren.

»Ingen af parterne har endnu truffet  endelig investeringsbeslutning vedrørende disse projekter,« påpeger han.

En langsigtet deltagelse i fransk havmølleudbygning kan holde gang i DONG’s ekspanderende forretning med at rulle nye offshoreprojekter ud som på samlebånd.

Den ny statistik fra EWEA fortæller, at DONG Energy i første halvår stod for 148 megawatt ud af de i alt 523 megawatt nye havmøller, der blev sluttet til nettet i de nordeuropæiske farvande. Det gav det danske selskab en markedsandel for halvårets udbygning på 28 pct., næsten det dobbelte af nummer to, det skotske energiselskab SSE med 15 pct. Dermed øger DONG umiddelbart sit forspring for konkurrerende europæiske energiselskaber i offshorebranchen og konsoliderer positionen som nr. ét i Europa og verden på havvind.

DONG er netop nu ved at rejse 111 store møller ved Anholt og indleder næste år opførelsen af en ny stor møllepark ved Borkum Riffgrund i den tyske del af Nordsøen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Det er godt, at der er mere skub i udbygningen med vindmøller. Foreløbig er vind i stand til at dække 2 millioner hustandes elforbrug. Så er der kun 398 millioner hustande tilbage at dække, plus altså al den energi, der bruges uden for husstandene.

Niels-Holger Nielsen

Øv, sikke noget sludder. Der er selvfølgelig ikke tale om 400 millioner husstande. 100 millioner er nok mere realistisk.

Benjamin Bach

Glimrende med Dongs tiltagende aktiviteter -- Dong er medstifter af Walney Wind Farm åbnede i februar 2012, og har en kapacitet på 367 MW.

*) http://en.wikipedia.org/wiki/Walney_Wind_Farm

Bliver spændende med noget mere info om Anders Eldrups fyring, Rigsrevisionens resultater, og nogle mere detaljerede meldinger om Dongs ambitioner for fremtiden, og om de vil fortsætte med at følge Eldrups og iværksætte det nye store havvindmølle-datterselskab, Projekt Red, som Jørgen Steen Nielsen tidligere skrev om.

jan williams

Men herhjemme er der jo ikke neget gang i havmølle udbygningen, hvilket skyldes at politikerne og en del af befolkningen er blevet forført til at tro, at havvind er meget dyrere end landvind. Desværre!

Men når det er noteret, så vær dog varsom med at tro, at vindkraft bliver vores redning mht. fremtidens energiforsyning, ja, faktisk spiller vindmøller kun en ubetydelig rolle selv i et land som Danmark, hvor der jo står ret så mange møller. For sagen er nemlig, at ud af et årligt energiforbrug på omkring 800 PJ, så bidrager landets samtlige vindmøller på land såvel som på vand kun cirka med 35 PJ, altså mindre end 5%.

Desuden kræver de et back-up system, thi som vi alle ved, så producerer møller el som vinden blæser.

El-forbrug er kun en del af det samlede energiforbrug. I mange huse fyres der stadig med olie, biler kører på benzin, industrien bruger stadig masser af fossile brændstoffer, flytransport osv.

Brian Pietersen

Dennis

jo mere el jo bedre...altså fra alternative kilder... der bliver også mere og mere jordvarme, solceller, solvarme.....

det er alt i alt positivt.... mere af det.

Til Brian

Ja lad os da få nogle flere solceller.

Tilskudet fra staten er 1,4/kwh betalt af de som ikke har mulgihed for solceller. Det er da virkelig en genial ide NOT

Solceller er meget meget dyrere end selv havvindmøller, når der kigges på investering samt udgifter/manglende indtægter fra staten.

VE jo tak, men ikke den dyreste form

Dorte Sørensen

Jeg kan kun beklage OVKs opbremsning af opstillingen af Havvindmølleparker, da de i Fogh Rasmussens store ivrer på at nedrive Sven Aukens Miljø og Energiministerium halverede den besluttede vindmøllepark og dermed forringede de danske virksomheders mulighed for hurtig viderudvikling. Ligeledes gav OVK regeringen Simens opgaven med at opfører de udsatte vindmølleparker, da OVK endeligt ville fortsætte udbygningen af vindmølleparker.

Til Dorthe.

Det er altid klogt at overveje, om en strategi er rigtig. Og den grønne.

OVK gav IKKE Siemens opgaven.

Havvindmølleparker udbydes i udbud og den developer, som kan tilbyde laveste afregningspris får projektet. Derefter vælger developer leverandøren af vindmøllerne.

Siemens havvindmøller bliver lavet i DK.

At du ikke kan lide hverken OVK eller Siemens, det er fair nok.

Men gør dig selv den tjeneste, at sætte dig ind i tingene, før du bræger op.

Dorte Sørensen

Per Nielsen, det var et udbud der blev givet til Siemens oppefra. Hvis Vestas havde fået udbudet så havde deres udstillingsvindue været åbent også for havvindmøller.
Ja Simens bygger møllerne på fabrikker i Danmark , men er et Tysk firma og kan til enver tid flytte produktionen , hvis tyskerne får bedre og billigere arbejdskraft ol.

Til Dorthe

Du er sgu da rablende gal.

Det har været åbne udbud på alle projekterne.
Staten skal IKKE blande sig mølleleverancerne, men i at få laveste afregningspris

VESTAS fik ikke ordrerne, fordi deres havvindmølle ikke kunne performe.

Vindmøllerne bliver bygget der hvor det samlet set giver mest menning. Nu er det vist ikke Siemens, som har fyret mest i DK de sidste par år.

Siemens bygger møller i DK, fordi det kan betale.

VESTAS bygger vindmøller i Spanien, fordi det kan betale sig

Vindmøller er ikke filantropi men hard core business.

Ligeledes er der INGEN garanti for at de kommende havmølleparker bliver med danske møller.

Naturligvis ikke. Her må markedskræfterne råde og ikke sogneråds politik

Dorte Sørensen

Ja der er åbne udbud - mer eller mindre efter EU direktiver - men i mange tilfælde er beslutningen taget med hensyn fra regeringen ol. - Fx blev de vestjyske jernbaner udbudt og DSB havde givet det bedste og billigste tilbud, men transportminister Flemming Hansen gav alligevel opgaven til Arriva, der nu har overgivet opgaven til de tyske statsbaner. - Bare som et andet eksempel.

Mht. Vestas så havde de nok holdt produktionen i Danmark til de danske havvindmøller og herved kunne ha´undgået at skære ned og afskedige.

PS: kan du ikke debatere uden at komme med nedsættende bemærkninger mod din moddebattør?

Til Dorthe

Jo men min kæde springer altså af, når jeg læser noget så helt igennem udokumenteret vrøvl, som du kommer med.

De 2-3 havmølleparker ville ingenlunde have betydet nogen forskel for Vestas. Vestas har reduceret deres produktions kapacitet, hvor de har fundet det mest formålstjeneligt. Sådan er det.

Derudover har jeg uhyggelig svært ved, at se, at det er bedre for samfundet at DANSKE medarbejdere skruer Vestas møller sammen ifht. Siemens.

Vestas er et globalt firma og har intet specielt ansvar overfor DK og danske medarbejdere ej hellere har Siemens.

Vær dog glad for de parker som er stillet, er stillet med danske møller.

Siemens kontra Vestas retorikken er helt og aldeles ude i hampen

Dorte Sørensen

Per Nielsen hvor ved du fra, at Vestas ville ha´ produceret møllerne til de danske havmølleparker i udlandet? De lukkede netop ned i flere af deres danske virksomheder fordi , de ikke havde fået de forventede ordre - dels de danske møller og dels fordi "opsvinget" ikke var lige om hjørnet som forventet

Jeg siger IKKE, at VESTAS ikke ville have produceret møllerne i DK. Det ville de ganske givet.

Men totalt set ville det stort set intet have battet.

Det off. skal IKKE understøtte VESTAS ved at forfordele ordrer.

Det er naturligvis op til developer, alt andet ville være skjult statsstøtte og til hvilket formål.

Møllerne blev alligevel produceret i DK.

Skal Siemens og OVK også have skylden for det manglende opsving.

Markedet bestemmer og gudskelov for det.

Det bedste der kunne ske for VESTAS, er at en stor udenlandsk koncern køber dem. Så der er noget kapital i ryggen og dermed også trovætrdighed ike mindst på offshore området

Se på Siemens køb af Bonus. Der er skabt 5000 jobs i DK siden.

Dorte Sørensen

Per Nielsen jeg forstår ikke hvorfor du hellere vil have et tysk firma producerer vindmøller i Danmark end at Vestas få et nødvendig skulderklap af det danske samfund.
Nu er der megen medie tale om at Vestas er ved at blive opkøbt af et kinetisk firma. Er det også en fordel for Danmark og skal vi så takke OVK for deres "rustne holdning" til udvikling af den alternative energi - herunder også vindenergi.

Til Dothe

Skulderklap ????

Hvis VESTAS ikke er dygtige nok til at sælge deres møller til developere eller at disse ikke finder VESTAS møller gode nok. Så skal du,jeg og staten blande sig helt og aldeles udenom den beslutning. VESTAS valgte selv at trække sig fra offshore grundet dårlig kvalitet. Det betød muligheder for Siemens. Det udnyttede de.

Hvad bliver det næste ??. At jeg ikke må købe polsk, tysk kød ???

Jeg vil bestemt se det som en fordel, hvis VESTAS bliver opkøbt. Om det er kinesisk, koreansk, det er bedøvende ligegyldig for mig

Når dagen er slut, så handler det om arbejdspladser i DK, det kan et kinesisk, tysk være ligeså stor garant for som et dansk. Det handler om den samlede pris på grisen.

Dan Johannesson

@Sørensen, Nielsen er tydeligvis ærke liberal / kapitalist. det betyder at han ikke indtænker politiske konsekvenser af et ureguleret marked. Eksempelvis er det derfor ligegyldigt for ham, om det er kinesere, danskere eller en helt tredje part der ejer firmaerne.

Det han i den forbindelse overser, er at firmaerne, om han ønsker det eller ej, netop er transnationale, og som han selv er inde på 'uden forpligtigelser'. Det betyder også at de vil skide dansk økonomi, arbejdspladser osv et stykke, og udelukkende er i landet så længe det er profitabelt.

Dette giver et ekstremt usikkert arbejdsmarked, og optimale forhold for massivt lønpres mv. På sigt kan det nedbryde fagforeningerne, efterhånden som konglomeraterne lægger øget pres på deres danske medarbejdere, og i sidste ende kan vi ende op med samme primitive ulandskapitalisme som USA har brugt til at smadre sin egen nation med.

Ukontrolleret kapitalisme er og bliver primitiv grådighed, der appellere til det mest kyniske og unuancerede i mennesket.

Derfor er der brug for social demokratiske nationer, der bevidst inddæmmer de mest groteske ting ved kapitalismen, og således præsenterer deres repræsentanter (såvel som sikrer samfundet) de egenskaber kapitalisten / grådighedvæsnet ikke selv besidder: Empati, socialt ansvar og en om ikke andet minimal chance for en grad af bæredygtighed, og intelligent resurseforvaltning.

Til Dan.
Flyttede Siemens Bonus ud af DK, har Japanerne, som overtog Unimerco firmaet ud af DK ??.

Er Daniscio flyttet ud af DK efter Dupont overtog ???

Tror du virkelig Vestas føler nogen speciel forpligtelse overfor DK ??.

Jeg overser netop IKKE at firmaer er transnationale.

Det er kun positivt at danske lønninger kommer under pres. Det forbedrer alt andet lige konkurrenceevnen.

Både dig , Dorthe og mange andre på disse sider trænger virkelig til at se verden, som den er. Og ikke som den kunne være i et rødt utopia.

Lille bitte totalt eksport afhænige DK skal tilpasse sig verden, det omvendte sker med garanti ikke

Dorte Sørensen

Per Nielsen
Hvis Vestas havde fået ordren så havde den jyske virksomhed igangsat af nogle iværksomme smede haft et bedre udstillingsvindu mht. havvindmøller og deres arbejdspladser i Danmark havde været bedre sikret.

Mht. til Vestas forpligtelser overfor Danmark så har de små danske aktiernere, da begyndt at samle sig så ikke et stort udenlandsk firma overtager Vestas. Bare et lille eksempel.

Tror du virkelig, at Danmark kan konkurrerer på løn.
Det danske samfund skulle hellere passe på den danske model . Hvor det var let at hyre og fyre samt at lønmodtagerne havde et godt sikkerhedsnet . Er det ikke mere sådanne ting der har fået Danmark op mellem de rigeste lande.

jan williams

Til Benjamin ... og andre der gider læse med

Undskyld det sene svar, men jeg har været uopmærksom på dit spørgsmål!

Hvorfor jeg notere hvad møllerne bidrager med af energi i vort samlede energiregnskab, er, at det ifølge min optik, er mere ærligt. Og da man i dette energiregnskab anvender Joule som målestok, så anvender jeg naturligvis også denne målestok. I øvrigt er Peta en million milliard! Så 800 PJ er dermed en enorm mængde energi.

For taler vi kun om hvad møller bidrager mht. vort elforbrug, får du som noteret en sats på 28,1% i år 2011. Her er dog ikke fratrukket eksport som af flere uvildige sættes til omkring 30 %, og desuden er der helle ikke fratrukket hvad det koster af energi at have stand-by funktioner stående parat, thi som vi ved, er vinden en uberegnelig sag at sætte sin lid til. Nå, men da elektricitet jo kun lægger beslag på mindre end 20% af vort samlede energiforbrug, så er den reelle dækningsgrad fra møller ud af vort samlede energiforbrug jo selvsagt væsentlig lavere, nemlig mindre end 5%.

Desværre, og af erfaring ved jeg, at det er uhyre vanskeligt at bringe den slags informationer til torvs, thi nogen tror dermed, at så er man pludselig blevet tilhænger af sorte kul og A-kraft. Det er jeg nu ikke. Til gengæld bryder jeg mig heller ikke om, at befolkningen forføres til at tro, at møller skulle være redningen for at dække fremtidens energibehov eller for den sags skyld være en vigtig brik i at nedbringe CO2 udslippet. Et bidrag om end beskedent, det kan de yde, men heller ikke mere. Lidt øv måske, men det er vel bedre at forholde so til facts når problemer skal løses end at snakke om hvad vi tror.

Og det mener jeg faktisk er vigtigt at holde sig for øje, thi ellers får vi en helt forkert snak om hvordan vi egentlig skal løse fremtidens energibehov. Og sådan en snak pågår faktisk i øjeblikket, men undskyld mig, satte befolkningen (eller fik de muligheden for det) sig mere ind i hvad der egentlig er op eller ned i emnet vindmøller, så tror jeg det ville gå op for de fleste, at vindmøller nærmest er og bliver en parentes i det store energispil (d).

Lad mig give et enkelt eksempel: Den mængde CO2 som flytrafikken til og fra Kastrup Lufthavn udleder kræver 2400 møller af den størrelse som dem der står på Middelgrunden, blot for at holde dette CO2 udslip i ave!

Og så vil jeg da lige til slut tillade mig at kommentere den ihærdige diskussion der er mellem Nielsen og Sørensen, nemlig med følgende: Der er rigtig mange faktorer der spiller ind mht. at der blev bremset op for hjemlige havparker, men en af dem skyldes faktisk noget så simpelt som egoisme! Ja, for skønt Danmark var det første land der opstillede deciderede havmøller (1991 og senere i 1995) og som i øvrigt viste sig at fungere mere end tilfredsstillende, så blev den videre udbygning på havet lagt for had af visse folk i vindindustrien, nemlig de folk der lever af at opstille møller på land. Desværre!

Der kan skrives mange ord derom, men jeg har vist forlængst opbrugt min kvote nu

Til Dorthe.

Løn er et konkurrence parameter hvad end du vil det eller ej.

Glem alt om at konkurrer med kinesre og indere på løn.

Det skræmmende er langt mere at tyskere, polakker og rumænere i vores baghave er langt billigere end danskerne.

Og endnu en gang, da du åbenbart ikke vil forstå det.

Havvindmølle bare bliver udbudt i åben udbud for at få laveste afregningspris. Det er det billigste for forbrugerne.

Vestas små aktionærer kan slutte sig nok så meget sammen. Når firmaet går på røven, så var det nok smartere at have solgt sine aktier.

Kan stadig ikke forstå din store benovelse over VESTAS. Glem nu det nationale og kom ind i virkeligheden.

Den danske model er ikke 5 flade øre værd, hvis den skal lånefinansieres eller ikke kan overleve fordi vores produkter er dyrere end det markedet vil betale