Læsetid: 4 min.

Tysk domstol sætter Europas fremtid på pause

Den tyske forfatningsdomstol trodsede i går politikernes ønske om en hurtig afgørelse i spørgsmålet om, hvorvidt EU’s finanspagt og ESM strider mod Tysklands forfatning
Europas skæbne ligger mere eller mindre i hænderne på den tyske forfatningsdomstols dommere anført af præsident Andreas Voßkuhle (forrest th.).

Europas skæbne ligger mere eller mindre i hænderne på den tyske forfatningsdomstols dommere anført af præsident Andreas Voßkuhle (forrest th.).

Alex Domanski

11. juli 2012

Dramaet om Europas politiske og økonomiske fremtid blev i går forlænget med mindst to-tre uger.I Karlsruhe valgte Tysklands øverste juridiske myndighed, forfatningsdomstolen, at modstå det politiske pres fra Berlin, der helst havde set en hurtig afklaring på spørgsmålet om, hvorvidt Angela Merkels krisepolitik er forenelig med afgørende paragraffer i den tyske forfatning.

I stedet vil domstolen nu tage sig god tid – to-tre uger – til at overveje næste skridt i Tysklands ratificering af både finanspagten og den permanente krisefond, ESM.

»Europa har brug for den demokratisk forfatningsstat Tyskland, lige så vel som den demokratiske forfatningsstat Tyskland har brug for Europa«, sagde domstolens præsident, Andreas Voßkuhle, under høringen.

Domstolens udskydelse af afgørelsen betyder ifølge flere eksperter en øget risiko for, at kriseramte lande som Spanien og Grækenland må forlade eurozonen.

»Karlsruhe har i sidste ende en udmærket sans for, at dette spørgsmål skal afgøres politisk, ikke kun juridisk,« siger Ulrike Guérot fra tænketanken European Council of Foreign Relations Berlin-kontor.

»Det var hvad, man kunne forvente. Det er vigtigt, at forfatningsdomstolen sender et signal om, at man går grundigt til sagen og ikke blot afgør Tysklands fremtidige politiske placering i Europa på et møde, der varer to timer. En hurtig afgørelse havde været et meget dårligt signal at sende til den tyske befolkning.«

Nervøsitet i Berlin

Domstolens afgørelse ventes med nervøsitet i Berlin og Bruxelles. Under høringen i Karlsruhe formanede Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, en af chefarkitekterne bag den tyske regerings krisepolitik, dommerne om, at en juridisk afvisning af finanspagten ville kaste Europa ud i en endnu dybere krise.

Af samme årsag opfordrede Schäuble i går forfatningsdomstolen til hurtigt at fælde en dom. Europa-parlamenterikeren Martin Schulz (SPD) og FDP-politikeren Alexander Graf Lambsdorff anklagede i ublu vendinger forfatningsdomstolen for manglende forståelse for EU-politik.

Som svar til sine kritikere har domstolens øverste præsident, Andreas Voßkuhle, ved flere lejligheder formanet folkevalgte politikere om at respektere domstolen, der har været et centralt led i opbygningen af efterkrigstidens demokratiske Tyskland. Senest er Voßkuhle blevet støttet af sagens absolutte hovedperson, præsident Joachim Gauck, der har understreget nødvendigheden af at lade forfatningsdomstolen træffe sine beslutninger i fred.

»Klagerne har al ret til at bringe deres bekymring til udtryk,« udtaler præsidenten.

Udemokratisk proces

Forud for høringen, der blev fulgt nøje på alverdens børser, har tyske politikere langet ud efter både modstandere af finanspagten og selve forfatningsdomstolen, der har tradition for at sætte sig på tværs af Berlins politiske ønsker.

Tyske modstandere af finanspagten og EU-skeptikere i hele Europa har på tværs af partitilhørsforhold i længere tid sat deres lid til domstolen, der derfor har været under maksimalt politisk pres.

På den ene side er der betydelige indikationer af, at ESM og finanspagten er i strid med den tyske grundlov. På den anden side vil et klart nej til begge fra Karlsruhe så massiv tvivl om euroens fortsatte eksistens.

I første omgang har dommerne ikke behandlet det substantielle spørgsmål om krisefondens kompatibilitet med den tyske grundlov. I stedet tog dommerne i går fat på spørgsmålet om, hvorvidt præsident Joachim Gauck ifølge forfatningen har ret til at underskrive og i praksis effektuere ratificeringen af finanspagten og den permanente krisefond ESM, der skulle være trådt i kraft allerede tidligere på måneden, da den tyske forbundsdag og forbundsråd vedtog finanspagten med det nødvendige to-tredjedeles flertal. Umiddelbart efter vedtagelsen i forbundsdagen klagede en sammenslutning af tyske borgere til forfatningsdomstolen og fik dermed forhindret præsidentens signatur.

På et senere tidspunkt skal domstolen tage stilling til sagens substantielle kerne, nemlig hvorvidt ESM er forenelig med de centrale paragraffer i Tysklands grundlov, der garanterer den tyske forbundsdags finansielle selvbestemmelse. Vreden over det, der opfattes som en udemokratisk ratificeringsproces af ESM og finanspagten har fået så forskelligartede skikkelser som den tidligere socialdemokratiske justitsminister Herta Däubler-Gmelin, CSU-politikeren Peter Gauweiler samt partiet Die Linke til at klage ved forfatningsdomstolen.

Forhalet krisestyring

Netop forholdet mellem enkelte medlemsstater og unionen ser ifølge de konservative tyske kritikere ud til at blive grundigt forrykket med finanspagten og ESM, der sætter Europa på sporet mod en europæisk forbundsstat i form af en såkaldt ’overførselsunion’. Med ESM stiller de tyske skatteydere omtrent 200 mia. euro som garanti til kriseramte lande.

Af samme grund holdt investorerne i går et vågent øje med processens udvikling i Karlsruhe.

»Det sker sjældent, at en gruppe tyske jurister sørger for mærkbare markedsbevægelser, men i dag er en af den slags dage,« sagde markedsanalytikeren Chris Beauchamp fra derivat-bureauet IG Index i London i går til det tyske nyhedsmagasin Focus.

Ulrike Guérot er imidlertid fortrøsningsfuld, når det gælder de direkte konsekvenser af en udskudt afgørelse:

»Krisestyringen har været forhalet i to års tid. Spørgsmålet er, om de tre uger, der går, før forfatningsdomstolen kommer frem til en afgørelse, er den reelle forhaling? Jeg havde gerne set, at ESM som planlagt var blevet indført den 1. juli, men det er ikke så kritisk igen. Markederne holder også sommerferie. Denne pause vil ikke være dråben, der får bægeret til at flyde over.«

Forfatningsnationalisme

Med deres rolle i sagen har dommerne i Karlsruhe fået en uhyre afgørende og tilsvarende prekær rolle for udformningen af Europas fremtid. Det har skærpet omgangstonen i den tyske debat, hvis fronter er skarpere optrukket end på noget tidspunkt i krisen.

»Tyskland bliver ofte anklaget for forfatningsnationalisme,« siger Ulrike Guérot. »At Tyskland sætter hensynet til sig selv før hensynet til Europa. Det er efter min mening en berettiget indvending,« siger Guérot med henvisning til forfatningsdomstolens tidligere indsigelser mod Lissabon-traktaten.

»Det er et strukturelt problem, at forfatningsdomstolen har denne særlig stilling i Tyskland. I øjeblikket kan man ikke ændre på det.«

Mens dommerne voterede i Karlsruhe, mødtes EU’s finansministre i Bruxelles, hvor de besluttede yderligere krisehjælp til det kriseramte Spanien. Som ventet fik Spanien udskudt fristen til at nedbringe sit budgetunderskud til de aftalte konvergenskriterier til 2014.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eksponering af forfatningsdomstolen som redskab i et Europa med stadig mere teknokratiske regeringer? Jeg tror det.

Nic Pedersen

»Det er et strukturelt problem, at forfatningsdomstolen har denne særlig stilling i Tyskland. I øjeblikket kan man ikke ændre på det.«

Der er noget ved det udsagn, som får det til at løbe mig koldt ned af ryggen!

Torben K L Jensen

Da man efter krigen og et dikatur der overtog efter
den kuldsejde Weimar-republik,skulle man opbygge
et fungerende demokrati i en meget kold tid.
Det var vel helt naturligt naturligt at skele til USAs
måde at organisere sig på.Med en højesteret og delstater,der havde deres egen ret til at lave lokale
finanslove,men havde en overordnet centralbank og
fælles valuta i dette tilfælde den stærke D-mark.
Det er ikke alle forbundslande der har overskud på
budgetterne så derfor er der en stående udligning af
af overskud og underskud,ganske som det er filfældet i USA.Det system prøvede man at indføre
i EU med skabelsen af euroen der ikke virker efter
hensigten fordi man ikke fik en fælles overordnet
politisk union.Det man fik var et skrøbeligt monster
uden demokratisk legitimitet og der ser ud til være
døende.

@ Søren Lom

Ja, det er et forunderligt koncept, må enhver, specielt danskere konkludere. Heroppe foretrækker vi, at politikere spiller aben frem og tilbage i forhold til hvad der er i overensstemmelse med grundloven eller ej, frem for at spørge nationens øverste domstol til råds. Og det at give borgerne muligheden for at klage over regering og Folketing udenom den politiske klasses interesser, ja, det er jo altid træls, og det udviser den tyske regering et åbenlyst eksempel på.

@ Torben Jensen

Du har fuldstændig ret, må jeg anbefale følgende:

http://www.youtube.com/watch?v=iVxaTC7Qp44#t=45m51s

Videoen starter ved 45:51, se indtil 50:20