Nyhed
Læsetid: 5 min.

Aleppos oprørere venter storangreb fra Assads hær

De kommende dage kan bringe det afgørende slag om Syriens næststørste by – regeringsstyrkerne har ildkraften, men oprørssoldaterne har motivationen
De kommende dage kan bringe det afgørende slag om Syriens næststørste by – regeringsstyrkerne har ildkraften, men oprørssoldaterne har motivationen
Udland
7. august 2012

Set fra hans synspunkt – en stol bag rektors skrivebord i en gammel skolebygning – udvikler slaget om det nordlige Aleppo sig bedre end ventet. Men da nedslag fra artillerigranater og tunge maskinkanonsalver fra en kamphelikopter rykker faretruende tættere på – er det alligevel, som om Abu Suleiman, kommandant for oprørsstyrkernes aktiviteter i den nordlige del af den syriske millionby, tager visse forbehold.

»Jeg forventede, at det ville tage os næsten to uger at nå til dette punkt,« siger han. »Men de kommende dage vil blive revolutionens vigtigste.«

Aleppo er nu for alvor en by i krig. En lammende mangel på benzin har reduceret trafikken med omkring 90 procent. Uafhentet affald tårner sig nu op i så høje dynger, at de ligner vejspærringer, og de få mennesker, der vover sig ud i byens livsfarlige gader, gør det med blikket skiftevis rettet mod jorden eller på den kamphelikopter, som bestandig kredser rundt foroven.

Den strenge orden, der i over fire årtier var med til at gøre denne by til en sikker bastion for regimets magt, findes ikke længere. Oprørere har stormet de fleste politistationer og bruger nu politiets køretøjer til at køre oprørssoldater frem til den ene af to frontlinjer – den, der går ved Sarhour, en lille enklave nær byens centrum.

Statshospitalet i den østlige del af byen, som indtil sidste uge var beslaglagt af regimets styrker, er nu på oprørernes hænder. Det samme er den centrale del af byen nær citadellet, der har raget op over denne gamle by gennem tiderne og tager sig standhaftigt ud under det projektlys, det stadig ligger badet i, mens kampene raser i nærheden.

I Salahedin-distriktet i byens sydvestlige del, hvor det hele begyndte sidst i juli, har der ikke været noget ophør i de daglige kampe, som har reduceret store dele af denne forstad til et smuldrende ruinlandskab. Alle de omkring 30.000 beboere har forladt området. Kun guerillasoldaterne er blevet tilbage. Selv kanariefuglene er døde.

»Vi fordrede 20 kanariefugle, som folk efterlod. Men kun én har overlevet,« siger Sheikh Abu Omar, der lørdag fik tilført forstærkninger til Salahedin fra den nærliggende by al-Bab. »Haram. Jeg tager den sidste med mig. Han er ligesom en flygtning nu.«

Ny afhoppere

Slaget om Salehedin har fundet ind i sin egen særlige voldsrytme. Oprørsstyrkernes snigskytter skyder fra deres baghold bag sandsække mod regimets positioner omkring 200 meter længere nede ad gaden. Biler, som stadig har benzin i deres tanke – der er ikke mange – bliver brugt til at køre rundt i bag voldene for at friste regimets snigskytter til at røbe deres stillinger.

Luftrummet over Aleppo gennemskæres af jetfly, der kaster bomber efter behag og beskyder oprørernes stillinger. Kampflyene er en konstant påmindelse om, at oprørerne ikke kan matche regimets ildkraft uanset de fremskridt, de gør på jorden.

Bare at nå frem til kampen bliver sværere for hver dag, der går. Benzin – eller det dårligt blandede slam, der skal forestille at være det – koster nu omkring 4 dollar pr. liter. Alle tankstationer er lukket, og gadesælgere har nu opblandet det resterende brændstof med andre ting som madolie for at holde guerillastyrken mobil.

To partisaner venter i Abu Suleimans kontor på, at han skal give dem brændstofkuponer, da helikopterens maskinkanon endnu engang giver sig til at udspy salver, hvilket får dem begge til at skutte sig, synligt ilde til mode, og den overbebyrdede kommandant til at holde en pause i sin talestrøm.

»Vi har mange flere våben, end vi plejede at have,« siger han. »Regimet er ved at løbe væk, og de er trætte, så trætte. Endnu mere trætte end os. Jeg vil sige, at af de styrker, de indsætter i kamp mod os, er kun 20 procent modige og motiverede for at kæmpe. Alene i morges fik vi 120 nye afhoppere.«

Hvis de vedholdende rygter i oprørernes rækker er rigtige, vil Det Frie Syriens Hær få brug for mange flere mænd til at forsvare sine landvindinger i Aleppo i de kommende dage. Oprørsledere over hele det nordlige Syrien siger, at rygraden af regimets hær – alle dens vigtigste divisioner og enheder – rykker frem nordpå fra Damaskus, Hama og Idlib for at deltage i slaget.

»Vi forventer dem tirsdag,« siger en oberst i oprørshæren fra Idlib, der har sendt spejdere ud for at holde øje med fremskridtene i regimets forstærkning. »De vil indsætte de republikanske gardister.«

’Folket er med os’

Meldinger om de regimetro styrkers fremrykning høres overalt i Salahedin. Ved solnedgang antager observatører på tagene af forladte boligblokke tre kampvogne i bevægelse for at være fortroppen af en større styrke. En spejder sender hektisk radiobudskaber af sted, men kommandanterne forbereder sig på Iftar-måltidet, der bryder Ramadanens faste og sender en ordonnans ud med besked om, at han skal rapportere tilbage til dem. En 16-årig frivillig oprørssoldat tager et nærliggende raketstyr – taget fra regimets styrker – begiver sig ud i det frembrydende mørke gennem de glasskår og murbrokker, der flyder i den tomme gade.

Minutter senere rapporterer han tilbage: Med tre glimt fra sin fakkel angiver han gennem mørket hvor mange tanks, der er i kolonnen.

Bag os hjælper den orange glød fra en massiv brand, der blev antændt for tre dage siden af regimets artilleri, til at oplyse aftenens festmåltid, som bringes til de kæmpende i en papkasse af en træt oprører i klipklappere.

Mændene kredser rundt om en aubergine- og tomatragout, der serveres fra plastbakker på kantstenen. Et vindstød flår i en gårdhavemarkise ovenfor og sender kaskader af betonstøv, der har ophobet sig her efter eksplosionerne, ned over mændene. Med vinden kommer en umiskendelig stank af død fra seks nærliggende lig – alle civile – der har fået lov at ligge, hvor de blev dræbt for ti dage siden.

Mens Abu Suleiman fortsætter med at give anvisninger, leverer et kampfly det hidtil mest nærgående angreb, da det kaster bomber ned på en fabrik i nærheden af indfaldsvejen til byen, hvilket får oprørssoldater inde i bygningen til at storme ud og skyde vildt mod den nu tomme himmel.

Tilbage i sit kontor siger han: »Vi har anti-luftskytsraketter, skal du vide. Og vi vil bruge dem, når tiden er inde. De kan ikke vinde, fordi de ikke kæmper af de rigtige grunde. Gud er med os, og det samme er folket.«

Det sidste står endnu tilbage at se. Aleppos borgere synes endnu at tøve med at bakke op om oprørshæren og ser ud til at foretrække at vente og se, hvem der går af med sejren.

Abu Sleiman forsøger at ændre på dette ved at formulere et brev til lokalbefolkningen, hvori han beder om at få frivillige, der kan hjælpe med at varetage sociale tjenester, og forklarer, hvilken rolle byens nye sherif agter at spille.

Men som endnu en dag i det krigshærgede Aleppo går på hæld, er byens skæbne tydeligvis stadig på spil. De kommende dage vil måske bringe afgørelse for, til hvilken side den falder.

 

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Stig Rasmussen

Det bliver ikke kønt uanset hvem der vinder....

Troels H. Poulsen

Næh, kønt bliver det vist ikke, men vi kan da forvente os nogle billige grin, hvis oprørerne vinder, da de allerede har demonstreret, at de besidder en skøn form for humor. Når de har brændt kirker ned og massakreret de kristne, kan disse gæve oprørere finde på at iklæde sig messehagl og med kors i hånden posere foran deres "værk".
http://www.examiner.com/article/christian-churches-damaged-by-syrian-rebels

Nicolai Hansen

Tjae... forskellen er vel ikke større en når danske og amerikanske soldater poserer med fanger og deres våben.

Karsten Olesen

Denne artikel giver baggrunden for Bilad al-Sham-islamisternes ideologi:

http://english.al-akhbar.com/content/bilad-al-sham-jihads-newest-hot-spot

Ifølge deres "profetier" er erobringen af Bilad al-Sham, Greater Syria, et nødvendigt skridt før de kan gennemføre den endelige erobring af Jerusalem og genoprettelsen af kalifatet.

Syrien skal "renses" for "vantro", dvs. alawitter, shiiter og kristne - for at danne opmarchområde for den endelige kamp om Jerusalem.

"All three draw inspiration from a 200-page tract called The Return of Salaheddin, and see themselves as following in the footsteps Saleheddin al-Ayyoubi, the 12th Century commander who
defeated the Crusaders in Jerusalem.

They maintain that the latter-day liberation of Jerusalem requires the prior “purification” of its hinterland, and that they have a religious obligation to perform this task.

This means ridding Greater Syria of apostates – i.e. expelling or eliminating all Shia Muslims and Christians."

Nicolai Hansen:
Ja i filmen Armadillo poserer vores soldater rigtignok med fjendes våben.
Men er det, det samme som at posere med religiøse artifakter?
Så hvidt jeg ved har vores soldater ikke poseret med fjendes lig.
Men det kan jo være der er gråzoner i min viden om hvad de Danske soldater render rundt og laver.

Mansour Heydari

Jo mere terroristerne taber, bliver dræbt, arresteret og smuldret, desto større end deres mund taler de!
Jo mere den vestlig-arabisk-tyrkiske beskidte krig i Syrien bliver afsløret for omverdenen, desto større bliver deres medieløgne!
Gud ska lov at der er andre kilder, der dækker begivenhederne i Syrien!

Aleppos oprørere...my A..
Det er et betalt, udstyret, sammenrend af fanatiker, terrorister, morder, bander, sluppet løs af Veste, Saudi, baharain, tyrkiet, Jordan, Israel.

Her kan man se hvordan de skiller sig af med deres fanger
http://www.youtube.com/watch?v=5Pjk1sYEjuU&feature=share