Nyhed
Læsetid: 3 min.

Ansvarlige for Utøya-svigt er for længst gået af

22. julikommissionen afleverede i går en benhård kritik af norsk politi for håndteringen af terrorangrebet. Det var ikke et tilfælde, at det gik så galt, men tværtimod systematiske problemer hos de norske myndigheder, der var ansvarlige for beredskabet. De fleste af de ansvarlige er dog forlængst gået af, og det kan stå i vejen for reformer, frygter ekspert
Selv om norsk politi havde en plan for, hvordan det skulle håndtere et terrorangreb, blev planen ikke sat i værk, da Anders Behring Breivik angreb Oslo og Utøya og dræbte i alt 77 mennesker den 22. juli sidste år.

Selv om norsk politi havde en plan for, hvordan det skulle håndtere et terrorangreb, blev planen ikke sat i værk, da Anders Behring Breivik angreb Oslo og Utøya og dræbte i alt 77 mennesker den 22. juli sidste år.

Udland
14. august 2012

Terrorangrebet i Oslo og på Utøya den 22. juli 2011 var en dag, hvor alt gik galt for de norske myndigheder. Et vigtigt tip om Breiviks flugtbil fra det centrale Oslo blev overset på en gul lap på centralen og ikke leveret ud til patruljerne. Derfor kunne han passere en række politibiler uhindret på vej til Utøya.

En politibåd sejlede først mod en forkert ø og mistede værdifulde minutter. En anden båd blev 25 minutter forsinket og var ved at synke på grund af for mange betjente om bord. De tekniske systemer fejlede. Lokalpolitiet var underbemandet. Og for hvert minut myndighederne spildte kunne Anders Behring Breivik fortsætte nedskydningen af de unge AUF-medlemmer på Utøya.

De fleste af de enkeltstående fejl har allerede været kendt i et stykke tid. Men i går kom 22. julikommissionen med en samlet massiv kritik af særligt politiet i sin længe ventede rapport om håndteringen af terrorangrebet.

De 482 siders rapport viser ifølge Petter Gottschalk professor i it-strategi på Handelshøyskolen i Oslo, at fejlene i beredskabet ikke bare er enkeltstående tilfældigheder, men systemiske fejl. Fejl, der har været kendt og dokumenteret i årevis, men ikke grebet ind overfor.

»Alt fra viden til beredskab har været for dårligt. Men jeg er ikke overrasket,« siger Petter Gottschalk, der i årevis har forsket i politiet og skrevet flere bøger om emnet.

»Politiet har i 10 år isoleret sig og afvist al kritik. Norsk politi har været meget lukket og ikke villet forandre sig. Kommissionen gentager kritik, som har været rejst mange gange før, men denne gang kan de ikke afvise det,« siger han til Information.

Han bakkes i VG op af tidligere forsvarschef Sverre Diesen:

»Jeg opfatter, at kommissionen antyder, at politiet på en skala mellem at opfatte sig som statsansatte lønmodtagere og krigere, har lagt sig for tæt på det første. Beredskabet afspejler dette, og det samme gør situationen som opstod den 22. juli,« siger han.

Bureaukratisk politi

Ifølge kommissionen er det særligt politiets ledelse, der ikke har været i stand til at implementere ændringer i deres organisation.

»Politiet har haft meget bureaukratiske træk, hvor de selv synes, det har været meget vigtigt at have mange planer. Men kommissionen fastslår, at det vigtige ikke er planer, men træning og øvelse. Alle deres planer er bare blevet til bureaukrati i stedet for bedre politi,« siger Peter Gottschalk.

Ifølge Petter Gottschalk er et af problemerne dog nu, at man på trods af den markante kritik har svært ved at udpege nogle syndebukke, der stadig sidder på jobbet.

Politidirektør Ingelin Killengreen, der var øverste ansvarlig for de ti år op til angrebet, var allerede gået af kort inden 22. juli og er videre i en ny topstilling.

Tidligere justitsminister Knut Storberget trak sig allerede i november og chef i Politiets Sikkerhetstjeneste Janne Kristiansen er også allerede gået af i en hel urelateret skandale, hvor hun kom til at røbe oplysninger om sine egne agenter i Pakistan.

De øverste ansvarlige på de fleste områder er altså svære at udpege og derfor risikerer reformerne at løbe ud i sandet, frygter han.

»Det her var jo bare en udredning. Det, som ofte fører til ændringer, er, at nogen går af. Men indtil videre er der ikke nogen, der er gået, og derfor risikerer vi, at der ikke rigtigt sker noget. Jeg er bange for, at der ikke er nogen, der føler sig ansvarlige,« siger Petter Gottschalk.

På trods af den hårde kritik er det positive ved, at kommissionen nu har afleveret sin rapport, at de pårørende til de mange dræbte nu har fået en række svar og en placering af ansvar, som de har ventet på længe, påpeger Halvor Finess Tretvoll, der er debatredaktør på NRK.

»Men samtidig er det klart, at det er en tung erkendelse at tage med sig videre, når det afdækkes, at mange menneskeliv kunne være blevet reddet, hvis politiet havde været bedre forberedt og udvist bedre dømmekraft,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dan Sørensen
Ole Brockdorff

Den nu offentliggjorte rapport fra 22. julikommissionen dokumenterer først og fremmest den tragiske kendsgerning, at det norske politi overhovedet ikke er mentalt og moralsk ”gearet” til at sætte livet på spil i forsvaret af den samme civilbefolkning, der har ansat dem til at opretholde lov og orden, og som betaler deres løn, ferie og pension for at beskytte retsstaten mod kriminelle mennesker, så vi ikke får tilstande som i USA, hvor alle borgere har lov til at købe et håndvåben til selvforsvar.

Familierne til ofrene på Utøya har i særdeleshed kritiseret de to bevæbnede politifolk med håndvåben, der nåede frem til bredden 650 meter over for øen mere end 20 minutter før specialstyrken ankom fra Oslo, fordi de ikke tog et selvstændigt initiativ og sejlede over til øen for at nedkæmpe Anders Behring Breivik, men i stedet valgte at gemme sig bag nogle containere på bredden, alt imens civile frivillige risikerede livet i deres både for at redde de unge væk fra øen.

Hvis de to politifolk havde taget et selvstændigt initiativ som modige og ansvarsbevidste ordenshåndhævere, kunne de helt sikkert have stoppet Breiviks vanvittige massakre, inden han nåede at myrde 69 ungdomspolitikere. Under alle omstændigheder kunne tabet af menneskeliv være blevet kraftigt reduceret ved deres tilstedeværelse. Men sådan blev det ikke af den simple grund, at norsk politi aldrig har fået implementeret styrke, mod og vilje i sindet til at sætte deres eget liv på spil for at forsvare den samme civilbefolkning, der har uddannet dem til at opretholde lov og orden.

Den professionelle og menneskelige lære fra tragedien i Norge må være, at politiet i vores broderland omgående får skabt en ånd og sjæl overalt i politietaten gående ud på, at samtlige politibetjente skal være parate til at sætte deres eget liv og lemmer på spil, når morderiske galninge som Anders Behring Breivik går amok på uskyldige forsvarsløse mennesker, og hvis politifolkene ikke har modet og styrken til dèt, ja, så skal de hurtigst muligt finde sig et andet arbejde.

Ingen havde en chance for at stoppe Anders Behring Breivik i tide, fordi alt var kaos efter bombesprængningen i Oslo Centrum, hvor de fleste mennesker var helt overbeviste om, at man var blevet udsat for islamisk terror på grund af offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne i norsk presse en måned forinden.

De to politibetjente ved landbredden overfor Utøya kunne imidlertid have gjort en stor forskel, fordi de i modsætning til Utøya-deltagerne var bevæbnet med pistoler. Alligevel optrådte de som nogle feje ”tøsedrenge” ved at vente på aktionsenheden fra Oslo, og valgte i stedet at fungere som færdselsbetjente på bredden, da nysgerrige mennesker strømmede til i hobetal.

Men i forlængelse af 22. julikommissionens rapport vil nordmændene i den kommende tid helt sikkert blive vidner til et sandt orgie af opportunisme, ansvarsløshed og ansvarsforflygtigelse fra de respektive ledere, hvor politikere og embedsmænd løber skrigende væk fra ansvaret, og selv om statsminister Jens Stoltenberg har påtaget sig det øverste politiske ansvar for ordensmagtens fejltagelser er der vel ingen der tror på, at manden nedlægger sin post som regeringsleder, som det kræves af blandt andet lederskribenten på avisen Verdens Gang i dag.

Norsk politi svigtede fatalt på Utøya.

Dan Sørensen

“Sjelden har verdien av frivillig engasjement og enkeltpersoners initiativ vært vist tydeligere enn i minuttene etter eksplosjonen i regjeringskvartalet og på og ved Tyrifjorden 22/7. Tilfeldig forbipasserende, campingturister og fastboende ved Utøya ble denne ettermiddagen helt avgjørende brikker i en av landets største redningsoperasjoner noensinne. Vanlige mennesker trådte til og fattet beslutninger om å handle. For politiaksjonen var deres innsats helt avgjørende. Uten de frivilliges innsats denne dagen ville flere liv ha gått tapt, og skadeomfanget ville vært større. Mange av disse heltene deltok med en imponerende og uegennyttig innsats med fare for eget liv. Den medmenneskelighet og innsatsvilje disse viste, sammen med de etter hvert tusener som i organisert og uorganisert form deltok i å håndtere tragedien, bør tjene som en inspirasjon i møte med framtiden.”

Dan Sørensen

Vi må håbe at en lille “Holger Danske” stadig lever i det danske samfund.

“Paa “Danmark” hvor jeg stod i Steen Billes Eskadre, havde jeg en Mand ved min Side; det var, som Kuglerne vare bange for ham! lystig sang han gamle Viser og skjød og stred, som var han meer end et Menneske. Jeg husker hans Ansigt endnu; men hvorfra han kom, hvorhen han gik, veed ikke jeg, veed Ingen. Jeg har tidt tænkt, det var nok gamle Holger Danske selv, der var svømmet ned fra Kronborg og hjalp os i Farens Stund; det var nu min Tanke og der staaer hans Billede!” H.C. Andersen