Læsetid: 1 min.

Breivik tilregnelig: Dømt til forvaring

En smilende Anders Behring Breivik er blevet idømt forvaring for terrorangrebet i Oslo den 22. juli sidste år
En smilende Anders Behring Breivik er blevet idømt forvaring for terrorangrebet i Oslo den 22. juli sidste år
24. august 2012

OSLO, fredag – Oslo Byret idømmer Anders Behring Breivik forvaring for terrorangrebet i Oslo den 22. juli sidste år.

Oslo Byret idømmer Anders Behring Breivik forvaring på maksimalt 21 år for massakren på Utøya og terrorbomben i Oslo 22. juli sidste år.

Dermed har dommerne efter to måneders votering valgt at følge anklagemyndigheden, som havde krævet en forvaringsdom. Den type dom anses for den strengeste straf.

Forsvaret havde på sin side krævet fuld frifindelse eller dom som beregnelig med tidsbestemt straf.

Det er endnu ikke kommet frem, om Breivik ønsker at anke dommen.

Op til offentliggørelsen af dommen var der på grund af to modstridende rapporter fra retspsykiatere tvivl om, hvorvidt den 33-årige ville blive erklæret utilregnelig i gerningsøjeblikket. Men retten har nu slået fast, at Breivik var tilregnelig.

Med dagens dom er der sat et foreløbigt punktum mere end et år efter, at Breivik den 22. juli sidste år først slog til i regeringskvarteret i centrum af Oslo. Otte mennesker døde, mens ni andre blev alvorligt såret.

Efter aktionen i Oslo kørte højreekstremisten i bil til Utøya 40 kilometer vest for Oslo. Forklædt som politimand sejlede han over til den socialdemokratiske ungdomslejr og skød og dræbte 69 mennesker, inden han overgav sig.

Sagen mod Breivik blev indledt den 16. april i år, hvor Breivik rystede de fremmødte, da han ved sin entre hilste med en knyttet næve og strakt arm.

Under retssagen har Breivik tilstået bombeangrebet i Oslo og massakren på Utøya, men har fastholdt, at han handlede i nødret for at forsvare Norge og Europa mod islamiseringen og derfor ikke har gjort sig skyldig i noget.

Retssagen har vakt stærke følelser, og en af dommerne begyndte ved et af retsmøderne at græde, da der blev læst mindeord op for en af de dræbte på Utøya. En ung mand har ligeledes kastet en sko efter Breivik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

En forvaringsdom er sædvanligvis tidsubestemt, og udtrykker at den tiltalte anses for utilregnelig.

En tidsbestemt forvaringsdom (forvaringsdom med et øvre loft for varigheden) indikeres i ovenstående at skulle forstås således, at den tiltalte anses som tilregnelig. Ergo må den tiltalte således være dømt for handlingen -- men dømt til (tidsbegrænset) forvaring.

Det lyder mildest talt noget kryptisk.

Steen Ole Rasmussen

VÆRDIDEBAT BORTCENSURERET!

Under højtidelige erklæringer om at ville ytringsfriheden – forsvare retten til at dæmonisere og intimidere uhæmmet på baggrund af etnisk, religiøs, essensmystisk orientering – ja så har dansk presse og hele det etablerede politiske system her til lands været med til at skabe og bekræfte det orienteringsmønster, som Anders Behring Breivik i den grad har taget til sig, og som han har gjort til selve den fortolkning af verden, som hans handlinger er faldet på baggrund af.

Anders Behring Breiviks realitet er udgangspunktet for hans ugerninger. Den er og falder i en bredere realitet, som forklarer hans lille og destruktive selvforståelse og fremmedforståelse.

Retten til at diskriminere og hade på baggrund af race, religion, etnisk tilhørsforhold, den er blevet forsvaret bl.a. med muhammedtegningerne, der blev bragt i de danske medier alene med det formål at demonstrere sin ret til i ytringsfrihedens navn at provokere og fremkalde hadet hos dem, der var anderledes end en selv. De danske medier orienterede sig ud fra deres egen lille snævre realitet, og afslørede at de på ingen måde forstod den realitet, som deres handlinger faldt i. Konsekvenserne faldt uden for det, som deres fattige forventningsstruktur var i stand til at foregribe. Realiteten var større end de danske mediers.

Man har i den hellige værdidebats navn stigmatiseret og dæmoniseret indvandrere fra især ikke vestlige lande. Man har beskrevet dem som ondskaben selv, og på den måde har man stille og roligt cementeret det billede, sin egen lille fattige realitet, som en Anders Behring Breivik har ageret på baggrund af. Men man vil ikke kendes ved ham, selv om han er barn af medieverdenens og det politiske systems perverse behov for højreradikale værdier og speudo-ideologiske konflikter.

Således, stående over for det onde, forklaret og fortolket som oprindelse og ond natur i sig selv, har Anders Behring Breivik set indvandrerne for sig. Han har valgt at se på socialdemokraterne og det socialdemokratiske samfund som udtryk for en tolerance, der tolererer ondskaben selv. Og han er blevet mødt med for ham samme ”totalitære tolerance”.

Magtesløs har han set sig stående der, med sine højreradikale værdier, ideologisk formet af medieverden og højreradikale politikere. Og eneste mulige løsning har for ham har været den, som han eksplicit forsvarer ved at tale om nødvendig nødværge!

Hans rationale/hans rationalitet: Når samfundet ikke vil forsvare sig mod det onde, der er ondt af natur, ja så må han bekæmpe, ikke bare det onde selv, men det der tillader ondskaben at udbrede sig, dvs. de totalitært tolerante socialdemokratiske værdier!

Anders Behring Breivik har ageret ud fra den rationalitet, som de danske medier i særklasse har været bedst til at udbrede. Den danske værdidebat har været formende for den rationalitet og den semantiske struktur, der bærer Anders Behring Breiviks selvforståelse og sociale forståelse.

Han er ikke mere sindssyg end så mange andre, der har båret denne debat. Det har vi nu den norske rets ord for, heldigvis!

Han har blot udlevet kampen for det gode i en grad, der med fuld fanfare demonstrerer bagsiden af den fanatiske tro på og hævdelse af det absolut endimensionale distinktion mellem det gode og det onde.

I kampen for det gode er han lige som så mange andre, der f.eks. heller ikke forstår ”oplysningens dialektik”, blevet sin egen modsætning.

Til skræk og advarsel står han der som symbolet på den danske værdidebat!

Men fanme om de formastelige vil eller kan tale om det. De vil ikke se sig selv! De tåler ikke deres egen medicin heller. Således bortcensureres de provokationer og de mere forpligtende former for kritik, som kunne ramme den lummerdanske selvfede selvdestruktive debat lige i nakken. Det kunne jo sætte ild i skørterne på overdanmark, skubbe til magtfordelingen, der bygger på had til det fremmede, det der figurerer som påskuddet for det selvfede danske fællesskab.

https://www.google.dk/search?sourceid=navclient&hl=da&ie=UTF-8&rlz=1T4AD...

Jonas Nielsen

Hvis man ikke som stat laver forbud mod ideologier der legimiter mord på mennesker, der vil det multikulturelle samfund så accepter sådan en stat at mord på politiske modstandere er acceptabelt.

Derfor ser jeg det nødvendigt, at der klart nedsættes forbud mod politiske retninger der agter at nægte mennesker med anderledes menninger deres eksistens gennem paramilitærer angreb aller mord.

Nazismen og den yderste nationalkonservative højrefløj burde derfor forbydes eftersom den åbentlyst taler for brug af vold/mord eller i hvert dele af den.

Der ingen forskel på Brevieks ideologi og en morders ideologi. Den slags mennesker sætter man i fængslet og i vise stater i Amerika henretter man dem hvis de slår ihjel.

Nu kan Breviek sidde der og føle sig som et politisk offer mens de virkelige ofre er de dræbte og deres efterladte der resten af livet skal leve uden deres kære børn som Breviek på grusomste vis slå ihjel med koldt blod.

Breviek skal være glad for at det samfund han erklærede sin fjende har vist ham så stor en nåde og storsind ved blot at dømme ham forvaring og ej skød ham ned den dag ved anholdelsen.

Norge har vist dets styrke ved at optræde som et stærkt civiliseret land gennem hele denne forfærdelige tid.

Må Norge aldrig mere opleve en så forfærdelig tragidie hvor dets egen landsmænd vender sig mod dem og skader dets børn.

Heinrich R. Jørgensen:

"Det lyder mildest talt noget kryptisk."

Det er vel dommernes forsøg på at være salomoniske og derved ikke skulle tage endelig stilling til disputten om hans mentale tilstand.

Ifølge berlingske så kan dommen i praksis betyde livstidsforvaring, fordi den kan forlænges efter de 21 år hvis det vurderes at han "fortsat er farlig for sine omgivelser". Det gør de nok.

@Heinrich
intet osedvanligt ifølge Dagens Nyheter i Sverige,
21 års fængelse med min 10 år + forvaring, med prøvning per 5.te år:

"– Domstolen är enhällig... Behring Breivik döms till 21 års fängelse, med en minimitid på 10 år och förvaring, sade huvuddomaren Wenche Elizabeth Arntzen till den tilltalades belåtna uttryck.

Förvaring är en norsk påföljd för att kunna hålla personer frihetsberövade livet ut. Ett hundratal personer har dömts till det i Norge och det handlar som regel om sådana som bedöms ha en stor återfallsrisk. Beslut om förlängd förvaring fattas vart femte år."

http://www.dn.se/nyheter/varlden/breivik-ar-tillraknelig

Tine Sørensen

"- ikke så få samfund har en rem af ekstremisternes hud, også vores eget.

Den er gal, når vi ikke længere ser andre som enkelte mennesker, men insisterer på at se dem som brikker i et spil. Det gjorde Anders Breivik. Det gjorde Osama bin Laden. Og det gjorde Baader-Meinhof. Det gjorde andre politiske forbrydere til højre og til venstre også.

De var parat til at slå enkelte mennesker ihjel. Ikke fordi de havde noget specielt imod de konkrete ofre. Men fordi de så dem som nødvendige omkostninger i kampen for et større mål."

"Men problemet begynder ikke med ’andre’. Det begynder med os selv. Hvis vi ser hinanden som grupper – som ’muslimer’, som ’kristne’, som ’jøder’ eller som ’romaer’, og ikke som enkelte medborgere, er det første skridt taget til konflikter, hvor enkelte mennesker hurtigt bliver et gidsel eller en brik i konflikter, som de ikke nødvendigvis har andel i."

Anders Jerichow i Politiken d 28.7. 2011
http://politiken.dk/debat/signatur/ECE1346953/vi-har-en-rem-af-breiviks-...

Sabine Behrmann

Man kan følge domsafsigelsen på NRK 1.

Manden er dømt til 21 års forvaring og skal afsone i mindst 10 år. Om forvaring skriver den norske kriminalforsorg:

Forvaring kan idømmes farlige tilregnelige lovbrytere når en ordinær tidsbegrenset fengselsstraff ikke anses tilstrekkelig til å ivareta samfunnsvernet.
Forvaringsordningens formål er først og fremst å beskytte samfunnet mot ny alvorlig kriminalitet fra den domfeltes side.
Reaksjonen er den eneste straffen som er tidsubestemt, men retten skal likevel fastsette en tidsramme for forvaringen.
en forvaringsdømte kan vurderes på nytt når forvaringstiden utløper. Hvis domstolen konkluderer med at gjentagelsesfaren er til stede, kan rammen forlenges med inntil fem år av gangen.
Det er ingen øvre grense for forvaring, slik at straffen kan vare livet ut.
Forvaringsdømte skal settes inn i et fengsel eller en avdeling som er særskilt tilrettelagt for dette.
Ila fengsel, forvarings- og sikringsanstalt er tilrettelagt for forvaringsdømte menn, mens Bredtveit fengsel, forvarings- og sikringsanstalt er tilrettelagt for forvaringsdømte kvinner.

Heinrich R. Jørgensen

Sune,

altså en tidsubegrænset frihedsberøvelse, der ikke hviler på et sagligt grundlag?

Skal domstolene i Norge i dømme iht. norsk lovgivning?

Jesper Hansen

Steen Ole Rasmussen siger: "I kampen for det gode er han lige som så mange andre, der f.eks. heller ikke forstår ”oplysningens dialektik”, blevet sin egen modsætning."

”oplysningens dialektik”, var bare filosoffen Hegel's udtryk for at han ikke fik noget fisse. Det acceptede han sig, og prøvede så at finde på noget andet. F.eks. teori der kunne forklare hvorfor.

Bjarke B. Hansen

Han vil aldrig kunne afsone sammen med andre Fanger, og skulle han en dag blive løsladt, så vil han fra dag 1. være en jaget mand.

Gad vide om han vil ønske at blive løsladt, når det kommer til stykket. Efter 21 års total ensomhed.

Heinrich:

Jo, det skal de. Men gør de det også altid? Denne sag er jo ret unik i norsk retsvæsen.

En norsk retspsykiater var overrasket over at man ikke valgte at dømme ham utilregnelig, men som han siger til Politiken: »Til gengæld tror jeg, at man er på linje med den norske befolkning«.

Bjarke B. Hansen

»Til gengæld tror jeg, at man er på linje med den norske befolkning«.

Og det må jo være det vigtigste, at Folket forstår dommen.

Bjarke B. Hansen

Jeg synes at det Norske Folk har tacklet denne katastrofe utroligt flot.

De kan med rette være stolte af sig selv.

De har min dybeste respekt.

Søren Blaabjerg

Hvad vil det i grunden sige, "at være tilregnelig"?
Kan man f.eks. hævde, at den siddende danske regering er utilregnelig efter at den har sagt et, men efterfølgende gjort noget ganske andet, hvorimod Breivik ikke er det, eftersom han aldrig hverken før eller efter sin udåd har påstået at ville gøre det modsatte af, hvad han faktisk har gjort?

Jovist, den moderne juridiske verden har skam kramkisten fuld, hvad angår spøg og skæmt
Forstå det, hvem der vil.

Her er forresten en oplagt idé til en tiltel for en ny (samfundskritisk) Kafka-agtig roman eller et absurdistisk teaterstykke:

DE TILREGNELIGE

Heinrich R. Jørgensen

Den mest logiske og sammenhængende dom og tilhørende konsekvens, ville have været en dom for utilgivelige forbrydelser mod rige og folk, og som konsekvens henrettelse/aflivning.

En dom der i praksis må formodes at være tidsubegrænset isolationsfængsling inklusive muligvis tvangsbehandling, er et langt værre og grovere indgreb overfor gerningsmanden. Bestialitet og modbydeligheden dækkes blot af et lag fernis, der reducerer stanken og tilføjet lidt glimmer-effekt.

Peter Andersen

Breiviks agenda en kun ham selv.

Alt hans politiske vrøvl er bare et teater, som bliver
afspillet omkring hovedpersonen Breivik.

Hans myrderier var kun for at få fokus på hans manifest.
Hans manifest er kun for at få fokus på Breivik

Det er narcissisme i koncentreret form.

Mon ikke han snart får en pc med krigsspil.
Så er ringen sluttet.... Breivik vandt.

Birger Nielsen

Ok - din sidste sætning, tiltalte mig - hvad angår ABB.

Skulle jeg miste et barn, ville ingen straf være hård nok :)

Grethe Preisler

Straffeloven er "lovgivernes bekendelsesskrift". I den forstand, at straffeloven er et katalog over de skurkestreger, lovgiverne mistænker sig selv og de fleste andre for at kunne begå, hvis det ikke i sidste ende fik fatale konsekvenser for dem at gøre det.

Det taler til de norske lovgiveres ære, at ingen af dem har haft fantasi til at forestille sig, at de selv eller andre i fredstid kunne finde på at foretage sig noget, der bare tilnærmelsesis lignede den massakre på ubevæbnede sagesløse, som massemorderen Anders Behring Breivik begik i Oslo og på Utøya den 22. juli 2011.

Sagen er uden fortilfælde i nyere skandinavisk retshistorie, og det har ikke været nogen nem opgave for retten i Oslo at håndtere den uden at komme til at træde på diverse ligtorne hos de mange selvbestaltede repræsentanter for "den offentlige mening" i Norge og andetsteds.

Nu har retten langt om længe talt, og sagen har fået et udfald, som både ofrene og og den tiltalte erklærer sig tilfredse med:

Massemorderen er blevet idømt lovens strengeste straf. Og han vil efter al sandsynlighed komme til at tilbringe resten af sine dage i splendid isolation på forvaringsanstalten Ila, da dommerne - uanset retsmedicinernes tvist om hans mentale habitus - har skønnet, at han er skruet sådan sammen i hovedet, at han vil være til fare for den offentlige sikkerhed, hvis han nogen sinde slippes løs igen.

Min sjæl, hvad vil du mere?

@Henrik
inspireret af Breivik?
siden er sandsynligvis oprettet år 2012:

"Copyright © 2012 all rights reserved KnightsTemplar.org.uk| Privacy Policy | Terms & Conditions |"

Bjarke B. Hansen

I mange andre lande(som vi sammenligner os med) ville der have været amokløb, optøjer, brand i gaderne og politikere Betjente og ansatte i Retsystemet var blevet truet på livet, måske også myrdet.

Hvad gjorde det Norske folk? De græd trøstede hinanden, sang og idømte ham den hårdeste straf de kunne finde.

Tak Norge, for at gå foran med det bedste eksempel.

Birger Nielsen

AAB skal selvfølgelig behandles ud fra internationalte aftaler ?!

En person, som selv tager afstand fra internationale aftaler, skal behandles i overensstemelse med disse aftaler.

Udlevér manden til de øvrige indsatte og lad dem føre justits - han fortjener intet andet!

21 år i isolation? Vil det netop ikke drive Breivik til vanvid.....At afsone isoleret fra andre fanger og måske heller ikke få besøg eller post mv. er for mig at se en tillægs-straf oveni den straf samfundet allerede engang har tildelt ham.

Vi ved fra danske undersøgelser at folk som
har været isolationsfængslede i lang tid, dvs. over 6-12 måneder, får skader på psyken.

På den anden side vil man vel fra norsk side forhindre Breivik i at 'smitte' andre med sit budskab; dette er set fra min side allerede for sent. Budskabet hans er allerede derude, det norske Fremskrittspartiet.....mv.

Bjarke B. Hansen

Birger Nielsen siger:

AAB skal selvfølgelig behandles ud fra internationalte aftaler ?!(BN)

AAB? Arbejderne Andels Boligselskab?

Hvad har DE nu gjort? ;-)

Bjarke B. Hansen

Karsten Aaen siger:

21 år i isolation? Vil det netop ikke drive Breivik til vanvid…..At afsone isoleret fra andre fanger og måske heller ikke få besøg eller post mv. er for mig at se en tillægs-straf oveni den straf samfundet allerede engang har tildelt ham.

Vi ved fra danske undersøgelser at folk som
har været isolationsfængslede i lang tid, dvs. over 6-12 måneder, får skader på psyken.(K Aaen)

Det kan jeg så ikke have så ondt af, han skal hverken Resocialiseres eller bruges ude i samfundet nogensinde.

Heinrich R. Jørgensen

Karsten Aaen:
"Budskabet hans er allerede derude, det norske Fremskrittspartiet…..mv."

Budskabet er sendt i omløb, i form af hans manifest. Hvor mange der får noget ud af det, er svært at vide, men der er/bliver næppe mange.

Det har dog intet som helst med det norske Fremskrittspartiet at gøre, så vidt jeg kan se. Det hævdes ofte, men endnu har jeg til gode at blive præsenteret for at argument der blot kunne antyde en sådan sammenhæng. Den påstand er blot letkøbt tilsvining af nogle der antages for at være åndsfæller. At gøre dem til syndebukke, tjener intet langsigtet perspektiv.

Bjarke B. Hansen

Når man har læst Breivik´s Manifest er man ikke i tvivl om hvem det er at han har taget ved lære af og er inspireret af, og det er bla. Norsk Fremskrtts Parti og DF(især Mogens Camre) og Fascister igennem historien. Han henviser til dem og citere dem.

Det er den fremmedfjendske retorik fra ledene Højreradikale Politikere, der har sat denne mand i gang.

Michael Guderup

Jep, ligesom Jokeren´s hadske adfærd og argumentation i Batman-universet var skyld i biograf-massakren i Colorado...

Heinrich R. Jørgensen

Det samme kan siges om paven og Putin, og selv om de ofte hævdes at være nogle skidte karle (det er dog næppe helt så entydigt), så er deres tilknytning til det norske Fremskrittsparti temmelig løs ;-)

Er Morten Messerschmidt en notorisk skidtsnakker, qua hans medlemskab af DF? Er Obama en helgen? Er HTS?

Hundene kan ikke skues på hårene. Det stikker dybere end det.

Jesper Hansen

Breivik kan hurtigt være ud igen.

Hans venner står sikkert allerede klar til at foretage en voldsom stor gidselaktion.

Hvis det for Norge handler om at rede et stort antal uskyldige menneskeliv, i forhandlingen med gidseltagerne, så vil man være nød til at slippe Breivik fri. Der kan gå et par uger, så er han ude igen.

Michael Guderup

Heinrich:

Såvidt jeg kan se, har du fornylig anbefalet et indlæg, som (endnu en gang) søger at etablere kausalitet mellem "den danske værdidebat" og Breiviks handlinger - men du mener altså at "det stikker dybere end det"?

Heinrich R. Jørgensen

Michael,

jeg mener at kunne se mønstret i, hvorfor den norske massemorders fremhæver Anders Fogh Rasmussen, Lars Hedegaard, nogle personer knyttet til DF, Putin, paven og mange andre, som sine helte (eller i det mindste som "good guys" i hans måde at anskue det på).

Det er selvfølgeligt et gæt (på basis af læsning af en brøkdel af hans manifest), men et gæt med en rød tråd og ganske megen logisk konsistens, der hænger sammen med mandens øvrige udsagn, anti- og sympatier, samt handlinger.

Om mit gæt holder vand, aner jeg ikke. Hvis jeg gad, kunne jeg læse hele hans manifest, i forsøget på at falsificere min formodning. Men ærligt talt ser jeg ikke nytten i at efterprøve min tese. Mandens forestillinger er ikke mine, og hans handlinger er forståelige (sic), men ikke nogen jeg på nogen måde sympatiserer med.

Mine sympatier for AFR, råbehovederne i Trykkefrihedsselskabet og omegn, samt DF en bloc, kan ligge på et meget lille sted. Men i al fairness, så er det ikke fair at erklære disse personer og kredse for medskyldige for hverken nordmandens forestillinger eller gerninger. Det er blot plat og forsimplet demagogi.

Jesper Hansen

“Hvor stammer dine efterretninger fra?”

Breivik er jo blevet dømt tilregnelig. Han fulgt en rationel plan, hører vi. Den norske dommer mener Breivik har planlagt det hele minutiøst, men hvis planen er virkelig er rationel, må den vel også indeholde det logiske sidste led: Befrielsen af Breivik.

Det er ikke raketvidenskab. Et mindre Bezlan kan vel gøre det.

Det ville være en gennemgribende total-ydmygelse af den norske stat, hvis Breivik kun når at sidde et par uger.

Disse betragtninger er skam helt rationelle vurderinger set i forhold til Breiviks forstand og adfærd.

Bjarke B. Hansen

Når ledende Personer i magteliten igennem en hel generation skaber en fjendtlig stemning omkring dette eller hint, så vil der på et givent tidspunkt være en eller flere der tager dem på ordet og skrider til handling.

Det er muligt at det fra Ledernes side ikke var tilsigtet at der skulle handles på bagrund af deres hadske retorik, men de lever af Retorik, ude i virkeligheden der lever man af Handling.

Bjarke B. Hansen

Visse Højre-Radikale Politikere burde lære at tænke før de taler, der er nogen derude der kun venter på en lejlighed til at tage dem på ordet, helt Bogstaveligt Og de er ikke Retorikere.

Bjarke B. Hansen

Jep, ligesom Jokeren´s hadske adfærd og argumentation i Batman-universet var skyld i biograf-massakren i Colorado…(Michael Guderup)

Den Massakre blev begået af en der var Diagnostiseret Psykisk syg, og han havde intet Politisk budskab med sine handlinger. Faktisk havde hans skole haft ham på Bekymringslisten i en længere periode, men de tog ham ikke alvorligt nok, kan vi jo se.

Du kan ikke sammenligne Amerikanske "Skoleskyderier" med Breiviks stærkt Politiske Terrorhandling.

Du kan sammenligne Breivik med disse: http://www.information.dk/304204
Eller:
http://www.b.dk/globalt/tre-er-anholdt-for-terror-i-tyskland

Ikke en Psykisk syg Amerikaner med al for let adgang til lovlige automatvåben.

Bjørn A. Bojesen

”at han handlede i nødret for at forsvare Norge og Europa mod islamiseringen”

Kære Information,

her ville det lyde langt bedre hvis I skrev
”for at forsvare Norge og Europa mod islamisering”

Ved at skrive ordet i bestemt form, islamiseringEN, giver I Breivik ret i hans postulat om at der skulle foregå en islamisering af Europa.

Heinrich R. Jørgensen

Enig med Bjørn.

At den nu dømte mente at have handlet i nødret, skyldes næppe et konkret forsvar mod noget.

Hvad handlingerne skulle bidrage til at vægre sig mod, var næppe islamicering (hvad end dét er), men mod multikulturalisme.

På hvilken måde skulle en masseaflivning af unge norske socialdemokrater være et angreb på nogen "islamicering", konkret eller abstrakt? Det burde være åbenlyst, at det ikke hænger sammen på nogen måde.

Et anslag mod politiske aktører der er indifferente overfor kulturel opløsning, derimod, ...

Heinrich R. Jørgensen

Bjørn A. Bojesen:
"Ved at skrive ordet i bestemt form, islamiseringEN, giver I Breivik ret i hans postulat om at der skulle foregå en islamisering af Europa."

Det er Ritzau, der er forfatter til den slibrige påstand.

Man kan kun gætte på, om det skyldes sjusk, eller om påstanden bevidst plantes som del af Ritzaus sjældent svigtende bestræbelser på at fordreje fakta og sammenhænge.

Michael Guderup

Bjarke B. Hansen:

Jeg vil nu stadig insistere på, som minimum, at Breivik ikke er normal.

Jeg vil nok også drive den en tand videre, og påstå at han er (og var) rablende vanvittig og helt fra koncepterne.

Jeg tror at det norske retsvæsen, har valgt "den lette løsning", og dømt ham tilregnelig for at få lukket denne nærmest surrealistiske sag, hurtigst muligt.

Og endnu en gang må jeg insistere på, at det er dybt uvederhæftigt at benytte denne sag, til at lukke munden på politiske modstandere.

Vi har både injurielovginingen samt § 266b til at sætte grænser for ytringsfriheden. Er der brug for mere?

Du må da kunne se det absurde i at forbyde politisk ubekvemme udsagn. Så er demokratiet jo reduceret til et skuespil.