Baggrund
Læsetid: 5 min.

Brokollaps fører til mere utryghed over Kinas udvikling

Et brokollaps og tre dræbte har i Kina på ny sat gang i en national debat om, hvorvidt den lynhurtige udvikling af infrastrukturen sker på bekostning af befolkningens sikkerhed
Et brokollaps og tre dræbte har i Kina på ny sat gang i en national debat om, hvorvidt den lynhurtige udvikling af infrastrukturen sker på bekostning af befolkningens sikkerhed
Udland
29. august 2012

Kinas udvikling hamrer af sted med høj fart. Og måske går det til tider hurtigere, end godt er. Da en bro i det nordøstlige Kina kollapsede i sidste uge – mindre end et år efter den blev indviet – blev den for mange kinesere blot det seneste symbol på, at regeringen ofte ignorerer sikkerheden i sin hæsblæsende satsning på at udvikle landets infrastruktur på rekordtid. Samtidig fik begivenheden mange til igen at lufte mistanker om, at korruption og manglende kontrol fra myndighedernes side er med til at forværre landets i forvejen ringe byggestandard.

»Med lynets hast får vi nye broer, motorveje og jernbaner. Det ser flot og imponerende ud, men det hele lader til at falde fra hinanden bare af at blive kigget på. At det koster menneskeliv er der åbenbart ingen som tager hensyn til,« skriver en kineser på sin mikroblog.

En anden konstaterer, at brokollapset viser, at »Kinas udvikling accelererer så hurtigt, at den er ude af kontrol.«

Kollapset skete fredag morgen i millionbyen Harbin. Et 100 meter langt stykke af tilkørselsrampen til Yangmingtan-broen styrtede 30 meter ned på en underliggende vej, og tre lastbilchauffører blev dræbt.

Den offentlige vrede over tragedien forværres af, at den 1,8 mia. kr. dyre bro åbnede så sent som i november sidste år. I artikler og på lederplads udtrykker statslige medier – på linje med kinesere på internettet – harme og kræver svar på ulykkens årsag og på, og hvem der kommer til at stå til ansvar.

Udbredt ubehag

Befolkningens anklage om myndighedernes medansvar i tragedien – lige meget om den viser sig berettiget eller ej – er problematisk for det kinesiske styre, da den føjer sig til en allerede stadig mere omfattende bestyrtelse blandt mange kinesere over voksende korruption, manglende gennemsigtighed og svage kontrolinstanser, hvilket har ført til en lang række skandaler inden for de sidste år. Hvad enten det drejer sig om brokollaps, giftige fødevarer eller manglende kontrol med forureningen, så ser kineserne i stigende omfang regeringen som enten for svag til at beskytte borgerne eller som direkte medskyldig i de farer, befolkningen udsættes for.

For mange er det værste ved fredagens ulykke, at ingen var overraskede over den. For kollapset har på det seneste haft en lang række fortilfælde. Ifølge kinesiske medier er Yangmingtan-broen den sjette større bro, som er styret sammen siden juli 2011. Siden 2007 er mindst 135 personer blevet dræbt i brokollapser. Og fælles for alle broer er, at de er bygget efter årtusindeskiftet.

Det har ført til et voksende ubehag over manglende sikkerhed.

»Dette er en landsdækkende tilstand,« skriver journalist og forfatter Li Chengpeng på sin blog.

»Jeg har set masser af mennesker, som nu er bekymrede for deres egen sikkerhed, når de skal over broer, og som ønsker, at der under hver bro gemmer sig en Spiderman, som kan beskytte dem.«

Hastværk

Kinesiske sikkerhedseksperter siger, at grunden til de mange kollapsede broer er, at opførelsen af dem er blevet hastet igennem, og at normale sikkerhedsstandarder er blevet lagt på hylden i processen.

»For få år siden havde Kina kun omkring 500.000 broer. Nu har vi flere end 700.000. Intet andet land har nogensinde bygget hundredtusinder af broer på blot få år,« siger Dan Danhui, professor ved Tongji universitets afdeling for byggesikkerhed, til South China Morning Post.

»I dag er designfilosofien at finde smarte måder, hvorpå man kan skære ned på omkostningerne, og blot leve op til et minimum af sikkerhedskravene.«

Kinas byer ser ofte et stort antal motorveje, broer og skyskrabere som det fysiske udtryk for succes og fremgang, men samtidig erkender regeringen, at hastværk har ført til sikkerhedsproblemer inden for alle dele af Kinas infrastruktur, fra jernbaner til undergrundsbaner og fra veje til bygninger.

Denne situation er blevet specielt alvorlig inden for de sidste år, hvor regeringen har pumpet store investeringer ind i infrastrukturudvikling for at styrke økonomien, skabe job og holde væksten høj – en nødvendighed, hvis styret skal bevare sit legitimitetsgrundlag over for befolkningen. Mere end en tredjedel af regeringens enorme stimuluspakke på 3.370 mia. kr. fra slutningen af 2008, som havde til formål at beskytte Kina mod de værste konsekvenser af den globale økonomiske krise, gik til udviklingen af infrastruktur. Det har ført til et byggeboom, der inkluderer motorveje, højhastigheds jernbaner, broer, undergrundsbaner i byerne og næsten 100 nye lufthavne.

BNP indsmurt i blod

Men specielt én ulykke sidste år satte for alvor gang i en national debat om, hvorvidt der midt i al det byggeri tages hensyn til sikkerheden: To højhastighedstoge kolliderede i juli ved den østlige by Wenzhou. 40 personer blev dræbt og 191 såret.

En undersøgelse af ulykken konkluderede, at myndighederne havde ofret sikkerheden til fordel for hastighed i forsøget på at bygge verdens største og hurtigste netværk af højhastighedstog. Jernbaneministeriet, som i forvejen var plaget af store korruptionsskandaler, blev anklaget for manglende respekt for loven og for at ignorere regler for byggeri af infrastruktur. Og den statsejede virksomhed bag højhastighedstogenes kontrolsystemer var under så stort pres for at følge med i udviklingsfasen af nye toglinjer, at sikkerhedsforanstaltninger blev forsømt.

Selv Folkets Dagblad, kommunistpartiets fremmeste talerør, har udtrykt kritik af hastigheden, hvormed Kinas infrastruktur udbygges, og hvor lidt der tages hensyn til byggesikkerheden:

»Kina vil udviklingen, men det vil ikke et bruttonationalprodukt smurt ind i blod.«

Anklag tyngdekraften

I Harbin, hvor Yangmingtan-broen kollapsede sidste uge, brystede lokalregeringen sig tidligere af, at broen var blevet bygget på rekordtid. Det skulle efter planen tage tre år, men tog kun 18 måneder. Men den rekord er nu i befolkningens øjne blevet vendt til noget negativt: Et tegn på, at hastighed trumfede sikkerhed.

»Selvfølgelig er vi glade for udvikling og for en bedre infrastruktur, men det behøver ikke gå så hurtigt, at det koster liv,« skriver en kinesisk blogger. Det sker stort set aldrig, at myndighederne vedgår sig skyld i den slags ulykker. I stedet skydes skylden for brokollapser oftest over på overlæssede lastbiler. Og den forklaring tilbød regeringen i Harbin da også som en af årsagerne til fredagens ulykke.

Den udlægning anser mange dog som endnu et forsøg fra myndighedernes side på at fralægge sig ansvaret, og det førte til en stribe sarkastiske kommentarer på internettet.

»Det var ikke på grund af overlæssede lastbiler. Skyd i stedet skylden på jordens tyngdekraft,« opfordrede én af dem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her