Læsetid: 6 min.

Bryster, punk og borgerrettigheder

Spektakulære happenings popper op overalt i flere af de tidligere sovjetrepublikker. Unge veluddannede står bag aktionerne, som kendere kalder ekstreme reaktioner på ekstreme regimer. Og når de ter sig tosset, får de rent faktisk opmærksomhed fra vestlige medier
Som tropiske guldfisk i et kæmpe akvarium sidder de tre aktivister fra Pussy Riot på anklagebænken i Moskva efter at have spillet en ’punkbøn’ i en kirke. De er blot én aktivistgruppe blandt mange, som reagerer på de ekstreme regimer i de tidligere sovjetrepublikker.

Som tropiske guldfisk i et kæmpe akvarium sidder de tre aktivister fra Pussy Riot på anklagebænken i Moskva efter at have spillet en ’punkbøn’ i en kirke. De er blot én aktivistgruppe blandt mange, som reagerer på de ekstreme regimer i de tidligere sovjetrepublikker.

Natalia Kolesnikova

9. august 2012

Da Litejnij-klapbroen i Sankt Petersborg bliver hejst og lader skibe passere en dag i 2010, er det ikke kun vejen, som står oprejst. En tegning af en 65 meter stor penis står også lodret op i luften, hvid på den mørke asfalt. Det er den russiske gadekunstgruppe Voina, som står bag tegningen på broen.

Siden har Voina lavet mange spektakulære happenings, ligesom rigtig mange andre aktivistiske, veluddannede unge har gjort.

Under EM i Ukraine blottede gruppen FEMEN flittigt deres bryster for at skabe opmærksomhed om sexhandlen i landet.

Mest omtalt af alle for tiden er punkgruppen Pussy Riot, som i disse dage sidder på anklagebænken i Moskva, lukket inde i et bur, for ’religiøst had’ efter at have spillet en ’punkbøn’ i en kirke.

Pussy Riots aktion fandt sted, efter patriarken Kirill, den russiske ortodokse kirkes leder, op til præsidentvalget i marts havde kaldt de tolv russiske år under Vladimir Putins ledelse for et ’Guds mirakel’.

Ifølge flere iagttagere er de nye aktivister blevet mere ekstreme i deres virkemidler, fordi de opererer i en politisk virkelighed, der selv er blevet mere og mere ekstrem.

»Det er en reaktion på korrupte, overvågende og undertrykkende regeringer i de postsovjetiske lande. Når regeringerne er ekstreme, bliver reaktionerne det samme,« siger den russiske journalist Igor Malakhov.

Kurator Tanya Volkova, der arbejder i Moskva, forklarer, at russisk kunst først for alvor blev aktivistisk midt i 00’erne.

»Baggrunden er, at regimet har vokset sig mere diktatorisk med politisk undertrykkelse og social uretfærdighed. Samtidskunstnerne er aktive i at reflektere over og reagere på, hvad det betyder,« siger hun og forklarer, at kunstnerne både påtager sig en nærmest »heroisk« rolle som aktivister, men også engagerer sig i politiske roller, som for eksempel valgobservatører og i kampagner for politiske fanger.

Hvorfor en penis?

Det er ikke let at tyde den direkte betydning af fallossen på broen, men det er sigende, at den var tegnet i hjertet af Sankt Petersborg, og præcis sådan, at den kunne ses fra vinduer i regeringens sikkerhedstjeneste.

Den store bropenis var meget videoegnet og blev det mest omtalte performancekunstværk i Rusland i 2011. Videoerne er med jævne mellemrum forsvundet fra YouTube, men de, som ligger der i øjeblikket, har mere end 80.000 views.

At aktivister retter deres oprør mod de sociale medier er en klar tendens, bekræfter Silas Harrebye, som skriver ph.d. om kreativ aktivisme på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

»Man ser mere og mere, at aktivister laver aktiviteter, som er velegnede til at blive delt på de sociale medier, som er hurtige i et medielandskab, hvor nyheder skal rejse hurtigt for at poppe op øverst på nyhedslister,« siger Silas Harrebye.

I de seneste uger har retssagen gjort Pussy Riot til globale berømtheder. Madonna trådte ind i kampen for dem i forgårs, da hun til sin koncert i Moskva viste sin bare ryg med påskriften Pussy Riot og sagde, at hun ville bede for dem. På den internationale punkscene får de også respekt:

Tobi Vail fra bandet Bikini Kills forklarede i sidste uge til magasinet Dazed And Confused, hvorfor hun tror, at Pussy Riot i sidste ende vil vinde:

»Putin kan fængsle individuelle medlemmer af grupperne, men hvordan kan han stoppe potentialet for, at nye medlemmer kommer til, eller at budskaberne rækker længere end kun til Rusland?« spørger Tobi Vail og spår:

»Det her vil blive ved med at vokse jo længere tid, de sidder fængslet.«

Eneste måde at blive hørt på

Medlemmerne af den ukrainske aktivistgruppe FEMEN har også skabt global opmærksomhed til deres mærkesager på kontroversielle måder. Tyve af de flere hundrede medlemmer bruger deres nøgne bryster som blikfang. Billeder og videoer bliver delt på nettet.

»Dette er den eneste måde at blive hørt på. Hvis vi bare går rundt med bannere, er der ingen, som ser os,« har en talsmand for FEMEN udtalt til Russia Today.

Regeringerne reagerer kraftigt på de kreative happenings og truer med lange straffe, som i tilfældet med retssagen mod Pussy Riot. Medlemmer af kunstkollektivet Voina, som Pussy Riot samarbejder med, har flere gange været fængslet for sager, man i Danmark ville betragte som simpelt hærværk.

En af dem var en aktion, hvor Voina lukkede kakerlakker ud i en retsbygning, hvor to russiske kuratorer ved en meget omtalt retssag i 2010 blev idømt bødestraffe for blasfemi efter at have udstillet maleriet, hvor Jesus blev fremstillet som blandt andet Mickey Mouse og Lenin. En af de to dømte kuratorer, Andrej Jerofejev, er nu i gang med en udstilling om Pussy Riot i Paris. Han ser retssagen som udtryk for en atmosfære af »antiudenlandsk og anti-moderne hysteri« og påpeger over for det franske magasin Artinfo, at ingen russiske kunstnere er blevet fængslet, siden Leonid Lamm i1984 blev dømt for at have produceret pornografi under den sovjetiske politiker Bresjnevs styre.

»Det er interessant at se på, hvorfor politikere bliver bange for kunstværker,« siger Jerofejev til Artinfo:

»Det, der skræmmer dem, er latter og culture jamming (kulturel sabotage, red.).«

Spørgsmålet er så, om de ekstreme metoder skaber folkelige forandringer og opbakning i de lande, hvor kunstnerne arbejder. Johannes Wamberg, der har arbejdet ti år i Ukraine som bl.a. journalist, er ikke så sikker:

»FEMEN får ikke opbakning fra de traditionelle feminister i landet. De synes simpelthen, at FEMEN’s metoder er for poppede. Mit indtryk er ikke, at de har stor opbakning i landet. Det, de foretager sig, er nogle gange for underligt til at blive forstået af den gængse ukrainer. Hvorfor protesterer de i bare bryster mod sexhandel? Er det ikke netop det, sexturisterne vil se?«

Retssag kan give bagslag

Også Igor Malakhov vurderer, at Pussy Riot har splittet befolkningen i to. De, som står uforstående over for punkbandets handlinger, og den kreative middelklasse, som forstår, hvorfor Pussy Riot gjorde, som de gjorde.

»Nogle sammenligner denne situation med korsfæstelsen af Jesus, fordi Pussy Riot har ofret sig så meget for at illustrere et enormt problem i det russiske samfund,« siger han, men mener dog selv, at det må være en overdrivelse.

Til gengæld kan regimernes voldsomme reaktion mod kunstgrupperne paradoksalt nok være med til at skabe opmærksomhed og udstille dem præcis, som aktivisterne ønsker. Blandt dem er den hviderussiske regering, som i går udviste alle svenske diplomater, efter et svensk reklamebureau lavede en happening, hvor de kastede bamser med menneskerettighedsslagord ud over landet fra et fly.

Også den russiske retssag kan give bagslag for styret:

»De fleste russere er enige om, at dét, Pussy Riot gør, ikke er lovligt. Men den måde, regimet slår tilbage på, chokerer folk mere end de vilde, kontroversielle optrædener. Ingen synes, at en fængselsdom på syv år for hooliganisme er fair,« siger Igor Malakhov.

Selv den berømte, fængslede oligark Mikhail Khodorkovskij, der kaldes Ruslands mest berømte fange, har sluttet sig til protesterne. Han udsendte i denne uge en støtteerklæring til Pussy Riot fra sin celle i en straffekoloni i det nordøstlige Rusland, hvor han mindedes sin egen følelse af at udstilles som en tropisk fisk i et akvarium bag tremmerne i det selvsamme retslokale, hvor Pussy Riots medlemmer nu udstilles.

»Dette kan kun kaldes et forhør i den betydning, som middelalderens inkvisitorer brugte ordet,« skrev han.

I går foregik det sidste berammede retsmøde i Pussy Riot-sagen. Ifølge et af de mange Twitter-referater fra retssalen lød det sidste vidneudsagn fra det 22-årige Pussy Riot-medlem Nadezhda Tolokonnikova:

»I kan tage min frihed, men min internationale frihed vil leve videre.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Spørgsmålet er i hvilket land de var sluppet for tiltale, næppe nogen steder.

En blasfemisk handling bliver der typisk reageret hårdt på herhjemme, mærkeligt de gejstlige ikke har mere at byde ind med.

Når aktionerne skæmmer andre minoriteters interesser, så synes jeg man har skudt forbi. Sagen fejler ikke noget, metoderne gør.

Det er vel deres "solvognen" og "Røde mor". Dermed mener jeg ikke den politiske retning, mere trangen til oprør i et politisk stivnet system, hvor der snart ikke mere er mulighed for at ytre sig den mindste smule. OG hvor valgene er yderst veltilrettelagt, helt ned til selve valghandlingen.

Jeg tror at der finder en overfortolkning sted, et eller andet sted i "systemet".

Niels Engelsted

Ellen, bortset fra at Solvognen ikke blev støttet udefra med inspiration, organisering, penge, massiv mediedækning og storpolitisk opbakning, så tror jeg såmænd, at din sammenligning har fat i noget rigtigt.

Mascha Madsen

Men det er nu et fedt navn ; Pussy Riot ,lidt ligesom extraordinary ordinary, to ord der på en måde ophævers deres betydning I hinanden... Men held og lykke ønskes de nu af mig I deres kamp, gid de må slippe for tæsk,tortur og voldtægt I fængslet og ikke at forglemme resitent turberkulose... De er jo ikke mere end søde harmløse piger I deres bedstealder; de har jo ligesom ikke slået nogen ihjel eller truet med det heller.... Hvilket jeg tvivler på man kan sige om Putin himself.

Michael Kongstad Nielsen

De (Pussy Riots) virker rådvilde, uden mål, og med en snert af selvdestruktivitet. Hvorfor spiller de så voldsomt på det seksuelle udtryk, når de er feminister? Hvorfor lægge op til magtens mænd med stumpekjoler, strømpebukser og masker? Og kirken, som engang var statsmagtens modstykke og et helle, hvor man kunne søge ly og overlevelse, hvorfor provokere den så voldsomt.? Det svarer til, at en rockergruppe kørte med deres maskiner op og ned af kirkegulvet, og lavede hjulspind ved alteret.

Mascha Madsen

Ja de kan sagten være pubertetsforstyrrede eller kønsdestruktive, der er jo en masse prostitution af helt unge piger I Rusland og omegn, det må være svært både at elske sit smukke udseende som ung kvinde og samtidigt lade sig upåvirket af at det omgivende samfund mest værdsætter unge kvinder som et slags hylster for rigmænds pikke uanset alder... Kan msåe føre til et had mod egen skønhed og en ækling ved de sexuelle signaler ellers omvendt brugen af provokerende sexualitet I stort set alle sammenhænge... Lidt ligesom at vifte unge pigers truser I hovedet på præsidenten og andre oligarker,patriarker og andre der som hal og hel gamle betaler sig til sex med nyudsprungne kvinder/piger ....

Michael Kongstad Nielsen

Nej, men altså jeg forstår det ikke. Protesterne æder sig selv op, ved at fremture i det, de protesterer imod.
Den værste agression, er den, der blot retter sig ud mod alt og alle i alle retninger, uden at kende sit mål og med. Der mangler nogle tanker her.

Men regimerne trænger da så sandelig til protest, aktioner og pluralisme. Jeg har på fornemmelsen, at Rusland er længere fremme end de af Vesten så omfavnede randstater (Ukraine osv.) At den fængslede oligark Mikhail Khodorkovskij tages til indtægt for pigernes kamp, er pinligt, og jeg håber, pigerne selv vil tage afstand fra den tilnærmelse.

Michael Kongstad Nielsen

Nej, Marie Spliid, du fornemmer langt fra rigtigt. Desværre, jeg havde håbet, du ramte tættere på.

Johannes Wamberg, der har arbejdet 10 år i Ukraine, siger:

»FEMEN får ikke opbakning fra de traditionelle feminister i landet. De synes simpelthen, at FEMEN’s metoder er for poppede. Mit indtryk er ikke, at de har stor opbakning i landet. Det, de foretager sig, er nogle gange for underligt til at blive forstået af den gængse ukrainer. Hvorfor protesterer de i bare bryster mod sexhandel? Er det ikke netop det, sexturisterne vil se?«

Og Igor Malakhov siger:

»Nogle sammenligner denne situation med korsfæstelsen af Jesus, fordi Pussy Riot har ofret sig så meget for at illustrere et enormt problem i det russiske samfund,« siger han, men mener dog selv, at det må være en overdrivelse.

Jeg vil sige, efter at have læst lidt nærmere på teksten, at protesterne kan være ok, hvis de sættes fri af den vestlige verdens omklamring, og ikke skal være blikfang i vores medier, for det ændrer intet i Rusland og Ukraine. Men de må konkretisere, hvad de vil opnå, og hvorfor de udtrykker sig, som de gør. Protest bare for at ødelægge (culture jamming, kulturel sabotage, red.), hjælper ikke noget.

Michael Kongstad Nielsen

Blottede bryster har en direkte hormonel, fysisk indvirkning på det mandlige menneske. Sådan er naturen nu engang skabt. Den civiliserede mand kan så kontrollere disse kropslige signaler, ignorere dem, og lade som ingen ting. Der går nogle blottede bryster forbi, hvad bryder jeg mig om det?

Du vil gerne have det til at være det samme, som en finger, en tå eller en albue, der er blottet. Det er jo bare en legemsdel, og hvad så? Men alle ved jo, når man er ude over den første pupertet, at så fromt og kedeligt er det ikke. Og pigerne ved, at der er en virkning hos drengene, når de viser deres bare krop i dele. Åh, det ved de så udmærket, så skinhelligheden kan godt pakke sammen.

Mascha Madsen

De skulle tage at korsfæste en dukke af Putin med erigeret pik og så hænge kopier af hans koner I klunkerne :-) og så lægge den "lit de parade" på den røde plads .... Så får de også pisk I fængslet helt gratis... Der kommer ikke til at mangle noget I nogen ender... Ja måske de enda bliver hældt ud af en bil nakkeskudte foran deres forældres hus.. Jeg forstår dem godt hyperreligiøse gamle mænd I sorte kjoler mæsker sig med oligarker og har armbåndsure I 100.000kr klassen og oligarkerne har silikone-oppumpede koner 50 år yngre end dem selv og dehar snart sagt kun en rolle som sexkillinger og pynt I hjemmet. Og skidevære med om hun bløder inden ,for når psyko-garko er færdig så gør hun helt sikkert,

hvis det ikke skulle fremme fuckfingeren. Og lysten til at punke "forbillederne" hvad pokker skulle så, hvis nnogen bare vil demonstrere overmagt, er det så ikke normalt at få lyst til at ræbe dem lige op I hovedet ?

Michael Kongstad Nielsen

Hvis du ræber dem lige op i hovedet med det fineste og dyrebareste du har, så ødelægger du lidt dig selv.

Jeg har nu Janet Jacksons Super Bowl stunt mistænkt for at være mere kommercielt end feministisk begrundet!

Men OK, jeg er også en gammel kyniker. ;-)

Men attributterne har jo altid haft en kraftig effekt.
Der var vist engang en vikingekvinde i Vinland, der jog en hel indianerstamme på flugt ved at blotte barmen, så det er ikke noge nytt, at de bliver lidt skræmte på de kanter.

Sören Tolsgaard

Det forekommer mig, at FEMEN er avantgarde på den fede måde, som de unge i vesten nok er blevet lidt for pæne, magelige og måske også bonerte til at vove sig ud i.

Veluddannede ukrainske kvinder demonstrerer mod den kvindehandel og prostitution, som tusindvis af deres medsøstre er blevet ofre for, idet de åbenlyst provokerer patriarkerne. Om det er orthodokse kredse i ledtog med mafien, eller anløbne politikere som Putin (og hans gode ven Berlusconi), som fører sig frem med purunge prostituerede samtidig med, at de straffer de unge kvinder, som udstiller det herskende hykleri, med hårde fængselsstraffe.

FEMEN's holdning til prostitution (hvis bagside ukrainere om nogen kender til) burde også give danske tilhængere af bordeller og alfonseri noget at tænke over. Den hjemlige debat gøres til et spørgsmål om danske luksusluderes frihedsrettigheder, mens kendsgerningen er, at det i stigende grad er kvinder fra fattige lande, som leverer varen på det vesteuropæiske sexmarked. Korrupte regimer og oligarker lukrerer på den trafik, som uansvarlige sexkunder er årsagen til.

Bonerte er de ikke, disse heltemodige ukrainske kvinder. De iscenesætter problematikken lige op i synet på de magtsyge bavianer - og prompte går inkvisitionen i gang.

Det er lidt at tage en masse uskyldige som gidsler, i deres populistiske vulgær porno. Jeg vil godt selv vælge hvilke bryster jeg bliver præsenteret for.

Man burde nok i højere grad vurdere indstillingen til, at nyhederne er værdibaseret. Det burde vel være givet medierne dækker overgreb i et omfang, hvis der skal porno til, så er det entydigt hvor problemet er. Om man kan gøre så meget ved det er nok tvivlsomt.

Spørgsmålet er så om medierne bruger pigerne, eller om pigerne bruger medierne. Jeg hælder til det første.

Robert Ørsted-Jensen

Hold kæft hvor er nogen mennesker her dog bornerte og småborgerlige - og så er det endog tudeligt at nogen har skiftet deres hang til kritikøs støtte af SUKP til en lige så tomhjernet støtte til halvfascisten Putin.

Vorherre bevars

Her er der et par ekstrem modige unge damer som fortjener beundring og opbakning - og så skal man lægge øre og olne til sådan en gang bonert øregas.

Stig Rasmussen

Virkelig idiotiske argumenter for at være imod et manifest mod Putins fascist stat, man kan da også diskutere det begavede i Sex Pistols manifestationer, men de havde også en overordnet pointe.

Stig Rasmussen

Niels Engelsted: Undskyld mig, men hvordan kan man være imod sådanne tiltag der netop illustrerer hvilken politi stat Rusland er blevet? - tror du ikke det gamle USA had overtog fornuften?

Hvordan kan en "rød lektor" støtte op om Putins styreform på nogen måde, den er da langt tættere på ultra-kapitalisme med lidt fascisme over...

Disse tiltag burde da støttes af alle uanset hvor i verden de befinder sig.

Stig Rasmussen

Niels Engelsted: Undskyld mig, men hvordan kan man være imod sådanne tiltag der netop illustrerer hvilken politi stat Rusland er blevet? - tror du ikke det gamle USA had overtog fornuften?

Hvordan kan en "rød lektor" støtte op om Putins styreform på nogen måde, den er da langt tættere på ultra-kapitalisme med lidt fascisme over...

Disse tiltag burde da støttes af alle uanset hvor i verden de befinder sig.

Robert Ørsted-Jensen

Nu var DKPere jo aldrig røde i andet end deres egne øjne Rasmussen, i virkelighedens verden var de blinde støtter af et af de mest reaktionære regimer denne planet har set.

Niels Engelsted

@Stig og Robert
Meget tyder på, at det i denne sammensatte verden er nærmest umuligt ikke at blive gjort til nyttig idiot. Måske skulle vi lave en klub sammen?

PS--just for the record: Jeg lider faktisk ikke af USA-had, men har stor veneration for amerikanerne, som jeg har lært at kende som både åbne og generøse. Det var i USA i min ungdom, at kloge mennesker var med til at forme den politiske bevidsthed, der førte mig til DKP.

Robert Ørsted-Jensen

Næe - det er ikke brug for nogen klub - for valget stod aldrig mellem et reaktionært superlineralistsik USA med en elendig forfatning og så et endnu mere reaktiønært borgerligt mindretals diktatur ovre østpå. Det var i alle tilfælde ikke et valg i retning af noget progressivt eller rødt.

Men de her damer er sgu det rødeste der er sket i Rusland i mange år - endelig nøget der ligner rødt fra Rusland!

Stig Rasmussen

Niels: Tag udgangspunkt i hvad de reelt laver fremfor alle mulige konspirations tanker om hvem der står bag.
USSR havde også kampagner mod USA i den kolde krig mod race segretionen, det ændrer vel ikke på det rigtige i budskabet, selvom det kom fra en totalitær stat?

Vibeke Svenningsen

Kvindefrigørelsen i Dk begyndte jo også med, at brysterne blev emanciperet så og sige. Så brysterne har altid været et stærkt våben i diverse frihedsaspirationer.

Bjarne Kim Pedersen

Femen, Pussy Riots og for den skyld Accolade i Saudi Arabien, og de mange iranske musikgrupper er måske vejen til at rokke lidt ved fundamentet i de undertrykkende lande:
PUTINS DOMMERE

Den nøgne zar mod
Pussy Riot, spiller nar.
Spil nye stemmer