Nyhed
Læsetid: 3 min.

Colombias regering forhandler fred med FARC

FARC er tæt på sit endelige sammenbrud. Valget står imellem at kæmpe til den bitre ende eller indgå en fredsaftale
Et medlem af FARC fotograferet i juli nær Toribio-provinsen i Columbia.  Sent mandag aften meddelte Colombias præsident, Juan Manuel Santos, at der i al hemmelighed har fundet forhandlinger sted mellem FARC og den colombianske regering.

Et medlem af FARC fotograferet i juli nær Toribio-provinsen i Columbia. Sent mandag aften meddelte Colombias præsident, Juan Manuel Santos, at der i al hemmelighed har fundet forhandlinger sted mellem FARC og den colombianske regering.

Luis Robayo

Udland
29. august 2012

En af Latinamerikas længste og mest blodige konflikt kan være tæt på en afslutning.

Det meddelte den colombianske præsident, Juan Manuel Santos, sent mandag, da han løftede sløret for de forhandlinger, der i al hemmelighed har fundet sted mellem den colombianske regering og oprørsbevægelsen FARC.

»Jeg har siden min regerings første dage fulgt min grundlovsmæssige forpligtigelse til at skabe fred. Med det for øje har vi haft indledende samtaler med FARC for at få stoppet konflikten,« sagde Juan Manuel Santos på et tv-transmitteret pressemøde, hvor præsidenten ikke ville afsløre videre detaljer om forhandlingerne, men blot sagde, »at vi skal lære af fortidens fejl,« og at den nuværende proces »skal føre til en afslutning på konflikten – ikke en forlængelse.«

FARC, der blot er én af flere colombianske oprørsgrupper, har siden 1964 kæmpet imod den colombianske stat, som den anser som illegitim. Det er gået ud over tusindvis civile, der er blevet dræbt eller kidnappet, og mere end 3,5 mio. personer er blevet internt fordrevne som følge af kampe mellem oprørsgrupper og militær.

I dag skønnes FARC at råde over 7-8.000 soldater. I bevægelsens velmagtsdage i midten af 1980’erne, havde FARC en hær på mere end 20.000 soldater.

Trængt FARC

At forhandlinger om en fredsaftale – det fjerde forsøg i flere landes historier – finder sted netop nu, er dog ingen overraskelse. Det mener Alejo Vargas, der er professor i statskundskab ved Universidad Nacional i Colombias hovedstad, Bogotá.

I et interview med det lokale dagblad El Tiempo peger han på, at konflikten potentielt kan vare ved i flere årtier, men at FARC sandsynligvis har indset, at gruppen aldrig vil vinde.

»Den største risiko, jeg ser, er, at guerillaen (FARC, red.) ikke erkender, at øjeblikket er kommet for endegyldigt at stoppe volden. De er nødt til at erkende, at en forhandlet løsning er den eneste mulige for at stoppe krigen.«

FARC har i løbet af de seneste år oplevet en række alvorlige militære nederlag, der har kostet flere ledende skikkelser livet.

I 2008 mistede FARC den mangeårige leder Raul Reyes, og i september 2010 – blot en måned efter den nuværende præsident Santos blev indsat – blev bevægelsens nye leder, Jorge Briceño, kendt som Mono Jojoy, dræbt.

Siden har FARC flere gange offentligt meddelt, at bevægelsen er indstillet på dialog om en mulig fred.

I en video, som FARC i august sidste år henvendte direkte til Juan Manuel Santos, mindede gruppen om, at den aktuelle præsident blev valgt på ønsket om fred.

»FARC vil gerne gentage, at vi tror på en politisk løsning, og at vi tror på, at dialog er den eneste rigtige vej at gå,« sagde daværende FARC-leder Alfonso Cano kort inden han i september sidste år også blev dræbt af Colombias militær.

Regional stabilitet

Ifølge den colombianske journalist Jorge Enrique Botero, der er nyhedschef på den latinamerikanske regionale tv-kanal, TeleSUR, er de aktuelle forhandlinger mellem den colombianske regering og FARC foregået i Havana hvor der mandag blev indgået en foreløbig aftale om dialog.

Den egentlige fredsproces bliver efter planen indledt den 5. oktober i Oslo, hvorefter det er meningen, at parterne igen vender tilbage til Cuba for at sætte sig til forhandlingsbordet, »hvorfra de først rejser sig, når en fredsaftale, der afslutter næsten 50 års kamp, er underskrevet,« siger TeleSuRs nyhedschef Jorge Enrique, Botero, der har fulgt forhandlingerne i Cuba.

Den norske regering har endnu ikke bekræftet, at den har deltaget i forhandlingerne mellem FARC og Colombia, eller om de kommende fredsforhandlinger skal indledes i Norge.

Derimod er det ingen hemmelighed, at både Cuba og Venezuela spiller en afgørende rolle i forhandlingerne. Og mere end noget andet giver det håb. Både for en fredelig løsning på konflikten, men også for den regionale stabilitet, der i årevis har været plaget af det meget anspændte forhold mellem netop Colombia og Venezuela.

Som tidligere præsident i Colombia Ernesto Sampar Pizano mandag sagde om forhandlingerne med FARC:

»Vi står med en række gode kort på hånden lige nu – ikke mindst fordi både Cuba og Venezuela ønsker at deltage. De kan spille en afgørende rolle for en forhandlingsproces,« vurderer den tidligere præsident.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole Brockdorff

Den colombianske præsident fortæller desværre ikke det internationale samfund, at det kommunistiske FARC udelukkende har stoppet krigen mod demokratiet som politisk styreform efter næsten 50 år, fordi de tilbageværende 7-8000 mand i oprørsbevægelsen har ladet sig korrumpere af landets hårdkogte narkokarteller, der gennem de sidste fem år har brugt dem som voldeligt og psykotisk vagtkorps over for de titusindvis af fattige bønder – cocaleros – som hver dag trues på livet til at dyrke cocaplanten på deres små jordlodder seks gange om året.

Colombia (61%) og Bolivia (10%) samt Peru (29%) står for den samlede årlige produktion af 600 ton kokain til USA og Europa, der sammenlagt omsætter for 300 milliarder dollars, hvilket er langt over Danmarks årlige bruttonationalprodukt på knap 1500 milliarder danske kroner. Mange af disse penge bliver hvidvasket gennem en stribe af korrupte amerikanske og europæiske banker, og derefter investeret i store legale europæiske virksomheder som blandt andet kædeforretninger, og ingen europæiske regeringer gør noget som helst for at stoppe det.

Profitten fra kokainindtjeningen er også med til at finansiere illegal våbenhandel, global terrorisme, menneskesmugling af illegale indvandrere og bortførte piger til sexslave-handel, men den colombianske regering har længe vidst, at det er deres eget lands karteller, som kontrollerer leverandørerne i de to andre lande gennem et blodigt voldsregime over for bønderne ved brug af FARC-folkene som regulært ”tæskehold”, der slår bøndernes familier og børn ihjel på stedet, hvis de ikke bare makker ret, og hver især producerer 750 kg høstede cocablade om året.

Derfor er forhandlingerne mellem den colombianske regering og FARC intet andet end ”brød og skuespil” for det internationale samfund, fordi Colombias befolkning på 43 millioner borgere udmærket er klar over, at den siddende regering har mistet enhver politimæssig kontrol over det enorme land, der er 25 gange større end Danmark, og fordi ingen gør noget som helst for at stoppe de hårdkogte narkokarteller samt deres nye ”venner” fra den kommunistiske oprørsbevægelse FARC, der i grådighedens og egoismens navn har fortrængt alt om frihedskampen for almindelige mennesker.

Hvad mon Fighters og Lovers i Danmark siger til det?

frans bundgaard

Jeg har tilmed hørt at FARC ikke bare slå uskyldige børn ihjel, men at de også spiser dem...

Jeg sover trygt ved tanken om, at der findes et land som USA, der altid kæmper og har kæmpet for demokrati i sydamerika (og resten af verden), og for at komme alt det narkoproduktion til livs, som FARC er et skalkeskjul for.

Fighters og Lovers er helt sikkert i ledtog med disse modbydelige narkogangsters, og laver helt sikkert mange mange penge, som finansiere illegal våbenhandel, global terrorisme, menneskesmugling af illegale indvandrere og bortførte unge piger til sexslave-handel...

Hvor der er en vilje er der en vej. Eller som Moshe Dayan sagde, hvis du vil have fred skal du tale med dine fjender ikke dine venner.

Gode nyheder og - I have a dream: At de Europæiske regeringer indser, at tiden er inde til også at trække stikket ud for PKK.

von-høren-sagen-artikel om FARC-forskrækkelse. Roderi i overfladen af fakta efter optagelsen på USA's og EU's terrorlister, men tynd på substans i forhold til baggrunde for konflikten i Columbia. Det kan Information forhåbentligt gøre bedre...

Med venlig hilsen