Læsetid: 2 min.

Ecuadors regering lukker kritiske medier på stribe

Julian Assange opnår muligvis asyl i Ecuador, hvor landets regering og præsident driv er politisk klapjagt på kritiske medier
Ecuadors præsident, Rafael Correa, på balkonen i præsidentpaladset i Quito den 1. august sammen med Julian Assanges mor, Christine Assange, som formodentlig var ovre at sondere terrænet, hvis sønnen ender med at få asyl i Ecuador.

Ecuadors præsident, Rafael Correa, på balkonen i præsidentpaladset i Quito den 1. august sammen med Julian Assanges mor, Christine Assange, som formodentlig var ovre at sondere terrænet, hvis sønnen ender med at få asyl i Ecuador.

José Jacome

16. august 2012

Mens kongressen i Ecuador sent i går efter redaktionens slutning debatterede, om det sydamerikanske land skal tilbyde politisk asyl til Wiki-leaks stifter Juliane Assange, så har ytringsfriheden trange kår i Ecuador.

Siden januar har de ecuadorianske myndigheder med forskellige mere eller mindre saglige begrundelser således lukket 14 radio- og tv-stationer og uddelt bøder i million-dollar klassen til forfattere og journalister for deres arbejde.  

»Listen over medier, der enten lukkes eller sanktioneres er vokset med skræmmende hast siden starten af året,« skriver den franskbaserede internationale medieorganisation, Journalister den Grænser, der særligt hæfter sig ved to sager.

Krænket præsident

Den ene er retssagen mod dagbladet El Universo, der endte med et sagsanlæg på 40 mio. dollar samt tre års fængsel til tre af avisens medredaktører efter at have bragt en klumme, hvor præsident Rafael Correa blev kaldt ’en diktator’, der havde bragt civile liv i fare under urolighederne i 2010 i hovedstaden Quito.

Præsident Correa følte, at »hans ære blev krænket« af kommentaren og anlagde et civilt søgsmål – som præsidenten efterfølgende vandt ved højesteret.

»Dommen viser, at El Universo løj, at det er muligt at retsforfølge ikke kun klovnene, men også selve cirkusdirektøren – og at landets borgere kan sætte sig op imod pressens misbrug,« sagde præsident Rafael Correa efterfølgende.

En lignende sag – også fra i år – er mod to medforfattere til bogen Gran Hermano (Storebror, red.), der bygger på en undersøgelse af netop præsidentens storebror, der i løbet af Rafael Correas embedsperiode har opnået kontrakter med staten for mere end 150 mio. dollar.

Straffene er uproportionelle

Igen følte præsident Correa sig krænket, og igen anlagde præsidenten et civilt søgsmål, hvor han forlangte 10 mio. dollar i kompensation.

»De to sager illustrerer et system med uforholdsvis hårde straffe, der kun fordrer til selvcensur,« mener organisationen Journalister Uden Grænser, der fortsætter:

»På trods af de ekstremt fornærmende bemærkninger, giver størrelsen på straffen mod El Universo og dets repræsentanter anledning til at frygte for pressens frihed. Med sagen mod Gran Hermano er det journalisters muligheder for at bedrive undersøgende journalistik, der bringes i fare,« mener altså Journalister uden Grænser, der stiller spørgsmålet:

»Vi l nogen i fremtiden turde tage risikoen og offentligt kritisere en højtstående person?«

Min fjendes fjende

Så hvorfor vil Julian Assange, der af venner og fans regnes for ytringsfrihedens ypperste vogter, søge politisk asyl i et land som Ecuador?

Michael Shifter, direktør i tænketanken Inter-American Dialogue, mener, at svaret skal findes i den fælles fjende, USA.

»Det er ironisk, at én som Correa, der kritiseres for sine angreb på pressefriheden, allierer sig med (Julian Assange, red.), der regnes for ytringsfrihedens førstemand,« siger Michael Shifter, og fortsætter:

»Men det, der bringer dem sammen, er deres fælle s modstand overfor USA,« siger Michael Shifter til den amerikanske tv-station CNBC.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Holger Madsen

Ecuadors præsident Rafael Correa har tidligere udtalt, at han har været glad for Wikileaks diplomatiske afsløringer af USA's påvirknig af ecuadors politi.
At disse påvirkninger udefra også har indbefattet radio- og TV stationer, er jo ikke utænkeligt.

Holger Madsen

Ecuadors udenrigsminister, Ricardo Patino, vil i morgen kl. 7 lokal tid meddele sit lands beslutning om asylansøgningen.
Til Prensa Latina har han også lige sagt, at han har modtaget en skriftlig trussel om muligheden for et angreb på Ecuadors Ambassade i London.

I nat udsendte WikiLeaks' pressekontor nedenstående:

"Thursday 16th August, 3:00am UTC

In a communication this morning to the government of Ecuador, the UK
threatened to forcefully enter the Ecuadorian embassy in London and arrest
Julian Assange.

The UK claims the power to do so under the Diplomatic and Consular Premises
Act 1987.

This claim is without basis.

By midnight, two hours prior to the time of this announcement, the embassy had
been surrounded by police, in a menacing show of force.

Any transgression against the sanctity of the embassy is a unilateral and
shameful act, and a violation of the Vienna Convention, which protects
embassies worldwide."

Holger Madsen

Rafael Correa skelner åbenbart mellem pressen ytringsfrihed og pressens misbrug af ytringsfrihed (løgne), - en svær skelen.!

Det er da sødt med den interesse for pressens forhold i Latindamerika der pludselig kommer for dagen, men er I ikke lidt sent ude?

Benjamin Bach

Svær sag. Det burde efterhånden være velkendt, at latinamerikanske medier er meget mere ekstreme i deres politiske holdninger og mangel på objektivitet. Jeg har tidligere hørt danske eksperter udtale sig forstående over for Hugo Chavez' lukning af medier -- hvilket vel også giver mening, når de lukkede medier f.eks. opfordrer til mord på præsidenten.

Man skal granske de enkelte årsager til lukningerne. Jeg kan godt forstå, at Journalister Uden Grænser siger, som de gør, men det er vigtigt at bemærke, at de også kalder det "ekstremt fornærmende bemærkninger", og eftersom de findes i en lederklumme fra El Universo, findes den samme vinkel vel også i de øvrige af avisens skriverier...?

Danmark har også lukket ROJ TV, så er vi meget bedre?

Jens Skovgaard Jensen

Alt andet lige er det et meget underholdende billed der følger artiklen.
Dikt... præsidenten på billedet ligner 100% prototypen på en sydamerikansk statsleder fra barndommens Tintinalbums, og i billeders forsvindingspunkt titter Alcazar intrikant på ham, afventende med støtte fra landets sande venner, for at tage magten når præsidenten ved et bevisligt uheld falder ud over gelænderet. Korset står allerede parat efter faldet fra magtens tinder.

Benjamin Bach

@Jesper Wendt, men hvis Ecuador er så slemt et land, hvorfor står alle verdens øvrige lande styret af meget mere demokratiske ledere så ikke klar til at give JA politisk asyl?

https://en.wikipedia.org/wiki/Rafael_Correa

In December 2008, he declared Ecuador's national debt illegitimate, based on the argument that it was odious debt contracted by corrupt and despotic prior regimes. He announced that the country would default on over $3 billion worth of bonds; he then pledged to fight creditors in international courts and succeeded in reducing the price of outstanding bonds by more than 60%.

Man kan godt forstå, at der er nogle vestligt orienterede medier, som vil af med ham; men at han selv er en despot, er vist lidt en miskreditering af hans forgængeres "bedrifter".

Benjamin Bach

I øvrigt bør Information vel skrive en dementi, hvis følgende stadig er korrekt:

Following widespread condemnation of the sentences, Correa announced on 27 February 2012 that he would pardon the four individuals involved. He also said he would drop a separate case against two other journalists who produced a book which claimed to expose government contracts given to Correa's brother.

** Wikipedia) og New York Times 28. februar 2012

Holger Madsen

Ecuadors regering har idag tildelt politisk asyl til Julian Assange, - en stor sejr for den fri presse, udtaler hans advokat.

Michael Kongstad Nielsen

Det hører vel med til historien, at Ecuador stadig kun er på vej væk fra et ultra-højreorienteret styre, præget af en lille, meget rig overklasse, der sidder på hele landet, dets kapital, ejendomme, plantager og produktionsmidler. Rafael Correa er først kommet til i 2007 og er begyndt den svære vej væk fra neoliberalismen. Han har tilsluttet landet Sydamerikas opgør med USA og egen fortid, samt forbedring af forholdet for de mange fattige.

Medierne ejes af overklassen og den private kapital, og det forlyder, at de ofte er stærkt politiserende og prøver at være den fjerde statsmagt på deres helt egen måde. Det skulle Journalister Uden Grænder måske ogse interessere sig lidt for (og Information).

Her et udrag fra en artikel i vores hjemlige Encyklopædi:

"Massemedierne i Ecuador kontrolleres stort set af syv familier og finansgrupper. Den skrevne presse henvender sig især til de rigeste 10-15% af befolkningen. Der udkommer 36 dagblade med et samlet oplag på 688.000 (1992). Det største er El Universal (grdl. 1921) og det ældste det liberale El Telégrafo (grdl. 1884), begge i Guayaquil. I Quito udkommer det konservative El Comercio (grdl. 1906), det liberale Hoy (grdl. 1982) og tabloidavisen Ultimas Noticias (grdl. 1938).

Ecuador har en tættere radiodækning end det meste af Latinamerika med 380 stationer og 3,4 mio. radiomodtagere (1991). En af de vigtigste radiostationer er den religiøse La Voz de los Andes ('Andesbjergenes stemme'), der blev grundlagt i 1931 og sender til hele Andesregionen på 17 sprog, inklusive spansk, quechua og engelsk. Ellers er de fleste stationer kommercielle.

Tv blev etableret i 1970'erne, og med 13 overvejende kommercielle kanaler og i alt 910.000 fjernsynsapparater dækkes alle vigtige byer i landet."

Søren Jensen

Det var nok smart om englænderne bare lukkede ambassaden og snuppede Julian Assange på vej ud.
Manden har formodentlig forulempet flere kvinder og skal selvfølgelig til afhøring i Sverige.
Måske bør han udleveres til USA på betingelse af at han ikke får dødsstraf.
Det er lidt værre end lækagen af Helles skattesag.

Niels G Madsen

I al ydmyghed må man huske på at den danke regering har forsøgt at lukke mediet ROI TV af politiske årsager, og at USA har forsøgt at ødelægge mediet Wikileaks økonomisk igennem deres defakto monopol af betalingstjenester såsom Visa, Mastercard og PayPal. Og det uden at rejse sigtelse, endsige føre retssag mod foretagenet.

Som man siger på engelsk: Pot meets kettle.

Man må sige at interessen for Ecuadors injurielovgivning og ytringsfrihed er påfaldende.

Holger Madsen

Jesper Løvenbalk Hansens artikel er nøje afstemt med ligesindede mediers omtale af ytringsfriheden i Ecuador, her frem til afgørelsen omkring asyl til Julian Assange.!

Steen Ole Rasmussen

Det er ikke nogen tilfældighed, at Løvenbalk har fået til opdrag, at finde kritikpunkter frem i forhold til styret i Ecuador.

Den lille modstandsavis har over de sidste år bidraget til vestens traditionelle forsvar for egne og traditionelle konservative kræfter på det Mellem- og Sydamerikanske kontinent, det der traditionelt betegnes som USAs baggård.

Udviklingen i latinamerika passer ikke så godt ind i den selvforståelse, som de vestlige medier lever af at sælge til sit segment af købere. Det er heller ikke godt for den vestlige verdens kapital, at man har held med at føre en helt anden økonomisk politik, end den der anbefales af IMF, Verdensbanken, OECD, Milton Friedmans ortodokst praktiserende regeringsledere i hele vesten.
Det sidste kup, som vi har set i regionen, var i Honduras. Løvenbalk kunne slet ikke se det ilegitime i det. http://www.information.dk/196199#comment-143383

Hvis britterne vælter Ecuadors ambasade, for at anholde en der er mistænkt for voldtægt, på et retteligt mere end tvivlsomt grundlag, ja så er det med til at understrege, at retsvæsenet i den vestlige verden er uden legitimitet.

Michael Kongstad Nielsen

Denne artikel om Argentinas nationalisering af landets største olieselskab YPF, hvilket ramte spanske Repsol, var knap så slem.
http://www.information.dk/299170

Her er en mere grel fremstilling af samme emne:
http://politiken.dk/udland/ECE1598907/den-nye-evita-snupper-spanske-olie...

Man kunne generelt ønske sig meget mere dækning af Sydamerika, og her burde Information da være mere fremme i skoene.

Kurt Mattsson

"to say that this case represents a "crackdown" on freedom of expression is more than an exaggeration. These people were convicted of libel because they told very big lies in print, falsely accusing Correa of crimes against humanity."

http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2012/jul/21/rights-groups-lost-p...

Hvilke nyheder kan man stole på, når journalister analyserer situationer så forskelligt? Mindst én af de her journalister må vel have siddet og udvalgt deres kilder med for meget omhu?