Nyhed
Læsetid: 6 min.

Har Europa en plan B?

Antallet af arbejdsløse i Europa stiger, og økonomien er for nedadgående. Europa er fanget i en ond cirkel, lyder vurderingen fra eksperter
Antallet af arbejdsløse i Europa stiger, og økonomien er for nedadgående. Europa er fanget i en ond cirkel, lyder vurderingen fra eksperter
Udland
3. august 2012

Arbejdsløsheden i EU sætter nye rekorder, produktiviteten falder, og gældsbyrden er langsomt ved at dræne Europa for muligheder. Den europæiske økonomi er gået i stå.

»Vi befinder os i en ond cirkel, hvor budgetunderskud, krav om nedskæringer og skatteforhøjelser medfører højere arbejdsløshed og mindre produktivitet, men jeg tror, at det kommer til at gøre mere ondt, « siger professor i Økonomi ved Copenhagen Business School, Finn Østrup, der frygter, at vi kommer til at se endnu højere arbejdsløshedstal i Europa.

Arbejdsløsheden i Eurozonen er med 11,2 procent på det højeste niveau siden indførelsen af den fælles mønt. For lande som Spanien og Grækenland ligger arbejdsløsheden på henholdsvis 24,8 og 22,5 procent.

»Det er jo ikke en holdbar løsning. Ingen lande kan have en arbejdsløshed på 25 procent, uden at det får meget store sociale omkostninger,« siger Finn Østrup, der mener, at den førte europapolitik er en falliterklæring:

»Jeg mener, at det er forkert med både med de voldsomme budgetnedskæringer og finanspagten,« siger Finn Østrup, der efterlyser muligheder for, at EU-landene kan føre en mere ekspansiv finanspolitik for at bryde den onde cirkel, hvor nedskæringer bliver til fyringer, der igen dæmper efterspørgslen, som derfor rammer produktiviteten.

Keynes afvist

I et forsøg på at tøjle europæisk økonomi har EU-landene vedtaget den såkaldte finanspagt. Det betyder, at ingen lande må have et højere underskud på statsbudgetterne end 0,5 procent af BNP. Og det er den pagt, der planmæssigt træder i kraft fra januar 2013, som Finn Østrup mener, fratager EU-landene handlemuligheder.

»Jeg mener helt generelt, at det er noget pjat med en pagt for det strukturelle underskud. Det er jo ikke nødvendigt med ligevægt,« siger Finn Østrup, og fortsætter: »Så længe underskuddet ikke er større end væksten i produktiviteten, kan det i sidste ende give et samlet overskud. Det er Keynes’ klassiske idé om ekspansiv offentlig økonomi,« siger Finn Østrup, der peger på, at der ellers er nok at gå i gang med fra offentlig side.

»Der er en lang række opgaver, som giver rigtig god mening. Man kan jo investere i miljøforbedringer, klimasikring, uddannelse. Der er mange investeringer, der giver rigtig god mening, og som vil skabe vækst på både kort og langt sigt,« siger Finn Østrup, der derfor undrer sig over, at den danske regering kan tilslutte sig finanspagten.

Professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, er for så vidt enig i, at massive offentlige investeringer er en mulighed. Men han mener, at problemet er, at ingen af de store EU-lande har midlerne.

»De instrumenter, som vi normalt ville benytte os af – som at sætte gang i de offentlige investeringer – er i øjeblikket ikke en mulighed,« siger Bo Sandemann Rasmussen, der peger på, at det kræver meget store investeringer at løfte den europæiske økonomi ud af krisen.

»Skal investeringer have en reel betydning, skal det være de store lande, der sætter gang i de offentlige investeringer. Og selv om eksempelvis Tyskland klarer sig relativt godt, så har de en forholdsvis stor gæld – både målt i forhold til gamle og nye regler for budgetoverskridelser i EU. Så de kan ikke rigtig gøre noget,« siger Bo Sandemann Rasmussen, der derfor mener, at »EU-landene er fanget af mangel på muligheder.«

Når økonomien går i stå

I bogen Grand Pursuit fra sidste år, som er en historieskrivning om den moderne politiske økonomi, beskriver økonomen Sylvia Nasar det, som betragtes som den største nye indsigt, da Keynes i forrige århundrede gjorde op med den hidtidige tro på, at økonomien havde en naturlig kraft mod at genoprette sin egen ligevægt:

»Keynes beviste, at det var muligt for en fri markedsøkonomi at gå i stå i en tilstand, hvor arbejdere og maskiner forbliver ledige i lange perioder ad gangen.«

Det er denne tilstand, som nogle økonomiske meningsdannere nu frygter, er ved at indtræde. I et essay i magasinet The New Yorker har den økonomiske journalist og forfatter John Cassidy beskrevet, hvordan begge sider af det politiske spektrum i mange årtier på hver deres måde har baseret deres politik på Keynes’ tanker om, at man er nødt til at styrke samfundets efterspørgsel i krisetider for at undgå, at kriser sætter sig fast – enten gennem skattelettelser eller gennem offentlige investeringer.

I det lys er det historisk enestående, at Europa med finanspagten overordnet forsøger at løse den økonomiske krise uden hverken skattelettelser eller offentlige investeringer – og det er denne håndtering, som Cassidy og andre frygter vil få stilstanden til at bide sig fast. Han citerer økonomerne Robert Skidelsky og Felix Martin for deres kritik af den britiske nedskæringsorienterede krisehåndtering, som gik forud for den europæiske:

»Grunden til at den nuværende strategi vil slå fejl,« skrev de i Financial Times, »blev præcist udtrykt af John Maynard Keynes. Vækst er afhængig af den samlede efterspørgsel. Hvis man reducerer den samlede efterspørgsel, reducerer man væksten.«

Keynes er gået af mode. Men også keynesianismens modstandere er rådvilde. De er nemlig løbet tør for værktøjer. Ifølge monetarismen, som betragter pengeudbuddet og ikke efterspørgslen som afgørende for at få gang i væksten, burde en lav rente (og dermed stor adgang til lån) sætte gang i hjulene. Og som Berlingske skrev i går, har store rentefald før i tiden sendt milliarder af kroner i omløb i dansk økonomi og skubbet gang i både forbrug og investeringer. Men renten er historisk lav (ECB meldte i går, at man fastholder den på 0,75 procent) – og økonomien står stadig stille.

»Hverken forbrugere eller virksomheder reagerer på den lave rente på samme måde som før. Det skyldes, at de er meget optaget af at nedbringe gæld. Så vi er havnet i en helt særlig krise, hvor renten kommer til at være lav længe, og hvor det vil tage mange år, før renten igen begynder at påvirke økonomien normalt,« sagde cheføkonom i SEB Thomas Thygesen til Berlingske uden at uddybe, hvad han mener med »normalt«.

Få muligheder

Så hvilke muligheder står EU-landene med?

For Bo Sandemann Rasmussen er et af de få tilbageværende håndtag for politikerne et græsk euro-exit.

»Jeg har svært ved at tro på, at alle lande bliver i euroen. Grækenland har alle dage haft svært ved at gøre det, der skal til for at være en del af Euro-samarbejdet,« siger Bo Sandemann Rasmussen, der mener, at »alt det negative fra Grækenland fylder utrolig meget i forhold til EU samlet set«.

»Den græske situation holder alle andre lande i lidt af en skruestik, og på sigt kan prisen ved at forsøge at beholde grækerne i euro-samarbejdet blive alt for stor. Så måske er det bedre at betale den politiske pris for at lade Grækenland falde ud af euro-samarbejdet. Men så er spørgsmålet selvfølgelig, hvad så med de andre?« siger Bo Sandemann Rasmussen:

»Spanien er hårdt ramt af finanskrisen, men i modsætning til Grækenland kan man sige, at Spaniens problemer netop er opstået som følge af krisen, mens de græske problemer er af mere permanent karakter. Grækenland har i virkeligheden aldrig været klar til euro-samarbejdet,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Finn Østrup mener, at det er nødvendigt at nedskrive landenes gæld.

»Jeg mener, at det ville være bedre med et big bang. En hurtig gældssanering, så landene kan starte på nul,« siger Finn Østrup, der dog ikke ser det som en realistisk mulighed, da det vil gå hårdt ud over særligt de franske og tyske banker, der har store udlån i de trængte sydeuropæiske økonomier.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kort sagt, der er ingen løsning.....

Vi må derfor til at tænke "ud af boksen". Det betyder at vi skal til at sluge nogle kameler. Kan vi det?

Måske skulle vi starte med at overveje de sidste årtiers voksende individualisme og gentænke hvad et samfund er.

Steen Ole Rasmussen

Citat: "Ifølge monetarismen, som betragter pengeudbuddet og ikke efterspørgslen som afgørende for at få gang i væksten, burde en lav rente (og dermed stor adgang til lån) sætte gang i hjulene." (det er en forkert fremstilling af en forkert økonomisk filosofi)

Monetarismen blev udviklet af Milton Friedman som svar på den situation, der opstod i 1970´erne. Den anbefalede inflationsbekæmpelse. Pengepolitiken er siden taget ud af hænderne på staterne, og den er nu overladt til centralbanker, der i princippet er selvstændige institutioner, kun reguleret af hensynet til at sørge for tilførsel af den begrænsede men nødvendige mængde af penge til markedet. Monetarismen hævder, at markedet i overensstemmelse med sine egne iboende mekanismer, dvs. i overensstemmelse med drømmemodellerne, (Dream-moddellen er en af dem) pr. definition vil sørge for, at den bedste af alle verdener da opstår af sig selv.

Forudsætningen for at prismekanismerne virker, dvs. det fri marked, er at pengemængden er konstant. Overdreven tilførsel af flere penge til markedet fører til inflation, ikke vækst. Det er pointen, som man brugte som modargument over for keynesianismen.

Det, som man imidlertid har husket at glemme, det er, at pengemængden ikke afgøres af centralbankernes politik, men af finanssektoren, godt nok i samarbejde med centralbankerne, der automatisk kan udstede alle de lån det skal være, så længe der er INFLATION!, dvs. lige nøjagtigt lige så længe, at der er inflation i priserne på kapitalværdierne, obligationer, aktier, huse, jord, futures, abstrakte lånebeviser, kravene på fremtidige ydelser osv.

Penge er gæld, penge udstedes som lån i aktiver, markedsværdier. Så længe at markedspriserne på det, der kan belånes, stiger, så længe er der grundlag for udstedelse af lån.

De sidste 3o års erklærede antiinflationspolitik har netop først og fremmest været præget af inflation, ikke i priserne på arbejdskraft, ydelser og ressourcer, men på kapital, dvs. de belånte kapitalværdier.

Nu falder markedspriserne på disse aktiver. Grundlaget for udstedelse af penge forsvinder. Det, der har figureret i opmærksomheden som vækstbaseret økonomi, afslører sig som bobleøkonomi, inflation.

Og så er det for så vidt ligegyldigt, hvilken rente centralbankerne tilbyder lån til den finansielle sektor for. Ingen i den finansielle sektor har aktiver at udstede lån i længere. De er nemlig allerede belånt til over markedsværdien, der falder. Derfor kan man heller ikke finansiere allerede etableret gældsforpligtelser, dvs. betale renter på lån, med optagelse af nye lån, sådan som man har gjort i mange mange år.

Den reelle økonomiske vækst har været meget mindre, end det der er fremgået af de officielle tal. Det er fordi, at man af politiske grunde, har besluttet sig for ikke at tælle inflation i kapital med som inflation. En investeret krone i kapitalapparatet er systematisk blevet registreret som øget rigdom, vækst, tilvækst. Også selv om det fx er sket som lån til bønder, der har lånt for at købe hinanden op i en lang lang årrække med stadigt stigende jordpriser til følge, uden en tilsvarende stigning i produktionen.

Den basale produktion er ikke steget i ret meget andet end tomme inflationspriser i rigtigt mange år. Markedet med dets priser har løjet om udviklingen. Nu må man sande, at selve det basale økonomiske grundlag er blevet stadig mindre i alle de år, som vor tids troldmænd og præster har haft held med at beskrive som vækst.

https://www.google.dk/search?sourceid=navclient&hl=da&ie=UTF-8&rlz=1T4AD...

Open Democracy bragte i juli i år en artikel, som på et politologisk plan anviser nogle konturer for en plan B. Med afsæt i bl.a. nyligt afdøde nobelpristager Elinor Ostroms videnskabelige opgør med dikotomien stat/marked og den økonomiske, rationelle menneskeaktør - peges der på lokalisering og demokratisering under indtryk af nye ejerformer. Og dermed et væsentligt bud på alternativer til det nu fuldkommen nedslidte vækst-idiosynkrasi, som desværre stadig behersker det politiske parnas i Europa.

Fra artiklen:
"Rather than the vision of competition for scarce resources, the way of the commons is to look for support in what is needed, and not to consumption; to use more than to exchange, in the conviction that there are sufficient resources for all. In its concern for ‘us’ rather than an emphasis on resources; in its ability to share from the standpoint of autonomy as opposed to the idea of an authority that imposes rules when faced with inevitable conflict - this is an anthropocentric vision of cooperation and not a competitive and rational-economic vision. It exercises more concern over access and use than over property. More attention is paid to individual and collective wellbeing in sharing than to competing."
http://www.opendemocracy.net/joan-subirats/commons-beyond-market-vs-stat...

Michael Kongstad Nielsen

Jeg har en plan B.
Jeg har prøvet at ringe ned til Baroso og Van Rompuy og de der gutter, men de har ikke rigtig tid til at snakke med folket.Det er heller ikke nogen god plan for dem. De kommer nok til at søge et andet job.

Planen går ud på, at man siger farvel til euroen og alle overbygningerne på det, der skal stå tilbage, nemlig det indre marked, eller EØS.
http://da.wikipedia.org/wiki/E%C3%98S

Det er også nogle ordentlige kameler, der skal sluges der, jf. Nille Torsens indlæg ovenfor.

Big bang og mindre stat?

Mon ikke almindelige EU-lønmodtagere har større forståelse for den tværpolitiske plan, der opfordrer til en samlet "Køb europæisk-kampagne", samt at EU's grænser beskyttes bedre imod ulovlig indvandring. Holdningen er at mens det er EU-kommissionens opgave at varetage handelsforhandlingerne, så bør EU-landene kun udbyder offentlige opgaver til nationale firmaer, og fasrholde gensidighedsprincipperne. Offentlige franske kontrakter bør kun gå til virksomheder, som producerer i Europa.

Bliver det virkelighed, så kan resten af verden godt forberede sig på at æde deres del af den økonomiske krise.

Det korte svar: NEJ
Har Europa forstået problemet? NEJ
Så Europa har ikke en gang en plan A, men bankerne skal da ikke lide nød.

Henrik Klausen

Det eneste man skal, er at trykke nogle penge og dele dem ud - til andre end bankerne. Men det har ECB ikke lov til. Usmart.

Michael Kongstad Nielsen

Men nu vil ECB gå aktivt ind i markedet og købe spanske statsobligationer og andre statsobligationer fra trængte lande. Dvs,.at ECB begynder at æde sig selv op indefra. Ikke nogen rar tanke.

Steffen Gliese

Det er trist, at fundamentalistisk økonomisk tænkning forhindrer folk i at acceptere det reelle 'problem': at det, der produceres i den ene af nødvendigt, skal modsvares af noget at bytte med i den anden ende, der ikke nødvendigvis er nødvendigt, men kan fremstå som tilpas attraktivt. Dette problem accelereres af de stadigt færre hænder til at fremstille det nødvendige. Man risikerer altså, som det var planøkonomiens problem, at nogle potentielt skal knokle både til eget forbrug og alle andres, uden at der er nogen attraktiv gevinst.
Dette problem kan løses ved udbredt arbejdsdeling, ved alligevel at opfinde en eller anden kompensation for at give los for varerne, som andre står for, eller ved endnu mere mekanisering, som mindsker bundetheden til produktionsapparatet.

Michael Kongstad Nielsen

Peter Hansen - den kommer du nok til at forklare éngang til i morgen.

Per Torbensen

Lad bankerne og finanssektoren smage deres egen neoliberalistiske ideologi-medicin-betal eller dø.
Vi skal videre-bare på et andet niveau.

Naturligvis tror de, at de har en plan B - EURO-seddelpressen kører i højeste omdrejninger ...

Steffen Gliese

Johannes Aagaard, man kan selvfølgelig brokke sig over, at grækerne hamstrer meget af det produktionsoverskud, som andre vel også gerne ville have del i; omvendt er der ikke noget, der tyder på, at andre kan tænke til at modtage af overfloden uden at behøve at give tilbage, så i realiteten kan de andre vel heller ikke være bekendt at brokke sig.

Hellere en god trekant end en ond cirkel:-0

EU-27 (de 27 lande i EU) havde i juni 2012 i alt 25.112.000 arbejdsløse, svarende til 10,4% af hele EUs arbejdsstyrke.

Euro-17 (de 17 lande i EU der har Euroen) havde i juni 2012 i alt 17.801.000 arbejdsløse, svarende til 11,2% af hele Euro-områdets arbejdsstyrke.

De meget høje arbejdsløshedstal i EU-27 og i Euro-17 fortsætter altså med at stige:

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Unemploy...

I disse år er verden vidne til at en international historisk usædvanligt uheldig sammmensætning af højreorienterede ideologier, spekulative bankimperier, inkompetente økonomer / politikere og hjælpeløse befolkninger ser til mens vestens økonomier lider under langvarig, gigantisk og selvskabt nedtur.

Europa's plan A - mangeårigt sparehysteri - indskrumper økonomien, nedbringer den sidste rest af vækst yderligere og øger massearbejdsløsheden yderligere.

Plan B der kunne have løst problemerne chokerende let ville være ensbetydende med at en masse politikere og økonomer der er meget betydningsfulde i deres egen indbildning skulle indrømme at de har taget afgørende fejl, så plan B bliver ikke til noget.

I mellemtiden lider Europas befolkninger helt unødigt ;o(

Kim Houmøller

Hvis de ansvarlige gad lytte til Finn Østrup, ville situationen ikke være så håbløs. Han har i den grad fået ret i bl.a. priserne på boliger. Han blev jo hånet og latterliggjort af den siddende blå regering.

Niels-Simon Larsen

Ellen Trane Nørby siger ligeud, at hun ikke har nogen løsning. Hvorfor er hun så politiker, og hvem i alverden stemmer på en problemknuser, der ikke kan knuse?
Man må hente pengene, der hvor de er, hvis man har økonomiske problemer, men det har vi jo ikke. Se på alle de plasticbadekar, der ligger og skvulper i marinaerne. Der er flere biler på vejene, end der nogensinde har været. Der bygges stadig nye veje og broer.
Hvad er problemet egentlig?

Steen Ole Rasmussen

Overskriften til artiklen er et spørgsmål, hvor planen for "Europa" efterlyses!

Men i virkeligheden er det slet ikke "Europa", som artiklen ligger op til at hjælpe, men sygdommen. Det er Euroen og EU, som artiklen sigter på at at redde, ikke Europa.

Det, der figurerer implicit i enhver af mediernes fokusering på udviklingen, er troen på det store uregulerede frie marked, hvor Milton Fridmans udgave af en markedsfundamentalisme udgør forbilledet, forlæget for den måde som den europæiske institutions formelle rammer er sat sammen på. Der er et forlæg i bag enhver fremstilling, det ved jeg som forlægger og det er så del af mit forlæg, at gøre opmærksom på mit forlags forlæg: https://www.google.dk/search?sourceid=navclient&hl=da&ie=UTF-8&rlz=1T4AD...

Det forhold, at der med den europæiske union og mønt netop er tale om et gigantisk eksperiment, hvor den mest ekstreme markedsfundamentalisme er blevet institutionaliseret, gjort til forlæg, del af selve lovgrundlaget for hvordan stater, individer og erhverv skal agerer sammen og med hinanden, det skriver vi ikke neger om. DET er tabuet. I stedet spørger man, om vi ikke skal have lidt Keynes, som om det var muligt inden for konstruktionen, som om at det var sygdommens potentielle helbredelse, at dem der med konstruktionen har sejret ad helvede til skulle opgive deres fordele og magt frivilligt. (Se på Tyskland, der sejler i penge og ressourcer, vil de opgive noget som helst? (in my dreams!)).

Min første kommentar her i tråden gentog kritikken af monsteret. Det er fordi det er det eneste, der virkeligt burde fange opmærksomheden. Monsteret er en fejlkonstruktion, og alle selvstændigt tænkende burde kunne se det.

I alle sammenhænge fremstilles monsteret, som om at der ikke er noget alternativ til det. Som om, at alternativerne er ekstreme. Det er den forbandede stiltiende dagsorden, der spiller ind her igen. Der er og må kun være plads til den opmærksomhed, der sigter på at redde sygdommen:
http://www.information.dk/307171

På den måde kan det konstateres, at artiklen her, der dybest set kun spørger om, hvordan man kan redde sygdommen, den falder som del af sygdommen.

Vi andre lidt mere fritstillede i forhold til elitens projekt må selvfølgelig kritisere projektet synder og sammen. Det er ikke os, der er ekstremister. DEt er dem med deres projekt. DEr er ingen redning for de store "banksters", de kommercielle massemediers og de korrumperede Unionsliderlige politikeres projekt. Det er en dødssejler. Og det er dem og deres projekt, der er helt vanvittigt ekstremt, sådan som det spiller hadsard med mennesker, miljø og fremtid. Sig det til dem, hver gang de her på avisen taler om højre eller venstreekstreme konsekvenser af at deres projekt har fejlet. Fortæl dem, at det er deres projekt, der er ekstremt sygt!

Det var selvfølgelig det, jeg burde have skrevet i første kommentar. I stedet gjorde jeg, hvad jeg opfordrer til her. Jeg formulerede kernen i min kritik, og forklarede hvorfor det går som det gør. Det har alt at gøre med den monetarisme, som EU er et institutionaliseret eks. på.

Det ville aldrig få lov at slippe igennem censuren på den lille søde modstandsavis. Kritikken får ikke lov! Finn Østrup gør i øvrigt sig selv og alle andre en bjørnetjeneste, ved at falde i med billedet på, at Mester Keynes har noget som helst at sige inden for den orden. Keynes er dømt ude allene på lovformeligt grundlag.

https://www.google.dk/search?sourceid=navclient&hl=da&ie=UTF-8&rlz=1T4AD...

Steen Ole Rasmussen

Niels Simon Larsen
Du siger det selv. Problemet er den måde, som købekraften skabes og fordeles på. Det er sådan at Unionen er sat sammen. Sådan er sygdommmen!

John Vedsegaard

Hvis vi har 10 børn og 10 æbler, hvor mange er det så til hver?

John Robert Parkins

Alt, hvad vi skal gøre, er at tænke ud af kisten.

Steffen Gliese

Hvis man tænker væksten som en elevator, så er vi kravlet op igennem taget og står ovenpå selve kabinen, og selvfølgelig er vi lidt beklemte over at springe ned i kabinen igen, men vores nuværende position er i hvert fald uholdbar, hvis vi godt engang vil ud i den reelle virkelighed at virke.

Steffen Gliese

Hvad er elefanten i rummet? Det er, at vi allesammen allerede som børn lærte, at baggrunden for Depressionen bl.a. var et protektionistisk verdensmarked; men ville det stadig være tilfældet i dag? Bør verdensmarkedet ikke tvinge f.eks. Kina til i højere grad at sikre hjemmemarked og selvforsyning med toldmure? Det vil betyde et oplevet værditab i Europa, hvor dyrere lokale produktionspriser vil nedsætte købe-evnen; men reelt set er det jo blot noget, vi beslutter, og vi kan såmænd blot justere lidt på bytteforholdet, hvis galt skal være: et kilo mel for en mobiltelefon, f.eks.

Se i øjnene, at projekt euro var en nitte. Drop den, tag skraldet og kik fremad. Alle andre løsningstiltag vil blot forlænge krisen ud i det uendelige. De banker, som har financieret den store fest i sydeuropa må naturligvis tage deres del af tabet, fordi de havde så svært ved at skelne mellem euro og dmark. Tro mig, der vil hurtigt opstå nye banker med en mere realistisk tilgang til bankforretning.

Siden skattelettelser er blevet revolutionært, så går der nok lidt endnu.

Steffen Gliese

Tværtimod er euroen et glimrende middel til at facilitere indbyrdes kontakt mellem de europæiske lande, man skal bare ikke lægge mere i penge, end der er basis for.

Se i øjnene, at projekt eu var en nitte. Drop det og kik fremad. Alle andre løsningstiltag vil blot forlænge krisen ud i det uendelige. De politikere, som har ansvaret for den mildest talt uheldige udvikling, må træde tilbage, fordi de havde så svært ved at skelne mellem drøm og virkelighed. Tro mig, der vil hurtigt komme nye politikere til med en mere realistisk tilgang til realiteterne og ikke mindst, fremtiden.

Bankerne er skam realistiske, de operer inden for de gældende vilkår. Det må være lovgivningen der sejler.

Markedet agerer næppe anderledes end mennesker agerer, når de kører bil. Så logikken må være der er brug for regulering.

Men som de selv sagde: der er ikke råd til fejl.

Steffen Gliese

Peder Kruse, politikeres opgave er at smede fremtiden, ikke at ligge under for tågede forestillinger om uforudsigelige udviklinger. Jo færre valutaer, jo mindre mulighed for at spekulere i op- og nedskrivning af værdi indbyrdes.
Men det ville selvfølgelig være en barmhjertighedsgerning af de store, hvis man nationaliserede de skide banker og afskrev gælden og begyndte på en frisk. Det er jo papirpenge uden relle materielle værdier bag.

Jesper Wendt: "Bankerne er skam realistiske, de operer inden for de gældende vilkår. Det må være lovgivningen der sejler."

Er det realistisk, når banker, år efter år, investerer i diverse landes stadig stigende underskud, blot fordi fallenten har euro som mønt ? Nej, de har haft samme jubelidiotisk naive tilgang til det store politiske projekt: euroen. Bad investment.

@ Peter Hansen. Jeg tror ikke, penge kun er papir. Jeg tror, værdien af et lands møntfod på bare lidt længere sigt, er et udtryk for hvor megen flid, dygtighed og hermed produktion, den iboende befolkning er i stand til at lægge bag den enkelte valuta. Dette kommer til udtryk i kraft af de fri markedskræfter. Problemet med euroen er, at værdien af mønten afhænger af befolkninger med vidt forskellig kultur, uddannelsesniveau, mentalitet, korruptionsniveau, beskatning o.s.v. Euroen har skabt store spændinger mellem medlemslandene på grund af disse store forskelle, og enhver opbygget spænding vil komme til udløsning på et eller andet tidspunkt, som et lyn fra sky mod jord. Det er det, vi ser nu. Havde disse lande beholdt deres gamle mønter, ville sådanne spændinger løbende udlignes i kraft af naturlige kurs justeringer.

Nationalisering af banker, nej tak. Den vej kender vi alt for godt. Tror du virkelig, det ville løse vores problem med bankernes inkompetance ?

Steffen Gliese

Peder Kruse, hvor får bankerne deres penge til udlån til staterne fra? Rigtigt, fra nationalbankerne. Ikke for ingenting hedder det pengenes cirkulation, og den foregår efterhånden helt adskilt fra realøkonomien. Derfor har den reelt ingen relevans. Der er varer nok, det eneste, der mangler, er penge i omløb.

Steffen Gliese

Ja, Peder Kruse, hvor jeg tror, at du overvurderer arbejdets betydning. Dovenskaben driver værket, ikke fliden, og jo mere dovenskab, vi kan mobilisere, jo mere vil vi substituere menneskelig arbejdskraft med maskinel, til stor fordel for det mentale klima.

Niels Engelsted

Nille Torsens indleder strengen med at skrive:

"Kort sagt, der er ingen løsning…..
Vi må derfor til at tænke “ud af boksen”. Det betyder at vi skal til at sluge nogle kameler. Kan vi det?
Måske skulle vi starte med at overveje de sidste årtiers voksende individualisme og gentænke hvad et samfund er."

Hvis vi skal tænke ud af boksen, skal der være en bevægelse for noget andet, og noget med vision og stamina (begge fraværende i for eksempel Occupy).

Hvem skal udgøre en sådan bevægelse, nu hvor kommunister og socialister er i lungemaskine og respirator?

Kan man overhovedet få øje på noget?

Ja, man kan som regel ikke få øje på det, der er lige for næsen af en. I den sammenhæng kan jeg ikke lade være at tænke på, om vi i bogstaveligste forstand kan komme til at sluge nogle af Nilles kameler.

Der er nemlig en moralsk kraft til stede i verden omkring os med både ambition og stamina: Islam.

Hvis vi i vesten ikke formår at finde en fremtidsrettet og solidarisk vision, der kan føre os ud af kapitalismens økonomiske og økologiske krise, så er det ikke utænkeligt, at Islam vil tilbyde os løsningen og blive modtaget.

Det skete for de sorte i USA, hvorfor skulle det ikke kunne ske for os?

Steffen Gliese

I lægger allesammen alt for meget vægt på en skide valuta, der alene har ét formål: at sikre varebytte.

@John Vedsegaard

Hvis vi har 10 børn og 10 æbler, hvor mange er det så til hver?

Lad os se, først skal lille Merkel have fire, så er der seks tilbage som de ni skal dele, men Athne og Carmen fik i går så de behøver ikke .............

@Peter Hansen

Fuldstændig enig. Havde mennesket ikke været luddovne, havde vi aldrig opfundet maskinen, og uden den ville det være svært at opretholde den store produktion, som i dag holder liv og skaber velstand for milliarder af os, men det kræver stadig flid at bygge, vedligeholde og ikke mindst, forbedre maskinen.

Men hvad har det med sagen at gøre ?

Steffen Gliese

At vi er ved at nå det punkt, Peder Kruse, hvor vi må til at indkassere på al den tidligere udøvede flid, vi behøver ikke at arbejde nær så meget, som vi har gjort, og derfor er økonomien nødt til at indstille sig på ikke at tage hensyn til arbejdstimer, men alene til produkttilgængelighed, og dér burde ingen i Europa lide nød.

@Peter Hansen

Jeg tror, du ville vågne op til noget af en kold tyrker, hvis hele Danmark en dag gik på efterløn :(

Flere kommentatorer skriver at der ikke findes nogen plan A, men det gør der skam. Den ruller uhindret og fint derudad - og kun de få synes at der for alvor er brug for systemoverskridende forandringer. Dagbladet Arbejderen bragte g.d. denne muntre artikel:
"Store virksomheder og lobbysammenslutninger sidder tungt på EU’s lovgivningsproces.

Det viser en 21 sider lang redegørelse om EU’s magtfulde ekspert-grupper, der rådgiver EU-kommissionen, og kommer med forslag til nye EU-direktiver.

I EU-kommissionens direktorat for virksomheder og industri (der blandt andet har ansvar for vigtige områder som forskning, international handel, forbrugerpolitik, miljø og Det Indre Marked) sidder store virksomheder på ikke mindre end to ’tredjedele af de såkaldte ekspert-rådgivningsgrupper, der kommer med udkast til ny lovgivning i EU og rådgiver direktoratet.

– Store virksomheder dominerer EU’s ekspert-rådgivningsgrupper, og har direkte indflydelse på EU’s beslutningsproces. Grupperne rådgiver EU-kommissionen i alle vigtige politiske, og udgør rygraden i hele EU’s lovgivningsapparat, forklarer Yiorgos Vassalos, en af redegørelsens forfattere."
http://arbejderen.dk/artikel/2012-08-02/store-firmaer-skriver-eu-s-love

Hvad angår ECB-systemet, så glimrer man med at have en chef, som er medlem af G30 og deltager i denne lobbykreds' lukkede møder.
http://www.publicserviceeurope.com/article/2288/draghi-investigated-over...

Systemet er pilråddent og en plan B kan "kun indebære en ombringning af EU-konstruktionen og en tilbagegivning af magten til befolkningerne og de små fællesskaber, hvis der den skal være bæredygtig. Iagttagelsen af den gældende ressourceknaphed, udvikling af besindelse og tolerance må og skal tage udgangspunkt i dér hvor mennesker lever og virker - og ikke i pekuniære modellandskaber. Find og følg terræne; glem alt om kortet.

terrænet

morten hansen

Kommentatoren er lige ved at sige det ... men så trækker han i land. Det er synd for bankerne ...

Selvfølgelig skal der ske en total gældssanering, og selvfølgelig vil det gå ud over de banker, der har skabt den krise, vi har.

Lige nu går det ud over befolkningerne og ikke dem, der har gamblet og svindlet med finanserne - for så at sende risikoen videre til deres kunder. Når det går godt for bankerne er de internationale storspillere i deres selvskabte kasinoer. Når det går skidt, er de nærmest nationalklenodier, der skal belønnes for deres ludomani og nurses af regeringerne og i sidste ende de kunder, hvis penge de har spillet væk.

Og selvfølgelig har EU ikke en Plan B. Hvor naive har vi lov til at være? For alt går jo netop efter planen - planen om at lægge nationalstaterne døde og give det endelige incitament til det afgørende ryk mod en global megastat med total kontrol over det hele. Derfor bliver den europæiske og amerikanske økonomi slagtet for tiden.

Fat det! I spidsen for ECB har man placeret en tidligere chef fra Goldman-Sachs, et veritabelt gansterforetagende, der for tiden åbenlyst og uden skam begår finansiel kriminalitet i en størrelsesorden, Verden sjældent har set mage til. Uden at blive straffet for det! Too big to fail - to big for the law. Penge forsvinder for tiden ned i et sort hul skabt af bla. dette firma. Gælden er samlet set ubetalelig - den kan ikke betales, nogensinde! Punktum.

Skulle en sådan organisation, der hyrer en ulv til at vogte får have en plan, der ville gå stik imod sin egen natur? Glem det.

Kriser og krige er toæggede sværd rettet mod OS. Tag ikke fejl: mens folkene i Europa/Verden bliver udsat for hestekure, arbejdsløshed, inflation, tab af ejendomme og opsparinger og håbløshed/depression er der en særlig gruppe, der tjener kassen: den selvsamme gruppe, der kender til krigenes og krisernes mekanik: malkemaskinen og massekontrol-redskabet.

For så vidt er krisen en ægte krigshandling, en terrorhandling. Der bliver blot ikke fyret krudt og kugler af, og det blod, der flyder, har en anden - men ikke mindre virkelig karakter. Krigen/krisen er for det første en malkemaskine og en 'kontant-ko'. Dernæst er de et stykke 'crowd management'. Det samme kvæg, der lige er blevet malket = OS, gennes nu over i en større fold, hvor vi villigt bliver pelset og slagtet.

Det er sket mange gange før, det sker nu igen. Og vi tror, at nogen kommer og frelser os, og at nogen nok kommer op med en plan.

Det kommer ikke til at ske. Tilbud kommer der ikke til at mangle. Men det er først, når der kommer 'et tilbud, vi ikke kan afslå', at vi vælger det. Og så er løbet kørt. Et sådant tilbud kræver - ifølge krise-managerne - et sammenbrud og et kaos af passende størrelse - læs: totalt.

Hvis vi som borgere ønsker at gøre noget, der går imod denne 'plan A', skal det ske med midler, der ikke spejler magtens køreplan. Det bliver nødt til at ske fra bunden af og op, og det kræver civil ulydighed på alle niveauer. Europas folk bliver nødt til at hive stikket ud og tæppet væk under benene af de institutioner, der som rovdyr og parasitter mæsker sig med vores energi og vores liv. De bliver nødt til at stoppe med at forvente handling og løsninger ovenfra og ned, få fingrene ud og starte for sig selv. De bliver nødt til at skabe deres eget livsgrundlag, og holde op med at sutte på den udtørrede pat, der langes ud til dem fra stat, regeringer og det dødssyge monetære system.

Tror måske vi bare skal sætte os lidt ned - løsningen kommer af sig selv.

Vi er jo alle enige om forbruget skal ned - er det ikke det der er ved at ske?

At alle pingerne vasker hænder i øjeblikket - med henblik på at kunne re-positionere sig selv i en ny og mere spartansk verden, kan vi jo så bare sidde og notere os.

Gør som Steen Ole Rasmussen siger "Gå udenom".

Danskerne lever for at arbejde, sydeuropa arbejder for at leve. Sådan har det altid været - hvordan have man tænkt sig at putte det på en fælles EU dåse "arbejde gir frihed"?

Svensker tøffer lidt rundt efter modellen - globale muligheder på differentierede nichemarkeder, og det ser ud til at gå fremad. Det var vi også gode til før i tiden.

Desuden tror jeg Norge savner Danmark, de roder lidt rundt med deres egen selvbevisthed og skyld. De savner nogle friske danske input til at det går squ nok alt sammen.

Lad os vende tilbage til det Nordiske fælleskab, fordybelsen, innovationen som en drivende skaber- kraft og ikke et børsnoteret spekulations projekt.

Det er den skandinaviske velfærdsmodel der skal vise hvad vi står for, hvilke frihedsbegreber vi bifalder. Det er det vi før i tiden høstede så meget anerkendelse for - verden over.

I mellemtiden har vi fået fjernet meget af vores fremmedhad og racisme, simpelthen fordi de fremmede bor dør om dør med os. 99,9% af alle indvandrer sukker efter at kunne blive en del af den velfærdsmodel, med uddannelse og ingen krig.

Send en moralsk besked til Anders Fogh & Son, bomb i bare hele verden - men hold os udenfor.

Steen Ole Rasmussens første indlæg burde være en selvstændig artikel.
Hvilken klar fremstilling af problematikken, som man aldrig får fra medierne.

Poul Brandrup

Tak for de mange gode kommentater, ikke mindst Steen Ole Rasmussens. Helle diskussionen on en 2020 plan og alle de andre planer tager afsæt i præmisser som ikke er klargjorte. Ømsker vi vækst? Kan vi vækste os til en bedre fremtid? En meget stor del af verdens befolkning lever stadig i stor fattigdom uden adgang til at få dækket de mest basale behov? Den grundlæggende spørgsmål, som burde være der vi starter er: Hvad er det vi ønsker? Hvad kan vi realistisk og ansvarligt over for menneskeheden og dens kommende generationer stræbe efter? hvad er vores mission, vision og plan? Vi bør heletiden huske at menneskelig lykke og fremgang ikke er bundet til materiel velstand, men til at være en del af fællesskabet og at have adgang til at få dækket sine basale behov .....

Anders Barfod

Euroen er som med mange andre store langvarige projekter. De er enorm sväre at lägge ned når der först at brugt mange resourcer på at nå der.. Der er psykologisk väldig svärt at vedkende at man skal gå andre veje...når år er spenderet på Euro projektet.

At starte med at lägge gräkenland om til drachmer ses som et nederlag, og samtidig erklärer Barroso og Schultz at politkere som vil have mindre central styret europa, og som ser gräkenlands exit som eneste mulighed , er anti-europäiske og facister..
Barroso tror vel at en centraliseret europa er kuren mod alle fremtidige konflikter i et europa som har väret gennem mange krige..
Problemet er vel også at bankerne er blevet for store og fået for meget magt,, en bank er en foretning som lever af at tjene penge,, Det er jo fint nok,, men de har kört en urealistisk investerings strategi i sydeuropäiske lande. Det er ikke god foretning, de burde jo tage en del af skraldet og punge ud og nogle banker vil krakke ,,, Det vil gå hårdt ud over en rige nordeuropäiske investorer.. men så kunne man vel väre lidt mere kritisk til sin bank og de investeringer de går.. Jeg kender da folk som hoppede med på bölgen,, og det er da synd for dem,, men "what comes easy goes easy",,

Gräkerne har selvfölgelig ikke deres på det rene.. Hverken inden eller efter euroen indtog,, men det er jo absurd at penge fra redningsfonden som finansieres af alle skatteydere, går til de konkurs-ramte lande, men de fleste af pengene havner direkte tilbage til bankerne som har kört en uansvarlig politik..

Morten Pedersen

@ Niels E:
"Hvis vi i vesten ikke formår at finde en fremtidsrettet og solidarisk vision, der kan føre os ud af kapitalismens økonomiske og økologiske krise, så er det ikke utænkeligt, at Islam vil tilbyde os løsningen og blive modtaget."
Økonomisk og økologisk er jeg efter mange besøg i den muslimske verden ude af stand til at se antydningen af en sådan vision - principperne og er teorien på plads, men kigger man på virkeligheden har jeg brug for at du uddyber dit indlæg.
Venlig hilsen Morten

Sider