Nyhed
Læsetid: 2 min.

Fortsat dansk støtte til Myanmar trods etnisk forfølgelse

Mere engagement med Myanmars ledelse, ikke mindre, er måden at stoppe den etniske forfølgelse, der er blusset op i Myanmar efter den demokratiske åbning, mener udviklingsminister Christian Friis Bach
Udland
17. august 2012

Mens sammenstødene mellem to etniske grupper, rohingyaerne og rakhinerne, har vakt stor opstandelse i den muslimske verden, har reaktionerne i Vesten, der i løbet af det seneste år har genoplivet forbindelserne med Myanmar, været noget mere afdæmpede. Men problemerne står højt på dagsordenen i relationen mellem det asiatiske land og EU, siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R).

I juni blev mindst 78 dræbt under sammenstød mellem de to grupper og 3.000 hjem brændt af, og den nyvalgte regerings meget bastante udmeldinger og angivelige stillingtagen til fordel for de buddhistiske rakhinere på bekostning af de muslimske rohingyaer har vakt vrede. Ikke mindst udtalelsen refereret i gårsdagens Information hvor præsident Thein Sein sagde, at den eneste løsning på problemet er deportation af de 800.000 rohingyaer, eller at de interneres i flygtningelejre under UNHCR på ubestemt tid.

»Løsningen er ikke lejre eller deportationer, det vil vi ikke acceptere. Løsningen er minoritetsbeskyttelse, selv om det kan blive nødvendigt for nogle at emigrere,« siger Friis Bach.

Den danske udviklingsminister understreger dog også, at det hverken på kort eller lang sigt vil komme på tale at suspendere eller begrænse engagementet, som i år er blevet kraftigt opnormeret efter den myanmarske åbning. Her fordobles støtten til 100 mio. kr., mens der også åbnes en repræsentation i Myanmar.

»Vi har faktisk ganske gode muligheder for at påvirke udviklingen. Det er en meget alvorlig sag, og vi har særligt via EU sendt kraftige signaler om, minoriteterne skal beskyttes bedre, og det er også mit klare indtryk, at både præsident Thein og Aung San Suu Kyi har ændret signaler,« siger Christian Friis Bach, der imidlertid er tilbageholdende med at slå for hårdt i bordet.

Kritisk dialog

»Det er ikke noget, der får os til at overveje vores engagement og økonomiske støtte. Tværtimod. I takt med at det jernhårde greb om magten i Myanmar bliver løsnet, kommer der også undertrykte, men ulmende konflikter op til overfladen. Det vil også ske i andre regioner. Og her er det meget vigtigt, at vi netop har en mulighed for at blive hørt og indgå i en dialog og holde regeringen op på, at den skal beskytte minoriteterne.«

Den holdning er der umiddelbart støtte til, både fra oppositionen og danske demokrati-aktivister.

»Det er vigtigt at rejse problemet og måske især via EU at presse Myanmars ledelse. Men det er noget, man må klare med kritisk dialog. Det er vigtigt ikke at bremse den positive proces, der er i gang nu,« siger Venstres udenrigsordfører, Søren Pind.

Den Danske Burma Komité har skrevet til udenrigs- og udviklingsministrene og opfordret dem til at presse Myanmars regering til at hindre overgrebene.

»Det er vigtigt, at den danske regering bruger sin indflydelse, og på mange måder er det her en lakmusprøve for Myanmars ledelse. Landet er et etnisk kludetæppe, og man kan ikke have så stor en gruppe, der er statsløs. Men det er alt for tidligt at diskutere den danske støtte,« siger foreningens formand, Jørgen Juul Ramussen.

Præsident Thein Sein bebudede i et interview i går, at man vil åbne skoler for de statsløse rohingya-børn, men afviste samtidig også udenlandske undersøgelser af sammenstødene i grænseprovinsen i juni.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her