Læsetid: 3 min.

’Grexit’? Måske, men ’Brixit’ er lige så sandsynligt

Et lækket strategipapir afslører, at en asiatisk bank forbereder sig på, at briterne vil holde en folkeafstemning om at forlade EU. I øjeblikket er der klart flertal i landet for at forlade EU, viser meningsmåling
Den konservative premierminster, David Cameron, har allerede sagt stop over for EU flere gange. Mest stejlt da han nedlagde veto mod at ændre traktaten i slutningen af 2011, så EU fremover kunne kontrollere og straffe lande, der ikke overholdt en stram finanspolitik – finanspagten.

Den konservative premierminster, David Cameron, har allerede sagt stop over for EU flere gange. Mest stejlt da han nedlagde veto mod at ændre traktaten i slutningen af 2011, så EU fremover kunne kontrollere og straffe lande, der ikke overholdt en stram finanspolitik – finanspagten.

Olivier Hoslet

16. august 2012

I månedsvis har den europæiske debat handlet om, hvorvidt Grækenland vil forlade euroen eller sågar EU-samarbejdet – en såkaldt Grexit. Men ifølge et lækket strategipapir fra den asiatiske investeringsbank Nomura, er en ’Brixit’ – et britisk farvel til EU – nu stadig mere sandsynligt.

Strategipapiret med titlen The ’Brixit’ – A UK exit from the EU looks increasingly likely – skrevet af den tidligere diplomat og Tony Blair-rådgiver Alastair Newton – forudser, at »en folkeafstemning om EU-medlemskab uden først at sikre væsentlige indrømmelser fra EU-partnerne, vil resultere i, at Storbritannien forlader Den Europæiske Union«.

Samtidig tilføjer han, at netop sandsynligheden for en folkeafstemning er vokset i takt med en voksende splittelse mellem de to britiske koalitionspartnere, De Konservative og Liberaldemokraterne. Senest har de menige konservative MP’ere blokeret for regeringens planer om reform af landets overhus, hvilket har givet dem blod på tanden og antændt vreden blandt de Liberale.

»Yderligere indrømmelser til euroskeptikerne kan splitte den regerende koalition, der allerede er udsat for væsentligt indre pres, og fremskynde et tidligt valg, som ligegyldigt udfaldet, vil blive fulgt af en folkeafstemning,« vurderer Newton.

EU-iagttager og journalist Benjamin Fox er enig.

»Det er i stigende grad sandsynligt, at Storbritannien vil afholde en folkeafstemning om medlemskabet af EU inden for de næste fem år,« skriver han i en analyse i EUObserver.com, hvor han kalder premierminister David Camerons forsøg på »at pacificere euroskeptikerne ved desperat at søge forbehold« for et »farligt og nytteløst spil«.

»Hvis resten af EU afslører Camerons bluff og nægter ham nye indrømmelser, vil kravet om en ind/ud-folkeafstemning blive næsten uimodståeligt.«

Skeptiske briter

Udfaldet af en folkeafstemning er langtfra klart entydigt, men der er ingen tvivl om, at eurokrisen har givet næring til EU-skepsissen. En meningsmåling fra Angus Reid i tirsdags fandt, at der lige nu er et flertal på 17 procent for at forlade Unionen, hvis briterne skulle stemme lige nu – 46 procent for exit og kun 29 procent imod en udtræden.

Blandt de bekymrede britiske EU-tilhængere er forhenværende premierminister Tony Blair, der til den tyske avis Die Zeit udtaler, at det står klart, at eurokrisen vil føre til en »kraftig politisk forandring af EU«.

»Og på det punkt er jeg dybt bekymret over, at Storbritannien gennem en folkeafstemning kunne beslutte at forlade hele processen,« tilføjer han.

Fordele og ulemper

Årsagerne til den udbredte skepsis er i høj grad, at det er lykkedes EU-skeptiske medier som The Sun, The Daily Mail og The Daily Telegraph, såvel som EU-modstanderne at vinde debatten om, hvorvidt det er en fordel eller en ulempe for Storbritannien at forblive i EU.

Ifølge førnævnte Angus Reid-meningsmåling mener 54 procent af briterne, at medlemskabet har haft en negativ effekt på Storbritannien, mens 33 procent mener, at det er en fordel.

Kritiske medier og politikere bestrider dette, og The Economist skrev for nylig, at euroskeptikerne ifølge deres udregninger »rutinemæssigt får uret i deres udregninger af udgifter og fordele ved både at undervurdere den nuværende værdi af det indre marked og overvurdere letheden med, hvilken Storbritannien vil kunne forhandle en mere attraktiv frihandelspagt med Europa.«

Newton skriver i strategipapiret, at banken mener, at »muligheden for enten et løsere britisk forhold til EU eller en britisk exit, ifølge vores overbevisning uden tvivl vil vække både økonomiske og politiske bekymringer, inklusive i finansmarkederne«.

Men han tilføjer dog, at regnestykket i øjeblikket er temmelig uklart.

»På samme måde som en ’Brixit’, er indvirkningen af et løsere forhold til EU på den britiske økonomi generelt og på den finansielle servicesektor i Storbritannien i særdeleshed, ikke klart i øjeblikket, selv hvis britiske euroskeptikere argumenterer for, at det vil blive en løfteraket at blive sat fri af EU-regulering,« skriver han med henvisning til muligheden for, at Storbritannien ender med at få samme status som Island, Lichtenstein og Norge i det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS), hvilket »bestemt ikke kan udelukkes … selv med Storbritannien som fortsat medlem af EU«.

Hvad et flertal af iagttagerne er enige om er, at Storbritannien ikke skal regne med, at EU-parterne står i kø for at give sig indrømmelser.

»Tre almindelige opfattelser af Storbritannien set fra (fastlands) Europa er at: Det er upålideligt og ukonstruktivt, det er en aktiv distraktion fra løsningen af regionens værste krise siden Anden Verdenskrig; og det synes at være på vej mod EU’s udgang,« siger Philip Whyte, analytiker ved Centre for European Reform i London, til BBC.

Newton er enig:

»Især idet Storbritannien allerede synes at have mistet noget indflydelse ved forhandlingsbordet, tvivler vi på, at EU-partnerne vil være parate til at give større indrømmelser,« skriver han og pointerer, at det blot yderligere vil antænde den antieuropæiske stemning i landet og dermed sandsynligheden for en Brixit.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er længe siden, jeg har set en Information-artikel med så mange sprogfejl og direkte uforståelige sætninger. Hvad er der gået galt? Mette Rodgers plejer at skrive udmærket og korrekt dansk.

Jeg ved godt, sproglig kritik irriterer jer, og at debatredaktøren plejer at slette den, men når en artikel om et så væsentligt emne - sandsynligvis på grund af sjusket, redaktionel redigering af MR's
tekst - er blevet næsten ulæselig, har I altså et problem.

For ikke bare at komme med udokumenteret brok nævner jeg lige de værste eksempler:

"et tidligt valg, som ligegyldigt udfaldet, vil blive fulgt af en folkeafstemning,«" (ligegyldigt, læs: uanset)

"at der lige nu er et flertal på 17 procent for at forlade Unionen, hvis briterne skulle stemme lige nu" (to gange "lige nu")

"overvurdere letheden med, hvilken Storbritannien vil kunne forhandle en mere attraktiv frihandelspagt med Europa.«" (besynderligt og meningsforstyrrende komma)

"På samme måde som en ’Brixit’, er indvirkningen af et løsere forhold til EU på den britiske økonomi generelt og på den finansielle servicesektor i Storbritannien i særdeleshed, ikke klart i øjeblikket, selv hvis britiske euroskeptikere argumenterer for, at det vil blive en løfteraket at blive sat fri af EU-regulering," ("ikke klart" skulle være "ikke klar", og "Selv hvis" skulle være "selv om")

"at Storbritannien ikke skal regne med, at EU-parterne står i kø for at give sig indrømmelser."
(sig???)

»Tre almindelige opfattelser af Storbritannien set fra (fastlands) Europa er at: Det er upålideligt og ukonstruktivt, det er en aktiv distraktion fra løsningen af regionens værste krise siden Anden Verdenskrig; og det synes at være på vej mod EU’s udgang," (Denne sætning giver overhovedet ingen mening!)

»Især idet Storbritannien allerede synes at have mistet noget indflydelse ved forhandlingsbordet, tvivler vi på, at EU-partnerne vil være parate til at give større indrømmelser,« ("idet" må skulle være "fordi" ellers er sætningen vrøvl).