Læsetid: 3 min.

Indiens overophedning har ramt væksten

Mindre monsun og høje temperaturer rammer netop nu den indiske landbrugsproduktion. Historiske analyser bekræfter sammenhængen mellem på den ene side opvarmning og klimaforandringer og på den anden side landbrugsudbytte, dødelighed i landdistrikter og økonomisk udvikling
21. august 2012

Højere temperaturer og mindre regn end normalt for monsun-tiden var årsagen til, at to massive strømafbrydelser for nylig ramte 20 af Indiens 28 delstater og afskar 680 millioner mennesker og tusinder af virksomheder fra elforsyning. Den svage nedbør betød, at de indiske vandkraftanlæg havde mindre vand i bassinerne og reduceret produktionskapacitet og samtidig, at temperaturen steg og øgede elforbruget til byernes aircondition og landmændenes vandpumper. Konsekvensen var et pres på elproduktionsssystemet, som udløste kollaps og store økonomiske tab.

Episoden er et aktuelt indicium på sammenhængen mellem på den ene side temperaturstigninger og klimaforandringer og på den anden side økonomisk vækst.

Den seneste uge har medier kunnet berette om frygten for en stærkt reduceret bomuldshøst i bl.a. den vigtigste delstat, Gujarat, fordi den manglende regn i det vestlige Indien har hindret eller forsinket årets såning.

Fra den lidt sydligere delstat Maharashtra rapporterede The Times of India forleden om, hvordan »stadigt stigende temperaturer og ringe regn har ødelagt høst på tværs af statens landbrugsområder. Over 53 pct. af staten er nu ifølge officielle data påvirket af mangelfuld nedbør«.

»Staten taber måske kampen for at holde priserne på korn til fødevarer i ave,« lød avisens overskrift.

Fra Indien berettede finansmediet Bloomberg i onsdags, hvordan den svigtende monsun ifølge International Food Policy Research Institute kan indebære, at »produktionen af frøkorn, inklusive majs og linser, falder med så meget som 12 pct. fra 129,9 mio. ton sidste år«.

Sammenhængene mellem klimaændringer og økonomisk vækst er komplekse, og tydelige mønstre kommer først rigtigt frem, når man som et amerikansk forskerhold fra MIT, Harvard University og North-western University laver statistiske analyser på store datamængder fra mange lande over mange år. Netop for Indien foreligger der imidlertid landestudier, som understøtter billedet af, at klimaforandringer med højere temperaturer – udløst af den økonomiske vækst på globalt plan – undergraver muligheden for at skabe fortsat lokal – og dermed global – vækst.

40 års data

Økonomen Raymond Guiteras, University of Maryland, har sammenholdt 40 års indiske data for temperaturudvikling og nedbør med samtidige data for produktion og økonomisk udbytte fra landbruget, begge dele fra over 200 distrikter i Indien. Den fundne historiske sammenhæng bruger forskeren til at bedømme vækstudsigterne for indisk landbrug med afsæt i de forudsagte klimaændringer fra FN’s Klimapanel (IPCC).

»Jeg finder, at de forudsete klimaændringer for perioden 2010-39 vil reducere udbytterne for de vigtige afgrøder med 4,5-9 pct. Virkningen på lang sigt – 2070-99 –er dramatisk: en reduktion i udbytterne på 25 pct. eller mere i fravær af langsigtet klimatilpasning,« skriver Raymond Guiteras.

I Indien er hver anden beskæftiget i landbruget, og landbrugsproduktionen sikrer omkring 20 pct. af landets bruttonationalprodukt (BNP). I f.eks.

USA arbejder blot én ud af 100 i landbruget, som kun bidrager med to pct. af BNP. Så når temperaturstigninger og klimaforandringer hæmmer landbrugsproduktionen, har det i et land som Indien ganske anderledes konsekvenser for økonomiens vækst og den nationale velfærd end i store i-lande, påpeger forskeren.

»Disse resultater peger på, at klimaændringer sandsynligvis vil indebære betragtelige omkostninger for Indiens økonomi, med mindre landmænd hurtigt forstår at tilpasse sig de stigende temperaturer. En sådan hurtig tilpasning kan forekomme mindre sandsynlig i et udviklingsland, hvor adgangen til information og kapital er begrænset,« lyder konklusionen.

Dødbringende varme

Et forskerhold ledet af økonomen Michael Greenstone, MIT, har i en lignende undersøgelse gransket sammenhængen mellem temperaturstigninger og dødelighed i Indien. Også her har man set på data fra 40 år og på distriktsniveau, og konklusionen er klar:

»Dage med høje temperaturer – og mangelfuld regn – indebærer store og statistisk signifikante stigninger i dødeligheden inden for et år.«

Greenstone og co. understreger, at sammenhængen alene gælder for befolkningen på landet, ikke de indiske byboer.

»Vi påviser også, hvordan varmt og tørt vejr forringer landbrugsudbytte og lønninger samt øger priserne på landbrugsprodukter,« noterer undersøgelsen.

Den centrale sammenhæng er således ifølge forskerholdet, at unormalt høje temperaturer hæmmer udviklingen af afgrøder – f.eks. kerner i risplanter – og dermed giver indkomstfald efterfulgt af underernæring, sygdom og øget dødelighed i landbefolkningen. Som Raymond Guiteras har Greenstones hold brugt de historiske sammenhænge til at se fremad på basis af kendte modeller for klimaændringer.

Ved udgangen af dette århundrede forudser forskerne således en forøgelse af den samlede indiske dødsrate på 12 til 46 pct.

»Den estimerede forøgelse i landområderne varierer fra 21 pct. til 62 pct.,« afhængigt af i hvilken grad indiske bønder formår at tilpasse sig opvarmningen og klimaændringerne.

Til sammenligning når en lignende fremskrivning for USA ifølge Michael Greenstone frem til en øget dødelighed ved århundredets udgang på kun to pct.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip C Stone

Jeremy Granthams kvartalsbreve er tidligere blevet omtalt i bladet.
http://www.information.dk/302427
Det sidste, med titlen "Welcome to Dystopia! Entering a long-term and politically dangerous food crisis," omhandler især truslerne mod verdens fødevareforsyning. Nogle uddrag:

Summary of the Summary
We are five years into a severe global food crisis that is very unlikely to go away. It will threaten poor countries with increased malnutrition and starvation and even collapse. Resource squabbles and waves of food-induced migration will threaten global stability and global growth. This threat is badly underestimated by almost everybody and all institutions with the possible exception of some military establishments.
Summary
1. Last year we reported the data that showed that we are 10 years into a paradigm shift or phase change from falling resource prices into quite rapidly rising real prices.
2. It now appears that we are also about five years into a chronic global food crisis that is unlikely to fade for many decades, at least until the global population has considerably declined from its likely peak of over nine billion in 2050.
3. The general assumption is that we need to increase food production by 60% to 100% by 2050 to feed at least a modest sufficiency of calories to all 9 billion+ people plus to deliver much more meat to the rapidly increasing middle classes of the developing world.
4. It is also widely assumed that at least the lower end of this target will be achieved. I believe that this is substantially optimistic. At very best, if we reach that level we will not be able to hold it. Much more likely, we will not come close because there are too many factors that will make growth in food output increasingly difficult where it used to be easy:
• Grain productivity has fallen decade by decade since 1970 from 3.5% to 1.5%. Quite probably, the most efficient grain producers are approaching a “glass ceiling” where further increases in productivity per acre approach zero at the grain species’ limit (just as race horses do not run materially faster now than in the 1920s). Remarkably, investment in agricultural research has steadily fallen globally, as a percent of GDP.
• Water problems will increase to a point where gains from increased irrigation will be offset by the loss of underground water and the salination of the soil.
• Persistent bad farming practices perpetuate land degradation, which will continue to undermine our long- term sustainable productive capacity.
• Incremental returns from increasing fertilizer use will steadily decline on the margin for fertilizer use has increased five-fold in the last 50 years and the easy pickings are behind us.
• There will be increased weather instability, notably floods and droughts, but also steadily increasing heat. The last three years of global weather were so bad that to draw three such years randomly would have been a remote possibility. The climate is changing.
• The costs of fertilizer and fuel will rise rapidly.
5. Even if we could produce enough food globally to feed everyone satisfactorily, the continued steady rise in the cost of inputs will mean increasing numbers will not be able to afford the food we produce. This is a key point that is often missed.

Der er 19 punkter i alt, som bliver uddybet i de efterfølgende sider. Som sædvanlig er Grantham nuanceret og velinformeret. Hele brevet kan læses her:
http://www.gmo.com/America/
(Bemærk: To read GMO's 2Q 2012 Letter, which contains Jeremy Grantham’s "Welcome to Dystopia!" and Ben Inker's "When Bad Things Happen to Cheap Assets", please click the blue highlighted link.)